scenario - Instituttet for Fremtidsforskning

fREmtId
I forretningsøjemed er det alfa omega at forstå, hvordan man håndterer den nye internetdagsorden, som vi alle kommer til
at tage del i. Det er også vigtigt at forstå, at selvom mere og mere viden bliver tilgængelig for os, så finder vi ikke, hvad vi
søger, hvis vi ikke kender de rigtige ambassadører. Forfatteren ser nærmere på afløserne til det nuværende sociale web.
WEB 3.0 OG 4.0
Web 3.0 er det næste udviklingstrin i internettets evolutionære
historie. første trin blev taget omkring 1993, hvor World
Wide Web linkede hjemmesider til hinanden med hyperlinks
(web 1.0), og varede nogenlunde til dotcom-boblen i 2001. og siden
i hvert fald 2004 har vi talt om web 2.0 eller det sociale web, hvor
kommunikationen har udviklet sig mellem websted og bruger.
Web 3.0, også kaldet det semantiske web, karakteriseres ved, at
kommunikationen foregår mellem mange websteder og mange
brug ere på én gang. data kan via den seneste teknologiske udvikling
struktureres sådan, at betydningen af begreber fra forskellige siloer
kan vises på tværs af medier. et tidligt eksempel er søgemaskinen
Wolfram alpha, der kan svare direkte på spørgsmål ud fra sin strukturerede
data. til sammenligning laver andre og mere traditionelle
søgemaskiner en liste af mulige svar. Wolfram alpha kan svare på
matematiske spørgsmål, men også på sproglige forespørgsler.
Web 3.0 er præget af ambassadører, billeder snarere end tekst
og en bevægelse mellem mange websteder og mange brugere på
samme tid. brugerne bestemmer hvilke virksomheder, der får
opmærksomhed, og alting er tilgængeligt anytime, anywhere.
alle udtryk bliver oplevet og videresendt af alle verdens forbrugere,
og nye hybrider opstår. indtil videre har vi et fælles sprog,
nemlig det ikoniske. for hvis der er noget, vi alle forstår at bruge,
er det smileys; ikonerne, der med et mildt og barnagtigt udtryk er
en grovskitse af et sprogligt udtryk, og som via sin enkelthed bruges
på tværs af verdens mange sprog. viden og nyheder har altid rejst
fra ét medie til det næste – fra mund til mund, til det skrevne ord,
til avis, radio, tv og internet – men internettet har markant ændret
måden, hvorpå information rejser fra et sted til et andet, og
vi er endnu i forstadiet i vores forståelse af det hele.
FORBRuGERNE BESTEmmER
man begynder at forstå, hvordan betegnelsen ambassadører på nettet
bliver relevant for hele vores måde at færdes på internettet i fremtiden.
på web 3.0 handler det i høj grad om de personlige filtre, som
vi efterhånden bruger. disse filtre, hvor man vælger hvilke virksomheder,
man vil følge på sociale medier som twitter og facebook,
sørger for, at internettet ikke nødvendigvis er transparent for alle
– det er snarere tilpasset den enkeltes behov. det er positivt, fordi
Af Emilie Fuglsang
det kan være nemmere at identificere mulige kunder, men det
betyder også, at det kan være sværere at bevæge sig ind på nye målgrupper,
som ikke ønsker at blive kommunikeret til.
der bliver gisnet om hvilket socialt medie, der bliver det næste
store. der er endnu ikke nogen tegn på, at der er et bestemt medie,
som er ved at overgå de to førnævnte. ved at se på måden, vi bruger
de sociale medier nu, er der dog tegn på, at vi melder os til flere, end
vi melder os fra. vi har flere konti samtidig, og mest spændende er
det at se på, hvornår et socialt medie bliver mainstream, hvilket vil
få frontløberne til at bevæge sig videre, mens visse nichegrupper og
den brede masse vil blive på mainstream-medierne.
de ambassadører, som sørger for at viderebringe budskaber på
nettet, eksempelvis igennem twitter, sender budskabet ud til en
gruppe af @followers, der har bedt om at høre fra denne ambassadør.
det har de gjort, baseret på ambassadørens troværdighed og
smag. et eksempel er den amerikanske mediepersonlighed, studieværten
oprah Winfrey, der beviseligt har haft en indflydelse på
salget af de produkter, som hun fremviste i sit program, der indtil
maj i år rullede over skærmen igennem mange år. programmet
havde så mange seere verden over, at salget simpelthen steg som
følge af alt, hvad hun anbefalede. og oprah Winfrey har naturligvis
også en twitter-konto. den troværdighed, som hun har opbygget
over årene er så stærk, at mange er tilbøjelige til at købe
noget, hun peger på, uden at stille spørgsmål ved det. Selvom hun
netop har sendt sit sidste program, er hun et foregangseksempel
på en ambassadør med ekstremt stor magt og salgsfremmende effekt.
