“Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
oplevelsen for at understøtte tilskrivningen af mening og sammenhæng. Et perspektiv
der kom frem var, at ikke alle kvinder nødvendigvis oplever et tab af barnet. Nogle
oplever nærmere et tab af drømmen om fremtiden med barnet. Vi fandt dog, at den
narrative tilgang alligevel kan anvendes i støtten uanset hvordan tabet opleves af
kvinden.
13. Perspektivering
Som nævnt i indledningen indeholder Anbefalinger for svangreomsorgen ikke nogen
konkrete anbefalinger om varetagelsen af provokerede sene aborter (Sundhedsstyrelsen
2009). Da varetagelsen af provokerede sene aborter er en del af jordemødres
arbejdsområde, finder vi det derfor relevant, at give et bud på dele af disse anbefalinger.
Under udarbejdelsen af projektet og med baggrund i den viden vi har skabt, har flere
relevante perspektiver på indholdet i disse anbefalinger vist sig. Én del af
anbefalingerne kan være, at de provokerede sene aborter bliver varetaget af en bestemt
gruppe af specialiserede jordemødre på en skærmet afdeling. Jordemødrene kan, med
udgangspunkt i den narrative tilgang, støtte kvinden og dermed opnå erfaring og
kompetence i dette. En anden del af anbefalingerne kan være et tilbud til alle kvinder,
der har gennemgået en provokeret sen abort på grund af anomalier hos barnet, om at
deltage i en støttegruppe. Vi har her valgt at uddybe indholdet i en opfølgende samtale,
som et tredje bud på en del af anbefalingerne.
Den opfølgende samtale
I arbejdet med projektet er det kommet frem, at det kan være oplagt, at kvinden får et
tilbud om en opfølgende samtale med den jordemoder eller den primære fagperson, der
har varetaget den provokerede sene abort. Den jordemoder har nemlig viden om
forløbet og var til stede på et tidspunkt, da kvindens tab blev en realitet, og bruddet i
narrativet dermed var meget tydeligt. Med viden om de tre nævnte dele i at forme af et
helt narrativ, kan jordemoderen i den opfølgende samtale understøtte den videre proces
af udformningen af et helt narrativ. Vi foreslår, at jordemoderen kan begynde med at
stille kvinden et åbent spørgsmål, således at kvinden kan fortælle sit narrativ om
oplevelsen uden afbrydelser. Dette kan give kvinden mulighed for på sigt at sætte
49