“Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”

“Det var et barn, jeg ikke fik,
som jeg skulle have haft”
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Karina Dahl Andersen JM10V128
Stine Ehmsen Roager JO8119
Hold: JM10V modul 14
Projektet udgør 20 ECTS-point
Vejleder: Birgitte Follman
Afleveringsdato: 3. juni 2013
Antal anslag: 100.744
Projektet må udlånes

Resumé
”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Titel: ”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft ”. Et bachelorprojekt om
narrativitet og provokerede sene aborter.
Forfattere: Stine Ehmsen Roager og Karina Dahl Andersen
Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen – University College Syddanmark,
Esbjerg
Dato: Den 3. juni 2013
Baggrund: I Danmark har screening for anomalier hos barnet siden 2006 været et
tilbud til alle gravide kvinder. Som en følge her af er der sket en stigning i antallet af
tilladelser til provokerede sene aborter på grund af anomali hos barnet, og derfor
oplever flere kvinder at gennemgå dette. Oplevelsen af en provokeret sen abort, kan
være forbundet psykiske reaktioner og følelser af tab og sorg. Vi finder det derfor
relevant at sætte fokus på kvinders oplevelser af at gennemgå en provokeret sen abort
på grund af anomali hos barnet.
Problemformulering: Hvordan oplever kvinder det at gennemgå en provokeret sen
abort på grund af anomali hos barnet? Hvordan kan jordemoderen med udgangspunkt i
disse oplevelser og med en narrativ tilgang støtte kvinden i at forme et helt narrativ?
Fremgangsmåde: Projektets problemstilling undersøges ud fra en kvalitativ vinkel og
et fænomenologisk-hermeneutisk grundlag. Som primær empiri anvender vi udvalgte
resultater af en kvalitativ analyse af narrative engelske interviews tilgængelige på
databasen www.healthtalkonline.org (DIPEx 2013). Den primære empiri anvendes i en
analyse af problemformuleringen med Cheryl Mattinglys teori om narrativer som
analytisk fortolknings- og forståelsesramme (Mattingly 2005a; 2005b). Citater fra
narrative interviews, som vi selv har udført, inddrages som casemateriale. Herefter
udføres en kritisk diskussion af resultaterne af analysen.
1

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Konklusion: Oplevelsen af at gennemgå en provokeret sen abort på grund af anomali
hos barnet er individuel. De analytiske fællestræk, der dog viste sig i oplevelserne, kan
give en forståelse for fænomenet ”kvinders oplevelse af at gennemgå en provokeret sen
abort på grund af anomali hos barnet”. Kvinder har det til fælles, at den provokerede
sene abort har bevirket et brud på narrativet. Redefinering af plot, handlen hen mod
plottet gennem bestemte handlinger og valg samt tilskrivning af mening og
sammenhæng til det uforståelige, er dele af udformningen af et helt narrativ. Med viden
om det ovenstående kan jordemoderen med en narrativ tilgang støtte kvinden, der
gennemgår en provokeret sen abort på grund af anomali hos barnet, i at forme et helt
narrativ og opnå heling fra lidelse.
Søgeord: Provokeret sen abort, jordemoderfaglig støtte, narrativ, oplevelser.
2

Abstract
”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Title: “It was a baby, that I should have had, but I didn’t”. A bachelor project about
narratives and late termination of pregnancy.
Authors: Stine Ehmsen Roager and Karina Dahl Andersen
Institution of publication: Midwifery – University College Syddanmark, Esbjerg
Date: The 3 rd of June 2013
Background: Since 2006, screening for fetal anomalies has been an offer to all women
in Denmark. This has increased the number of permissions to late termination of
pregnancy due to fetal anomaly, which means that more women experience this. The
experience of a late termination of pregnancy, can cause psychological reactions and
emotions of loss and grief. This is the reason why we find it relevant to focus on
women’s experiences of going through late termination of pregnancy due to fetal
anomaly.
Objective: How do women experience going through late termination of pregnancy due
to fetal anomaly? How can the midwife, with these experiences in mind and with a
narrative approach, support the woman in achieving a whole narrative.
Method: The objective will be investigated with a qualitative approach, and a
phenomenological and hermeneutical basis. We will use a qualitative analysis of
English narrative interviews, available on the database www.healhtalkonline.org
(DIPEx 2013), as the primary empirical data. This will be used, along with Cheryl
Mattinglys theory on narratives, in an analysis of the objective. As case material we
include quotations from our own narrative interviews. The results from the analysis will
be discussed.
3

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Conclusion: Going through late termination of pregnancy due to fetal anomaly is an
individual experience. The analytical common features of the experiences can provide
an understanding of the phenomenon “women’s experiences of going through a late
termination of pregnancy due to fetal anomalies”. One thing that women have in
common is that the late termination of pregnancy has caused a disruption of their
narrative. Redefining the plot, actions towards the plot through particular actions and
choices, and also attribution of meaning and coherence to what is understandable, are
elements in achieving a whole narrative and healing from illness. With knowledge of
the above mentioned and with a narrative approach the midwife can support the woman
who experience going through late termination of pregnancy due to fetal anomaly.
Keywords: Late termination of pregnancy, midwifery support, narrative, experience.
4

Indholdsfortegnelse
”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
1. Indledning..................................................................................................................... 7
2. Problemformulering ................................................................................................... 10
3. Problemafgrænsning................................................................................................... 10
4. Begrebsdefinitioner .................................................................................................... 12
5. Begrebsafklaring......................................................................................................... 12
6. Metode........................................................................................................................ 13
6.1. Projektets videnskabsteoretiske grundlag............................................................ 13
6.2. Søgestrategi ......................................................................................................... 15
6.3. Begrundelse for valg af teori og empiri............................................................... 16
6.4. Disponering af projektet ...................................................................................... 17
7. Præsentation af teori ................................................................................................... 18
7.1. Præsentation og validering af forfatter ................................................................ 18
7.2. Præsentation af narrativ teori............................................................................... 18
7.2.1. Narrativitet og heling................................................................................... 19
8. Præsentation og validering af den primære empiri..................................................... 20
8.1. Præsentation af organisation, forskere og undersøgelsens formål ...................... 20
8.2. Præsentation af den primære empiri.................................................................... 21
8.3. Vurdering af intern validitet ................................................................................ 22
8.4. Vurdering af ekstern validitet.............................................................................. 24
9. Generering af egen empiri .......................................................................................... 25
9.1. Videnskabsteoretiske overvejelser ...................................................................... 25
9.2. Etiske overvejelser............................................................................................... 25
9.3. Deltagerudvælgelse ............................................................................................. 26
9.4. Interviewets fremgangsmåde............................................................................... 26
5

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
10. Analyse ..................................................................................................................... 27
10.1. Oplevelsen af fødslen ........................................................................................ 28
10.2. Relationen til jordemoderen .............................................................................. 30
10.3. Et helt narrativ ................................................................................................... 32
10.3.1 Heling gennem handling.............................................................................. 33
10.3.2. Heling gennem fortælling........................................................................... 35
11. Diskussion ................................................................................................................ 37
11.1. Heling gennem handlinger og valg.................................................................... 37
11.2. Jordemoderen som aktør i et helingsdrama ....................................................... 39
11.3. Fortælling som helende ..................................................................................... 41
11.4. Heling gennem fortælling i efterforløbet........................................................... 43
11.5. Tabet og sorgen ................................................................................................. 44
11.6. Diskussion af metoden og kritisk refleksion over eget projekt ......................... 45
11.6.1. Ideografisk viden og en individuel tilgang................................................. 45
11.6.2. Anvendelsen af den primære empiri........................................................... 45
11.6.3. Anvendelsen af narrativ teori ..................................................................... 46
11.6.4. Vores forforståelses betydning for generering af egen empiri ................... 46
12. Konklusion ............................................................................................................... 46
13. Perspektivering ......................................................................................................... 49
14. Litteraturliste ............................................................................................................ 51
15. Bilag ......................................................................................................................... 56
6

1. Indledning
”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
I Danmark har det siden 1973 været tilladt for kvinder over 18 år at få foretaget en
provokeret abort indtil udgangen af 12. graviditetsuge (Schmidt & Pinborg 2012: 85;
LBK nr 913 af 13/07/2010). Der kan ifølge Sundhedslovens § 94 under bestemte
forudsætninger, for eksempel på grund af alvorlige anomalier hos barnet, og efter
ansøgning gives tilladelse til en provokeret sen abort efter 12. graviditetsuge (LBK nr
913 af 13/07/2010). Der er ikke en formelt fastsat øvre grænse for hvornår, der senest
kan gives tilladelse til at graviditeten afbrydes, udover at provokeret abort ikke er tilladt,
hvis barnet skønnes levedygtigt (Ibid). I helt særlige tilfælde, for eksempel hvis
moderens liv er i fare ved fortsat graviditet, kan der efter ansøgning gives tilladelse til
trods for, at barnet skønnes levedygtigt (Ibid).
Alvorlige anomalier hos barnet kan erkendes i graviditeten. Screening for kromosomfejl
i graviditetsuge 11+0 til 13+6 resulterer i en risikovurdering. Ved vurderet høj risiko for
kromosomfejl kan der efterfølgende udføres fosterdiagnostik, for at fastslå hvorvidt
barnet har kromosomfejl eller ej. Scanning af den gravide fra graviditetsuge 18+0, kan
desuden afsløre misdannelser hos barnet (Sundhedsstyrelsen 2009: 41).
Sundhedsstyrelsen udgav i 2004 nye retningslinjer om prænatal screening og
fosterdiagnostik (Sundhedsstyrelsen 2004). Det betød, at fra 2006 blev tilbuddet om
screening for kromosomfejl og scanning for misdannelser et tilbud til alle gravide i
Danmark, hvilket det ikke havde været inden (Schmidt & Pinborg 2012: 48). En dansk
undersøgelse af deltagelsen i disse tilbud i Region Midtjylland i 2009 viste, at i en
gruppe på 10.295 fødende havde 93,2% deltaget i screening for kromosomfejl og 95,2%
havde fået foretaget en misdannelsesscanning (Petersen et. al., 2010; Schmidt &
Pinborg, 2012:53). Der er set lignende tal i andre regioner (Schmidt & Pinborg 2012:
53). Det kan derfor med rimelighed antages, at der er en høj grad af deltagelse i
screening og scanning for anomalier hos barnet blandt alle gravide på landsplan. Som
en mulig følge af denne høje deltagelse har antallet af provokerede sene aborter på
grund af anomalier generelt været stigende siden tilbuddet blev landsdækkende. Antallet
er steget fra 346 i 2006 til 518 i 2010 (Ankenævnet 2011:5).
7

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
En del af jordemødres virksomhedsområde er at deltage i provokerede sene aborter
(VEJ nr 151 af 08/08/2001). På flere af landets fødesteder varetages de provokerede
sene aborter i praksis af jordemødre. Da antallet af provokerede sene aborter på grund
anomalier hos barnet generelt er stigende, kan en konsekvens være, at varetagelsen
heraf også kommer til at udgøre en større del af jordemoderens arbejdsområde. Derfor
anser vi det for værende jordemoderfagligt relevant at undersøge, hvordan
jordemoderen kan varetage netop disse aborter.
Vi har i vores klinik på jordemoderuddannelsen deltaget i varetagelsen af provokerede
sene aborter og i omsorgen for kvinderne. I praksis oplevede vi, at kvinderne gav udtryk
for, at det var et tab for dem at miste barnet, og vi så følelsesmæssige reaktioner på
sorg. Flere studier viser, at kvinder kan opleve, at det er en udfordrende og
livsændrende begivenhed at gennemgå en provokeret sen abort, og at de i den
sammenhæng oplever følelser af tab og sorg over det mistede barn (Hyde Bryar 1997;
Pelly 2003; Mukkavaara, Öhrling & Lindberg 2011). Som beskrevet ovenfor er antallet
af provokerede sene aborter generelt steget siden 2006, og set i et samfundsmæssigt
perspektiv betyder det, at også flere og flere kvinder oplever at gennemgå dette. Flere
undersøgelser viser, at disse kvinder oplever stress, sorg og psykiske eftervirkninger i
årene efter den provokerede sene abort (Kersting et al. 2005; 2009). Vi mener derfor, at
det er vigtigt, at kvinderne kommer igennem forløbet, med så få psykiske
eftervirkninger som muligt, da vi tænker, at disse eftervirkninger kan have betydning
for deres familie-, arbejds- og helbredsmæssige forhold. Derfor anser vi det for
samfundsmæssigt og sundhedsfagligt relevant, at jordemoderen kan give støtte i
forbindelse med oplevelsen af tab og sorg hos de kvinder, der gennemgår en provokeret
sen abort.
Vores oplevelse er, at der generelt savnes mere konkret viden og redskaber til at yde en
individuel og målrettet omsorg og støtte til de kvinder, der gennemgår en provokeret
sen abort. Vi har dog kendskab til, at der på Skejby Sygehus findes et skærmet afsnit,
hvor alle provokerede sene aborter varetages af få specialiserede jordemødre (Kjeldset
2012). Kan det måske vidne om, at det er givtigt, at dette jordemoderfaglige
arbejdsområde varetages af jordemødre med særlig viden og kompetencer?
8

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Der er i Anbefalinger for svangreomsorgen ikke beskrevet nogen konkrete anbefalinger
for den jordemoderfaglige varetagelse og omsorg i forbindelse med provokerede sene
aborter (Sundhedsstyrelsen 2009). Dog findes der et kort afsnit, der omhandler pleje,
omsorg og opfølgning for forældre, der mister et spædbarn (Ibid:187-88). Vi kan ikke
antage, at disse anbefalinger direkte kan overføres til kvinder, der mister et barn, som en
følge af beslutningen om at få foretaget en provokeret sen abort. Det er ikke lykkedes at
finde lokale eller landsdækkende jordemoderfaglige vejledninger, indeholdende
retningsgivende elementer, der muligvis kan virke støttende for kvinder, der gennemgår
en provokeret sen abort på grund af anomali hos barnet. Vi ser derfor relevansen af at
undersøge, om der kan findes frem til nogle konkrete og støttende elementer, der kan
indgå i jordemoderens omsorg for disse kvinder.
Vi har oplevet, at kvinder søger at finde mening og sammenhæng i oplevelsen af at
gennemgå en provokeret sen abort på grund af anomali hos barnet. På internettet findes
utallige blogs, fora og hjemmesider, hvor kvinder beretter om deres oplevelse.
Tilsyneladende er der et behov for at fortælle om disse oplevelser, og måske er det for
dem, der fortæller, et led i at finde mening og sammenhæng. Fortællinger om oplevelser
eller livsforløb kaldes indenfor narrativ teori for narrativer (Mogensen 2005:5). Vi er
inspireret af antropologerne Bertelsen og Gohrs narrative pointe om, at der kan ske et
brud i fødselsnarrativet, hvis den forventede slutning på fødslen ikke kan opnås, og en
anden slutning er uvis (Bertelsen og Gohr 2006:168-169). Vi mener, at kvindens tab af
sit barn på grund af den provokerede sene abort måske kan ses som et brud i det
påbegyndte narrativ om fremtiden med barnet, fordi den forventede slutning ikke
længere kan blive en realitet. Når den forventede slutning på et påbegyndt narrativ ikke
nås som en følge af bruddet, er der ifølge narrativ teori risiko for, at individet oplever
det som lidelse (Bertelsen & Gohr 2006:70; Mattingly 2005b:13). De mange
fortællinger på internettet kan muligvis ses i lyset af, at ” [f]ortællinger – fortalte eller
handlede – bærer et helbredelsespotentiale, som rækker langt udover biomedicinens
virkefelt.” (Mattingly 2005a:14). Fortælling af sit narrativ kan være et redskab til at
genskabe sammenhæng i livet, som er brudt af lidelse (Mattingly 2005b:13). Narrativer
kan altså ifølge narrativ teori spille en rolle for den, som har oplevet lidelse og et brud i
narrativet. Derfor finder vi det oplagt at undersøge, hvordan viden om narrativitet kan
9

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
inddrages i jordemoderens varetagelse af omsorg for og støtte til kvinder, der
gennemgår en provokeret sen abort på grund af anomali hos barnet.
Ovenstående leder os hen til følgende problemformulering.
2. Problemformulering
Hvordan oplever kvinder det at gennemgå en provokeret sen abort på grund af anomali
hos barnet?
Og
Hvordan kan jordemoderen med udgangspunkt i disse oplevelser og med en narrativ
tilgang støtte kvinden i at forme et helt narrativ?
3. Problemafgrænsning
I dette afsnit vil vi kort nævne og begrunde hvilke perspektiver, vi har valgt at afgrænse
os fra at belyse i dette projekt. Herved ønsker vi at tydeliggøre projektets fokus.
Indikation for den provokerede sene abort
Vi begrænser os til at belyse problemformuleringen i forhold til provokerede sene
aborter udført på indikationer, som er nævnt i Sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 3 (LBK
nr 913 af 13/07/2010). Det er her anført, at der kan gives tilladelse til afbrydelse af
svangerskabet efter udgangen af 12. graviditetsuge ved ”fare for, at barnet på grund af
arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig
legemlig eller sjælelig lidelse” (Ibid). Vi har oplevelsen af at graviditeter, der afsluttes
på den nævnte indikation, i udgangspunktet er ønskede. Som nævnt i indledningen, kan
kvinder opleve tab og sorg i forbindelse med provokerede sene aborter på grund af
anomali hos barnet (Hyde Bryar 1997; Pelly 2003; Mukkavaara, Öhrling & Lindberg
2011). Denne viden vil være grundlæggende for projektet.
10

