“Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”

More documents

Recommendations

Info

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”. Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter vigtigt, at jordemoderen er opmærksom på, at det kan være uoverskueligt for kvinden at afgøre hvilke valg, hun ønsker at træffe og hvilke handlinger, hun ønsker at udføre. Hvilken betydning valgene og handlingerne har for udformningen af hendes narrativ om den provokerede sene abort, kan nemlig være svært for hende at vide på forhånd. Hvis kvinden ikke føler sig i stand til at vælge, kan det muligvis modvirke udformningen af et helt narrativ. Hvorledes jordemoderen som aktør i et helingsdrama kan støtte kvinden, når hun ikke føler sig i stand til at vælge, diskuteres i nedenstående afsnit ”Jordemoderen som aktør i et helingsdrama”. Hvis kvinden ikke ønsker valgmuligheder, eller hvis hun ønsker, at jordemoderen skal have en distanceret tilgang, kan det som vi ser det sandsynligvis være sværere for jordemoderen at støtte kvinden i at forme et helt narrativ. Med udgangspunkt i Mattinglys teori om narrativer, kan dette dog også ses som valg og handlinger hen i mod et ønsket plot. Jordemoderen kan være bevidst om at alle valg, også fravalg af for eksempel jordemoderens støtte, bevidst eller ubevidst for kvinden, kan være en del af hendes udformning af et helt narrativ. Derfor anser vi det for vigtigt, at jordemoderen også udviser respekt for de fravalg, som kvinden træffer. 11.2. Jordemoderen som aktør i et helingsdrama I nedenstående afsnit vil vi diskutere jordemoderens rolle som aktør i det helingsdrama, der kan foregå i relationen mellem jordemoderen og kvinden. I analysen af ”Relationen til jordemoderen” fandt vi, at det kan være vigtigt for kvinder, der gennemgår en provokeret sen abort i relationen til jordemoderen at møde indfølingsevne, venlighed, anerkendelse af situationen og empati i forbindelse med tabet af barnet. At forholdet eller relationen til jordemoderen overordnet set var god, var desuden vigtigt. Vi fandt i analysen af ”Heling gennem handling” frem til, at handlen hen imod et ønsket plot og en ønsket udformning af sit narrativ om den provokerede sene abort kan ses som et helingsdrama. Heri kan jordemoderen og kvinden interagere, og et helt narrativ kan opbygges gennem emplotment i relationen mellem dem. For det første kan det dog være vanskeligt for jordemoderen at vide hvilket narrativ, der for den enkelte kvinde opleves som et helt narrativ. For det andet, kan det være vanskeligt at 39
”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”. Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter støtte kvinden i udformningen af det, da hun ikke nødvendigvis kender den enkelte kvindes ønskede plot. På baggrund af at vi i analysen ”Heling gennem handling” er kommet frem til, at kvinden har et ønsket plot, har vi en formodning om, at jordemoderen også kan have en forståelse for, hvad plottet i et helt narrativ kunne være. For det tredje mener vi derfor, at der kan opstå vanskeligheder, hvis jordemoderen arbejder hen imod et bestemt plot, fordi hun antager, at netop det plot fører til et helt narrativ for kvinder, der gennemgår en provokeret sen abort. Jordemoderens plot kan være anderledes end kvindens, og derfor mener vi, at hun skal undgå at påføre kvinden sin egen forståelse af, hvad et helt narrativ er. For det fjerde kan det måske være vanskeligt for jordemoderen at støtte kvinden, hvis relationen mellem jordemoderen og kvinden ikke er god. At udvise for eksempel indfølingsevne, empati og anerkendelse kan være et middel for jordemoderen til at opnå en god relation til kvinden, og dermed til at kunne blive en aktør i helingsdramaet under den provokerede sene abort. For at imødegå disse vanskeligheder anser vi det derfor som vigtigt, at jordemoderen er bevidst om sin aktørrolle. Denne rolle kan være afgørende for hendes mulighed for at støtte kvinden i at forme et helt narrativ. At narrativet er foranderligt og udvikles i en proces, mener vi, desuden er en vigtig forudsætning for, at jordemoderen kan udnytte sin aktørrolle. Vi anser det også som vigtigt, at jordemoderen er åben overfor kvindens ønskede plot, og at hun går ind i forhandlingen om hvorledes, kvinden kan nå frem til et helt narrativ. Den gode relation mellem jordemoderen og kvinden, afgjort af blandt andet indfølingsevne, venlighed, evne til at udvise empati og anerkendelse af tabet hos jordemoderen kan måske medvirke til, at kvinden ønsker at delagtiggøre jordemoderen i hendes individuelle behov og ønsker. At få opfyldt individuelle behov, fandt vi i analysen af ”Relationen til jordemoderen”, var vigtigt for kvinderne under den provokerede sene abort. Vi ser muligheden for, at den gode relation mellem jordemoderen og kvinden, kan gøre det nemmere for jordemoderen at spørge ind til og møde kvindens individuelle behov og ønsker. At kende til kvindens individuelle behov og ønsker kan give jordemoderen en idé om, hvad det ønskede plot eller et helt narrativ kunne være for den enkelte kvinde. Med viden om individuelle behov og ønsker har jordemoderen måske også bedre mulighed for at støtte kvinden, der ikke føler sig i stand til at træffe valg, da jordemoderen kan støtte hende i at udføre de handlinger og træffe de valg, jordemoderen anser for sandsynligvis at kunne lede til et helt narrativ. At kende 40
Page 1 and 2: “Det var et barn, jeg ikke fik, s
Page 3 and 4: ”Det var et barn, jeg ikke fik, s
Page 29 and 30: 10.1. Oplevelsen af fødslen ”Det
Page 39: ”Det var et barn, jeg ikke fik, s
Page 57 and 58: 15. Bilag ”Det var et barn, jeg i
Page 63 and 64: Bilag 2: Udvalgte temaer ”Det var
Page 65 and 66: Reference: J ”Det var et barn, je
Page 67 and 68: Reference: D ”Det var et barn, je
Page 69 and 70: Last reviewed May 2012. ”Det var

“Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?