“Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”

More documents

Recommendations

Info

”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”. Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter til kvindens individuelle behov og ønsker kan også give jordemoderen en idé om, om kvinden er villig til at redefinere et plot, der kunne hæmme udformningen af et helt narrativ. Jordemoderen kan, ved at indgå i en forhandling med kvinden om mulige nye plots, skabe rum for denne redefinering. På baggrund af ovenstående argumentation, og fordi narrativer er foranderlige og processuelle, vurderer vi, at jordemoderen kan udnytte sin rolle som aktør i et helingsdrama gennem den gode relation til kvinden. Her har det en betydning, at jordemoderen forsøger at blive bevidst om kvindens individuelle behov og ønsker, fremlægger valg og mulige handlinger og respekterer kvindens beslutninger. Derved kan jordemoderen med en narrativ tilgang støtte kvinden i at forme et helt narrativ og opnå heling fra lidelse og sorg forbundet med den provokerede sene abort. 11.3. Fortælling som helende Vi vil i nedenstående afsnit diskutere hvordan udformningen af et helt narrativ og dermed heling fra lidelse forbundet med en provokeret sen abort kan understøttes gennem fortælling. Det kom frem i analysen ”Heling gennem fortælling”, at kvinden har et behov for at fortælle sit narrativ, hvorved det utænkelige og uforståelige tilskrives mening og sammenhæng. At kvinden kan have behov for at få information om fødselsforløbet og om smertelindring, ser vi som et muligt udtryk for, at forløbet kan opleves uforståeligt. At jordemoderen giver information til kvinden, mener vi derfor, er vigtigt, fordi jordemoderen herved kan afklare det, der er uforståeligt, hvorved kvindens tilskrivning af mening og sammenhæng kan understøttes. Jordemoderen kan dermed i forløbet støtte udformningen af et helt narrativ. At fysisk og psykisk smerte kan være en stor del af kvindens oplevelse af den provokerede sene abort, og at det kan være en anderledes fødsel end forventet, mener vi kan være svært at finde mening og sammenhæng i for kvinden. Gennem fortællingen af oplevelsen, ser vi muligheden for, at kvinden kan tilskrive mening til den store fysiske smerte ved at se den som koblet sammen med den psykiske smerte. Ligeledes ser vi muligheden for, at kvinden kan tilskrive mening og sammenhæng til, at det var en anderledes fødsel, ved at koble det med, at den indeholdt 41
”Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”. Et bachelorprojekt om narrativitet og provokerede sene aborter stor psykisk smerte. Derfor mener vi på den ene side, at ved at kvinden fortæller om sine oplevelser, kan hun opnå mening og sammenhæng med det uforståelige. Dette kan anses for at have en opbyggende virkning på det brudte narrativ, da kvinden dermed vil få en følelse af at befinde sig i en meningsfuld og forståelig sammenhæng. På den anden side vil det betyde, at kvinden kan have svært ved at opnå mening og sammenhæng, hvis ikke hun får muligheden for at fortælle om sin oplevelse. Udformningen af et helt narrativ kan derved hæmmes. Som vi fandt i analysen, sker der et brud på det narrativ, som kvinden havde startet fortællingen af før den provokerede sene abort. Bruddet bevirker en mistet retning for fremtiden, da det ikke længere er muligt for kvinden at nå til plottet om et raskt og levende barn. Vi anser det derfor som vigtigt, at der sker en redefinering af det oprindelige plot, for at kvinden igen kan opnå retning, begynde at se en ny fremtid uden barnet og forme et helt narrativ. En redefinering af plottet, mener vi på baggrund af analysen, kan ske ved at forholde sig til tabet gennem fortælling. Redefineringen sker dermed ikke nødvendigvis ved at gøre konkrete ting under forløbet for eksempel at se barnet, hvilket vi kom frem til i analysen, var forskelligt om kvinder ønskede eller ej. Det er således ikke et succeskriterium, at plottet og narrativet bliver som kvinden oprindeliget havde forventet, men at det brudte narrativ genopbygges. Vi mener, at jordemoderen kan imødegå kvindens behov for en redefinering af plottet ved at støtte hende i at se en fremtid uden barnet og ved at italesætte den sorg, som kvinden kan opleve over det mistede barn eller den mistede drøm. Vi anser det for at være nødvendigt, at jordemoderen ikke er berøringsangst for at tale med kvinden, om oplevelsen af tabet af fremtiden med barnet. Jordemoderen dermed kan aktivt gennem dialog med kvinden om tabet støtte hende i udformningen af et helt narrativ. Det kan dermed have en helende virkning for kvinden at få italesat den lidelse, det kan indebære at gennemgå en provokeret sen abort. Hvis jordemoderen ikke evner, ønsker eller er opmærksom på at italesætte tabet og lidelsen, har jordemoderen ikke anvendt sin mulighed for at støtte kvinden i at opnå et helt narrativ og heling fra lidelse. 42
Page 1 and 2: “Det var et barn, jeg ikke fik, s
Page 3 and 4: ”Det var et barn, jeg ikke fik, s
Page 29 and 30: 10.1. Oplevelsen af fødslen ”Det
Page 41: ”Det var et barn, jeg ikke fik, s
Page 57 and 58: 15. Bilag ”Det var et barn, jeg i
Page 63 and 64: Bilag 2: Udvalgte temaer ”Det var
Page 65 and 66: Reference: J ”Det var et barn, je
Page 67 and 68: Reference: D ”Det var et barn, je
Page 69 and 70: Last reviewed May 2012. ”Det var

“Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft”

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?