Download thesis - Kjeld Schmidt

Når man som gæst på få dage skal lære sig at finde rundt i en by, mener vi,
at det som regel sker ud fra gæstens interesser. Som nævnt mener vi, at
disse interesser afspejles i rejseselskabets katalog. Ud fra dette vælges en
række fixpunkter, og så relateres resten af byen ud fra disse. Den typiske
gæst sætter sig altså ikke ned med et detaljeret kort over byen, og lærer
sig alle stednavnene, og deres placering i forhold til hinanden. Rejselederne,
som jo skal tilpasse deres salgsrutiner til gæsternes færden, vil derfor også
finde disse steder vigtige for salgsarbejdet. En sælgende rejseleder vil ikke
af sig selv gå efter en god bar el.lign. Han vil gå efter nogle steder, hvor det
er godt at sælge, og disse steder er som nævnt der, hvor gæsterne befinder
sig. Inddelingen skal altså bruges som information til sælgerne, men kilden
er kundens adfærd. Dette bekræfter yderligere, at gæstens perspektiv
er et godt udgangspunkt til at bestemme denne symbolske abstraktions
grænser.
Detaljeringsgraden er altså ikke areal-afhængig, men snarere relevansafhængig.
Nogle områder er derfor fint afgrænsede, mens andre er langt
grovere inddelt. Det er f.eks. væsentligt for gæsten at vide, hvordan han
finder stranden, hotellet, mødestedet for udflugten eller de specielle
handels- og gågader, som udgør destinationens centrum om dagen. Modsat
er det f.eks. ikke væsentligt at kunne skelne andre forskellige smågader fra
hinanden. Gæsten vil nok syntes, at det er interessant at bevæge sig rundt
i disse gader, men ikke at lære hver enkelt gades navn at kende, for på
denne måde at kunne skelne dem fra hinanden. Gæsten vil altså på en måde
opfatte alle smågaderne som et hele, og finde rundt i dem ved at forestille
sig, hvor de ligger i forhold til de mere væsentlige steder.
Derfor er det ikke tilfældigt, at figur 8 stort set er identisk med figur 1 i casekapitlet.
Det er jo netop sådan man kortfattet vil vælge at beskrive Lloret
Dataindsamling og data mining
Det mobile billetsalgssystem- et konceptuelt designfor slag 29
de Mar. Den er inddelt i de områder, der giver mening for gæsten, og derfor
også for salget. Derfor opfattes alle de ikke-relevante steder som ét sted
(hvide og grå områder i figur 8).
Niveau 3: Facilitetetsafhængig stedbestemmelse
Når geografien på byniveau er kortlagt, er næste detaljeringstrin at gå
ind i de enkelte konstruktioner, f.eks. hotellerne. Ser man særskilt på et
hotel, udfolder der sig et nyt geografisk system. Et system der er bestemt
af hotellets indretning og faciliteter. Dette detaljeringstrin tager også
udgangspunkt i rejsematerialet, idet den relevante inddeling af et hotel kan
ske ud fra hotellets liste af faciliteter, som de er beskrevet i rejsekataloget
(Figur 6, side 25). Gæsten vil skelne hotellets forskellige områder fra
hinanden ud fra deres relevans i forhold til gæsten selv, og ikke ud fra
f.eks. kortet over hotellets brandveje. På denne måde skelner gæsten klart
mellem de hotelområder, som har relevans (pool, bar, reception etc.),
mens de irrelevante, der hvor gæsten ikke kommer (køkken, varmecentral,
personalerum etc.), betragtes som ét samlet diffust sted. Vi foretager
altså en opdeling efter relevans. Og lige som vi gjorde det ved den
geografiske inddeling af destinationen, antager vi, at relevansen afspejles i
rejsekataloget. I figur 9 på næste side kan det ses, hvorledes hotellet Blanca
Aurora (Hotellet der er markeret med ’4’ i figur 8) er inddelt i stueetagen.
Vi vil her nævne, at vi anvender stueetagen som eksempel på dette niveau,
og som nævnt opfatter værelser og gang-arealer som værende ikkerelevante
for gæsten. Disse arealer er normalt temmelig relevante for
gæsterne (specielt gæsternes egne værelser), og der bliver ikke sjældent
solgt billetter ved, at rejselederne render rundt og banker på døre. I dette
eksempel forholder det sig faktisk således, at hele den ene side af Blanca