Beslutningsprocessen
”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
På grund af rammerne for projektets omfang afgrænser vi os fra at belyse
beslutningsprocessen, der lægger forud for den provokerede sene abort, da
jordemoderen i praksis sjældent har en rolle i denne proces.
Økonomi og samfund
Der kan, som argumenteret for i indledningen, være samfundsmæssige og dermed
sandsynligvis også samfundsøkonomiske aspekter af de psykiske eftervirkninger, der
kan være i årene efter den provokerede sene abort (Kersting et al. 2005;2009). Disse
perspektiver afgrænser vi os fra at undersøge på grund af rammerne for projektets
omfang.
Jordemoderen
Det kunne være interessant at belyse de etiske spørgsmål og dilemmaer, som kan rejse
sig i forbindelse med en provokeret sen abort. Det kunne også være interessant at
undersøge jordemoderens indstilling til og oplevelser af at varetage provokerede sene
aborter. Dette afgrænser vi os dog fra i projektet, da vi med afsæt i
problemformuleringen kun ønsker at belyse, hvilke oplevelser kvinder kan have af at
gennemgå en provokeret sen abort på grund af anomali hos barnet.
Partneren
Et andet interessant perspektiv er partnerens rolle i og oplevelser af en provokeret sen
abort. Vi anerkender, at partneren kan være en central person i hele forløbet, og at hans
oplevelser og rolle er lige så vigtige som kvindens. Vi har indtrykket af at en eventuel
partner eller en anden nær person, der følger kvinden i forløbet, har en betydning for
hendes oplevelser. På grund af rammerne for omfanget af projektet, afgrænser vi os dog
fra at belyse disse perspektiver.
Paritet, etnicitet, kulturel og religiøs baggrund
Vi afgrænser os fra at inddrage aspekter omhandlende paritet, etnicitet og kulturel eller
religiøs baggrund, på trods af at dette sandsynligvis kan have en betydning for
oplevelsen af at gennemgå en provokeret sen abort. Disse afgrænsninger har vi valgt af
11

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
hensyn til rammerne for projektets omfang, og da den valgte empiri ikke har haft til
formål at belyse disse aspekter.
4. Begrebsdefinitioner
Vi anvender i projektet begrebet ”anomalier”. Anomalier skal forstås som alle de
forskellige misdannelser og kromosomfejl hos barnet, der med baggrund i
Sundhedsloven § 94, stk. 1, nr. 3 kan give tilladelse til en provokeret sen abort (LBK nr
913 af 13/07/2010).
Begrebet ”en narrativ tilgang” definerer vi som, en konkret anvendelse af udvalgte
perspektiver fra narrativ teori (Mattingly 2005a; 2005b) i støtten til kvinden, der
gennemgår en provokeret sen abort på grund af anomali hos barnet.
I projektet anvender vi begrebet ”et helt narrativ”. ”Et helt narrativ” forstår vi ud fra, at
det samlede hele narrativ om livet indeholder mange små narrativer, som binder livets
begivenheder og elementer sammen. Det betyder, at narrativer er afgjort af fortiden,
nutiden og en forventet og ønsket fremtid (Mogensen 2005:6-7). Når der sker et brud i
et narrativ, skal det, der forårsagede bruddet, sættes ind i en meningsfuld sammenhæng,
før narrativet igen kan blive helt. Denne forståelse vil ligge til grund for projektet. Teori
om narrativer fremstilles i afsnittet ”Præsentation af teori”.
5. Begrebsafklaring
Medmindre andet er nævnt, vil det fremover i projektet være implicit i anvendelsen af
begrebet ”en provokeret sen abort”, at der er tale om en provokeret sen abort på grund
af anomalier hos barnet.
Når vi i problemformuleringen og i projektet skriver ”kvinden” eller ”kvinder”,
henviser vi til kvinder, der gennemgår en provokeret sen abort. Vi erkender dog, at dette
projekts resultater ikke kan gøre sig gældende for alle kvinder, der gennemgår en
provokeret sen abort.
12

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
I respekt for de kvinder, der gennemgår en provokeret sen abort, har vi valgt at kalde
fosteret for ”barnet”, da det er i overensstemmelse med de fleste af de kvinders egen
opfattelse og benævnelse.
6. Metode
Vi vil i de nedenstående afsnit redegøre for projektets videnskabsteoretiske grundlag,
der ligger til grund for projektet og forud for litteratursøgningen. Vi vil beskrive
søgestrategien, og begrunde valg af empiri og teori. Til sidst i afsnittet beskrives
disponeringen af hele projektet, for at tydeliggøre anvendelsen af teori og empiri i
besvarelsen af problemformuleringen.
6.1. Projektets videnskabsteoretiske grundlag
Ifølge Collin og Køppe (2003:10) beskæftiger humanvidenskaben ”[…]sig med
mennesket som subjekt, dvs. et tænkende, følende, handlende og kommunikerende
væsen[…]”. Humanvidenskaben har dermed mennesket i centrum, som et historisk,
kulturelt, sprogligt og ikke mindst tankemæssigt betinget væsen (Collin 2012:13). Da vi
netop ønsker at undersøge nogle kvinders oplevelser, tanker, følelser og handlinger i
forbindelse med at gennemgå en provokeret sen abort, placerer vores projekt sig
overordnet set indenfor humanvidenskaben. Kvalitative metoder i forskning kan
gennem beskrivelse og forståelse skabe viden om menneskers”[…] erfaringer,
opplevelser, tanker, forventninger, motiver og holdninger.” (Malterud 2011:27). På
baggrund af ovenstående har vi derfor søgt efter teori indenfor humanvidenskaberne og
efter kvalitativ empiri og artikler til brug i undersøgelsen af projektets problemstilling.
Projektet har et fænomenologisk-hermeneutisk grundlag. Fænomenologiens
kernebegreb er ”livsverden”, hvilket er beskrevet som den særegne verden, hvert enkelt
menneske lever i. Her er det individets oplevelse af og ubevidste relation til et objekt,
og ikke selve objektet, der er essentielt (Birkler 2009:105-6). En fænomenologisk
forskningstilgang udviklet under ledelse af Karin Dahlberg tager i undersøgelsen af et
fænomen udgangspunkt i menneskers livsverden uden at tilføre dem hverken teorier
eller hypoteser (Norlyk & Martinsen 2008:1). En af metoderne hvorpå datamateriale
kan indsamles er gennem narrativer. Under indsamlingen af datamateriale er det vigtigt,
13

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
at forskeren ”tøjler” sin forforståelse, således at forskeren venter på, at fænomenet viser
sig, og dermed får indsigt i fænomenet (Ibid:3). De resultater, der viser sig, kan
beskrives som typiske for netop det undersøgte fænomen, og i dette er der en vis
generaliserbarhed (Ibid:4). Denne forskningstilgang danner til dels grundlag for vores
projekt, da vi netop har valgt at beskæftige os med narrativer, som ifølge Mattingly kan
undersøges og fortolkes med en fænomenologisk tilgang (Mattingly 2005b:9). Vi er dog
bevidste om, at vi ikke udfører et kvalitativt studie, da dette ikke er hensigten med
projektet. Vi mener dog, at denne tilgang er relevant for projektet, da vi netop ønsker at
give en indsigt i den oplevelse, det er at gennemgå en provokeret sen abort. Dette vil
særligt ses i analysen til besvarelsen af problemformuleringens første del. Her vil vi
ikke analysere med udgangspunkt i en teori, fordi vi har valgt at oplevelserne skal tale
for sig selv.
Udover fænomenologi som videnskabsteoretisk grundlag i projektet, har projektet også
et hermeneutisk grundlag. Kernen i hermeneutikken er at opnå forståelse (Birkler
2009:96). Forud for forståelsen går for-forståelsen, der er defineret som de for-
ventninger og for-meninger, som hvert enkelt individ anvender i fortolkningen af sin
verden (Ibid:97). Disse for-ventninger og for-meninger udgør en samlet
forståelseshorisont, hvor ud fra det enkelte individs forståelse afgøres (Ibid). For at der
kan opnås forståelse for en anden parts forståelseshorisont, skal der ske en
horisontsammensmeltning. Der sker en horisontsammensmeltning når to parter deler en
forståelse om det samme, men hvor enighed ikke nødvendigvis er en betingelse
(Ibid:101).
Med det fænomenologisk-hermeneutiske grundlag for projektets metode bliver
fremgangsmåden derfor, at vi først vil søge at indsamle viden om nogle kvinders
livsverden med det forbehold, at hver enkelt kvindes oplevelse kun kan defineres af
hende (Ibid:105). Vi ønsker, at den indsamlede viden afgøres af den empiri og teori, vi
anvender i projektet. Vi ønsker desuden, at den viden, som vi opnår i processen med
projektudarbejdelsen, skal bidrage til en forståelse hos os og læseren for det fænomen,
som er projektets genstandsfelt. Fænomenet er ”kvinders oplevelser af at gennemgå en
provokeret sen abort”. Med et fænomenologisk udgangspunkt og anvendelse af den
14

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
hermeneutiske metode vil vi således rette vores forståelse mod empiriens forståelse af
dette fænomen. Dermed vil en horisontsammensmeltning kunne finde sted, og den kan
give os et nyt ståsted for at forstå og undersøge fænomenet yderligere.
Da vi i dette projekt beskæftiger os med at undersøge nogle kvinders livsverden og det
særlige i deres oplevelser, vil den viden der skabes have en ideografisk karakter.
Ideografisk videnskab søger at beskrive det særegne i hændelser og fænomener
(Ibid:48), og vi er bevidste om, at den viden, der skabes i dette projekt, netop er skabt
ud fra hændelser og fænomener, der ikke kan genskabes. Betydningen af den skabte
videns ideografiske karakter vil blive diskuteret senere i projektet.
Det ovenstående videnskabsteoretiske grundlag ligger ydermere til grund for de
interviews, vi har udført.
6.2. Søgestrategi
Vi har af flere omgange søgt bredt efter videnskabelige kvalitative artikler på
databaserne CINAHL, PubMed og PsycINFO. Vi har desuden søgt i databasen
bibliotek.dk og i søgemaskinen Google. Der er anvendt forskellige relevante søgeord,
kombinationer af disse og fritekstsøgninger. En detaljeret beskrivelse af hele
litteratursøgningen kan ses på bilag 1. Nedenfor redegøres der udelukkende for
søgestrategien, som ledte os hen til den primære empiri.
Til brug i undersøgelsen af projektets problemstilling, ønskede vi at finde kvalitative
videnskabelige artikler, som omhandlede kvinders oplevelse af at gennemgå en
provokeret sen abort. Vi søgte derfor i databasen CINAHL, hvilken vi fandt relevant, da
den bl.a. indeholder kvalitative sygeplejefaglige og humanvidenskabelige artikler. Vi
udførte følgende fritekstsøgning: “induced abortion” AND “experience” AND
“qualitative”, hvilket gav 54 hits. Heraf var der én relevant artikel: “’My brain couldn’t
move from planning a birth to planning a funeral’: A qualitative study of parents’
experiences of decisions after ending a pregnancy for fetal abnormality” (Hunt et al.
2009). Ved gennemlæsning af artiklen fandt vi, at den ikke havde et relevant fokus i
forhold til projektets problemformulering. Artiklens resultater bygger på en sekundær
analyse af rådata fra kvalitative, narrative interviews. Resultaterne af den primære
15

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
analyse af disse interviews er tilgængelige på databasen www.healttalkonline.org
(DIPEx 2013a). På denne database under hovedemnet ”Pregnancy and children”
(DIPEx 2013b) og videre gennem underemnet ”Ending a pregnancy for fetal
abnormality” (DIPEx 2012) fandt vi resultaterne af den primære analyse. Vi udvalgte
relevante resultater fra følgende udvalgte temaer ”Going through labour and birth”
(Field 2012a), ”Treatment, care and communication” (Field 2012b) og ”Coping with
bereavement – women’s experiences” (Field 2012c). (Se temaerne på bilag 2). Disse
udvalgte resultater anvendes som den primære empiri i undersøgelsen af projektets
problemstilling.
6.3. Begrundelse for valg af teori og empiri
Det kunne være relevant at inddrage teori om håndtering af sorg i dette projekt, da vi
ønsker at undersøge hvorledes kvinder, der gennemgår en provokeret sen abort, kan
håndtere det tab og den sorg, der kan opleves i forbindelse med dette. Her kunne det
være interessant at inddrage teorien ”The Dual Process Model of Coping with
Bereavement” af psykologiprofessorerne Margaret Stroebe og Henk Shut, da den er én
af de mest anerkendte sorgteorier i dag (Stroebe & Schut 2010). Teorien beskriver en
procesorienteret model for håndtering af sorg over tabet af en nærtstående person, hvor
det centrale er, at individet ikke kommer sig over sorgen, men tager den med sig videre
i livet (Ibid). Vi har dog valgt at anskue kvinders oplevelser af at gennemgå en
provokeret sen abort, og hvordan jordemoderen kan støtte disse kvinder ud fra en anden
teori. Denne teori har ligeledes en procesorienteret tilgang til, hvorledes kvinder kan
håndtere tabet og sorgen og leve videre med det. Ved at anvende narrativ teori i
anskuelsen af det tab og den sorg en kvinde kan opleve i forbindelse med at gennemgå
en provokeret sen abort, kan vi dels hente en forståelse for kvinder og deres oplevelse,
samt give et muligt bud på, hvordan jordemoderen kan støtte disse kvinder. Det er
desuden oplagt at anvende narrativ teori, fordi empirien inddraget i projektet er baseret
på narrative interviews. Vi har derfor valgt at inddrage narrativ teori med udgangspunkt
i antropologiprofessor Cheryl Mattinglys perspektiver på narrativer, som værende
skabende for selvet og havende en sammenhæng med heling fra lidelse. Heling skal her
forstås i bred forstand og ikke som kurering fra lidelse (Mattingly 2005a:15-17). Den
centrale pointe er ifølge Mattingly, at tilskrivning af mening og sammenhæng til lidelse
16

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
eller til det brudte narrativ gennem en proces af handling og fortælling har en
opbyggende virkning på et helt narrativ (Ibid:18, 22). Vi mener, at man på baggrund af
Mattinglys narrative teori, kan anse tabet af barnet og sorgen over tabet som et brud på
et helt narrativ om fremtiden med det ventede barn, og dermed som en form for lidelse.
Ifølge Mattingly har sundhedsprofessionelle mulighed for at være aktører i denne heling
fra lidelse (Mattingly 2005b:2). På baggrund af ovenstående mener vi, at viden om
narrativer og deres sammenhæng med heling er relevant i vores undersøgelse af,
hvordan jordemoderen kan støtte kvinden, der oplever tab, sorg og lidelse i forbindelse
med at gennemgå en provokeret sen abort.
Da projektets problemformulering rejser kvalitative spørgsmål om kvinders oplevelser
af at gennemgå en provokeret sen abort, har vi valgt at anvende kvalitativ empiri fra en
engelsk database (DIPEx 2013a), som den bærende empiri i projektet. Denne kvalitative
empiri anser vi for at være relevant, da den bygger på kvinders narrativer om oplevelser
af at gennemgå en provokeret sen abort.
Da den kvalitative primære empiri er baseret på engelske kvinders oplevelse af at
gennemgå en provokeret sen abort, finder vi det relevant at supplere med nogle danske
kvinders oplevelser. Derfor har vi udført narrative interviews med tre danske kvinder,
der har gennemgået en provokeret sen abort. Disse interviews vil blive anvendt som
casemateriale, og den primære empiri suppleres af citater fra casematerialet i
underbygningen af pointer i analysen.
6.4. Disponering af projektet
Først vil vi præsentere narrativ teori, herunder to udvalgte synsvinkler af narrativer som
sammenhængende med heling af Cheryl Mattingly (2005a; 2005b). Herefter vil vi
præsentere den primære empiri (Field 2012a; 2012b; 2012c). Dernæst vil vi foretage en
vurdering af den primære empiris interne og eksterne validitet. Validiteten vil blive
vurderet med udgangspunkt i artiklen ”Vurdering af kvalitative artikler” (Lindahl &
Juhl 2002). Metoden og begrundelsen for generering af egen empiri vil herefter blive
beskrevet. Så vil vi udføre en analyse af kvinders oplevelse af at gennemgå en
provokeret sen abort særligt i forhold til besvarelsen af første del af
17

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
problemformuleringen. Til besvarelsen af anden del af problemformuleringen vil vi
herefter med udgangspunkt i den præsenterede narrative teori analysere, hvorledes et
helt narrativ kan formes. I begge analyser anvendes den primære empiri, og
casematerialet inddrages til underbygning af pointer. Dernæst vil vi diskutere centrale
emner og resultater fra analysen op i mod problemformuleringen, eventuelle
begrænsninger for resultaterne og hvorledes jordemoderen kan anvende resultaterne i
praksis. I konklusionen vil vi opsummere resultaterne af analyserne og diskussionen for
at besvare problemformuleringen. Til sidst vil vi i en perspektivering give et muligt bud
på anbefalinger om, hvorledes den narrative tilgang kan anvendes i praksis.
7. Præsentation af teori
I de nedenstående afsnit vil vi først præsentere og validere forfatteren. Dernæst
præsenteres først overordnede elementer i narrativ teori, efterfulgt af en præsentation af
to udvalgte synsvinkler fra Cheryl Mattinglys teori om narrativer.
7.1. Præsentation og validering af forfatter
Cheryl Mattingly er forfatter og professor ved Department of Anthropology og
Department of Occupational Science ved University of California. Hun har blandt andet
forsket i narrativitet, erfaringer og medicinsk antropologi (Risør 2005:117). Hun anses
for at spille en central rolle for videreudviklingen af narrativ teori, fordi hun har
kombineret en praksisorienteret antropologi med den fænomenologiske og fortolkende
tradition (Mogensen 2005: 7). Vi finder derfor, at hun er en valid kilde til viden om
narrativ teori.
7.2. Præsentation af narrativ teori
Begrebet ”narrativ” refererer til konkrete fortællinger, men også til ”[…]en forståelse af
livet som levet over tid og i tid” (Mogensen 2005: 5). Narrativer er formet af den
kontekst hvor i de fortælles og handles, såvel af individet som aktørerne og af deres
relation til hinanden. Narrativ viden er derfor relationel viden (Ibid:7-8). Narrativet om
livet bliver formet af individets og aktørernes engagement i livet. Dette engagement
giver sig udtryk i, at det forsøges at forme et bestemt narrativ, gennem handlinger i
18

