RøVERI og TRIcK-TyVERI

24 Auclock 2 2013
Praktisk træning nedsætter menneskelige og økonomiske omkostninger
Heldigvis kan detaillister gøre flere ting for at nedsætte
omkostningerne ved røveri og trick-tyveri. Det kan
være en rigtig god idé at dele indsatsen op i to dele:
Tiltag, som nedsætter risikoen for at blive mål for de
kriminelle – og tiltag, som begrænser skadens omfang,
hvis I alligevel bliver ramt.
Michael Sjøberg er partner i virksomheden Human
Advisor, som i samarbejde med Danske Guldsmede og
Urmagere har udviklet kurser i, hvordan man i praksis
bedst håndterer røverier og trick-tyve.
RøVERI
og TRIcK-TyVERI
Berigelseskriminalitet i form af røverier og trick-tyveri er et stigende problem i branchen.
Og det koster dyrt - både rent økonomisk, når inventar og lagerbeholdning skal
erstattes og forsikringspræmien igen går op. Men også på det menneskelige plan.
Af cARL bEcK
Ifølge Michael Sjøberg er forretningens medarbejdere
nøglen til at styrke sikkerheden og begrænse skadens
omfang: “De fleste guldsmede har i dag investeret i et
ret omfattende fysisk sikkerheds- og overvågningsudstyr,
hvilket i sig selv er med til at sænke risikoen. Men
vi ved jo desværre også, at overvågningskameraer og
panserruder ikke stopper alle gerningsmændene. Og
hvad skal man så gøre?”
Medarbejderne er ifølge Michael Sjøberg en stærk sikkerhedsressource,
som ofte rummer et uudnyttet potentiale:
“Medarbejderne er den knap, man lettest kan

skrue på for at nedsætte sin risiko. Vi ved at sikkerhedsuddannede
medarbejdere aktivt nedsætter risikoen for
at blive ramt af kriminalitet. Både organiserede bander
og mindre professionelle gerningsmænd bruger ofte en
del kræfter på at rekognoscere inden de slår til. Forretningen
bliver et mindre attraktivt mål, når de bliver
mødt af årvågne medarbejdere, som tydeligt med deres
kropssprog og adfærd viser, at de er opmærksomme på
truslen fra de potentielle gerningsmænd. De fleste kriminelle
– både røvere eller trick-tyve – risikooptimerer
jo selv hele tiden”.
Svært for gerningsmændene
Trick-tyve udnytter først og fremmest uopmærksomhed,
og forsøger ind i mellem aktivt at stresse medarbejderen
i forretningen for at gøre det lettere at snige
smykkerne ned i lommen. Af samme grund er det en
rigtig god idé kun at have en smykkebakke fremme ad
gangen. Det gør det væsentligt lettere at bevare overblikket.
Michael Sjøberg anbefaler samtidig at man
indfører et system, så man let kan få hjælp til at holde
øje med mistænksomme typer: “For at et trick-tyveri
skal lykkes, skal det jo først opdages, når det er for sent.
Derfor kan man med fordel aftale en kodesætning i
forretningen, som gør de andre medarbejdere opmærksomme
på, at her er en person, som måske ikke
har rent mel i posen – og at man har brug for hjælp til
at holde øje med den pågældende. Det virker ofte afskrækkende
på den potentielle tyv, når man pludseligt
bliver iagttaget fra flere vinkler.”
Træning beskytter
Den praktiske træning af medarbejderne har samtidig
den fordel, at den er med til at begrænse de negative
konsekvenser af mødet med én eller flere røvere: “Et
røveri eller for den sags skyld bare et røveriforsøg kan
være en voldsom oplevelse. Og der er en stor forskel
på at blive udsat for et røveri uden nogensinde at have
Trick-tyve i aktion i et uopmærksomt øjeblik
auclock 2 2013 25
Om michael Sjøberg
Michael Sjøberg er partner i rådgivnings-
og kursusvirksomheden Human
Advisor. Siden 1999 har han
beskæftiget sig professionelt med
krisehåndtering og konfliktløsning.
Han er kaptajn af reserven og kandidat
i statskundskab med speciale
i kompleks risikostyring, krisekommunikation
og strategisk håndtering af gidseltagninger. Han
har været med til at grundlægge og implementere Forsvarets
gidselhåndteringskoncept. Han er uddannet Critical Incident
Stress Debriefer af ICISF i Maryland, USA, med speciale
i debriefing af personer, som har været tilbageholdt eller
udsat for røveri.
lært, hvad man i praksis skal gøre – og så have trænet
det i praksis. Menneskets stresssystem er indrettet sådan,
at den rationelt tænkende del af vores hjerne lukker
ned, hvis vi bliver mødt med en voldsom fare, som
vi ikke har oplevet før. I praksis betyder det, at vi mister
den psykiske kontrol og begynder at handle på vores
overlevelsesinstinkter. Vi træffer ikke længere aktive,
bevidste valg. Det betyder, at vi kan komme til at gøre
ting, som er uhensigtsmæssige eller deciderede farlige i
røverisituationen – og det øger jo både den menneskelige
og økonomiske risiko”.
Michael Sjøberg fortsætter: “Træning i røverisituationen
giver medarbejderne langt bedre forudsætninger
for at bevare den psykiske kontrol og agere hensigtsmæssigt
i situationen, så risikoen for både fysiske og
psykologiske skader minimeres.”
Samtidig peger Michael Sjøberg på, at praktisk uddannelse
er med til at beskytte medarbejderne mod de psykologiske
konsekvenser, der kan være af et røveri:
“Der er stor forskel på at føle sig magtesløs i situationen
– og aktivt at kunne bruge sine værktøjer til at holde
hovedet koldt. Nogle kommer faktisk ud af et røveri
med en følelse af, at de har vundet – de har brugt deres
træning til passe på sig selv og de andre i forretningen”.
Vidste du at…
– amerikanske undersøgelser har vist, at træning i
håndtering af tilbageholdelsessituationer kan nedsætte
antallet af sygedage efter for eksempel et røveri? Medarbejdere
uden træning er op til ti gange så lang tid om
at komme tilbage på arbejdet, end medarbejdere, som
har fået træning.

