scenario - Instituttet for Fremtidsforskning

det finder sted efter et offentligt debatarrangement om hans
film Human Terrain, der sætter fokus på USa’s systematiske og
strategiske brug af antropologer og andre samfundsforskere i
afghanistan og irak.
human terrain-antropologernes opgaver er beskrevet af det
amerikanske forsvar i den fortrolige human terrain team handbook
fra 2008, som siden er
blevet lækket af Wikileaks.
her fremgår det, at de infor-
mationer, som antropologerne
indsamler, skal bruges strategisk
af forsvarets chefer.
”den lokale befolknings tillid
er kernen i kampen mellem
koalitionsstyrkerne og oprørerne,”
står der i rapporten, som
også skriver, at der er forventninger
om, at den øgede kulturelle
forståelse betyder, at forsvaret
vil få større succes med at
bekæmpe oprørsgrupper.
”empati bliver det nye våben,”
konstaterer James der
derian tørt.
FILmEN Om HumAN TERRAIN SySTEm
i sin film interviewer der derian antropologen michael batia,
som først arbejder på brown Universitetet sammen med der
derian, og som efterfølgende lader sig rekruttere til et human
terrain-team i afghanistan. filmen gengiver batias breve og
rapporter fra det krigshærgede land, hvor han reflekterer over sin
egen og forsvarets rolle i krigen. da han få måneder efter bliver
dræbt af en vejsidebombe, er batia det første human terrain
System -offer i krigen.
“vi diskuterede meget, om vi skulle fortælle historien om
INtERvIEw INtERvIEw
”Blandt antropologer
i USA har debatten mildest
talt været ophedet, og indtil
nu har mere end 650 amerikanske
antropologer underskrevet en
erklæring mod Human Terrain
Systemet. De mener, at den
opgave, antropologerne bliver
stillet i felten, overskrider
de etiske retningslinjer,
som de normalt arbejder
indenfor.”
michaels død i filmen. for spørgsmålet var, om hans død var
vigtigere end alle de soldater, der allerede var døde. vi besluttede
os for at tage ham med, fordi det kunne være med til at sætte gang
i diskussionen om, hvorvidt de informationer, human terrain
System -antropologerne bringer til veje, er vigtige nok til, at de
også skal sætte livet på spil,” fortæller James der derian og
under streger, at han ikke laver
propagandafilm, som landsmanden
michael moore er kendt for.
”Jeg respekterer michael moore
og andre, der laver film, som skal
formidle et bestemt budskab, men
jeg vil gerne udlægge historien, så
publikum selv kan afgøre, hvad de
mener,” siger han.
ANTROpOLOGERNES
mODSTAND
blandt antropologer i USa har
debatten mildest talt været ophedet,
og indtil nu har mere end
650 amerikanske antropologer
underskrevet en erklæring mod
human terrain Systemet. de mener,
at den opgave, antropologerne
bliver stillet i felten, overskrider de etiske retningslinjer, som de
normalt arbejder indenfor. Ligesom lægerne, skriver de amerikanske
antropologer under på, at de gennem deres forskning
ikke vil skade de mennesker, de gør til genstand for deres undersøgelser.
men når oplysningerne bliver brugt i krig, er det mere
end sandsynligt, at det sker, siger de skeptiske antropologer.
“oprørsbevægelser har ikke nogen frontlinje, særligt ikke når
de er en del af terrorgrupper som al Qaeda. for hvor er fronten i
krigen mod terror? er det en bus i London? et det et tog i
madrid? er det World trade Center i new york? masser af
OM FILMEN HUMAN TERRAIN
I 2005 begyndte James Der Derian sammen med instruktørmakkerparret David og Michael Udris optagelserne til det, der skulle blive en prisbelønnet
dokumentarfilm om Human Terrain-systemet. I filmen følger Der Derian soldaterne på træningslejr i Mojave Viper, Californien, hvor det
amerikanske forsvar har bygget en kopi af en irakisk by med irakiske statister. Her trænes de unge soldater i, hvordan man bedst kommunikerer
og agerer i en fremmed kultur. Undervejs i filmen er der interviews med forskere og centrale repræsentanter fra det amerikanske forsvar.
eksperter, selv forskere, har ikke lyst til at gå ind i den debat,
selvom den er helt nødvendig, hvis vi vil forstå moderne krig, og
hvis vi vil forstå begrundelserne for at bruge human terrain
teams i operationerne i afghanistan og irak,” anfører James der
derian.
FORSTå kuLTuREN OG VIND kRIGEN
det øgede fokus på kulturforståelse som et vigtigt våben i krigen
mod terror stiller samtidig store krav til soldaterne, der ofte er helt
unge, når de udsendes første gang. human terrain Systemet er en
del af det amerikanske forsvars strategi for en ny tids krigsførelse,
hvor kulturforståelse står helt centralt. det er ikke længere nok, at
soldaterne er dygtige til at kæmpe og eliminere fjenden, nu skal de
også have kulturel indsigt og udvise store diplomatiske evner.
