“Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”

More documents

Recommendations

Info

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”. Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter forandringen af det brudte narrativ til et helt narrativ. Derved kan jordemoderen måske også understøtte heling fra lidelse forbundet med den provokerede sene abort. Sammenfattende af analysen i dette afsnit kan siges, at nogle kvinder kan være bevidste om at opnå et ønsket plot og dermed forme et helt og meningsfuldt narrativ om den provokerede sene abort ved at træffe valg og fravalg og udføre bestemte handlinger. At narrativet er foranderligt, og at plottet kan være individuelt, fandt vi også. Valg og handlinger under den provokerede sene abort kan være afgørende for udformningen af narrativet, og for om det bliver helt eller ej. Vi fandt, at narrativet kan formes i en proces og i relationen mellem kvinden og jordemoderen gennem emplotment i et helingsdrama. At jordemoderen er aktør i dette helingsdrama, anser vi for at kunne være en mulighed for, at hun kan støtte kvinden med en narrativ tilgang. 10.3.2. Heling gennem fortælling Mattingly forklarer, at det at fortælle sit lidelsesnarrativ kan indebære et helingspotentiale, for den som oplever lidelse (Mattingly 2005a:14). Den primære empiri viste, at kvinderne oplevede, at det var en hjælp at kommunikere med andre kvinder, der også havde oplevet en provokeret sen abort. Kvinderne oplevede også at være meget kede af det, i tiden lige efter den provokerede sene abort, men med tiden fik de det bedre (Field 2012c). Dette kan blandt andet ses i denne kvindes udtalelse: ”[…] but I am okay now. I am alright. I can talk about it without having to bursts into tears or you know things like that” (Field 2012c:A). Heraf kan udledes, at der over tid sker en mindskelse af sorg og lidelse gennem kommunikation med andre kvinder om oplevelsen af den provokerede sene abort. Det at kvinderne i den primære empiri og kvinderne i casematerialet fortalte om deres oplevelse af at gennemgå en provokeret sen abort, kan dermed på baggrund af Mattinglys teori (2005a) udledes til at være en del af udformningen af et helt narrativ. Det kan desuden udledes, at det kan indebære et helingspotentiale i sig selv, at kvinden hører sig selv fortælle sin eget narrativ om oplevelsen af den provokerede sene abort. Ifølge Mattingly kan der gennem fortællingen af lidelsesnarrativet tilskrives mening til det uforståelige, og sammenhæng til det kaos, som er opstået som følge af lidelse. 35
”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”. Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter Herved kan der ske en form for heling (Ibid:18). Kvinderne i primærempirien gav udtryk for, at der kunne skabes mening med at have gennemgået en provokeret sen abort, og nogle forsøgte at opnå mening ved at finde en logisk forklaring på, hvorfor netop de skulle opleve dette (Field 2012c). Dette kan ses i denne kvindes udtalelse: ”I think, for me, one of the reasons in coming to terms with it a bit more, coming out of depression, was thinking, 'I want to put this experience to some good use.” (Ibid:B). Af ovenstående kan udledes, at kvinden gennem fortælling af narrativet om den provokerede sene abort, kan tilskrive mening og sammenhæng til oplevelsen, hvilket kan resultere i en form for heling. At kvinderne ønskede at fortælle kan vise, at de havde et behov for at få tilskrevet mening og sammenhæng til, at de skulle opleve den lidelse, der kan være forbundet med at gennemgå en provokeret sen abort. Ovenstående kan henlede til, at tilskrivningen af mening og sammenhæng til lidelse kan ses som en del af, at kvinden får formet et helt narrativ. Lidelse kan ifølge Mattingly bevirke, at den ramte mister retning i livet, da fremtiden nu ikke bliver som forventet. Derfor skal den lidelsesramte begynde at se fremtiden på en anden måde, hvilket kan ske gennem fortælling af narrativet om lidelse (Mattingly 2005a:18). En af de interviewede sagde: ”Hvad skal barnet hedde, hvor skal puslebordet stå, hvem skal med til barnedåb? […] Det var et barn, som jeg ikke fik, som jeg skulle have haft” (Kvinde 1). En anden af de interviewede sagde: ”Det [barnet] var noget, vi havde gået og drømt om, som lige pludselig ikke lykkedes […] er det ikke meningen vi skal have flere børn? Det var som at få knust den drøm” (Kvinde 2). Dette kan vise, at kvinder allerede tidligt har en drøm om en fremtid sammen med barnet, men at denne fremtid ikke bliver som forventet. Dermed sker der en form for brud i det narrativ, de allerede havde påbegyndt. Det kan derfor blive nødvendigt, at de herefter begynder at se deres fremtid på en anden måde. Af ovenstående kan udledes, at kvinden forholder sig til barnet, der ikke blev til eller til drømmen, der blev knust gennem fortælling af narrativet om den provokerede sene abort. Det oprindelige plot for fremtiden redefineres herved, så der skabes et nyt plot, hvor det mistede barn eller den mistede drøm har en særlig, men ikke fysisk plads. Det ovenstående kan med udgangspunkt i narrativ teori (Mogensen 2005:6) vise, at kvindens narrativ udvikles i en proces. Her er narrativet påbegyndt i fortiden, bruddet i narrativet, handlinger i nutiden 36
Page 1 and 2: “Det var et barn, jeg ikke fik, s
Page 3 and 4: ”Det var et barn, jeg ikke fik, s
Page 29 and 30: 10.1. Oplevelsen af fødslen ”Det
Page 35: ”Det var et barn, jeg ikke fik, s
Page 57 and 58: 15. Bilag ”Det var et barn, jeg i
Page 63 and 64: Bilag 2: Udvalgte temaer ”Det var
Page 65 and 66: Reference: J ”Det var et barn, je
Page 67 and 68: Reference: D ”Det var et barn, je
Page 69 and 70: Last reviewed May 2012. ”Det var

“Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?