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
nutiden, som er bestemt dels af erfaringer fra fortiden, og dels af ønsket om at nå til en
bestemt slutning eller et ønsket ”plot” i fremtiden. Narrativer hænger derfor sammen og
er generelt foranderlige (Ibid:6).
7.2.1. Narrativitet og heling
Narrativitet kan ifølge Mattingly have en sammenhæng med heling. Heling skal ikke
forstås som, at individet bliver kureret for en lidelse eller en sygdom, men nærmere
opnår at leve videre med lidelse i bred forstand (Mattingly 2005a:14,17). Fortalte og
handlede fortællinger eller narrativer har et helingspotentiale indlejret, da de kan være
en del af, at et individ får omdannet sin identitet, fortolket sin fortid og skabt
fremtidsscenarier (Ibid:14). Sammenhængen mellem narrativitet og heling præsenteres
af Mattingly (2005a) ud fra fem forskellige synsvinkler. Vi vil nedenfor præsentere de
to, som er mest relevante for projektet.
Den første synsvinkel drejer sig ifølge Mattingly om, at narrativitet og heling har en
sammenhæng i de såkaldte helingsdramaer (Ibid:22). Et helingsdrama indeholder de
samme elementer som enhver anden fortælling: 1) et plot med en struktur af en
begyndelse, midte og slutning, 2) et motiv som fordrer bestemte handlinger, for at opnå
et ønsket plot, 3) et stærkt ønske om at der skal ske en bestemt forandring, 4) mulighed
for forandring indlejret, 5) et dramatisk indhold, hvor farer, vanskeligheder og
forhindringer skal overkommes for at opnå det ønskede plot og 6) en usikker afslutning.
(Mattingly 2005a:23; Mattingly 2005b:84-85). Individet vil på baggrund af ovenstående
handle således, at bestemte narrativer formes og andre narrativer undgås, hvorved håb
for fremtiden opstår (Mattingly 2005a:22-23). Ifølge Mattingly er helingsdramaer
narrativer, der handles nærmere, end at de fortælles. I helingsdramaet er patienten og
den sundhedsprofessionelle aktører, og de interagerer med det formål, at patienten
gennem emplotment, som er en form for forhandling, når til det ønskede plot. Herved
formes et helt narrativ, og heling fra lidelse kan ske (Matting 2005b:2).
I anden synsvinkel forklarer Mattingly, hvorledes et individ gennem fortælling af sit
lidelsessnarrativ, kan opnå mening og sammenhæng i forhold til at være ramt af lidelse
(Mattingly 2005a:18). Lidelse kan bevirke en form for kaos i livet hos den ramte, men
ved at fortælle sit lidelsesnarrativ, kan der tilskrives mening til det som er uforståeligt
19

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
og utænkeligt. Herved genskabes der sammenhæng i det opståede kaos, og der kan ske
en heling (Ibid). Lidelse kan ifølge Mattingly bevirke, at den ramte mister retning for
fremtiden, og herefter må lære at se fremtiden på en ny måde. Dette kan blandt andet
ske ved, at den ramte hører sig selv fortælle sin egen fortælling (Mattingly 2005a:19).
8. Præsentation og validering af den primære empiri
I dette afsnit vil vi først præsentere organisationen og forskeren, der har udarbejdet
undersøgelsen, samt undersøgelsens formål. Vi vil dernæst præsentere de dele af
undersøgelsen, der er relevante for projektet, og som anvendes som den primære empiri.
Til sidst vil vi vurdere undersøgelsens og dermed den primære empiris interne og
eksterne validitet ud fra artiklen ”Vurdering af kvalitative artikler” (Lindahl & Juhl
2002). Den primære empiri er resultater af en kvalitativ undersøgelse, men er ikke
præsenteret i en kvalitativ artikel. Vi mener dog alligevel, at det er relevant at anvende
artiklen af Lindahl og Juhl (2002) i valideringen, da den også beskriver kvalitetskriterier
for kvalitative undersøgelser.
8.1. Præsentation af organisation, forskere og undersøgelsens formål
Den engelske velgørenhedsorganisation DIPEx arbejder tæt sammen med Health
Experiences Research Group på Oxford Universitet om at udbrede kvalitativ forskning i
menneskers oplevelser af sundhed og sygdom (DIPEx 2013c). Al denne forskning er
tilgængelig på databasen www.healthtalkonline.org (Ibid 2013a). Indsamlingen og
analysen af data til undersøgelsen ”Ending af pregnancy for fetal abnormality”, som den
primære empiri er en del af, blev udført af hovedforskeren Kate Field. Hun er historiker
med speciale i medicinens historie og senior researcher hos Health Experiences
Research Group, Department of Primary Health Care ved Oxford Universitet (Ibid
2013d). Indsamling og analyse af data foregik i tæt samarbejde med en anden forsker.
Field er uddannet i at udføre kvalitativ forskning og havde en detaljeret håndbog i
forskningsmetoden, som hun skulle følge i forskningsprocessen. Et vejledende
specialistpanel mødtes med de to hovedforskere hver 4. til 6. uge for at vejlede og sikre
en høj kvalitet af den udførte undersøgelse. Specialistpanelet bestod af
sundhedsprofessionelle, patienter og forskere med en særlig interesse i temaet for
undersøgelsen (Ibid 2013c). Den anvendte primære empiri blev udgivet i januar 2006 og
20

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
blev senest opdateret i maj 2012. Formålet med undersøgelsen var, at opnå viden om
oplevelsen af at gennemgå en provokeret sen abort på grund af anomali hos barnet (Ibid
2013d). Primærempirien bygger på data fra narrative interviews med i alt 40 kvinder og
enkelte mandlige partnere (Ibid). De mandlige partneres oplevelser anvendes ikke i
projektet, da vi har afgrænset os fra dette. På baggrund af ovenstående finder vi, at
organisationen og forskerne bag den primære empiri er valide og troværdige kilder til
empiri om kvinders oplevelser af at gennemgå en provokeret sen abort.
8.2. Præsentation af den primære empiri
”Going through labour and birth”
At gennemgå den provokerede sene abort var for mange af kvinderne en svær oplevelse.
Flere af kvinderne, som tidligere havde født udtrykte, at denne fødsel føltes
”anderledes”. De oplevede at fødslen, tog længere tid og var mere smertefuld, både rent
fysisk, men også psykisk, og de fleste af kvinderne fik smertelindring under fødslen.
Oplevelsen af selve fødslen, var værdsat af de fleste af kvinderne, da de så det som en
begivenhed, der bragte dem sammen med barnet. Nogle særligt vigtige nøgleelementer i
omsorg og pleje under forløbet var ifølge kvinderne, og at de forstod mulighederne for
smertelindring, og at de havde muligheden for at beslutte, hvorvidt de ønskede at se
barnet bagefter eller ej. Efter fødslen var kvinderne meget opmærksomme på, at barnet
blev beskyttet og at der blev draget omsorg for det (Field 2012a).
”Treatment, care and communication”
Gennem interviewene kom det frem, at det var forskelligt, hvad kvinderne ønskede i
den omsorg og pleje, de modtog af personalet. Vigtigt var det dog, at de følte, at de fik
den støtte, de havde brug for, når de havde brug for den. Særligt vigtige karakteristika i
personalets omsorg og pleje var, at der blev vist indføling, venlighed, empati i forhold
til tabet af barnet og anerkendelse af at kvinderne stod i en svær situation. Enkelte af
kvinderne ønskede, at personalet havde en mere distanceret tilgang. Mange af kvinderne
udtrykte, at det var vigtigt at have et godt forhold til deres jordemoder. De kvinder, der
ikke havde født før, ønskede at jordemoderen havde givet dem mere information om
selve fødslen af barnet, og at jordemoderen havde været mere aktiv under fødslen (Field
2012b).
21

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
”Coping with bereavement – women’s experiences”
Håndteringen af følelser af tristhed, sorg, skyld, og fortrydelse i forbindelse med tabet
af barnet kunne tage fra måneder til år, og blev gjort på mange forskellige måder. De
fleste af kvinderne havde i året efter den provokerede sene abort nogle perioder, hvor de
var særligt nedtrykte. Flere af kvinderne ønskede, at andre kvinder skulle vide, at det
var normalt at føle sig meget ked af det i begyndelsen, men at det med tiden ville blive
bedre, og at mening med oplevelsen kunne opnås. At kommunikere med andre kvinder,
der havde været igennem noget lignende, var en af de konkrete ting kvinderne gjorde
for at håndtere sorgen over tabet af barnet. Nogle af kvinderne søgte at finde en logisk
forklaring på det, der var sket og på hvorfor netop de skulle opleve at miste et barn efter
en provokeret sen abort (Field 2012c).
8.3. Vurdering af intern validitet
På databasen www.healthtalkonline.org (DIPEx 2013a) har vi fundet meget detaljerede
informationer om udarbejdelsen af undersøgelsen under fanerne ”About us” (DIPEx
2013c), ”Credits” (DIPEx 2013d) og ”Information” (DIPEx 2013e). Det er disse
informationer, vi anvender i vurderingen at undersøgelsens interne validitet.
Undersøgelsens formål og forskningsspørgsmål er formuleret i en samlet formulering,
og har derfor en god sammenhæng. Vi finder, at den anvendte kvalitative metode er
velvalgt til besvarelsen af forskningsspørgsmålet, da kvalitativ metode kan genere viden
om menneskers oplevelser (Malterud 2011:279). Vi vurderer, at forskningsspørgsmålet
er relevant for klinisk praksis, da viden om kvinders oplevelse af at gennemgå en
provokeret sen abort kan være fordelagtig for personalet, der i praksis skal varetage en
sådan abort. Der er tydeligt gjort rede for den faglige baggrund, som er en del af
forforståelsen, hos hovedforskeren og hos hvert enkelt medlem i det vejledende
specialistpanel (DIPEx 2013d). På trods af at det ikke er beskrevet på databasen, om
undersøgelsen er udført på baggrund af et behov for empirisk viden på området,
vurderer vi, at det er tilfældet, da det i vores litteratursøgning har været vanskeligt at
finde nutidige kvalitative artikler med projektets fokus. Alt det vi ovenfor har beskrevet,
22

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
vurderer vi på baggrund af Lindahl og Juhl (2002:17-18), styrker undersøgelsens interne
validitet. Dele af den teoretiske baggrund for forskningen i ”Ending a pregnancy for
fetal abnormality” er beskrevet (DIPEx 2013e), men den empiriske baggrund er ikke
beskrevet, hvilket svækker den interne validitet (Lindahl & Juhl 2002:18). Det er dog
anført, at hovedforskeren havde sat sig grundigt ind i både den teoretiske og empiriske
baggrund forud for udvælgelsen af deltagere og udarbejdelsen af interviews (DIPEx
2013c). Vi vurderer på baggrund af Lindahl og Juhl (2002:18), at dette styrker den
interne validitet af undersøgelsen.
Rekrutteringen af deltagere foregik gennem en bred variation af beskrevne
rekrutteringsveje. Metoden til udvælgelse var ”purposive sampling”, hvilket begrundes
med et ønske om at opnå så stor variation i oplevelserne af at gennemgå en provokeret
sen abort som muligt. Deltagerne i undersøgelsen præsenteres med adskillige relevante
karakteristika, og havde alle gennemgået en provokeret sen abort. De kunne dermed
være med til at belyse forskningsspørgsmålet. Uddrag af videoklip fra interviewene
anvendt i præsentationen af undersøgelsens resultater kan uden undtagelse føres tilbage
til den deltager, der har udtalt det (DIPEx 2013c). Vi vurderer på baggrund af Lindahl
og Juhl (2002:18), at det ovenstående styrker undersøgelsens interne validitet.
Alle de enkelte trin i forskningsprocessen er meget detaljeret beskrevet og begrundet.
Lige fra fleksibel dataindsamling, systematisk og løbende analyse af data, og til de
endelige resultater af undersøgelsen, som vurderes at være relevante (DIPEx 2013c).
Den anvendte kvalitative metode og opfyldelsen af kvalitetskriterier for denne er
beskrevet og begrundet yderst detaljeret (DIPEx 2013c; Ziebland & McPherson 2006).
Der er anvendt forskertriangulering, da data er indsamlet og resultaterne blevet til i tæt
samarbejde mellem hovedforskerne og det vejledende specialistpanel. Vi vurderer ud
fra beskrivelsen af interviewteknikken, at interviewene har været fænomenologiske og
narrative. Dataindsamlingen foregik med ændringer i interviewguiden undervejs, og
indtil forskerne vurderede, at der var opnået datamætning (DIPEx 2013c). Al data blev
anvendt og alle fremkomne resultater af undersøgelsen er præsenteret overskueligt på
databasen. Resultaterne viser en bred variation af oplevelser af at gennemgå en
provokeret sen abort (DIPEx 2012). Det ovenfor beskrevne anser vi, på baggrund af
23

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Lindahl og Juhl (2002:18-20), for i høj grad at styrke undersøgelsens interne validitet.
Et enkelt element i forskningsprocessen, der ikke er beskrevet, er interviewguidens
indhold. Dette svækker ifølge Lindahl og Juhl (2002:19) den interne validitet.
Det er beskrevet, at resultaterne i forskningsprocessen er blevet sat i forhold til den
seneste kliniske evidens og nuværende bedste praksis på området (DIPEx 2013c). Dette
vurderer vi, i mindre grad kan udgøre en form for diskussion af resultaterne, hvilket kan
styrke den interne validitet af undersøgelsen. Undersøgelsen er ikke blevet publiceret i
et anerkendt videnskabeligt tidsskrift og har derfor ikke været igennem et peer review.
Vi anser dette for en svaghed ved undersøgelsen. Med baggrund i den meget udførlige
beskrivelse af hele forskningsprocessen og den deraf følgende høje samlede interne
validitet, vurderer vi dog, at det kan forsvares at anvende resultaterne i dette projekt.
8.4. Vurdering af ekstern validitet
Til vurdering af den eksterne validitet anvender vi informationer fundet på databasen
under fanen ”Information” (DIPEx 2013e) og i den primære empiri (Field 2012a;
2012b; 2012c).
Da der ikke er udfærdiget en egentlig konklusion eller en perspektivering til
anvendelsen i praksis, skal resultaterne nærlæses, før en eventuel anvendelse kan ske.
Anvendelsen af resultaterne i klinisk praksis, finder vi dog i høj grad mulig. At
undersøgelsens metode er beskrevet meget detaljeret, gør det sandsynligt at resultaterne
er pålidelige og troværdige. Resultaterne er ikke holdt op imod en empirisk og teoretisk
referenceramme, hvilket er et kvalitetskriterium for en kvalitativ videnskabelig artikel.
Vi vurderer, at dette ikke har en betydning for den eksterne validitet, da resultaterne
netop ikke er præsenteret i en videnskabelig artikel. Ud fra beskrivelsen af hvordan en
provokeret sen abort foregår i England (DIPEx 2013e), vurderer vi, at den foregår
sammenligneligt med, hvordan en provokeret sen abort foregår i Danmark. Gruppen af
deltagere havde karakteristika i forhold til alder, etnicitet, beskæftigelse og civilstatus,
der ligeledes vurderes til at være sammenlignelige med en gruppe af danske kvinder,
der gennemgår en provokeret sen abort (Field 2012a; 2012b, 2012c). Vi finder det
derfor meget sandsynligt, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold.
Det ovenstående, vurderer vi med udgangspunkt i Lindahl og Juhl (2002:21), er
24

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
styrkende for undersøgelsens eksterne validitet. Vi skønner derfor på trods af nævnte
forbehold, at resultaterne er relevante og anvendelige i belysningen af dette projekts
problemstilling.
På trods af de nævnte forbehold og mangler, vurderer vi sammenfattende og på
baggrund af Lindahl og Juhl (2002) at undersøgelsens interne validitet er høj, og at den
eksterne validitet er god. Dermed kan det forsvares at anvende de udvalgte resultater af
undersøgelsen som den primære empiri i projektet.
9. Generering af egen empiri
I det følgende vil vi redegøre for genereringen af egen empiri, som i projektet vil blive
anvendt og benævnt som casemateriale.
9.1. Videnskabsteoretiske overvejelser
Forud for udarbejdelsen af casematerialet var vi bevidste om, at vores egen forforståelse
kunne have en indflydelse i processen. Vores forforståelse var udgjort af egne
praksiserfaringer med provokerede sene aborter, jordemoderfaglig viden herom, samt
viden om sorgteori og den gravides tilknytning til barnet i graviditeten. Forforståelsen
indeholdt også en for-ventning om, at kvinder i forbindelse med en provokeret sen abort
kan opleve mange forskellige følelsesmæssige og psykiske reaktioner. Vi har forsøgt at
”tøjle” vores forforståelse ved at holde os til den fænomenologiske forskningstilgang og
den narrative interviewguide (Se bilag 3). Vi har desuden forsøgt ikke at påvirke
kvinderne, der deltog i interviewene, til at fortælle en bestemt fortælling. Dette har vi
gjort ved på forhånd kun at informere om, at vi var interesserede i at høre om deres
oplevelse af at gennemgå en provokeret sen abort. Desuden henvises der til ”Projektets
videnskabsteoretiske grundlag” i metodeafsnittet.
9.2. Etiske overvejelser
Vi gjorde os forud for udførelsen af interviewene nogle etiske overvejelser om, hvad vi
kunne tillade os at spørge om. Ved at anvende en narrativ interviewteknik havde den
interviewede, som vi ser det, mulighed for at fortælle det hun ønskede. Inden
25

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
interviewene informerede vi kvinderne om, at de selv afgjorde, hvad de ville fortælle, at
interviewet kunne afbrydes efter deres ønske, at vi havde tavshedspligt, og at
interviewene ville blive anvendt som casemateriale i projektet. Vi havde overvejet
muligheden for at henvise de interviewede til deres egen læge, hvis vi fik indtrykket af,
at de efter interviewet havde behov for en opfølgning i forhold til følelsesmæssige eller
psykiske reaktioner. Dette blev der dog ikke behov for.
9.3. Deltagerudvælgelse
For at komme i kontakt med kvinder, som tidligere havde gennemgået en provokeret
sen abort, udformede vi et informationsbrev (Se bilag 4). Informationsbrevet lagde vi
den 11. april 2013 ud på hjemmesiden www.min-mave.dk i grupperne ”terminsgrupper”
og ”at miste” samt på hjemmesiden www.baby.dk i grupperne ”sen abort” og
”provokeret abort”. For ikke at ekskludere relevante deltagere, var det eneste
inklusionskriterium, at kvinderne havde gennemgået en provokeret sen abort på grund
af anomali hos barnet. Vi fik på denne måde kontakt med to kvinder, som ønskede at
deltage i et interview, og gennem en bekendt fik vi kontakt til endnu en kvinde. Vi
foretog ikke en egentlig deltagerudvælgelse, da vi udførte interviews med de tre
kvinder, som vi fik kontakt til. To af kvinderne havde gennemgået en provokeret sen
abort i graviditetsuge 16 på grund af forskellige kromosomfejl og den tredje i
graviditetsuge 21 på grund af misdannelser. Citater af kvinderne vil i projektet have
referencerne Kvinde 1, Kvinde 2 og Kvinde 3. Ifølge Thisted skal caseudvælgelsen
være styret således, at problemstillingens kerne fremkommer, samtidig med at
forskellige nuancer i undersøgelsesfeltet kommer frem. Forskeren skal derfor være
opmærksom på de forskelle, der er mellem casene, så de kan supplere hinanden i
forhold til den fælles problemstilling (Thisted 2011:212). Vi fandt det sandsynligt at
opnå dette, da kvinderne kom fra forskellige dele af landet og havde forskellige aldre,
jobs, paritet, civilstatus og baggrund.
9.4. Interviewets fremgangsmåde
Da vi havde valgt at inddrage dels primær empiri, der bygger på narrative interviews og
dels narrativ teori, fandt vi det nærliggende at anvende en narrativ interviewteknik.
26

