“Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”

More documents

Recommendations

Info

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”. Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter heling fra lidelse. I den første analyse anvendes narrativ teori, herunder særligt den første synsvinkel (Mattingly 2005a; 2005b), og den primære empiri “Going through labour and birth” (Field 2012a) og ”Treatment, care and communication” (Ibid 2012b). I den anden analyse anvendes narrativ teori, særligt den anden synsvinkel (Mattingly 2005a; 2005b), og den primære empiri ”Coping with bereavement – womens experiences” (Field 2012c). Citater fra casematerialet vil blive inddraget i begge analyser. 10.3.1 Heling gennem handling Mattingly forklarer, at handlinger udføres i helingsdramaet for at bestemte narrativer formes og andre narrativer undgås, hvilket kan føre til håb for fremtiden. Denne handlen kan dermed virke helende for den, der oplever lidelse (Mattingly 2005a:22). Dette kan blandt andet ses i følgende udsagn af en kvinde, der bevidst forsøgte at forme et bestemt narrativ:“[…], but I wanted to be happy, or as happy as I could be, that things had gone exactly the way I wanted them to be”(Field 2012a:A). Denne kvinde havde overvejet, hvordan hun ønskede, at forløbet skulle foregå for at undgå senere, at fortryde ting hun gjorde eller ikke fik gjort. Dette kan vise, at hun forsøgte at forme et for hende meningsfuldt og helt narrativ. Dette underbygges af en af de interviewede i casematerialet: ”Man skal egentlig prøve, når man går ind i sådan en her[en provokeret sen abort], man skal jo tænke igennem[…] hvad vil du, vil du se det, skal hun begraves, skal hun have et navn[…]” (Kvinde 1). På baggrund af Mattinglys teori kan heraf udledes, at kvinden kan handle bevidst i et forsøg på at forme et helt og meningsfuldt narrativ, som den provokerede sene abort er en del af, og som kan give mulighed for at opnå heling. At kvinden kan forme sit narrativ i en bestemt retning, kan ydermere henlede til, at hendes narrativ kan være foranderligt. Helingsdramaet indeholder forskellige former for dramatisk indhold, som er med til at forme narrativet. Det dramatiske indhold kan blandt andet være ”farer” eller ”forhindringer”, der skal overkommes for at nå et ønsket plot (Mattingly 2005b:85). Dette kan sidestilles med de mange valg og beslutninger, som kvinderne bliver stillet overfor, før, under og efter den provokerede sene abort (Field 2012a). Der er mange ting kvinderne kan tage stilling til, for eksempel valg af smertelindring og om de vil se barnet eller ej, og det kan måske være vanskeligt at træffe valg. Dette kan ses i denne 33
”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”. Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter kvindes udtalelse: ”Vi blev lige pludselig i tvivl, om vi ville se ham faktisk, fordi det var så voldsomt.” (Kvinde 3). Heraf kan måske udledes, at det kan være svært at vide på forhånd hvilken beslutning, der vil lede til det ønskede plot. Andre af kvinderne var mere sikre på, hvilke valg de skulle træffe for at nå deres ønskede plot. ”Jordemoderen spurgte om jeg ville se hende, og det havde jeg selvfølgelig overvejet inden, om jeg ville, og det ville jeg” (Kvinde 1). Kvinde 2 ønskede ikke at se barnet. Det ses, at disse kvinder vidste hvilket plot, de ønskede at handle hen imod, men at deres plots var individuelle, og derfor traf de også forskellige valg for at nå plottet. De valg, der træffes af kvinden under en provokeret sen abort, kan på baggrund af Mattinglys teori ses som handlinger, der udføres for at nå til et ønsket plot (Mattingly 2005a:23). Det kan heraf udledes, at disse valg og handlinger dermed kan blive afgørende for udformningen af kvindens narrativ om den provokerede sene abort, og for om dette narrativ bliver helt eller ej. Mattingly anfører, at den sundhedsprofessionelle og patienten interagerer i et helingsdrama ved at indgå i en form for forhandling, den såkaldte emplotment, om hvad det ønskede plot er, og hvorledes det kan opnås (Mattingly 2005b:2). I analysen af ”Relationen til jordemoderen” fandt vi at kvinder kan ønske at jordemoderen skal give informationer om fødselsforløbet, og at hun skal være en aktiv del af forløbet. Med udgangspunkt i narrativ teori kan behovet for at få information og at have en aktiv jordemoder være et udtryk for, at kvinden på den ene side kan ønske at indgå i en forhandling med jordemoderen om plottet, og om hvorledes narrativet om forløbet skal udvikle sig. Et citat af Kvinde 2 viser på den anden side, at den sundhedsprofessionelle ønskede at forhandle om hvorvidt kvinden skulle se barnet eller ej. ”Hun [sygeplejersken] spurgte igen, om ikke vi ville se det[barnet], men det sagde vi nej til” (Kvinde 2). Med baggrund i Mattinglys teori kan disse forhandlinger ses som emplotment i et helingsdrama. Dette kan vise, at narrativet om den provokerede sene abort formes i relationen mellem kvinden og jordemoderen i en proces. Vi anser det derfor som vigtigt, at jordemoderen, når hun varetager en provokeret sen abort, er bevidst om, at hun er aktør i et helingsdrama. Dette anser vi som vigtigt, da aktørrollen kan være hendes mulighed for at støtte kvinden i at nå sit ønskede plot og dermed i at forme et helt narrativ. Heraf kan udledes, at jordemoderen kan have en rolle i 34
Page 1 and 2: “Det var et barn, jeg ikke fik, s
Page 3 and 4: ”Det var et barn, jeg ikke fik, s
Page 29 and 30: 10.1. Oplevelsen af fødslen ”Det
Page 33: ”Det var et barn, jeg ikke fik, s
Page 57 and 58: 15. Bilag ”Det var et barn, jeg i
Page 63 and 64: Bilag 2: Udvalgte temaer ”Det var
Page 65 and 66: Reference: J ”Det var et barn, je
Page 67 and 68: Reference: D ”Det var et barn, je
Page 69 and 70: Last reviewed May 2012. ”Det var

“Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?