Download thesis - Kjeld Schmidt

Man må selvfølgelig påregne, at skulle betale for den hardware, som det
forudsættes, at man er i besiddelse af. Vi må altså finde frem til en teknologi,
der kan opfylde vores krav på mest økonomisk fordelagtig vis.
Valg af teknologi
Alle vores krav til positioneringsteknologien kan i dag opfyldes, men i
skrivende stund findes der imidlertid ingen enkeltstående teknologi, der
alene kan opfylde alle krav. Man behøver til gengæld ikke at kombinere mere
end to teknologier for at imødekomme kravene. Vi mener derfor ikke, at det
er urealistisk at forestille sig, at der inden for overskuelig tid udvikles en
teknologi, der samler egenskaberne fra disse to positioneringsteknologier.
Det drejer sig om positioneringsteknologier baseret på GPS og W-LAN.
GPS
GPS er en forkortelse for Global Positioning System. Det er et satellitbaseret
positionerings- og navigationssystem, som er udviklet og drevet af det
amerikanske forsvarsministerium (DoD). Oprindelig blev det udviklet,
for at USA’s militær kunne være i stand til at hente præcise målinger af
position, hastighed og tid. I dag har man frigivet brugen af GPS-systemet
til civile anvendelser. Mere præcist udtrykt tilbyder GPS i dag to services,
nemlig Precision Positioning Service (PPS) og Standard Positioning Service
(SPS). PPS er udelukkende forbeholdt DoD-autoriserede formål, mens SPS
kan benyttes af alle. PPS tilbyder en langt højere præcision end SPS, idet
DoD bevidst har forringet nøjagtigheden af SPS. Systemet har været fuldt
operationelt siden 1995. Der findes i dag mange forskellige GPS-modtagere
på markedet, og afhængig af udstyr og målemetoder tilbyder SPS-systemet
nøjagtigheder fra omkring 100 meter og ned til få centimeter niveau.
Positioneringsteknologier
Det mobile billetsalgssystem- et konceptuelt designfor slag 53
Denne civile del af GPS-systemet (herefter blot betegnet GPS) anvendes
i dag inden for utallige områder, herunder sø- og luftfartsnavigation,
landtransport, overvågning og kortlægning. Selve positioneringsservicen
er gratis at benytte.
GPS-systemet består af 24 satelitter, som kredser omkring jordkloden i
seks næsten cirkulære baner med en radius på 26.560 kilometer. Hver
bane følges af fire satellitter. Denne konstellation gør, at man med frit udsyn
til himlen, altid kan “se” minimum fire satellitter samtidigt. Satellitterne
transmitterer radiosignaler mod jorden. En GPS-modtager kan opfange
disse signaler, og når signalerne fra flere satellitter sammenholdes, kan
modtageren bestemme sin geografiske position på jordoverfladen.
En GPS-modtager er faktisk et afstandsmåler. Den kender hele tiden
alle satellitters position, og kan ved hjælp af signalerne fra satellitterne
udregne, hvor længe de har været om at nå fra satellitten til modtageren. Nu
kan modtageren udregne afstanden til satellitterne, og derefter bestemme
sin egen position ved at udregne skæringspunktet mellem de relevante
satelitters afstandsvektorer. [Enge/Misra. 1999]
I figur 27 på næste side ses en simpificeret todimensionel model af, hvordan
en position bestemmes. Satellitterne er cirklernes centrum, og radius er den
beregnede afstand til satellitterne. Teoretisk set befinder GPS-modtageren
sig i et af de to skæringspunkter, som er imellem satellit 1 og 2. Hvilket af
de to skæringspunkter kan afgøres af satellit 3, som også kan afhjælpe
måleunøjagtigheder. I tre dimensioner vil cirklerne svare til kugler i rummet.
Det vil kræve tre kugler at stedbestemme og en fjerde kugle til at afhjælpe
eventuelle måleunøjagtigheder. I praksis afhænger nøjagtigheden af to