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Denne interviewteknik er opbygget således, at intervieweren stiller et åbent spørgsmål
om en konkret episode eller oplevelse, hvorefter den interviewede fortæller sin historie
uden afbrydelser. Intervieweren skal kun lytte opmuntrende (Trost & Jeremiassen
2010:52-53). Efterfølgende stilles der spørgsmål til fortællingen, så betydningsfulde
temaer uddybes. Der skal således ikke inddrages nye temaer i fortællingen. Til sidst kan
der stilles spørgsmål om sagsforhold, såsom tidsperspektiver eller lokaliteter, som ikke
er kommet frem i fortællingen (Ibid). På baggrund af den beskrevne narrative
interviewteknik udarbejdede vi en interviewguide (Se bilag 3), som vi holdt os nøje til
under interviewene. Et af interviewene foregik i kvindens eget hjem og to foregik
telefonisk. Kvinderne blev informeret om, at de ville være anonyme i projektet, og at
interviewene ville blive destrueret efter brug. Interviewene varede fra 1 til 1,5 time,
hvor vi på baggrund af den narrative interviewguide startede med dette åbne spørgsmål:
”Vi er interesseret i at høre din fortælling, omkring forløbet af den provokerede sene
abort, som du har været igennem. Du må begynde fortællingen, hvor du synes, den
starter”. Efter besvarelsen af dette spørgsmål stillede vi uddybende spørgsmål til de
temaer, vi ønskede større viden om. Alle interviewene blev optaget på bånd, for senere
at kunne anvende citater derfra. Af hensyn til tidsperspektivet for projektet er
interviewene ikke blevet transskriberet eller analyseret kvalitativt. De vil dog indgå som
casemateriale i projektets analyse.
10. Analyse
Til besvarelse af første del af problemformuleringen vil vi analysere ”Oplevelsen af
fødslen” og ”Relationen til jordemoderen”. Vi har valgt kun at anvende primærempirien
og casematerialet i disse to analyser. Dette valg har vi foretaget for at lade fænomenet,
som vi undersøger i projektet, tale for sig selv. Dermed forbliver vi tro i mod projektets
fænomenologisk-hermeneutiske grundlag. Til besvarelse af anden del af
problemformuleringen vil vi i analysen ”Et helt narrativ” analysere, hvordan et helt
narrativ kan formes gennem handling og fortælling.
27

10.1. Oplevelsen af fødslen
”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
I det nedenstående vil vi i en analyse af den primære empiri ”Going through labour and
birth” underbygget af citater fra casematerialet fremhæve vigtige elementer i kvindernes
oplevelse af forløbet af igangsættelse og fødsel under den provokerede sene abort.
Når kvinderne beskrev, hvordan det var at gennemgå fødslen, var det centrale, at de
flergangsfødende havde haft en meget anderledes oplevelse end oplevelsen af fødslen til
termin (Field 2012a). Dette beskriver en af kvinderne således: “So it’s, possibly it’s an
emotional response to what’s happening, because you know that you’re losing a baby,
that you don’t want to lose, and your body’s not ready for it.” (Field 2012a:F 1 ). At
kvinderne oplevede at det var en ”anderledes” fødsel end en fødsel til termin, fordi
hverken psyken eller kroppen var klar til at give slip på barnet, kan henlede til, at det
psykiske og det fysiske i fødslen kan være tæt forbundet og fylder meget i oplevelsen
hos kvinder.
Det viste sig, at fødslen for mange af kvinderne var mere smertefuld, fordi de ikke kun
oplevede fysisk smerte, men også en psykisk smerte (Field 2012a). Derfor var det for
mange af kvinderne en svær fødsel at komme igennem, hvilket kom til udtryk på
følgende måde hos en af kvinderne: “[…] I've had three labours and the youngest child
was over 9 pounds and I thought that was hard work. But giving birth to a baby that
was only 19 weeks - he was small - but that was, there's no pain that you could describe
as bad as that […]” (Ibid:F). Ud fra dette kan det udledes, at den psykiske smerte kan
være med til at øge den samlede smerte, og at det er vigtigt, at vide at den psykiske
smerte er en ligeså stor del af oplevelsen af fødslen som den fysiske smerte.
Den primære empiri viste, at det var vigtigt for kvinderne at forstå muligheder for
smertelindring, og de fleste af kvinderne valgte at tage imod tilbuddet om
smertelindring, da de ikke kunne håndtere, at fødslen skulle gøre ondt (Field 2012a).
Dette kan underbygges af to af kvinderne fra casematerialet, som sagde: ”Der er ingen
grund til, at man ligger og har smerter, når der er noget som kan gøre, at man ikke har
1 Ved reference til et citat af en kvinde fra den primære empiri anvendes store bogstaver A, B, C osv.
efter den rækkefølge, som de er opstillet i den primære empiri (Field 2012a; 2012b; 2012c).
28

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
helt så ondt.” (Kvinde 2). Og: ”Fordi det psykisk smerter så meget, at jeg på en måde
havde lyst til, at det fysisk skulle smerte ligeså meget, men jeg vidste ikke, om jeg kunne
klare det […] og så sagde jeg ja til den epidural” (Kvinde 1). Det kan derfor anses for
betydningsfuldt, at der gives forståelig information om mulighederne for
smertelindring, og at ønsker om smertelindring under fødslen respekteres, da det for
nogle kvinder kan være svært at skulle tackle de fysiske smerter samtidig med den
psykiske smerte.
Flere af kvinderne ønskede at se, holde og drage omsorg for barnet med det samme efter
fødslen (Field 2012a). Dette kan ses i denne kvindes udtalelse: ”And then when she was
born officially she was alive for 4 minutes, but it was, for us it was good because she
made a few noises, she moved, they delivered her straight to me, which I'd asked for.
“(Ibid:B). Citatet underbygger også den generelle oplevelse hos kvinderne i den
primære empiri af, at fødslen var en begivenhed, som de følte bragte dem sammen med
barnet. Nogle af kvinderne ønskede dog ikke med det samme at se barnet, da de havde
brug for tid til at komme sig efter fødslen (Field 2012a). Dette understøttes af to af
kvinderne fra casematerialet, hvoraf den ene sagde: ”Vi ville ikke se ham først, de skulle
lige tage ham ud, så vi lige kunne sunde os.” (Kvinde 3). Kvinde 2 fra casematerialet
ønskede ikke at se barnet. Heraf kan udledes, at der kan være forskellige ønsker i
forhold til at blive bragt sammen med barnet, og i forhold til at se barnet eller ej efter
fødslen. Det kan desuden udledes heraf, at det er vigtigt at være opmærksom på, at
kvinder har individuelle ønsker og kan tage forskellige valg for eksempel angående at se
barnet eller ej. At disse individuelle ønsker og valg respekteres af jordemoderen, anser
vi derfor som vigtigt, da det kan have en betydning for kvindens oplevelse af fødslen.
Sammenfattende af analysen ses det, at der er flere parametre, der har indflydelse på
kvindens oplevelse af fødslen. Den fysiske smerte såvel som den psykiske smerte kan
fylde meget og være tæt forbundet i oplevelsen af fødslen. Oplevelser af at det er en
”anderledes” fødsel end en fødsel til termin, kan for kvinder have en sammenhæng med
at det fysiske og det psykiske er tæt forbundet. Vi fandt at det er vigtigt at kvinden har
og forstår mulighederne for at få smertelindring. Ønsker i forhold til at have kontakt
med og se barnet eller ej kan være forskellige. Det er generelt vigtigt for oplevelsen, at
29

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
jordemoderen tager individuelle hensyn, og at hun respekterer de valg, kvinden ønsker
at træffe under forløbet.
10.2. Relationen til jordemoderen
Nedenfor vil vi gennem en analyse af den primære empiri ”Treatment, care and
communication” underbygget af citater fra casematerialet, belyse relevante aspekter af
kvinders oplevelser af relationen til jordemoderen under den provokerede sene abort.
Det var vigtigt for kvinderne i primærempirien, at de fik den støtte, de havde behov for,
og at personalet viste indføling og venlighed (Field 2012b). En af kvinderne udtaler:
“The midwives were wonderful actually, they were very, very sensitive, very caring.”
(Ibid:F). Dette underbygges af det indtryk, en af kvinderne fra casematerialet havde fået
af jordemoderen. ”Jamen det er noget med indfølingsevne, det er noget med, at man
føler, at man [pause] hun [jordemoderen] rammer bare lige der, hvor jeg har behov for
at blive taget.” (Kvinde 1). Indfølingsevne, venlighed og evne til at møde kvindens
individuelle behov kan hermed udledes til at være vigtigt at jordemoderen udviser i
relationen til kvinden og i varetagelsen af den provokerede sene abort.
Kvinderne ønskede at møde empati fra personalet i forhold til, at de havde mistet et
barn (Field 2012b). En af kvinderne følte, at en manglende empati og anerkendelse af
hendes tab gjorde det hele værre: “So it's actually a loss of all of that [dreams about the
future with the baby] apart from the actual baby itself, and that doesn't seem to really
be taken on board a lot by the medical profession. (Ibid:D). Heraf kan udledes, at det er
vigtigt, at jordemoderen i relationen til kvinden udviser empati og anerkender kvindens
tab af barnet. Ovenstående citat underbygges og nuanceres af et perspektiv, der kom
frem i casematerialet. Kvinde 2 udtrykte sin oplevelse af tab på følgende måder: ”For
os er det ikke som sådan noget barn, før det er levedygtigt, når det kommer ud. Så der
skal man jo noget længere frem, men alligevel slutter man jo noget muligt liv af”. Og:
”[…]og endelig var man blevet gravid og så simpelthen få knust den drøm om at få et
barn til, det fyldte rigtig meget.” (Kvinde 2). Vi udleder på baggrund af ovenstående, at
nogle men ikke nødvendigvis alle kvinder oplever et tab af barnet. Kvinder kan også
opleve, at de snarere har endt et muligt liv eller mistet selve drømmen om barnet. At
miste drømmen om barnet kan, som det ses i citaterne, stadig opleves som et tab, og vi
30

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
kan heraf udlede, at det også er vigtigt, at jordemoderen møder dette tab med empati og
anerkendelse. Hvorledes kvinden oplever et eventuelt tab kan derfor være vigtig viden
for jordemoderen at have, for at hun kan handle i overensstemmelse med kvindens
oplevelse af tabet.
At få anerkendelse af personalet af, at det var en svær situation at stå i, oplevede
kvinderne var værdifuldt (Field 2012b). En af dem fortalte, at anerkendelsen kom til
udtryk gennem en jordemoders interesse i hende. ”And I felt as if I had a person who
cared about what was happening, to deal with after I'd lost the baby which is quite
helpful” (Ibid:A). Kvinde 1 underbygger dette synspunkt om vigtigheden af
anerkendelse med udtalelsen: ”Og hun [jordemoderen] ville mig det bare så godt og
forstod, hvor alvorligt det var[…]” (Kvinde 1). Vi kan af dette udlede, at udvisning af
interesse og anerkendelse af, at kvinden står i en alvorlig og svær situation, kan være et
vigtigt element i jordemoderens relation til kvinden.
At have et godt forhold til jordemoderen var vigtigt for de fleste af kvinderne (Field
2012b). En af kvinderne satte ord på det gode forhold således: “And I got the feeling
that they [the midwives] really cared about, you know they gave a bit of themselves to
the process” (Ibid:A). At jordemoderen viste et personligt engagement i forløbet, gav
kvinden en god oplevelse af omsorgen under den provokerede sene abort. Dette
underbygges af Kvinde 1, som udtalte følgende om forholdet til jordemoderen: ”Hun
[jordemoderen] satte simpelthen ikke en fod forkert […]og det var bare dejligt”
(Kvinde 1). Et dårligt forhold til jordemoderen kan modsat være skuffende. ”[…]but
she hardly spoke to me, she wasn't reassuring, she just came in very quietly and got on
with what she did” (Field 2012b: E). Heraf kan udledes, at jordemoderen skal stræbe
efter at etablere et godt forhold til kvinden under forløbet af den provokerede sene
abort, da det kan bidrage til en god oplevelse af omsorgen.
Særligt de førstegangsfødende af kvinderne ønskede, at jordemoderen skulle være mere
aktiv under fødslen og give mere information om, hvordan fødslen kom til at forløbe
(Field 2012b). En af kvinderne udtrykte behovet således: “I wanted someone here to tell
me what's going to happen[… ] I just wanted someone there to say that what I was
31

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
going through was normal” (Ibid:E). Behovet for information og hjælp under fødslen
udtrykkes også af en af kvinderne i casematerialet:”[…] jeg var selvfølgelig rigtig
bange, dels fordi […] jeg havde jo ikke sådan prøvet det før, at være i fødsel, og så var
jeg også enormt bange for, når han kom ud, hvordan ville det være[…] Og hun
[jordemoderen] var sådan god til at prøve at sige, at hun nok skulle hjælpe” (Kvinde
3). Heraf kan udledes, at det er vigtigt, at jordemoderen giver information om fødslens
forløb og yder aktiv hjælp ved behov, for at kvinden dels får en oplevelse af at forstå det
der sker i forløbet og dels får en følelse af tryghed.
Nogle af kvinderne ønskede, at personalet skulle have en mere distanceret tilgang i
deres varetagelse af den provokerede sene abort (Field 2012b). Dette underbygges af
oplevelsen hos en af kvinderne i casematerialet. ”Ikke med mindre vi kaldte på hende
[sygeplejersken], så kom hun lige ind […]det var fint for os, vil jeg sige, at hun ikke var
mere på stuen, fordi hun gav os ligesom noget ro.” (Kvinde 2). Dette kan vise, at nogle
kvinder ønsker mere ro og mindre kontakt i relationen til jordemoderen end andre
kvinder. En afklaring i forhold til kvindens behov for mængden af kontakt med
jordemoderen, vurderer vi, dermed kan være nødvendig.
Sammenfattende af analysen kan siges, at det kan være vigtigt at kvinder, der
gennemgår en provokeret sen abort oplever, at jordemoderen i relationen udviser
indfølingsevne, venlighed, empati i forbindelse med tabet af barnet, anerkendelse af den
svære situation, de står i, og at hun møder kvindens individuelle behov. Hvordan
kvinden oplever sit tab, kan være vigtig for jordemoderen at have viden om, da tabet
kan opleves meget forskelligt. At jordemoderen kan skabe et godt forhold til kvinden er
betydningsfuldt. Nogle kvinder kan dog have brug for en mere distanceret tilgang, med
mere ro og mindre kontakt med jordemoderen. Det kan være vigtigt, at jordemoderen er
aktiv under fødslen og giver informationer om fødslens forløb, for at give kvinden en
oplevelse af tryghed og af at forstå, hvad der sker i forløbet.
10.3. Et helt narrativ
Vi vil i de to nedenstående afsnit analysere, hvorledes henholdsvis handling og
fortælling kan være en del af udformningen af et helt narrativ og dermed bidrage til
32

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
heling fra lidelse. I den første analyse anvendes narrativ teori, herunder særligt den
første synsvinkel (Mattingly 2005a; 2005b), og den primære empiri “Going through
labour and birth” (Field 2012a) og ”Treatment, care and communication” (Ibid 2012b).
I den anden analyse anvendes narrativ teori, særligt den anden synsvinkel (Mattingly
2005a; 2005b), og den primære empiri ”Coping with bereavement – womens
experiences” (Field 2012c). Citater fra casematerialet vil blive inddraget i begge
analyser.
10.3.1 Heling gennem handling
Mattingly forklarer, at handlinger udføres i helingsdramaet for at bestemte narrativer
formes og andre narrativer undgås, hvilket kan føre til håb for fremtiden. Denne handlen
kan dermed virke helende for den, der oplever lidelse (Mattingly 2005a:22). Dette kan
blandt andet ses i følgende udsagn af en kvinde, der bevidst forsøgte at forme et bestemt
narrativ:“[…], but I wanted to be happy, or as happy as I could be, that things had gone
exactly the way I wanted them to be”(Field 2012a:A). Denne kvinde havde overvejet,
hvordan hun ønskede, at forløbet skulle foregå for at undgå senere, at fortryde ting hun
gjorde eller ikke fik gjort. Dette kan vise, at hun forsøgte at forme et for hende
meningsfuldt og helt narrativ. Dette underbygges af en af de interviewede i
casematerialet: ”Man skal egentlig prøve, når man går ind i sådan en her[en provokeret
sen abort], man skal jo tænke igennem[…] hvad vil du, vil du se det, skal hun begraves,
skal hun have et navn[…]” (Kvinde 1). På baggrund af Mattinglys teori kan heraf
udledes, at kvinden kan handle bevidst i et forsøg på at forme et helt og meningsfuldt
narrativ, som den provokerede sene abort er en del af, og som kan give mulighed for at
opnå heling. At kvinden kan forme sit narrativ i en bestemt retning, kan ydermere
henlede til, at hendes narrativ kan være foranderligt.
Helingsdramaet indeholder forskellige former for dramatisk indhold, som er med til at
forme narrativet. Det dramatiske indhold kan blandt andet være ”farer” eller
”forhindringer”, der skal overkommes for at nå et ønsket plot (Mattingly 2005b:85).
Dette kan sidestilles med de mange valg og beslutninger, som kvinderne bliver stillet
overfor, før, under og efter den provokerede sene abort (Field 2012a). Der er mange ting
kvinderne kan tage stilling til, for eksempel valg af smertelindring og om de vil se
barnet eller ej, og det kan måske være vanskeligt at træffe valg. Dette kan ses i denne
33

