Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

indvandrer i USA satte nemlig et ”fremmed mærke” på hele bevægelsen, og gjorde det
mindre amerikansk at være en del at en socialistisk bevægelse, ihvertfald mere end det
var før.
Kære Europa,
Vi som amerikanere har længe flygtet fra en dominerende magthavende, og
ønsker nu ikke en dominerende stat, til skal bestemme over os. Vi har bygget
vores land på dette grundlag, og vi mener derfor at det ville være absurd at tage
jeres socialisme til os, da det netop var det vi flygtede fra da vi gjorde os
uafhængige. Socialismen er jeres, og er ikke en del af vores identitet som land,
derfor anser vi tilhængere af denne overbevisning i vores land, som fremmede
og som modstandere af vores ideologi, på trods af at alle som udgangspunkt er
velkomne her. Vi har længe klaret os som det er nu, og vi er den dag i dag det
mest magtfulde land, med den største indflydelse på resten af verdenen. Vi vil
ikke gå på kompromis med vores amerikanisme, da den er en del af vores
historie, og vores nationale identitet. Vi er stolte af at være selvstændige og
uafhængige. Vi har i vores land en vækst, der kommer alle til gode, og det er ikke
kun de rige der bliver rigere. Vi mener derfor ikke det er en mulighed at indføre
socialismen. Vi er stolte af vores amerikanisme, og det vil ingen nogensinde
kunne tage fra os.
Hvorfor har vi ikke socialisme i USA? Svaret er da fuldstændigt oplagt efter min mening. Vi er
langt fra kommunister og socialister. Vi lever i et frit land, hvor vi selv kan bestemme og være
herre over os selv. Intet skal holde os tilbage og specielt ikke staten. Vi er imod, at staten skal
gå ind og bestemme og regulere, for her i de Forenede Stater tror vi på, at enhver er sin egen
lykkes smed. Vi er aldeles ikke enige i, at dem der har de bredeste skuldre, skal bære det
tungeste læs. Selvfølgelig er det menneskeligt at tage hånd om dem, der er i nød, og vi i den
private sektor går da også stærkt ind for charity, men så heller ikke længere end det.
USA er jo i bund og grund et indvandrerland, vi amerikanere er vandret til i jagten på lykken
altså ”the pursuit of happiness.” Vores europæiske forfædre drog fra et meget opdelt
klassesamfund i nød og elendighed, og sult og fattigdom for at søge friheden og ligheden i et
nyt land, de selv havde stablet på benene.
Vi amerikaners klassebevidsthed står meget svagt. Vi vil ikke tilbage til et klasseopdelt
samfund med bønder og arbejdere liggende i den nederste del af hierarkiet. Der var jo en