Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:
1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller
afslutning af timen (hvad har du lært i dag?).
3 elever arbejder sammen: én isme pr. elev: Liberalisme, rationalisme, deisme. Skriv alt
om……… på et stykke papir. Skift efter 2 min. til højre og modtage teksten fra din venstre
sidemakker, læs og skriv videre i 2 min og skift igen, læs og skriv videre i 2 min. skift igen,
indtil du modtager dit eget stykke papir. Læs og drøfte kort indholdet med de andre i
gruppen. Evt. opsamling på tavlen.
2. Skriveøvelse (B): Hvad er oplysningstiden? Individuel skriveøvelse, hvor eleverne skriver
alt hvad de ved / tror om oplysningstiden på 2 min. Derefter: markedsplads: Alle elever rejser
sig op og taler sammen med mindst 3 andre elever (1 ad gangen). Her udveksles der
oplysninger om oplysningstiden, og hver elev skriver 1 – 2 nye pointer ned, som man tager
med til næste elev. Evt. Opsamling på tavlen.
Øvelserne styrker samarbejde, høj elevaktivering, flow og der anvendes skriftlighed.
3. Skriftlighedsøvelse (C): Skriv teksten om til et nutidig sprog.
Række 1: Fra ”Tolerence” til ”første lov”.
Række 2: Fra ”Lad på” til ”gaas sammen”
Række 3: Fra ”de hæver” til ”ren Kultus”
Række 4: Fra ”I elendige” til ” i Ådsler”
Række 5: Fra ”Man har alt sagt” til ”Romerskkatolsk”
Række 6: Fra ”Den første der vil” til ”Mennesker af alle”
Række 7: Fra ”Denne forfærdelige” til ”Middel herimod”
Øvelserne træner ordforståelse (studieteknik), skriftlighedsøvelse, samarbejdsøvelse.
1. Arbejd sammen tre i en gruppe. Formulerer i alt 3 spørgsmål til teksten. Et
redegørende, et analyserende og et vurderende / diskuterende. Et spørgsmål pr.
Post’it. (10 min.)
2. Spørgsmålene hænges op på vægen / tavlen. 2 grupper arbejder sammen om at
kategorisere spørgsmålene og taler om taksonomierne: Er spørgsmålene placeret det
rigtige sted? Hvorfor / hvorfor ikke. Grupperne á 6 elever står således sammen foran
de forskellige post’its og sorterer og kategoriserer.
3. Præsentation i klassen og feedback fra andre elever / lærere. Diskussion af
taksonomier ved enkelte eksempler: Fx ”Hvordan kan man omformulere et
redegørende spørgsmål til er analystisk?”
4. Læreren samler spørgsmålene sammen udvælger nogle centrale spørgsmål, der
repræsenterer alle tre taksonomier og opgiver dem som lektie til næste historietime.

Eksempler:
1. Redegørende: Hvilke syn har Voltaire på Tolerance?
2. Analyserende: hvordan argumenterer han for kristendommens rolle i spørgsmål om
tolerance?
3. Diskuterer Voltairs formål med at fremhæve kristen tolerance?
Opgave: 4:
1. Arbejd sammen i en gruppe á 4.
2. Diskuterer de væsentligste aspekter ift. begrebet: Tolerance, disse skrives ned og (5
min.), notater danner udgangspunkt for næste opgave: Tegn tolerance (10 min. ).
3. Tegningerne hænges op i klassen og præsenteres efterfølgende i plenum.
Samarbejde, kreativitet, faglig fokus.
Opgave 5:
1. Gæt en oplysingsfilosoffilosof: Locke, Montesquieu, Voltaire, Rousseau. Andre
kategorier kan også bruges, brug evt. øvelsen til at slutte et helt forløb, hvor hver elev
for sin egen isme / begreb.
Kategorier:
Oplysningsfilosoffer: Locke, Montesquieu, Voltaire, Rousseau, Kant
Ismer: deisme, rationalisme, liberalisme, konservatisme, humanisme
Religion: pietisme, deisme, rationalisme, ateisme, religiøs tolerance
Kongen + staten: enevælde, censur, oplyst enevælde, demokrati
Borgerlige + politiske rettigheder: menneskerettigheder, liberalisme, tredeling af magten,
demokrati
Borgerlige revolutioner: franske revolution + amerikansk uafhængighedskrig
Videnskaber: naturvidenskabelig revolution, rationalisme
Opgave 7:
Rollespil:
Retssal: Voltaire forsvarer Tolerance begrebet
Eleverne deles op i: Borger, kongen (fortaler for enevælde!), adel, de oplyste embedsmænd,
præster (pietismer + rationalister), folket (de uoplyste).
Rammesætning:
Forklar formålet:
Eleverne bliver delt op ift. deltager / roller.
Eleverne forbereder sig på deres roller ved hjælp af tekster.
Der vælges en dommer.
Sproget skal være formelt, og talerækken overholdes! Ellers bliver man smidt ud til pøblen.