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
kvindes udtalelse: ”Vi blev lige pludselig i tvivl, om vi ville se ham faktisk, fordi det var
så voldsomt.” (Kvinde 3). Heraf kan måske udledes, at det kan være svært at vide på
forhånd hvilken beslutning, der vil lede til det ønskede plot. Andre af kvinderne var
mere sikre på, hvilke valg de skulle træffe for at nå deres ønskede plot. ”Jordemoderen
spurgte om jeg ville se hende, og det havde jeg selvfølgelig overvejet inden, om jeg ville,
og det ville jeg” (Kvinde 1). Kvinde 2 ønskede ikke at se barnet. Det ses, at disse
kvinder vidste hvilket plot, de ønskede at handle hen imod, men at deres plots var
individuelle, og derfor traf de også forskellige valg for at nå plottet. De valg, der træffes
af kvinden under en provokeret sen abort, kan på baggrund af Mattinglys teori ses som
handlinger, der udføres for at nå til et ønsket plot (Mattingly 2005a:23). Det kan heraf
udledes, at disse valg og handlinger dermed kan blive afgørende for udformningen af
kvindens narrativ om den provokerede sene abort, og for om dette narrativ bliver helt
eller ej.
Mattingly anfører, at den sundhedsprofessionelle og patienten interagerer i et
helingsdrama ved at indgå i en form for forhandling, den såkaldte emplotment, om hvad
det ønskede plot er, og hvorledes det kan opnås (Mattingly 2005b:2). I analysen af
”Relationen til jordemoderen” fandt vi at kvinder kan ønske at jordemoderen skal give
informationer om fødselsforløbet, og at hun skal være en aktiv del af forløbet. Med
udgangspunkt i narrativ teori kan behovet for at få information og at have en aktiv
jordemoder være et udtryk for, at kvinden på den ene side kan ønske at indgå i en
forhandling med jordemoderen om plottet, og om hvorledes narrativet om forløbet skal
udvikle sig. Et citat af Kvinde 2 viser på den anden side, at den sundhedsprofessionelle
ønskede at forhandle om hvorvidt kvinden skulle se barnet eller ej. ”Hun
[sygeplejersken] spurgte igen, om ikke vi ville se det[barnet], men det sagde vi nej til”
(Kvinde 2). Med baggrund i Mattinglys teori kan disse forhandlinger ses som
emplotment i et helingsdrama. Dette kan vise, at narrativet om den provokerede sene
abort formes i relationen mellem kvinden og jordemoderen i en proces. Vi anser det
derfor som vigtigt, at jordemoderen, når hun varetager en provokeret sen abort, er
bevidst om, at hun er aktør i et helingsdrama. Dette anser vi som vigtigt, da aktørrollen
kan være hendes mulighed for at støtte kvinden i at nå sit ønskede plot og dermed i at
forme et helt narrativ. Heraf kan udledes, at jordemoderen kan have en rolle i
34

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
forandringen af det brudte narrativ til et helt narrativ. Derved kan jordemoderen måske
også understøtte heling fra lidelse forbundet med den provokerede sene abort.
Sammenfattende af analysen i dette afsnit kan siges, at nogle kvinder kan være bevidste
om at opnå et ønsket plot og dermed forme et helt og meningsfuldt narrativ om den
provokerede sene abort ved at træffe valg og fravalg og udføre bestemte handlinger. At
narrativet er foranderligt, og at plottet kan være individuelt, fandt vi også. Valg og
handlinger under den provokerede sene abort kan være afgørende for udformningen af
narrativet, og for om det bliver helt eller ej. Vi fandt, at narrativet kan formes i en
proces og i relationen mellem kvinden og jordemoderen gennem emplotment i et
helingsdrama. At jordemoderen er aktør i dette helingsdrama, anser vi for at kunne være
en mulighed for, at hun kan støtte kvinden med en narrativ tilgang.
10.3.2. Heling gennem fortælling
Mattingly forklarer, at det at fortælle sit lidelsesnarrativ kan indebære et
helingspotentiale, for den som oplever lidelse (Mattingly 2005a:14). Den primære
empiri viste, at kvinderne oplevede, at det var en hjælp at kommunikere med andre
kvinder, der også havde oplevet en provokeret sen abort. Kvinderne oplevede også at
være meget kede af det, i tiden lige efter den provokerede sene abort, men med tiden fik
de det bedre (Field 2012c). Dette kan blandt andet ses i denne kvindes udtalelse: ”[…]
but I am okay now. I am alright. I can talk about it without having to bursts into tears
or you know things like that” (Field 2012c:A). Heraf kan udledes, at der over tid sker en
mindskelse af sorg og lidelse gennem kommunikation med andre kvinder om
oplevelsen af den provokerede sene abort. Det at kvinderne i den primære empiri og
kvinderne i casematerialet fortalte om deres oplevelse af at gennemgå en provokeret sen
abort, kan dermed på baggrund af Mattinglys teori (2005a) udledes til at være en del af
udformningen af et helt narrativ. Det kan desuden udledes, at det kan indebære et
helingspotentiale i sig selv, at kvinden hører sig selv fortælle sin eget narrativ om
oplevelsen af den provokerede sene abort.
Ifølge Mattingly kan der gennem fortællingen af lidelsesnarrativet tilskrives mening til
det uforståelige, og sammenhæng til det kaos, som er opstået som følge af lidelse.
35

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Herved kan der ske en form for heling (Ibid:18). Kvinderne i primærempirien gav
udtryk for, at der kunne skabes mening med at have gennemgået en provokeret sen
abort, og nogle forsøgte at opnå mening ved at finde en logisk forklaring på, hvorfor
netop de skulle opleve dette (Field 2012c). Dette kan ses i denne kvindes udtalelse: ”I
think, for me, one of the reasons in coming to terms with it a bit more, coming out of
depression, was thinking, 'I want to put this experience to some good use.” (Ibid:B). Af
ovenstående kan udledes, at kvinden gennem fortælling af narrativet om den
provokerede sene abort, kan tilskrive mening og sammenhæng til oplevelsen, hvilket
kan resultere i en form for heling. At kvinderne ønskede at fortælle kan vise, at de
havde et behov for at få tilskrevet mening og sammenhæng til, at de skulle opleve den
lidelse, der kan være forbundet med at gennemgå en provokeret sen abort. Ovenstående
kan henlede til, at tilskrivningen af mening og sammenhæng til lidelse kan ses som en
del af, at kvinden får formet et helt narrativ.
Lidelse kan ifølge Mattingly bevirke, at den ramte mister retning i livet, da fremtiden nu
ikke bliver som forventet. Derfor skal den lidelsesramte begynde at se fremtiden på en
anden måde, hvilket kan ske gennem fortælling af narrativet om lidelse (Mattingly
2005a:18). En af de interviewede sagde: ”Hvad skal barnet hedde, hvor skal
puslebordet stå, hvem skal med til barnedåb? […] Det var et barn, som jeg ikke fik, som
jeg skulle have haft” (Kvinde 1). En anden af de interviewede sagde: ”Det [barnet] var
noget, vi havde gået og drømt om, som lige pludselig ikke lykkedes […] er det ikke
meningen vi skal have flere børn? Det var som at få knust den drøm” (Kvinde 2). Dette
kan vise, at kvinder allerede tidligt har en drøm om en fremtid sammen med barnet, men
at denne fremtid ikke bliver som forventet. Dermed sker der en form for brud i det
narrativ, de allerede havde påbegyndt. Det kan derfor blive nødvendigt, at de herefter
begynder at se deres fremtid på en anden måde. Af ovenstående kan udledes, at kvinden
forholder sig til barnet, der ikke blev til eller til drømmen, der blev knust gennem
fortælling af narrativet om den provokerede sene abort. Det oprindelige plot for
fremtiden redefineres herved, så der skabes et nyt plot, hvor det mistede barn eller den
mistede drøm har en særlig, men ikke fysisk plads. Det ovenstående kan med
udgangspunkt i narrativ teori (Mogensen 2005:6) vise, at kvindens narrativ udvikles i en
proces. Her er narrativet påbegyndt i fortiden, bruddet i narrativet, handlinger i nutiden
36

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
og det redefinerede plot for fremtiden afgørende for udformningen af kvindens narrativ.
Redefinering af det oprindelige plot kan dermed anses for at være et led i
genopbygningen af det brudte narrativ og i heling fra lidelse.
Det er igennem analysen i dette afsnit kommet frem, at det er vigtigt for kvinden, at
kommunikere med andre kvinder om oplevelsen af at gennemgå en provokeret sen
abort. På denne måde kan hun udnytte helingspotentialet i fortælling og over tid få det
bedre. At kvinden fortæller sit narrativ kan desuden være en del af, at hun får tilskrevet
mening og sammenhæng til det uforståelige i, at hun skulle gennemgå en provokeret sen
abort. Dette fandt vi kan være en del af at forme et helt narrativ. Vi fandt også frem til,
at kvindens narrativ udvikles i en proces afgjort af fortiden, nutiden og en ønsket
fremtid. Redefinering af kvindens oprindelige plot er et led i denne proces, og kan
dermed også være et led i udformningen af et helt narrativ.
11. Diskussion
I de nedenstående diskussionsafsnit vil vi diskutere centrale emner fra analysen op i
mod problemformuleringen. Vi vil drøfte muligheder og begrænsninger for, hvordan
jordemoderen kan anvende resultaterne i praksis.
11.1. Heling gennem handlinger og valg
I det nedenstående afsnit vil vi diskutere, hvordan udformningen af et helt narrativ og
dermed heling fra lidelse forbundet med en provokeret sen abort kan understøttes
gennem handlinger og valg.
Vi så i analysen af ”Heling gennem handling” at nogle kvinder kan være meget bevidste
om at udforme et helt og meningsfuldt narrativ gennem bestemte valg og handlinger og
dermed skabe mulighed for, at heling kan ske. Vi ser dog også muligheden for, at andre
kvinder kan være mindre bevidste om dette, eller helst ikke erkender, at deres valg og
handlinger er afgørende for udformningen af narrativet om den provokerede sene abort.
Om det har en betydning eller ej, at kvinden selv er bevidst om, at et narrativ om den
provokerede sene abort udformes gennem hendes valg og handlinger, stiller vi os
spørgende overfor. Et menneske vil nemlig i følge Mattingly ofte søge at opnå et
37

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
bestemt plot og dermed forme et meningsfuldt narrativ om livet (Mattingly 2005b:6,13).
Hvis kvinden holder fast i det plot, hun på forhånd har tilskrevet narrativet om
fremtiden med det ventede barn, vurderer vi dog, at det kan være svært for hende at
komme videre og opnå heling fra lidelse og sorg over tabet. Det oprindelige plot kan
nemlig have vanskeligt ved at give mening til fremtiden uden barnet. Vi anser det derfor
som mere sandsynligt, at et helt og nyt narrativ kan formes, og heling fra lidelse kan
ske, hvis kvinden dels er villig til at redefinere sit plot, og dels er bevidst om, at hun har
muligheden for aktivt gennem sine valg og handlinger at forme et helt narrativ. Vi
mener at det kan være vigtigt, at jordemoderen støtter kvinden i dette gennem
information om muligheden for at forme et helt narrativ.
I analysen af ”Oplevelsen af fødslen” fandt vi frem til, at det er vigtigt, at kvinden får
valgmuligheder, for eksempel om smertelindring og om at se barnet eller ej, og at deres
beslutninger bliver respekteret. I analysen af ”Heling gennem handling” fandt vi, at
kvinden gennem bestemte valg og handlinger kan forsøge at opnå sit ønskede plot,
dermed forme narrativet om den provokerede sene abort og herigennem have en
mulighed for at opnå heling fra lidelse. For at jordemoderen kan støtte kvinden i at nå
det ønskede plot og i at forme et helt narrativ, kan det derfor være vigtigt, at
jordemoderen fremlægger mulige valg og handlinger for kvinden under forløbet.
Hvornår jordemoderen skal fremlægge mulige valg og handlinger i forløbet, mener vi,
kan diskuteres. Kvinden kan på den ene side have svært ved at forholde sig til mulige
valg og handlinger, før de bliver aktuelle i en konkret situation. For eksempel kan det
være svært for kvinden på forhånd at vide, om hun ønsker at se barnet eller ej efter
fødslen. På den anden side kan det være svært for kvinden at træffe et valg, hvis det
først fremlægges for hende, i det øjeblik, det bliver aktuelt, da hun kan have behov for
tid til at overveje sit valg. Hvornår jordemoderen skal fremlægge mulige valg og
handlinger, mener vi derfor kan være vanskeligt at give et generelt svar på, da vi mener,
at det kan være individuelt, hvilket tidspunkt, der opleves meningsfuldt for den enkelte
kvinde. Jordemoderen kan derfor være nødt til at lave en vurdering af, hvornår det rette
tidspunkt er i den individuelle situation. Samtidig er det afgørende, at de valg og
handlinger kvinden tager beslutning om herefter respekteres af jordemoderen, for hun at
kan støtte kvinden i at forme et for hende helt og meningsfuldt narrativ. Ydermere er det
38

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
vigtigt, at jordemoderen er opmærksom på, at det kan være uoverskueligt for kvinden at
afgøre hvilke valg, hun ønsker at træffe og hvilke handlinger, hun ønsker at udføre.
Hvilken betydning valgene og handlingerne har for udformningen af hendes narrativ om
den provokerede sene abort, kan nemlig være svært for hende at vide på forhånd. Hvis
kvinden ikke føler sig i stand til at vælge, kan det muligvis modvirke udformningen af
et helt narrativ. Hvorledes jordemoderen som aktør i et helingsdrama kan støtte
kvinden, når hun ikke føler sig i stand til at vælge, diskuteres i nedenstående afsnit
”Jordemoderen som aktør i et helingsdrama”.
Hvis kvinden ikke ønsker valgmuligheder, eller hvis hun ønsker, at jordemoderen skal
have en distanceret tilgang, kan det som vi ser det sandsynligvis være sværere for
jordemoderen at støtte kvinden i at forme et helt narrativ. Med udgangspunkt i
Mattinglys teori om narrativer, kan dette dog også ses som valg og handlinger hen i
mod et ønsket plot. Jordemoderen kan være bevidst om at alle valg, også fravalg af for
eksempel jordemoderens støtte, bevidst eller ubevidst for kvinden, kan være en del af
hendes udformning af et helt narrativ. Derfor anser vi det for vigtigt, at jordemoderen
også udviser respekt for de fravalg, som kvinden træffer.
11.2. Jordemoderen som aktør i et helingsdrama
I nedenstående afsnit vil vi diskutere jordemoderens rolle som aktør i det helingsdrama,
der kan foregå i relationen mellem jordemoderen og kvinden.
I analysen af ”Relationen til jordemoderen” fandt vi, at det kan være vigtigt for kvinder,
der gennemgår en provokeret sen abort i relationen til jordemoderen at møde
indfølingsevne, venlighed, anerkendelse af situationen og empati i forbindelse med
tabet af barnet. At forholdet eller relationen til jordemoderen overordnet set var god, var
desuden vigtigt. Vi fandt i analysen af ”Heling gennem handling” frem til, at handlen
hen imod et ønsket plot og en ønsket udformning af sit narrativ om den provokerede
sene abort kan ses som et helingsdrama. Heri kan jordemoderen og kvinden interagere,
og et helt narrativ kan opbygges gennem emplotment i relationen mellem dem. For det
første kan det dog være vanskeligt for jordemoderen at vide hvilket narrativ, der for den
enkelte kvinde opleves som et helt narrativ. For det andet, kan det være vanskeligt at
39

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
støtte kvinden i udformningen af det, da hun ikke nødvendigvis kender den enkelte
kvindes ønskede plot. På baggrund af at vi i analysen ”Heling gennem handling” er
kommet frem til, at kvinden har et ønsket plot, har vi en formodning om, at
jordemoderen også kan have en forståelse for, hvad plottet i et helt narrativ kunne være.
For det tredje mener vi derfor, at der kan opstå vanskeligheder, hvis jordemoderen
arbejder hen imod et bestemt plot, fordi hun antager, at netop det plot fører til et helt
narrativ for kvinder, der gennemgår en provokeret sen abort. Jordemoderens plot kan
være anderledes end kvindens, og derfor mener vi, at hun skal undgå at påføre kvinden
sin egen forståelse af, hvad et helt narrativ er. For det fjerde kan det måske være
vanskeligt for jordemoderen at støtte kvinden, hvis relationen mellem jordemoderen og
kvinden ikke er god. At udvise for eksempel indfølingsevne, empati og anerkendelse
kan være et middel for jordemoderen til at opnå en god relation til kvinden, og dermed
til at kunne blive en aktør i helingsdramaet under den provokerede sene abort. For at
imødegå disse vanskeligheder anser vi det derfor som vigtigt, at jordemoderen er
bevidst om sin aktørrolle. Denne rolle kan være afgørende for hendes mulighed for at
støtte kvinden i at forme et helt narrativ. At narrativet er foranderligt og udvikles i en
proces, mener vi, desuden er en vigtig forudsætning for, at jordemoderen kan udnytte
sin aktørrolle. Vi anser det også som vigtigt, at jordemoderen er åben overfor kvindens
ønskede plot, og at hun går ind i forhandlingen om hvorledes, kvinden kan nå frem til et
helt narrativ. Den gode relation mellem jordemoderen og kvinden, afgjort af blandt
andet indfølingsevne, venlighed, evne til at udvise empati og anerkendelse af tabet hos
jordemoderen kan måske medvirke til, at kvinden ønsker at delagtiggøre jordemoderen i
hendes individuelle behov og ønsker. At få opfyldt individuelle behov, fandt vi i
analysen af ”Relationen til jordemoderen”, var vigtigt for kvinderne under den
provokerede sene abort. Vi ser muligheden for, at den gode relation mellem
jordemoderen og kvinden, kan gøre det nemmere for jordemoderen at spørge ind til og
møde kvindens individuelle behov og ønsker. At kende til kvindens individuelle behov
og ønsker kan give jordemoderen en idé om, hvad det ønskede plot eller et helt narrativ
kunne være for den enkelte kvinde. Med viden om individuelle behov og ønsker har
jordemoderen måske også bedre mulighed for at støtte kvinden, der ikke føler sig i stand
til at træffe valg, da jordemoderen kan støtte hende i at udføre de handlinger og træffe
de valg, jordemoderen anser for sandsynligvis at kunne lede til et helt narrativ. At kende
40