et andet eksempel på ambassadører er dét, man kalder firstmovers.
det er forbrugere, som altid befinder sig allerøverst i forbrugerpyramiden,
og som starter trends. de rykker videre, når den
næste forbrugergruppe opfanger trenden, og starter en ny, men
deres anbefalinger kan have bemærkelsesværdig salgseffekt inden
da. allerede i starten af 00’erne fandt store virksomheder som fx
adidas ud af udnytte upcoming kunstnere til at give credibility til
deres produkter.
online-encyklopædien Wikipedia er et eksempel på en vidensplatform,
som både har potentiale til at give os potentielt kildeforladt
information (alle kan skrive et indlæg), og som samtidig er
med til at give adgang til viden, som tidligere var langt mindre
tilgengængeligt for det almindelige menneske, der måske ikke
nødvendigvis havde et leksikon ved hånden. Således penetrerer
internettets viden de gamle samfundslag, men samtidig efterlader
det et fuldstændig ukontrolleret videnslandskab.
for at sidestille dette billede på internettets dobbelthed med
samfundets opbrudte familiestrukturer, så kan man sige, at det
gamle ideal for det offentlige skolesystem (at arbejds mandens,
skolelærerens og direktørens børn skulle lære hinanden at kende),
nu dyrkes, men samtidig også skubbes i baggrunden igen. mulighederne
for at bryde igennem sociale forskelle eksisterer – vi kan
lære ny viden, se ted-talks på youtube og købe akademiske bøger
til ingen penge til vores kindles og ipads – men samtidig er disse
filtre, som Web 3.0 især vil være præget af, en måde, hvorpå vi
kan nøjes med at snakke med få udvalgte og på forhånd definerede
personer, som vi deler baggrund eller interesser med. det minder
mest om skoler, der er forbeholdt en elite, eller som har udgangspunkt
i et interessefællesskab hos forældrenes børn. for eksempel
den verdensomspændende rudolf Steiner-bevægelse.
der er altså nicher til alle, men nicherne vil også modarbejde de
gamle internet-idealer om total fri adgang til alting.
i forretningsøjemed er det derfor alfa omega at forstå, hvordan
man håndterer denne nye, internetdagsorden, som vi alle kommer
til at tage del i. det er også vigtigt at forstå, at viden vil rejse på
tværs af alle tidszoner og være tilgængelig konstant. men hvis man
ikke kender den rigtige ambassadør, så finder man muligvis slet
ikke den viden, man søger, ligesom det vil være umuligt at nå igennem
til den rigtige målgruppe, hvis man ikke kender de rigtige
ambassadører.
fREmtId
S C E NARIO 30 0 5 : 2 0 1 1 S C E NARIO 31 0 5 : 2 0 1 1
WEB 4.0
ifølge nova Spivack, der bliver betragtet som en af de førende
pionerer inden for det semantiske web, bliver Web 4.0 – eller
WeboS – det intelligente web. Computeren, sammen med
inter nettet og teknologien, vil lagre alle informationer om vores
vaner og aktiviteter. alting bliver synkroniseret, sådan at
computere kommunikerer med andre computere. køleskabet
vil derfor være i sync med vore arbejdskalendre og på én og
samme gang kunne informere os om, hvad vi burde lave af mad
for at være sunde, hvad vi mangler at købe ind, og hvornår vi
burde gøre det.
flere iagttagere mener, at Web 4.0 vil indeholde en række
censorer, som samler alle informationer om dét miljø, vi færdes i.
på denne måde vil informationerne om vores adfærd og aktiviteter
danne grundlag for en grundig profil, som det intelligente
web kan bruge til assistere os i vores hverdag. forestillingen om
web 4.0 er således, at vi slipper for at gøre arbejdet med at søge
rundt efter information, ting eller mennesker vi har brug for –
computeren gør arbejdet for os. raymond kurzweil, opfinder og
futurist, forudsiger, at Web 4.0 i 2029 vil kunne det samme, som
den menneskelige hjerne:
“intelligent machines will combine the subtle and supple skills
that humans now excel in (essentially our powers of pattern recognition)
with ways in which machines are already superior,
such as remembering trillions of facts accurately, searching
quickly through vast databases, and downloading skills and
knowledge,” skriver han i forordet til bogen The Intelligent
Universe af James n. gardner.
KILDER OG LINKS
www.oprah.com
www.novaspivack.com
www.kurzweilai.net
www.wikipedia.com
James N. Gardner: The Intelligent Universe. AI, ET, and the Emerging Mind of the Cosmos. New Page Books. 2007