26 Auclock 2 2013
5 gode råd
om røverihåndtering
Røveripolitik
Virksomheden bør først og fremmest have en klar
og enkel politik for, hvordan røverier skal håndteres
– både før, under og efter et røveri. ‘Før’-delen
beskriver ledelsens holdning til vigtigheden af
medarbejdernes sikkerhed i forbindelse med et
røveri eller et røveriforsøg samt hvilke uddannelser,
medarbejderne skal have i røverihåndtering
– og hvor tit. ‘Under’-delen indeholder medarbejdernes
retningslinjer for hensigtsmæssig adfærd
under et røveri, dvs. den adfærd, der trænes i forbindelse
med røverihåndteringsuddannelsen. ‘Efter’-delen
beskriver procedurerne efter et røveri
eller røveriforsøg – både de umiddelbare procedurer
i butikken (hvem skal der ringes til, hvordan
lukkes butikken etc.) samt en plan for, hvordan
man passer på medarbejderne, så de bedst muligt
kan komme sig over røveriet.
D e b r i e fi n g
Undersøgelser har vist, at især gruppedebriefi ng
kan være utroligt hjælpsomt for mennesker, der
har været udsat for et røveri. Debriefi ng er ikke
psykologisk terapi, men snarere en struktureret
samtale om hændelsen, som kan være med til at
nedsætte risikoen for traumatisering. Debriefi ngen
gennemføres typisk 24–48 timer efter røveriet.
Lav en tilkaldeaftale i virksomheden, som
sikrer, at medarbejderne inden for dette tidsrum
kan blive debriefet af en person med speciale i
mennesker, der har været udsat for røveri.
uddannelse
Uddannelse af medarbejderne i håndtering af røverier
og røveriforsøg minimerer risikoen for traumatisering.
Et røveri er en voldsom oplevelse. Uddannelse
i røverihåndtering giver derfor tryggere
og gladere medarbejder, og kan nedsætte den tid,
det tager, før en medarbejder er klar til at møde på
arbejde igen efter et røveri.
Naturlige reaktioner
Efter et røveri kan man opleve en række helt
naturlige reaktioner som for eksempel angst,
søvnløshed, hyperårvågenhed, følelsesløshed og/
eller øget irritationsniveau. Reaktionerne kommer,
fordi vores stresssystem har sat kroppen og
hjernen i fuldt alarmberedskab. Kroppen er fyldt
med stresshormoner, herunder adrenalin og kortisol,
som egentlig skal hjælpe os til at kæmpe eller
fl ygte ud af en farlig situation. Problemet er
bare, at de har nogle negative bivirkninger – et
øget kortisolniveau kan for eksempel holde os
vågne, når vi har brug for at sove. Det bedste man
kan gøre er at passe bedst muligt på sig selv. Løb
en rask tur på mindst 30 minutter – det brænder
stresshormonerne af. Tal med dem, du er tæt på,
om episoden (hvis du har lyst). Sørg for at få noget
ordentligt at spise og tag eventuelt et langt
varmt bad, inden du skal i seng. Dels får badet
kroppen til at slappe af. Og når det varme bad
øger kropstemperaturen begynder kroppen selv
at sænke den igen – hvilket den også gør, når vi
falder i søvn. Med andre ord kan badet hjælpe
søvnen på vej.
Søg hjælp
De fl este oplever, at reaktionerne aftager efter to til
fi re uger. Hvis de ikke gør, kan det være tegn på, at
oplevelsen stadig ikke er bearbejdet, og du bør derfor
søge hjælp hos en psykolog. Nogle gange kan
det være svært selv at tage initiativet – og derfor
er utrolig vigtigt, at man i virksomheden hjælper
hinanden til professionel hjælp, hvis der er behov
for det.
Vil du vide mere?
Så kontakt Michael Sjøberg fra Human Advisor på
30 25 64 74, send en mail til ms@humanadvisor
eller klik ind på www.humanadvisor.dk