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
til kvindens individuelle behov og ønsker kan også give jordemoderen en idé om, om
kvinden er villig til at redefinere et plot, der kunne hæmme udformningen af et helt
narrativ. Jordemoderen kan, ved at indgå i en forhandling med kvinden om mulige nye
plots, skabe rum for denne redefinering.
På baggrund af ovenstående argumentation, og fordi narrativer er foranderlige og
processuelle, vurderer vi, at jordemoderen kan udnytte sin rolle som aktør i et
helingsdrama gennem den gode relation til kvinden. Her har det en betydning, at
jordemoderen forsøger at blive bevidst om kvindens individuelle behov og ønsker,
fremlægger valg og mulige handlinger og respekterer kvindens beslutninger. Derved
kan jordemoderen med en narrativ tilgang støtte kvinden i at forme et helt narrativ og
opnå heling fra lidelse og sorg forbundet med den provokerede sene abort.
11.3. Fortælling som helende
Vi vil i nedenstående afsnit diskutere hvordan udformningen af et helt narrativ og
dermed heling fra lidelse forbundet med en provokeret sen abort kan understøttes
gennem fortælling.
Det kom frem i analysen ”Heling gennem fortælling”, at kvinden har et behov for at
fortælle sit narrativ, hvorved det utænkelige og uforståelige tilskrives mening og
sammenhæng. At kvinden kan have behov for at få information om fødselsforløbet og
om smertelindring, ser vi som et muligt udtryk for, at forløbet kan opleves uforståeligt.
At jordemoderen giver information til kvinden, mener vi derfor, er vigtigt, fordi
jordemoderen herved kan afklare det, der er uforståeligt, hvorved kvindens tilskrivning
af mening og sammenhæng kan understøttes. Jordemoderen kan dermed i forløbet støtte
udformningen af et helt narrativ. At fysisk og psykisk smerte kan være en stor del af
kvindens oplevelse af den provokerede sene abort, og at det kan være en anderledes
fødsel end forventet, mener vi kan være svært at finde mening og sammenhæng i for
kvinden. Gennem fortællingen af oplevelsen, ser vi muligheden for, at kvinden kan
tilskrive mening til den store fysiske smerte ved at se den som koblet sammen med den
psykiske smerte. Ligeledes ser vi muligheden for, at kvinden kan tilskrive mening og
sammenhæng til, at det var en anderledes fødsel, ved at koble det med, at den indeholdt
41

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
stor psykisk smerte. Derfor mener vi på den ene side, at ved at kvinden fortæller om
sine oplevelser, kan hun opnå mening og sammenhæng med det uforståelige. Dette kan
anses for at have en opbyggende virkning på det brudte narrativ, da kvinden dermed vil
få en følelse af at befinde sig i en meningsfuld og forståelig sammenhæng. På den anden
side vil det betyde, at kvinden kan have svært ved at opnå mening og sammenhæng,
hvis ikke hun får muligheden for at fortælle om sin oplevelse. Udformningen af et helt
narrativ kan derved hæmmes.
Som vi fandt i analysen, sker der et brud på det narrativ, som kvinden havde startet
fortællingen af før den provokerede sene abort. Bruddet bevirker en mistet retning for
fremtiden, da det ikke længere er muligt for kvinden at nå til plottet om et raskt og
levende barn. Vi anser det derfor som vigtigt, at der sker en redefinering af det
oprindelige plot, for at kvinden igen kan opnå retning, begynde at se en ny fremtid uden
barnet og forme et helt narrativ. En redefinering af plottet, mener vi på baggrund af
analysen, kan ske ved at forholde sig til tabet gennem fortælling. Redefineringen sker
dermed ikke nødvendigvis ved at gøre konkrete ting under forløbet for eksempel at se
barnet, hvilket vi kom frem til i analysen, var forskelligt om kvinder ønskede eller ej.
Det er således ikke et succeskriterium, at plottet og narrativet bliver som kvinden
oprindeliget havde forventet, men at det brudte narrativ genopbygges. Vi mener, at
jordemoderen kan imødegå kvindens behov for en redefinering af plottet ved at støtte
hende i at se en fremtid uden barnet og ved at italesætte den sorg, som kvinden kan
opleve over det mistede barn eller den mistede drøm. Vi anser det for at være
nødvendigt, at jordemoderen ikke er berøringsangst for at tale med kvinden, om
oplevelsen af tabet af fremtiden med barnet. Jordemoderen dermed kan aktivt gennem
dialog med kvinden om tabet støtte hende i udformningen af et helt narrativ. Det kan
dermed have en helende virkning for kvinden at få italesat den lidelse, det kan indebære
at gennemgå en provokeret sen abort. Hvis jordemoderen ikke evner, ønsker eller er
opmærksom på at italesætte tabet og lidelsen, har jordemoderen ikke anvendt sin
mulighed for at støtte kvinden i at opnå et helt narrativ og heling fra lidelse.
42

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
11.4. Heling gennem fortælling i efterforløbet
I nedenstående afsnit diskuteres hvorledes jordemoderen kan støtte udformningen af et
helt narrativ gennem fortælling i forløbet efter udskrivelsen.
Når kvinden udskrives fra hospitalet, har jordemoderen ofte ikke mere kontakt med
hende. Vi mener dog, at jordemoderen fortsat kan gøre brug af viden om, dels at
fortælling har betydning for udformningen af et helt narrativ, og dels af at kvindens
narrativ udvikles i en proces. Vi fandt i analysen af ”Heling gennem fortælling”, at
kvinden oplevede, at det var en hjælp at kommunikere med andre kvinder, der havde
oplevet at gennemgå en provokeret sen abort. Jordemoderen kan på baggrund af
ovenstående opfordre kvinden til at opsøge støttegrupper eller andre kvinder, som også
har gennemgået en provokeret sen abort, for eksempel gennem forældreforeninger eller
fora på internettet. Derved kan jordemoderen understøtte udformningen af et helt
narrativ og heling fra lidelse gennem fortælling. Vi mener desuden, at det er særdeles
oplagt og bør prioriteres at jordemoderen, som har varetaget den provokerede sene
abort, deltager i en opfølgende samtale med kvinden. Da jordemoderen kender til
forløbet og har været til stede på et tidspunkt, hvor bruddet i kvindens narrativ blev
meget tydeligt, kan hun nemmere støtte kvinden i at forme af et helt narrativ. Dette kan
gøres ved at give plads og mulighed for, at kvinden kan fortælle om oplevelsen sammen
med de perspektiver, der er fremkommet efter forløbet. Kvinden kan, som vi ser det,
også have mulighed for i samarbejde med jordemoderen at få justeret sin tolkning af
oplevelsen og narrativet, ved at spejle det i jordemoderens perspektiver på forløbet.
Herved kan jordemoderen støtte kvinden i at sætte oplevelsen ind i en forståelig og
meningsfuld sammenhæng i et helt narrativ. Modsat kan jordemoderen måske hæmme
kvinden i at forme et helt narrativ, hvis hun ikke formår at give kvinden plads og
mulighed for ved behov at få fortolket uforståelige dele af oplevelsen.
Med viden om at der kan ske en heling gennem fortælling af narrativet, mener vi, at
jordemoderen ligeledes kan være med til at fortælle videre på narrativet, når hun møder
kvinden i konsultationen i forbindelse med en ny graviditet. Jordemoderen kan i
journalen se, at kvinden tidligere har gennemgået en provokeret sen abort, og vi anser
det som vigtigt, at jordemoderen lægger op til samtale om denne oplevelse. Dette kan
43

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
være vigtigt, da narrativer hænger sammen og udvikles i en proces, hvilket derfor kan
betyde, at kvindens udformning af sit narrativ ikke stopper efter, at den provokerede
sene abort er overstået, men at det vil danne grundlag for narrativet i den nye graviditet.
Dette kan være vigtigt for jordemoderen at have viden om, da det betyder, at hun fortsat
kan støtte kvinden i dels at genopbygge et eventuelt stadigt brudt narrativ og i dels at
forme et helt narrativ, som den nye graviditet er en del af. Ved at jordemoderen sammen
med kvinden får italesat tabet og den drøm, der aldrig blev indfriet, kan kvinden dermed
begynde at stræbe efter sammenhæng og mening i den nye graviditet.
11.5. Tabet og sorgen
Vi vil nedenfor diskutere anvendelsen af den narrative tilgang i forhold til hvordan tabet
opleves af kvinden.
Vi har på baggrund af videnskabelige undersøgelser og vore egne oplevelser fra praksis
haft en formodning om, at kvinder oplever en sorg over tabet af deres barn i forbindelse
med en provokeret sen abort. I analysen ”Relationen til jordemoderen” blev denne
formodning nuanceret, da vi fandt, at ikke alle kvinder nødvendigvis oplever et tab af
barnet. Vi mener derfor, at det er vigtigt at jordemoderen er opmærksom på, at ikke alle
kvinder oplever en sorg over tabet af barnet, men måske snarere en sorg over tabet af
drømmen om at få et barn. Dette kan på den ene side betyde, at det er vigtigt, at
jordemoderen ikke på forhånd antager og handler ud fra, at kvinden oplever tabet og
sorgen på en bestemt måde. På den anden side kan det betyde, at det er nødvendigt, at
jordemoderen finder ud af, hvorledes kvinden oplever tabet. Jordemoderen kan dermed
bedre støtte kvinden i at opbygge et helt og meningsfuldt narrativ, som stemmer overens
med kvindens syn på tabet. Hvis kvinden, som Kvinde 2 i casematerialet, oplever et tab
og en sorg over den mistede drøm om barnet, vil hun efter vores mening og på baggrund
af narrativ teori stadig kunne have brug for en tilskrivning af mening og sammenhæng,
en redefinering af det oprindelige plot og at handle hen imod et meningsfuldt og helt
narrativ. Vi anser målet med den narrative tilgang for at være, at kvinden gennem
fortælling og handling former et helt narrativ og opnår heling fra lidelse. Den narrative
tilgang kan jordemoderen dermed anvende i støtten til kvinden, uanset hvordan hun
oplever tabet og sorgen.
44

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
11.6. Diskussion af metoden og kritisk refleksion over eget projekt
Vi vil i de nedenstående afsnit kort diskutere dele af projektets metode og kritisk
reflektere over eget projekt.
11.6.1. Ideografisk viden og en individuel tilgang
Projektets fænomenologiske grundlag betyder, at vi har antaget, at den enkelte kvindes
oplevelser af sin livsverden, kun kan erfares af den hende, og dermed ikke direkte kan
overføres til andre (Birkler 2009:105). Den viden vi har skabt i projektet er derfor
ideografisk. Den anvendte primære empiri, underbygget af casematerialet, viste dog
analytiske fællestræk i kvindernes mange forskellige oplevelser af at gennemgå en
provokeret sen abort. Derfor anser vi det alligevel for sandsynligt, at projektets
resultater kan anvendes til at sige noget generelt om fænomenet ”kvinders oplevelser af
at gennemgå en provokeret sen abort”. Det kan være vanskeligt at vide, nøjagtigt
hvordan den individuelle oplevelse er, og derfor kan de analytiske fællestræk ikke
anvendes som en generel skabelon. Vi mener dog, at fællestrækkene kan være en vigtig
baggrundsviden, som kan bidrage til en forståelse for fænomenet hos jordemoderen.
Samtidigt anser vi det for vigtigt, at jordemoderen i det enkelte tilfælde i praksis er
bevidst om, at oplevelsen af en provokeret sen abort er individuel. Med narrativ teori
som forklarings- og forståelsesramme kan vi således have vist en anderledes – mere
idiografisk, erfaringsnær og procesorienteret tilgang til undersøgelsen af, hvad kvinder
der har gennemgået en provokeret sen abort, oplever.
11.6.2. Anvendelsen af den primære empiri
Den primære empiri kan ses som en styrke for projektet, da det er en primær analyse af
kvinders oplevelser af at gennemgå en provokeret sen abort, som derfor viser
mangfoldige perspektiver af dette fænomen. Da forskernes primære analyse indeholder
mange forskellige perspektiver, har det været nødvendigt at udvælge dem, der var mest
relevante for undersøgelsen af projektets problemstilling. Vi mener, at det kan
forsvares, at vi har udført udvælgelsen af de mest relevante dele af den primære empiri,
da vi i projektet også forholder os til nogle af oplevelserne hos de kvinder, der ikke
havde den generelle oplevelse.
45

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
11.6.3. Anvendelsen af narrativ teori
Anvendelsen af Cheryl Mattinglys perspektiver på narrativer som en fortolknings- og
forståelsesramme til den narrative tilgang, ønsker vi at gøre opmærksom på, kun er én
mulig ramme at anskue kvinders oplevelser af at gennemgå en provokeret sen abort ud
fra. Vi er bevidste om, at vi i dette projekt har haft fokus på narrativitet og dets
sammenhæng med heling som individuelt og relationelt betinget. Derfor ønsker vi at
gøre opmærksom på at kvindens narrativ også formes i relationen til andre end
jordemoderen. Ifølge Mattingly er narrativers evne til at tilskrive mening, sammenhæng
og heling til lidelse desuden også socialt og kulturelt betinget (Mattingly 2005b:13-14,
20). Det enkelte narrativ om en bestemt provokeret sen abort er dermed ikke en isoleret
størrelse. Det er også betinget af sociale og kulturelle værdier og normer i det samfund,
som kvinden og jordemoderen lever i.
11.6.4. Vores forforståelses betydning for generering af egen empiri
Vi er bevidste om, at vores forforståelse kan have haft en indflydelse på de narrativer
kvinderne, der blev interviewet, fortalte os. Dette kan være sket i kraft af, at vi i
interviewguiden havde nogle temaer, som vi særligt ønskede at få noget at vide om.
Informationen i informationsbrevet og den information, vi gav kvinderne forud for
interviewene, har dog ikke indeholdt konkrete spørgsmål til disse temaer. Kvinderne
kendte derved ikke temaerne på forhånd. Da de desuden fortalte deres narrativ, før vi
begyndte at stille uddybende spørgsmål, har deres narrativ været mindst muligt påvirket
af vores forforståelse. I narrativerne kom der også temaer frem, som vi ikke havde
forventet at finde på forhånd, og vi har været åbne overfor disse temaer i undersøgelsen
af fænomenet ”kvinders oplevelser af at gennemgå en provokeret sen abort”. Derfor
mener vi, at vi således har fået udvidet vores forståelseshorisont, og at der er sket en
horisontsammensmeltning i forhold til at forstå projektets fænomen.
12. Konklusion
Vi udarbejdede dette projekt på baggrund af en oplevelse af mangel på viden og
redskaber i at støtte kvinden, som gennemgår en provokeret sen abort på grund af
anomali hos barnet. Vi var ligeledes interesserede i at undersøge hvordan kvindens
brudte narrativ, forårsaget af tab, sorg og lidelse forbundet med den provokerede sene
46

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
abort, kan blive helt igen. Formålet med projektet var derfor dels at undersøge, hvilke
oplevelser kvinder kan have af at gennemgå en provokeret sen abort på grund af
anomali hos barnet, og dels at finde frem til hvordan jordemoderen med en narrativ
tilgang kan støtte kvinden i at forme et helt narrativ.
I undersøgelsen af projektets problemstilling har vi inddraget primær empiri udarbejdet
på baggrund af narrative interviews (Field 2012a; 2012b; 2012c). For at supplere og
underbygge den engelske primærempiri, har vi udført tre narrative interviews i en dansk
kontekst. Vi har anvendt Cheryl Mattinglys perspektiver på narrativer som
sammenhængende med heling, som den teoretiske viden om narrativer (Mattingly
2005a; 2005b). Projektet hviler på et fænomenologisk-hermeneutisk grundlag, hvilket
betyder, at vi har lagt vægt på at opnå indsigt i livsverdenen hos nogle kvinder, der har
gennemgået en provokeret sen abort og søgt at opnå en forståelse af deres situation.
På baggrund af det, vi i projektet har fundet, kan vi konkludere, at der er mange
forskellige oplevelser forbundet med at gennemgå en provokeret sen abort på grund af
anomali hos barnet. Disse forskellige oplevelser havde generelle fællestræk. Det er
blevet klart, at disse fællestræk ikke kan overføres direkte til andre kvinder, da
oplevelsen af at gennemgå en provokeret sen abort er individuel. Dette stemmer overens
med et af målene for projektet, som netop var at finde ideografisk viden. En
baggrundsviden om de mange forskellige oplevelser af fænomenet ”kvinders oplevelser
af en provokeret sen abort” kan være vigtig for jordemoderen at have, da det kan give
hende yderligere forståelse for dette fænomen. Dermed kan jordemoderen have bedre
mulighed for at støtte kvinden. Med narrativ teori som analytisk fortolknings- og
forståelsessramme har vi gennem projektets kvalitative undersøgelse dog også vist, at
kvinder i høj grad har noget til fælles, til trods for forskellige individuelle oplevelser.
Det de har til fælles er, at den provokerede sene abort har været et brud på narrativet om
at få et barn. Med en forståelse af hvor vigtig heling fra lidelse forbundet med bruddet
på narrativet er, kan jordemoderen ved at tænke kvindens oplevelse som en del af et helt
narrativ, bedre støtte kvinden med en narrativ tilgang.
47

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
I projektets undersøgelse fandt vi frem til, at genopbygningen af det brudte narrativ og
udformningen af et helt narrativ handler om, at kvinden må redefinere det oprindelige
plot, handle hen mod plottet gennem bestemte valg og handlinger og tilskrive mening
og sammenhæng til oplevelsen. En redefinering af det oprindelige plot er nødvendig, da
den provokerede sene abort har bevirket, at fremtiden med barnet eller drømmen herom
ikke længere kan indfries. Handlen hen i mod plottet gennem bestemte valg og
handlinger under forløbet af den provokerede sene abort, er afgørende for udformningen
af narrativet, og for om det bliver helt eller ej. Der skal desuden tilskrives mening og
sammenhæng til det uforståelige i at skulle opleve at gennemgå en provokeret sen abort
på grund af anomali hos barnet, således at oplevelsen kan give mening i et helt narrativ.
Genopbygningen af det brudte narrativ gennem udformning af et helt narrativ, fandt vi
kan være en del af heling fra lidelse, forbundet med tab og sorg efter en provokeret sen
abort.
På baggrund af det, vi har fundet frem til i projektets undersøgelse, kan vi konkludere
følgende. Da kvindens narrativ er foranderligt, udvikles i en proces og er
interrelationelt, har jordemoderen gennem emplotment mulighed for at støtte kvinden i
at udvikle eller begynde at forme et helt narrativ. Det er her vigtigt for jordemoderen at
have viden om de ovennævnte dele i udformningen af et helt narrativ, for at hun med en
narrativ tilgang kan støtte kvinden i at opnå heling fra lidelse. Jordemoderen kan støtte
redefineringen af det oprindelige plot gennem dialog og italesættelse af det tab, og den
lidelse og sorg, der kan være forbundet med at gennemgå en provokeret sen abort på
grund af anomali hos barnet. Herved støttes kvinden til at se en ny fremtid uden barnet,
hvori redefineringen af plottet ligger. For at støtte kvinden i at handle hen mod plottet
kan jordemoderen informere kvinden om muligheden for aktivt gennem valg og
handlinger at forme et helt narrativ. Dernæst kan hun fremlægge mulige handlinger og
valg under forløbet og slutteligt skal hun respektere, de valg og handlinger kvinden
ønsker at tage og udføre. Tilskrivning af mening og sammenhæng kan jordemoderen
understøtte i forløbet ved at skabe rum til, at kvinden kan fortælle om og få afklaret, det
hun finder uforståeligt. Efterfølgende kan jordemoderen opfordre kvinden til at
kommunikere med andre kvinder, der også har gennemgået en provokeret sen abort,
deltage i en opfølgende samtale med kvinden, og i en eventuel ny graviditet italesætte
48