Skriftlighedsøvelse:
Skriv en dagbogsnotat:
Forestil dig, at du er barn i oplysningstidens København. (elever har set filmen: Kongens fald!)
Hvad ser du, hvordan lugter der i gaderne, hvad sker der på markedspladsen, mm.?
Øvelse i skriftlighed:
Tekst 29 fra bogen: USA i det 20. Århundrede: ”Hvorfor er der ingen socialisme i USA”?
Eleverne arbejder i små grupper og redegør for forfatterens argumenter.
Argumenterne gennemgås i klassen i fællesskab.
Opgave 1: Argumenter for USA's manglende socialisme i USA på baggrund af kildetekst 29. Skriv
ca. 1/2 side og benyt forfatterens argumenter. Skriv personligt og overbevisende til en fiktiv person
/ institution. Du skal være overbevisende i dine formuleringer.
Eleverne udveksler argumentationsbrevene og giver konstruktiv kritik på den skriftlige opgave.
Hvorfor er der ingen socialisme i USA?
Er du socialist eller kapitalist? Er du til liberalisme eller kommunisme? Er du til højre eller
venstre? For at kunne svare på disse spørgsmål er vi nødt til at kende os selv. Er du typen
der godt vil stå op kl 6.30 hver morgen, og tage på arbejde og slide og slæbe og betale
skat til folk, som sover længe til kl.12.00 og nasser sig til sociale ydelser, og endda gør det
til en levevis. Hvis du er indforstået med dette og acceptere dette så vil jeg ønske dig
hjerteligt tillykke du er nu klar til at starte din kommunistiske levevis. Men det er ikke den
amerikanske vej!
USA er et af de lande der fungerer med en minimal velfærdsstat, dvs. Du bemærker den
ikke i den grad at din pung kan mærke det. Den socialistiske livsstil er ikke en mulighed for
USA, fordi det amerikanske folk ikke er klassebevidste, hvorimod de socialistiske er
arbejdsmænd der føler sig livsvarigt bundet af deres status, og giver disse normer og
værdier videre til næste generation. Det er også derfor man ser den største succes af
socialisme i Europa, hvor klassedelingerne er tydeligere.
Derudover oplevede man i Europa industrialiseringen før den endelige stemmeret og
politiske demokrati, derfor ville arbejderen helt naturligt stemme ud fra deres økonomiske
interesser og samtidig vælge et parti der varetog han/hendes interesser. I modsætning til
dette var USA, fordi der oplevede man det politiske demokrati før den industrielle
revolution. Socialisme var heller ikke specielt populær hos den indvandrende befolkning.
Man havde selvfølgelig tyske indvandrer, som kunne karisteriseres som fuldendte
socialister, men for mit synspunkt gjorde de mere skade end gav for socialismen. De tyske

indvandrer i USA satte nemlig et ”fremmed mærke” på hele bevægelsen, og gjorde det
mindre amerikansk at være en del at en socialistisk bevægelse, ihvertfald mere end det
var før.
Kære Europa,
Vi som amerikanere har længe flygtet fra en dominerende magthavende, og
ønsker nu ikke en dominerende stat, til skal bestemme over os. Vi har bygget
vores land på dette grundlag, og vi mener derfor at det ville være absurd at tage
jeres socialisme til os, da det netop var det vi flygtede fra da vi gjorde os
uafhængige. Socialismen er jeres, og er ikke en del af vores identitet som land,
derfor anser vi tilhængere af denne overbevisning i vores land, som fremmede
og som modstandere af vores ideologi, på trods af at alle som udgangspunkt er
velkomne her. Vi har længe klaret os som det er nu, og vi er den dag i dag det
mest magtfulde land, med den største indflydelse på resten af verdenen. Vi vil
ikke gå på kompromis med vores amerikanisme, da den er en del af vores
historie, og vores nationale identitet. Vi er stolte af at være selvstændige og
uafhængige. Vi har i vores land en vækst, der kommer alle til gode, og det er ikke
kun de rige der bliver rigere. Vi mener derfor ikke det er en mulighed at indføre
socialismen. Vi er stolte af vores amerikanisme, og det vil ingen nogensinde
kunne tage fra os.
Hvorfor har vi ikke socialisme i USA? Svaret er da fuldstændigt oplagt efter min mening. Vi er
langt fra kommunister og socialister. Vi lever i et frit land, hvor vi selv kan bestemme og være
herre over os selv. Intet skal holde os tilbage og specielt ikke staten. Vi er imod, at staten skal
gå ind og bestemme og regulere, for her i de Forenede Stater tror vi på, at enhver er sin egen
lykkes smed. Vi er aldeles ikke enige i, at dem der har de bredeste skuldre, skal bære det
tungeste læs. Selvfølgelig er det menneskeligt at tage hånd om dem, der er i nød, og vi i den
private sektor går da også stærkt ind for charity, men så heller ikke længere end det.
USA er jo i bund og grund et indvandrerland, vi amerikanere er vandret til i jagten på lykken
altså ”the pursuit of happiness.” Vores europæiske forfædre drog fra et meget opdelt
klassesamfund i nød og elendighed, og sult og fattigdom for at søge friheden og ligheden i et
nyt land, de selv havde stablet på benene.
Vi amerikaners klassebevidsthed står meget svagt. Vi vil ikke tilbage til et klasseopdelt
samfund med bønder og arbejdere liggende i den nederste del af hierarkiet. Der var jo en

grund til, at vores forfædre emigrerede hertil for netop at opnå en frihed og lighed som aldrig
set før. Og at se al deres hårde arbejde om at kæmpe sig til toppen gå til spilde, ville jo være en
skam for hele vores nation. Men vores samfunds fundament står stærkt, og hverken
socialisme eller kommunisme for den sags skyld, skal komme her og rive vores land i stykker.
Vi har aldrig haft brug for socialisme i vores land. For hvad kunne denne ideologi tilføje, som
vi ikke allerede havde i forvejen?
- Vi har allerede vores amerikanisme med kvaliteter såsom muligheder, frihed og
demokrati!
- Vi havde allerede politisk demokrati før den industrielle revolution kom til!
- Vi havde allerede stemmeret før socialisme overhovedet kom på tale!
Socialisme ville ikke andet end at lave vores amerikanske samfund om til et opdelt samfund
med fokus på klasser og en fornægtelse af den økonomiske realitet og vækst.