“for mange soldater er det utroligt frustrerende, at de oplever, at
de er blevet uddannet til en ting, nemlig at slå fjenden ihjel, og nu
står de så i deres uniformer og bliver bedt om at gøre noget andet. i
stedet skal de bygge skoler og agere diplomater i lokale stammekonflikter,
og det er hårdt. det er meget at bede en 19-årig, nyuddannet
soldat om at have det overskud,” siger der derian.
han tror på, at det er nødvendigt, at soldaterne også bliver trænet
i kulturmøder og kulturforståelse, så de er rustet til at agere i den
virkelighed, der møder dem på anden side af jorden. kritikere har
hævdet, at det er en forfejlet satsning. James der derian derimod
tror på, at soldaternes viden om andre kulturer og det øgede fokus
på deres diplomatiske kompetencer har været med til at redde liv.
ironisk nok har det også været med til at forlænge krigen, fordi
USa og nato ikke længere blot kæmper for at slå fjenden ihjel
og erobre nyt land. Som situationen er nu, er der for der derian at
se ingen hurtig vej ud, heller ikke med antropologernes hjælp.
”Jeg er modstander af, at vi trækker os hurtigt ud af afghanistan.
vi har været med til at plyndre det sted. Sovjetunionen har
et stort ansvar for den nuværende situation, men USa støttede
mujahedinerne i 1980’erne, og så trak vi os fuldstændigt ud og lod
taleban overtage magten. det mindste, vi kan gøre nu, er at ska-
S C E NARIO 34 0 5 : 2 0 1 1 S C E NARIO 35 0 5 : 2 0 1 1
be stabilitet, og til det har vi brug for militære styrker,” siger han
og påpeger også en anden årsag til, at krigen i afghanistan trækker
ud. nemlig den, at USa og nato’s styrker på et tidspunkt
ikke kunne få tilladelse til at forlade hovedstaden, hvilket gav
taleban god mulighed for at tilbageerobre store dele af landet.
VI ER BARE mENNESkER
Ligesom human terrain Systemet kan være med til at skabe
større forståelse for kulturen i de områder, hvor det amerikanske
forsvar opererer, så kan initiativet også være med til at skabe et
mere menneskeligt billede af USa. men kritikere af human terrain
Systemet er ikke overbeviste om, at det er muligt at skabe
større forståelse eller empati, hverken blandt lokalbefolkningerne
eller de amerikanske soldater.
”vi stikker os selv blår i øjnene ved at lade human terrain
teams stille de forkerte spørgsmål. det her er en krig, og så spørger
vi dem, hvorfor de hader os. de hader os, fordi vi har besat
deres land, ikke fordi vi giver hånd på den forkerte måde,” siger
den amerikanske professor i antropologi og sociologi hugh gusterson
fra george mason Universitet i USa polemisk.
for der derian er der også fordele ved systemet. for selvom
den kulturelle forståelse måske er et spil for galleriet, så tror han
på, at human terrain Systemet bidrager til, at soldaterne i højere
grad reflekterer over deres egen rolle i krigen.
”human terrain Systemet har bidraget til, at soldater begynder
at se på deres egen kultur og stille spørgsmål som: hvordan påvirker
min kultur den her situation? er det nu, jeg skal være kriger,
eller er det måske mere hensigtsmæssigt at være diplomat?
på den måde forbereder human terrain Systemet måske soldaterne
på den mentale tilpasning, der er brug for i kampen mod de
moderne, grænseløse oprørsbevægelser, slutter der derian.
Suzette Frovin er freelancejournalist. Hun skriver både om det
moderne familielivs udfordringer og om tendenser og aktuelle strømninger
i international politik.
OM HUMAN TERRAIN SYSTEM-PROGRAMMET
De første Human Terrain-teams blev udsendt i 2007 og bestod blandt andet af antropologer, som arbejdede side om side med de udsendte soldater
i Irak og Afghanistan. I 2010 var der 10 Human Terrain Teams i Irak og 17 i Afghanistan. Tre antropologer havde på det tidspunkt mistet livet.
Antropologernes opgave er at observere og interviewe lokalbefolkningen for at skabe lokal afstandtagen til oprørsbevægelserne og sikre støtte
til de amerikanske operationer. Antropologerne melder tilbage til de amerikanske styrkers lokale ledelser med de informationer, der er relevante
for deres operationer. Human Terrain Systemet er blevet stærkt kritiseret af den amerikanske sammenslutning af antropologer, der i 2007 offentliggjorde
en erklæring, der blandt andet kritiserer, at Human Terrain Systemet overtræder antropologernes etiske retningslinjer.