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
oplevelsen for at understøtte tilskrivningen af mening og sammenhæng. Et perspektiv
der kom frem var, at ikke alle kvinder nødvendigvis oplever et tab af barnet. Nogle
oplever nærmere et tab af drømmen om fremtiden med barnet. Vi fandt dog, at den
narrative tilgang alligevel kan anvendes i støtten uanset hvordan tabet opleves af
kvinden.
13. Perspektivering
Som nævnt i indledningen indeholder Anbefalinger for svangreomsorgen ikke nogen
konkrete anbefalinger om varetagelsen af provokerede sene aborter (Sundhedsstyrelsen
2009). Da varetagelsen af provokerede sene aborter er en del af jordemødres
arbejdsområde, finder vi det derfor relevant, at give et bud på dele af disse anbefalinger.
Under udarbejdelsen af projektet og med baggrund i den viden vi har skabt, har flere
relevante perspektiver på indholdet i disse anbefalinger vist sig. Én del af
anbefalingerne kan være, at de provokerede sene aborter bliver varetaget af en bestemt
gruppe af specialiserede jordemødre på en skærmet afdeling. Jordemødrene kan, med
udgangspunkt i den narrative tilgang, støtte kvinden og dermed opnå erfaring og
kompetence i dette. En anden del af anbefalingerne kan være et tilbud til alle kvinder,
der har gennemgået en provokeret sen abort på grund af anomalier hos barnet, om at
deltage i en støttegruppe. Vi har her valgt at uddybe indholdet i en opfølgende samtale,
som et tredje bud på en del af anbefalingerne.
Den opfølgende samtale
I arbejdet med projektet er det kommet frem, at det kan være oplagt, at kvinden får et
tilbud om en opfølgende samtale med den jordemoder eller den primære fagperson, der
har varetaget den provokerede sene abort. Den jordemoder har nemlig viden om
forløbet og var til stede på et tidspunkt, da kvindens tab blev en realitet, og bruddet i
narrativet dermed var meget tydeligt. Med viden om de tre nævnte dele i at forme af et
helt narrativ, kan jordemoderen i den opfølgende samtale understøtte den videre proces
af udformningen af et helt narrativ. Vi foreslår, at jordemoderen kan begynde med at
stille kvinden et åbent spørgsmål, således at kvinden kan fortælle sit narrativ om
oplevelsen uden afbrydelser. Dette kan give kvinden mulighed for på sigt at sætte
49

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
oplevelsen ind i en sammenhæng med et helt narrativ. Åbningsspørgsmålet kan have en
ordlyd svarende til spørgsmålet i den interviewguide, vi har anvendt i udførelsen af de
narrative interviews (Se bilag 3). Samtalen kan indeholde en vurdering af om plottet i
kvindens narrativ er redefineret og stemmer overens med hendes forestillinger om en
mulig fremtid. Jordemoderen kan også støtte ved at afklare eventuelle uforståelige dele
af oplevelsen af forløbet. Således kan kvinden i relationen med jordemoderen gennem
emplotment tilskrive mening og sammenhæng til det uforståelige. Om kvinden vælger
at tage i mod tilbuddet om en opfølgende samtale eller ej, kan ses som et valg eller en
handling hen mod et for hende helt og meningsfuldt narrativ. Vi forestiller os, at det er
individuelt, hvornår kvinden kan have behov for den opfølgende samtale med
jordemoderen. Derfor foreslår vi, at jordemoderen sammen med kvinden aftaler et
passende tidspunkt for samtalen. De narrative interviews vi udførte varede ca. en time,
og vi forstiller os derfor, at dette tidsrum kan være tilstrækkeligt at afsætte til den
opfølgende samtale.
50

14. Litteraturliste
”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Ankenævnet (2011): Statistik 2001. Virksomheden i de regionale samråd og
ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation.
Lokaliseret [150413] på
http://www.sst.dk/Behandlingsforloeb%20og%20rettigheder/Abortankenaevnet/Statisti
k.aspx
Bertelsen, Anne Mette H; Gohr, Camilla (2006): den gode fødsel. København. Museum
Tusculanums Forlag og forfatterne.
Birkler, Jacob (2009):Videnskabsteori en grundbog. København. Munksgaard
Danmark.
Collin, Finn (2012): Hvad er humaniora. København. Akademisk Forlag.
Collin, Finn & Køppe, Simo (2003): Humanistisk videnskabsteori. Viborg.
Forlagsredaktion: Knud Øllgaard.
DIPEx (2012): Lokaliseret [010413] på
http://www.healthtalkonline.org/Pregnancy_children/Ending_a_pregnancy_for_fetal_ab
normality
DIPEx (2013a): Lokaliseret [010413] på http://www.healthtalkonline.org
DIPEx (2013b): Lokaliseret [010413] på
http://www.healthtalkonline.org/Pregnancy_children/
DIPEx (2013c): Lokaliseret [010413] på
http://www.healthtalkonline.org/Overview/Research
DIPEx (2013d): Lokaliseret [010413] på
http://www.healthtalkonline.org/Pregnancy_children/Ending_a_pregnancy_for_fetal_ab
normality/Credit
51

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
DIPEx (2013e): Lokaliseret [010413] på
http://www.healthtalkonline.org/Pregnancy_children/Ending_a_pregnancy_for_fetal_ab
normality/ResourcesAndInformationArtikles/4552
EBSCO (2012a): Cinahl. Lokaliseret [150313] på
http://www.ebscohost.com/biomedical-libraries/the-cinahl-database
EBSCO (2012b): PsycINFO. Lokaliseret [150313] på
http://www.ebscohost.com/academic/psycinfo
Field, Kate (2012a): Lokaliseret [010413] på
http://www.healthtalkonline.org/Pregnancy_children/Ending_a_pregnancy_for_fetal_ab
normality/Topic/2003/
Field, Kate (2012b): Lokaliseret [010413] på
http://www.healthtalkonline.org/Pregnancy_children/Ending_a_pregnancy_for_fetal_ab
normality/Topic/2006/
Field, Kate (2012c): Lokaliseret [010413] på
http://www.healthtalkonline.org/Pregnancy_children/Ending_a_pregnancy_for_fetal_ab
normality/Topic/2010/
Hunt, Kate et al. (2009): ‘My brain couldn’t move from planning a birth to planning a
funeral’: A qualitative study of parents’ experiences of decisions after ending a
pregnancy for fetal abnormality. International Journal of Nursing Studies. 2009 (46),
side 1111 – 1121.
Hyde Bryar, Susan (1997): One Day You’re Pregnant and One day You’re Not:
Pregnancy Interrruption for Fetal Anomalies. JOGNN Clinical Studies. Vol. 26 (5), side
559-566.
Kersting, A et al. (2005): Trauma and grief 2-7 years after termination of pregnancy
because of fetal anomalies – a pilot study. Journal of Psychosomatic Obstetrics &
Gynecology. 2005 vol. 26 (1), side 9 – 14.
52

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Kerting, A et al. (2009): Psychological impact om women after a second and third
trimester termination of pregnancy due to fetal anomalies versus women after preterm
birth – a 14-month follow up study. Arch Womens Ment Health. 2009 (12), side 193 –
201.
Kjeldset, Anne-Marie (2012): Sene aborter: Tilpasset omsorg. Tidsskrift for
Jordemødre. 2012 (3), side 8-10.
LBK nr 913 af 13/07/2010. Sundhedsloven.
Lindahl, Marianne; Juhl, Carsten B (2002): Vurdering af kvalitative artikler. Nyt om
forskning. 2002 (1), side 17 – 21.
Malterud, Kirsti (2011): Kvalitative metoder i medicinsk forskning. En Innføring. 3
udgave. Oslo, Universitetsforlaget.
Mattingly, Cheryl (2005a): Den narrative udvikling i nyere medicinsk antropologi.
Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund. 2005 (2), side 13-40.
Mattingly, Cheryl (2005b): Healing dramas and clinical plots. The narrative structure
of experience. 6. Udgave. Cambridge, The Press Syndicate of the University of
Cambridge. 6 udgave.
Mogensen, Hanne O. (2005): Det narrative omdrejningspunkt. Tidsskrift for Forskning i
Sygdom og Samfund. 2005 (2), side 5-11.
Mukkavaara, Iris; Öhrling, Kerstin; Lindberg, Inger (2011): Women’s experiences after
an induced second trimester abortion. Midwifery. 2012 (28), side 720-725.
NCBI (u.å.): Pubmed. Lokaliseret [150313] på
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed
Norlyk, Annelise; Martinsen, Bente (2008): Fænomenologi som forskningsmetode.
Sygeplejersken. 2008 (13), side 1- 5.
53

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Pelly, Deborah (2003): Women’s experiences of fetal abnormality. British journal of
midwifery. 2003 vol. 11 (3), side154-159.
Petersen et al (2010): 1st and 2nd trimester prenatal screening for all women.
Participation and satisfaction in a Danish region. Ultrasound Obstet Gynecol. 2010 vol.
36 (1).
Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter S. (2008): Den gode opgave. 3 udgave.
København, Forlaget Samfundslitteratur.
Risør, Mette Bech et. al (2005): Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund.
Højbjerg. Foreningen Medicinsk Antropologisk Forum Afd. for Antropologi og
Etnografi, Aarhus Universitet.
Schmidt, Lone; Pinborg, Anja (2012): Fertilitet og sundhed. København, Munksgaard.
Stroebe, Margaret; Schut, Henk (2010): The Dual Process Model of Coping with
Bereavement: A Decade On. Journal of Death and Dying. 2010 vol. 61 (4), side 273 –
289.
Sundhedsstyrelsen (2004): Retningslinjer for fosterdiagnostik – prænatal information,
risikovurdering, rådgivning og diagnostik. København, forlag?
Sundhedsstyrelsen (2009): Anbefalinger for svangreomsorgen. København, Komiteen
for sundhedsoplysning.
Thisted, Jens (2011): Forskningsmetode i PRAKSIS. Projektorienteret videnskabsteori
og forskningsmetodik. Viborg. Munksgaard Danmark.
Trost, Jan; Jeremiassen, Lise (2010): Interview i praksis. København, Hans Reitzels
Forlag.
VEJ nr 151 af 08/08/2001. Vejledning om jordemødres virksomhedsområde,
journalføringspligt, indberetningspligt mv.
54

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Ziebland, Zue; McPherson, Ann (2006): Making sense of qualitative data analysis: An
introduction with ilustrations from DIPEx (Personel experiences of health and illness).
Medical Education 2006 (40), side 405 – 414.
55

15. Bilag
”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Bilag 1: Litteratursøgning/søgeprotokol
Bilag 2: Udvalgte temaer
Bilag 3: Narrativ interviewguide
Bilag 4: Informationsbrev
56

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Bilag 1: Litteratursøgning/søgeprotokol
Studie nr. Navn Hold Dato
JM10V128 Karina Dahl Andersen JM10V 03.06.13
JO8119 Stine Roager JM10V 03.06.13
Jordemoderfaglig problemstilling:
Fokus på kvinder der gennemgår en provokeret sen abort pga. anomali hos barnet
Problemformulering:
Hvordan oplever kvinder det at gennemgå en provokeret sen abort pga. anomali hos
barnet?
Og
Hvordan kan jordemoderen med udgangspunkt i disse oplevelser og med en narrativ
tilgang støtte kvinden?
Søgeord/emneord:
Skriv søgeord/emneord ud fra de forskellige hovedpunkter i problemformuleringen.
Overvej om der findes synonymer til de enkelte søgeord/emneord. Overvej trunkering
og maskering, samt oversættelse til fremmedsprog, hvis der skal søges i udenlandske
kilder/databaser/tidsskrifter
Søgeord Synonym (er) Oversættelse til
Provokeret abort
Jordemoder
fremmedsprog
Sen abort Abortion, induced abortion,
termination, termination of
pregnancy, late abortion
Omsorgsgiver Midwife, midwifery,
caregivers
Attitudes
Oplevelser Begivenheder Experience, life experience
life change events,
Psykiske reaktioner Sorg Psycological adaptation,
psycosocial, bereavement
57

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Omsorg Støtte Care, support
Misdannelser Abnormiteter, anomalier Abnormalities, anomaly,
Følelser Feelings
fetal abnormalities
2. trimester Second trimester
Kvalitativt studie Qualitative study
Kvinder Women
Håndtering Coping
Informationskilde:
Valg af informationskilder samt kort begrundelse:
(databaser, søgemaskine, internet-hjemmesider mv)
PsycINFO PsycINFO er en engelsksproget database, der indeholder referencer og
resumeer fra videnskabelige tidsskrifter og andre publikationer.
Databasen dækker området omhandlende adfærdsmæssige
videnskaber og mental sundhed (EBSCO 2012b). Vi anvendte denne
database, da vores projekt indeholder et psykologisk aspekt, og derfor
fandt vi det relevant at søge efter videnskabelige artikler her.
Pubmed Pubmed er en engelsksproget database, der indeholder flere millioner
videnskabelige artikler og deraf et bredt udvalg af litteratur indenfor
medicin, sundhed og sygdom. Vi anså derfor Pubmed som en relevant
database at søge i efter videnskabelige artikler til brug i projektet.
Cinahl Cinahl er en engelsksproget database med flere millioner publikationer
dateret tilbage fra 1981. Cinahl indeholder referencer til
sundhedsfaglige tidsskrifter og andre publikationstyper (EBSCO
2012a). Da Cinahl indeholder et bredt spektrum af sygeplejefaglige
artikler og har en humanvidenskabelig vinkel, anså vi Cinahl for en
relevant database at søge efter artikler i, da projektet har et
humanvidenskabeligt fokus.
Google Google er den største søgemaskine på internettet, og vi udførte enkelte
søgninger her for at søge efter brugbart materiale til brug i projektet.
Bibliotek.dk Bibliotek.dk er en offentlig tilgængelig søgemaskine på internettet,
58

Inklusionskriterier
”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
hvor det er muligt at søge efter litteratur på alle Danmarks biblioteker.
Vi valgte, at bruge denne søgemaskine, for at søge efter tilgængeligt
materiale på danske biblioteker til brug i projektet.
Overordnede kriterier for litteratursøgningen samt begrundelse for disse:
Fx: Verden, Europa, Skandinavien
Verden: Pga. den sparsomme litteratur på området, valgte vi at inkludere hele verdenen,
for at søge så bredt som muligt. Ved enkelte søgninger har Europa, Australien og
Amerika været inklusionskriterier, hvis søgningen har givet for mange hits.
Andre kriterier anvendt i databasen ved søgningen samt begrundelsen for disse.
Fx: årstal, studiedesign, sprog mv.
Sprog: Dansk, svensk, norsk, tysk, engelsk – da det er disse sprog, vi behersker.
Kvalitative studier: Da vi ønskede, at vores projekt skulle have et kvalitativt grundlag.
Årstal: Fra 2000 og opefter. Dette blev ikke udført ved alle søgninger, for at få flere
artikler frem i søgningerne.
Søgning 1: PsycINFO
Fritekst / emneord
AND / OR / NOT
Relevante hits
(DE "Induced Abortion") AND (DE "Midwifery") 16 hits, heraf 2 relevante
(DE ”Midwifery”) AND (DE ”Attitudes”) AND (DE
”Abortion”)
(DE "Experiences (Events)") AND (DE "Induced
Abortion")
(DE "Caregivers") AND (DE "Induced Abortion") 3 hits
Søgning 2: Pubmed
Fritekst / emneord
AND / OR / NOT
(("Midwifery"[Mesh]) AND "Abortion,
Induced"[Mesh]) AND "Attitude"[Mesh])
4 hits, heraf 1 relevant
28 hits, heraf 1 relevant
Relevante hits
27 hits
59

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
("Abortion, Induced"[Mesh]) AND "Adaptation,
Psychological"[Mesh] AND care)
("Abortion, Induced"[Mesh]) AND "abnormalities"
[Subheading] AND feelings
("Abortion, Induced"[Mesh]) AND "Life Change
Events"[Mesh]
("Pregnancy Trimester, Second"[Mesh]) AND "Life
Change Events"[Mesh]
Coping AND termination of pregnancy AND
qualitative study
44 hits
18 hits
37 hits, heraf 1 relevant
13 hits
Termination of pregnancy AND midwi* 3 hits
Søgning 3: Cinahl
Fritekst / emneord
AND / OR / NOT
(MH "Abortion, Induced+") AND (MH "Life
Experiences+")
coping AND termination of pregnancy AND
qualitative study
23 hits, heraf 1 relevant
Relevante hits
37 hits, heraf 2 relevante
2 hits
induced abortion AND experience AND qualitative 46 hits, heraf 1 relevant
Midwi* AND termination of pregnancy 3 hits, heraf 1 relevant
Late abortion AND care 7 hits
Late termination of pregnancy 0 hits
Termination of pregnancy AND care AND midwi* 17 hits, heraf 1 relevant
Late termination of pregnancy AND care 6 hits
induced abortion AND midwifery 32 hits, heraf 1 relevant
Induced abortion AND life experience 34 hits, heraf 1 relevant
Induced abortion AND support, psychosocial 1 hit, heraf 1 relevant
(MH "Bereavement+") AND (MH "Congenital,
Hereditary, and Neonatal Diseases and
Abnormalities+") AND (MH "Abortion, Induced+")
17 hits
60

