“Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”.
Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter
En del af jordemødres virksomhedsområde er at deltage i provokerede sene aborter
(VEJ nr 151 af 08/08/2001). På flere af landets fødesteder varetages de provokerede
sene aborter i praksis af jordemødre. Da antallet af provokerede sene aborter på grund
anomalier hos barnet generelt er stigende, kan en konsekvens være, at varetagelsen
heraf også kommer til at udgøre en større del af jordemoderens arbejdsområde. Derfor
anser vi det for værende jordemoderfagligt relevant at undersøge, hvordan
jordemoderen kan varetage netop disse aborter.
Vi har i vores klinik på jordemoderuddannelsen deltaget i varetagelsen af provokerede
sene aborter og i omsorgen for kvinderne. I praksis oplevede vi, at kvinderne gav udtryk
for, at det var et tab for dem at miste barnet, og vi så følelsesmæssige reaktioner på
sorg. Flere studier viser, at kvinder kan opleve, at det er en udfordrende og
livsændrende begivenhed at gennemgå en provokeret sen abort, og at de i den
sammenhæng oplever følelser af tab og sorg over det mistede barn (Hyde Bryar 1997;
Pelly 2003; Mukkavaara, Öhrling & Lindberg 2011). Som beskrevet ovenfor er antallet
af provokerede sene aborter generelt steget siden 2006, og set i et samfundsmæssigt
perspektiv betyder det, at også flere og flere kvinder oplever at gennemgå dette. Flere
undersøgelser viser, at disse kvinder oplever stress, sorg og psykiske eftervirkninger i
årene efter den provokerede sene abort (Kersting et al. 2005; 2009). Vi mener derfor, at
det er vigtigt, at kvinderne kommer igennem forløbet, med så få psykiske
eftervirkninger som muligt, da vi tænker, at disse eftervirkninger kan have betydning
for deres familie-, arbejds- og helbredsmæssige forhold. Derfor anser vi det for
samfundsmæssigt og sundhedsfagligt relevant, at jordemoderen kan give støtte i
forbindelse med oplevelsen af tab og sorg hos de kvinder, der gennemgår en provokeret
sen abort.
Vores oplevelse er, at der generelt savnes mere konkret viden og redskaber til at yde en
individuel og målrettet omsorg og støtte til de kvinder, der gennemgår en provokeret
sen abort. Vi har dog kendskab til, at der på Skejby Sygehus findes et skærmet afsnit,
hvor alle provokerede sene aborter varetages af få specialiserede jordemødre (Kjeldset
2012). Kan det måske vidne om, at det er givtigt, at dette jordemoderfaglige
arbejdsområde varetages af jordemødre med særlig viden og kompetencer?
8