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
(MH "Fetal Abnormalities") AND (MH "Abortion,
Induced+") AND (MH "Life Experiences+")
(MH "Fetal Abnormalities") AND (MH "Abortion,
Induced+") AND role
(MH "Fetal Abnormalities") AND (MH "Abortion,
Induced+") AND midwi*
(MH "Fetal Abnormalities") AND (MH "Abortion,
Induced+") AND women
Søgning 4: Bibliotek.dk
Sen abort og jordemoder 1 hit
3 hits
7 hits
6 hits
24 hits
Provokeret abort og jordemoder 3 hits, heraf 1 relevant
Oplevelser og provokeret abort 3 hits
Oplevelser og sen abort 0 hits
Misdannelser og abort 35 hits
Misdannelser og jordemoder 5 hits
Søgning 5: Google
På Google søgte vi bredt med mange kombinationer af de nævnte søgeord for at
afdække emnet for projektet. Ved søgningerne fremkom flere resultater, men ved
gennemlæsning af resuméer fandt vi ikke materialet relevant for projektet.
De artikler vi fandt relevante ved gennemlæsning af resuméer, bestilte vi hjem og
foretog herefter en gennemlæsning af artiklerne. Vi fandt dog, at ingen af artiklerne var
brugbare i vores projekt, da de ikke havde det ønskede fokus. Ved gennemlæsningen af
artiklen ”’My brain couldn’t move from planning a birth to planning a funeral’: A
qualitative study of parents’ experiences of decisions after ending a pregnancy for fetal
abnormality”, highlightet i søgning 3, fandt vi en henvisning til databasen
www.healthtalkonline.org. Denne database indeholder en primær analyse af interviews
med engelske kvinder, der har gennemgået en provokeret sen abort. Vi har derfor valgt,
at anvende denne primære analyse som den primære empiri i vores projekt.
61

Bilag 2: Udvalgte temaer
”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Ending the pregnancy: Going through labour and birth
Going through labour and birth without the reward of a healthy baby at the end is likely to be a
difficult experience for most women. The emotional distress that can often accompany ending a
pregnancy may make labour more painful for some women, though others found their labour
less difficult than they had expected. Several women said that going through labour and birth
was an extraordinary experience that they valued because it had brought them together with the
baby.
Reference: A
Her baby was born in the maternity ward and she feels glad that she had a chance to have a
normal birth.
Reference: B
She wanted the baby to be born in a normal delivery suite with a midwife present and she found
the birth went well and that she stayed calm.
Reference: C
Even though she had given birth twice before she found this labour was more physically and
emotionally draining.
There were several key aspects of care that women and their partners particularly valued -
being able to decide where to have the baby, being cared for by an experienced midwife or
nurse, understanding what choices were available about pain relief, and knowing that they could
chose whether or not to see and hold the baby afterwards. (See 'Deciding whether to see,
hold and name the baby').
Reference: D
She found the birth was less demanding physically than she had expected.
Reference: E
Feels she was well looked after by a nurse on a gynaecology ward and was able to self-
administer morphine and gave birth quite easily.
62

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Many women who had experienced childbirth before said that this labour 'felt different'. Several
said the labour took longer and others felt that this labour had been more painful than others
because their emotions 'were wrapped up in it'. Several women felt that neither their minds nor
bodies were 'ready to lose the baby'.
Reference: F
She attributes her painful labour to her body and mind not being ready to lose the baby.
Reference: G
She felt no one was interested in the baby and felt guilty that she had accepted an epidural.
Some of the women who felt their labour and delivery did not go as they had hoped were first-
time mothers who hadn't been to antenatal classes and didn't know how to cope with labour.
Several women who had never given birth before said they would have liked more pro-active
support - some felt they had been left to cope alone for long periods of time, and several had
delivered their babies with no one except their partners present in the room.
Reference: H
She had never had a baby before and didn't know when she was in labour and found herself
alone when the baby was born.
Reference: I
She was promised support during labour and delivery but felt that she did not receive it.
Pain relief
Most women, though not all, had pain relief. Some were advised by health professionals that
'there was no point being brave' because pain relief would not affect the baby. Most women
took whatever form of pain relief they were offered - sometimes women had been given a
pethidine injection, others said they had taken morphine or diamorphine.
Several women took responsibility for their own pain relief and were attached to a PCA device
(see resources)). Some women found the drug (most said it was morphine) did not control their
pain as much as making them 'feel out of it' and several had taken so much pain relief that they
had passed out. Many regretted taking morphine because they felt sick and also because some
women found that they lost control of what was happening to them and the baby.
63

Reference: J
”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
She chose to take morphine not realising that her baby was about to be born and she regretted
it because the morphine made her sick and sleepy.
Reference: K
He felt helpless as there was nothing he could do to help his wife as she gave birth.
A few women had gone through labour and delivery with little or no pain relief - one woman who
had given birth to 4 children said she 'just got on with it' - another woman had gas and air.
Reference: L
She found that gas and air provided enough pain relief for her on this occasion so that she was
able to deliver her baby quite easily.
A few women had asked for an epidural and found that staff were reluctant to give them.
Several people didn't understand why it was difficult to get an epidural - some wondered if they
cost too much. One woman thought that health professionals might be reluctant to provide
epidurals because they felt that women were experiencing 'emotional' rather than genuine
physical pain.
Occasionally women wanted to have - or thought they could have - a caesarean section to
avoid going through any kind of labour pain, but caesarean sections are not usually performed
in these circumstances.
Women who felt they should have been treated with greater sensitivity during this difficult time,
or who sensed that midwives disapproved of what they were doing or who wanted to avoid
caring for them, felt disappointed and let down with their care.
Reference: M
Describes her labour and epidural neither of which went as well as she had hoped.
Women were very sensitive about how the baby was handled during and after labour; they
wanted the baby to be protected and cared for after s/he was delivered and not left alone or
taken away from them for too long. (See also 'Deciding whether to see, hold and name the
baby'.)
64

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Several women expressed the view that midwives probably didn't enjoy dealing with
terminations and wondered if they had any special training for this role.
Last reviewed May 2012.
Last updated May 2012.
Reference: Field, Kate (2012a): Lokaliseret [010413] på
http://www.healthtalkonline.org/Pregnancy_children/Ending_a_pregnancy_for_fetal_ab
normality/Topic/2003/
Ending the pregnancy: Treatment, care and communication
Women ending a pregnancy will be cared for at different stages by different health professionals
- midwives, obstetricians, nurses, geneticists - as well as bereavement counsellors and hospital
chaplains. When women felt positive about treatment it was usually because they felt they had
been offered the support they wanted at the times they felt they needed it. However these
needs varied widely - most wanted warmth and compassion, wanting staff to empathise with the
loss of a baby, but a few preferred a more matter-of-fact or detached approach.
Most women said that the health professionals who had cared for them were generally
compassionate and competent. People remembered personal acts of kindness and valued
midwives and doctors who took the time to check up on them afterwards. People also valued
health professionals who made a point of acknowledging how difficult their circumstances were
and who gave them reassurance at the right moments.
Reference: A
She valued the care she received from everyone on her medical team and felt the midwives
took a personal interest in her.
Reference: B
She was touched to have been treated so considerately by the screening coordinator and felt
that all her care had been good.
Reference: C
She didn't 'gel' with her hospital midwife but found the community midwife helped both her and
her husband.
In some instances though women found that health professionals were awkward and didn't
seem to know what to say. Some women felt that certain staff found it difficult to cope with grief,
and others said they didn't particularly like being treated in a 'matter-of-fact' manner.
65

Reference: D
”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
All the specialists she met were professional but she preferred the care of a woman consultant
because she was thoughtful and approachable.
Midwives were at the heart of women's experiences of labour and delivery and most felt it was
vital to establish a good relationship with them, especially during labour and birth. (Also see
'Going through labour and birth'.) Many women appreciated the care they received from
midwives, and valued it when midwives tried to include their partners. But several first-time
mothers said they would have liked more information about childbirth and more active support
as opposed to observation during labour. A few women felt that the midwife who cared for them
didn't have enough experience. Lack of continuity of care from midwives - especially during
labour - was also a problem in a few cases.
Reference: E
She was disappointed to be assigned a midwife who didn't seem to know how to reassure or
care for her.
Some women felt it was important not to be 'tucked away' and wanted to give birth to the baby
on the labour ward. However other women felt that the labour ward was not the right place for
them though many appreciated being given their own special room with its own bathroom.
Almost everyone had been offered the chance to see the hospital chaplain whether for a talk, to
bless the baby or to arrange a funeral for them and all these services were greatly valued. Many
women found that hospital chaplains were able to comfort them because they were used to
'taking on other's sadness' without trying to 'fix everything'. Women remarked on how easily and
naturally chaplains acted with the baby - several picked the baby up to bless him/her (see
'Saying goodbye to the baby'.).
Reference: F
She appreciated the way the hospital chaplain helped her deal with what she had done and that
he blessed her baby.
Several people found there was a different atmosphere in specialist fetal medicine clinics where
they were sent for specialist scans and the diagnosis, and local hospitals where they went for
66

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
the termination itself. Though some preferred the atmosphere of the local hospital, several
others felt that staff in their local hospitals didn't seem to understand what they were going
through.
Reference: G
They found it helpful that staff at the specialist hospital understood them and the difficulties they
were facing.
Seeing doctors at a specialist clinic often meant that other specialists were asked to give
opinions about the baby. Mostly this was viewed by parents in a positive light, but some were
upset when the baby's abnormalities were described by doctors as 'interesting'. (See also
'Ending a pregnancy by induction'.)
Reference: H
He found it difficult when a consultant saw his baby on the scanner and described her as
'interesting'.
Follow-up treatment sometimes didn't come up to people's expectations, particularly when
women needed further treatment or consultations if there were any complications following the
baby's delivery.
Reference: I
Described how upset she felt to be treated in a matter-of-fact way when she returned to hospital
for two D & Cs after a surgical termination.
Reference: J
After the birth of her baby she contracted an infection and had to go back to hospital where the
doctor treating her assumed she had a normal delivery.
Some women recalled instances of poor communication between hospitals and hospital staff.
Sometimes medical notes did not arrive in time at clinics, occasionally parents were kept waiting
by senior doctors who didn't realise an appointment had been booked. Being kept waiting two or
three hours for an appointment about termination in a clinic full of pregnant women was a
common cause of distress to many people.
67

Last reviewed May 2012.
”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Reference: Field, Kate (2012b): Lokaliseret [010413] på
http://www.healthtalkonline.org/Pregnancy_children/Ending_a_pregnancy_for_fetal_ab
normality/Topic/2006/
Losing the baby: Coping with bereavement - women's experiences
Coping with the sadness of losing a baby, regret for what might have been and guilt for having
ended a life, can take women months or years - a woman reflecting on what happened to her 8
years ago said 'I don't know if you ever get over it - you learn to live with it'.
Some women said they had accepted the loss of the baby and no longer blamed themselves for
what had happened. Several wanted other women to know that it was normal to feel extremely
sad at first, but that in time they would recover from the experience and feel better - they wanted
others to know that they would feel better in time and that 'something good can come out of it'.
Reference: A
Says that as terrible as it feels at the time the sadness does get better and you can cope with it.
Reference: B
She's learned that you can recover from ending a pregnancy and put your experiences to good
use.
Most women described how they felt 'empty' and sad for some weeks after leaving hospital.
Many women had taken time off work - or been given time off work - to help them recover
emotionally and physically. Some women said that though they had felt very unhappy for
months afterwards and had been wrapped up in their loss, they now accepted what they had
done, and said that time had helped to heal them. For many women, having other children to
look after helped them feel better and gave them 'a reason to get up in the morning'.
Reference: C
She cried everyday for weeks before realising after several months that she was starting to
think about other things.
Reference: D
68

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
It has taken many years for her sadness and loss about the baby to shift from the front to the
back of her mind.
Everyone coped with bereavement differently - some women wanted to get pregnant again to fill
'the void' left by the baby they had lost, others couldn't face another pregnancy in case the
same thing happened again (see 'Deciding whether to have another baby'). Several women
had gone away on holiday or for a short break with their partners, though not everyone found
this was helpful.
Many women derived great comfort from their families and also from the strength of their
relationship with a partner or husband. Several women who had gone through the termination
many years ago said that other life events that had happened to them since the termination had
helped them see the loss of the baby in a wider perspective.
Reference: E
Describes feeling in limbo afterwards and says that it had helped her to get away from home for
a while.
However, some women's feelings of loss carried on for some time - and also after the birth of
another baby - and several had needed professional help and support. Generally women had
asked the GP for advice, or been offered help by the midwife. Other women had arranged
counselling and other kind of therapy for themselves (see 'Counselling and other kinds of
support'). Several women who had ended a pregnancy within the last two years said they were
still finding life without the baby extremely difficult.
Reference: F
Still feels she hasn't come to terms with her guilt about the baby's death which happened two
years' ago.
Reference: G
She can remember everything about her baby who died less than a year ago, and still thinks
about him every day.
In the year following the termination, most women we talked to had experienced some periods
when they felt particularly low. Some women said they had asked themselves, 'Why me?', or
69

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
'What did I/we do wrong?' and trying to find a logical reason for what had happened. The first
anniversary of the baby's birth could often trigger sadness.
Reference: H
She and her partner decided to get married on the first anniversary of the baby's death so that
they wouldn't dread the date in future.
Several women who had been through a termination by induction said they had been shocked
by the physical after-effects of childbirth - sore breasts, milk coming in and bleeding - and had
found those things difficult to deal with. Several women said they had felt unprepared the
physical after-effects of having a baby.
Reference: I
Says she was surprised to experience such heavy bleeding after the termination.
Some women needed extra medical attention afterwards, some because they had a suspected
womb infection, others for heavy bleeding. Though bleeding is normal after childbirth, some
women felt they had not been treated sensitively enough when they went back to hospital for
follow-up consultations and treatment. Several women needed hospital treatment after surgical
terminations because part of the placenta remained in the womb.
During the first year some women also had mixed feelings towards other women, including
friends and family members, who had healthy babies. Though these feelings generally passed
quite quickly for most women, several said they were shocked to find themselves thinking and
acting out of character.
Reference: J
For about 18 months after losing her baby she found herself feeling resentful of women who
were pregnant and those who had healthy babies.
Several women described how they tried to avoid coming into contact with babies for some
months after they had lost the baby. However a few women said they found babies comforting -
and one woman asked if she could hold someone's baby for a while when she was getting over
the loss of her own baby.
70

Reference: K
”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
For several weeks after the baby's death she felt panic-stricken around babies.
Many women found it helped to write a journal or diary. Some joined support groups and met
others who had been through the same experience, other women preferred to communicate
with women they didn't know via email.
Most women had photographs of the baby and had a special album or book about the baby that
they could look at or add things to whenever they felt like it (see 'Photographs and other
mementoes of the baby'). Funerals and other forms of remembrance helped many people
grieve as did visiting the baby's grave and knowing that others were prepared to acknowledge
the baby's life. (See 'Saying goodbye to the baby').
Last reviewed May 2012.
Reference: Field, Kate (2012c): Lokaliseret [010413] på
http://www.healthtalkonline.org/Pregnancy_children/Ending_a_pregnancy_for_fetal_ab
normality/Topic/2010/
71

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Bilag 3: Narrativ interviewguide
Første trin:
Her fortælles historien uden afbrydelser fra interviewerens side.
Åbningsspørgsmål: ”Vi er interesseret i at høre din fortælling, omkring forløbet af den
provokerede sene abort, som du har været igennem. Du må begynde fortællingen, hvor
du synes, den starter?”
(Kun hvis den interviewede går i stå i fortællingen, kan der stilles spørgsmål som: Hvad
skete der så? Hvad gjorde du? Hvad tænkte du?)
Andet trin:
Uddybende spørgsmål i relation til historien. Der skal ikke drages nye elementer ind,
men tages udgangspunkt i det, der allerede er blevet fortalt.
• Du fortalte..., kan du fortælle lidt mere detaljeret om det?
• Du fortalte..., hvad skete der bagefter?
• Du fortalte..., hvad gjorde du så?
• Du fortalte..., hvordan oplevede du det?
• Hvordan har du det med det?
Tredje trin:
Spørgsmål, der omhandler sagsforhold og meningsopklarende spørgsmål. F.eks.
Hvornår skete det? Hvor lang tid gik der?
Temaer der ønskes belyst ved ovenstående spørgsmål:
• Forløbet under indlæggelsen
o Oplevelsen af perioden med igangsættelse og veer
o Oplevelsen af selve fødslen
o Oplevelsen af perioden efter fødslen
• Følelsesmæssige og psykiske reaktioner
• Oplevelse af jordemoderens/plejepersonalets rolle
• Støtte og omsorg
72

Bilag 4: Informationsbrev
”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
Har du gennemgået en provokeret senabort pga. misdannelse eller
kromosomfejl hos barnet?
Har du lyst til at fortælle om din oplevelse af at få en provokeret senabort pga.
misdannelse eller kromosomfejl hos barnet?
Screening for misdannelser og kromosomfejl hos barnet tilbydes i dag til alle gravide
kvinder i Danmark, og dette kan sandsynligvis forklare, hvorfor antallet af provokerede
senaborter er steget siden 2004. Det stigende antal har betydet, at det er blevet en større
del af jordemoderens arbejdsområde at varetage disse provokerede senaborter.
Vi er to jordemoderstuderende, der i vores bachelorprojekt ønsker at undersøge,
hvordan jordemoderen bedst muligt kan støtte kvinder, der gennemgår en provokeret
senabort.
Din fortælling er betydningsfuld for os, da den vil bidrage med ny viden og
opmærksomhed på området. Øget opmærksomhed kan forhåbentlig medføre, at
jordemødre bliver bedre til at støtte kvinder, der gennemgår en provokeret senabort.
Vi ønsker at udføre et interview af en varighed på ca. 1 time, hvor du ud fra få åbne
spørgsmål får mulighed for at fortælle om din oplevelse af at gennemgå en provokeret
senabort. Lokaliteten for interviewet bestemmer du.
Du bestemmer selv, hvad du ønsker at fortælle, og din fortælling vil blive behandlet
aldeles anonymt. Ingen vil få adgang til dine personlige oplysninger, og alle interviews
vil efterfølgende blive destrueret.
Efter ønske kan den færdige opgave tilsendes.
Send en mail til nedenstående mailadresse, hvis du er interesseret i at deltage eller har
spørgsmål.
karina_dahlandersen@hotmail.com
Vi håber, at du ønsker at deltage og ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Stine Ehmsen Roager og Karina Dahl Andersen
Jordemoderuddannelsen Esbjerg
73