scenario - Instituttet for Fremtidsforskning

Om NATO’S OG uSA’S ENGAGEmENT I LIByEN
SCENARIO: Som progressiv realist tror De ikke på en demokratisk
verdensfred i liberalistisk forstand. Ser De derfor NATO’s og USA’s
engagement i Libyen som endnu et forsøg på at tjene egne interesser
under påskud af at beskytte civilbefolkningen?
mearSheimer: ”for mig at se er der ikke nødvendigvis en
modsætning mellem at fremme ens egne interesser og at forfølge
en humanitær dagsorden. det er med andre ord muligt at forestille
sig en situation, hvor en stat både har gode strategiske grunde
til at gå i krig, og hvor deres handlinger også er moralsk forsvarlige.
alligevel er det meget svært at afgøre, hvad USa og nato
vil i Libyen. tyskland ville ikke være med, mens det er ret åbenlyst,
at præsident Sarkozy håber på, at frankrigs engagement vil
smitte positivt af på hans meningsmålinger forud for det franske
valg. Samtidig er jeg sikker på, at både frankrig og USa er overbeviste
om, at det også i et humanitært perspektiv er den rigtige
beslutning. gaddafi er en gemen bølle, og det ville være rigtig
godt, hvis vi kunne slippe af med ham. problemet er bare, at
Sarkozy og obama tror, de kan bruge militær magt til først at
gøre det af med denne verdens gaddafier for derefter at etablere
velfungerende demokratiske stater. desværre har det vist sig at
være meget vanskeligt at lave social engineering i den slags
stater. det er irak et glimrende eksempel på. nato og USa
var drevet af deres egne egoistiske interesser i irak, og det samme
ser ud til at være tilfældet i Libyen. Selvom de sikkert troede,
INtERvIEw
5 spørgsmål til
pROFESSOR
JOHN mEARSHEImER
Af Suzette Frovin
JohN J. MEArshEIMEr (1947) Er proFEssor I sTATskUNDskAb vED ChICAGo
UNIvErsITET. hAN vAr GENsTAND For EN bETYDElIG oFFENTlIG opMærksoMhED
For sIT MEDForFATTErskAb TIl boGEN: ”ThE IsrAEl lobbY AND U.s.
ForEIGN polICY”, DEr UDkoM I 2007, oG Er NU AkTUEl
MED boGEN ”WhY lEADErs lIE” (2011).
det moralsk var den rigtige beslutning, så er der ingen nemme
løsninger på disse konflikter.”
Om uSA’S kINA-pOLITIk
SCENARIO: De er meget skeptisk over for USA’s Kina-politik, fordi
den opmuntrer Kina til at føre en mere aggressiv og ekspansiv politik
overfor omverdenen. Hvis De får ret i Deres antagelse, hvad forventer
De da konsekvenserne vil blive for USA og den vestlige verden generelt?
mearSheimer: ”Jeg tror, at stater intuitivt forsøger at
dominere deres region i verden for at maksimere deres sikkerhed.
hvis kina fortsætter sin nuværende vækst, vil landet have
økonomisk styrke til at opbygge et stærkt militær og dermed
forsøge at skubbe USa ud af asien. USa vil sammen med lande
som rusland, indien, Sydkorea, Singapore og vietnam danne en
koalition, der kan inddæmme kina på samme måde, som USa og
de allierede gjorde det med Sovjetunionen under den kolde
krig. et meget interessant spørgsmål er: hvad vil europæerne
gøre, hvis kina fortsætter med at ekspandere? Jeg tror, europa vil
holde sig på sidelinjen, fordi kina slet ikke udgør en trussel for
europa. derfor vil europæerne have et meget stærkt incitament
til at lade amerikanerne trække læsset i asien. det er et klogt
valg, også selvom det formentlig betyder, at europa mister sin
strategiske betydning, og at USa ville føle sig mindre forpligtiget
til at være militært til stede i europa, sådan som vi har været siden
2. verdenskrig.”
Om ISRAEL/pALESTINA-kONFLIkTEN
SCENARIO: I Deres bog ”The Israel Lobby and U.S. Foreign Policy”
fra 2007 skriver De, at den jødiske lobby-organisation AIPAC
bærer en del af skylden for, at det ikke er lykkedes for USA at forhandle
en fredsaftale på plads mellem Israel og Palæstina. Hvad er udsigterne
til, at præsident Obama kan gøre en forskel på det område? Eller
mener De også, han er under påvirkning af AIPAC?
mearSheimer: ”israel modtager 3 milliarder dollars i bistand
fra USa om året, og USa yder diplomatisk støtte til israel
i enhver tænkelig sammenhæng. derfor kunne man foranlediges
til at tro, at i en tvist mellem netanyahu og obama, ville USa’s
præsident uden videre vinde. i virkeligheden er det imidlertid
sådan, at netanyahu løber af med sejren hver eneste gang. præsident
obama og premierminister netanyahu har flere gange forsøgt
at finde en løsning på konflikten mllem israel og palæstina,
og hver gang er obama gået fra forhandlingerne som den store
taber. forklaringen finder vi i den jødiske lobby, en sammenslutning
af ubeskriveligt magtfulde enkeltpersoner og interessegrupper
i USa, som har stor indflydelse på den amerikanske mellemøstpolitik.
ingen amerikansk præsident kommer uden om den
jødiske lobby, og derfor kommer vi aldrig til at se en to-statsløsning
mellem israel og palæstina. Løsningen bliver i stedet, at israel
annekterer vestbredden og gazastriben i et Stor-israel, hvor
der vil være flere palæstinensere end jøder. der bliver derfor heller
ikke tale om en demokratisk stat, men derimod om en apartheidstat,
og følgerne vil ganske givet være katastrofale for israel.”
Om FINANSkRISEN
SCENARIO:: Selv ikke verdens mægtigste mand så tilsyneladende finanskrisen
i 2008 komme. Er det Deres opfattelse, at USA i dag er
bedre rustet til et nyt dyk i verdensøkonomien, sådan som nogle eksperter
forudser? Og vurderer De, at de nuværende rådgivere er bedre
end de gamle?
mearSheimer: ”det er virkelig bemærkelsesværdigt, at
stort set ingen af USa’s førende finansielle eksperter var i stand til
at forudse den økonomiske krise. tværtimod var de med til at
fremme den politik, der i sidste ende skabte katastrofen. derfor
INtERvIEw
S C E NARIO 40 0 5 : 2 0 1 1 S C E NARIO 41 0 5 : 2 0 1 1
er det jo også nærmest tragikomisk, at det er de samme mennesker,
der trak os ind i det finansielle kaos, som nu er ansvarlige for
at få os ud af rodet. ingen af disse mennesker har gjort noget for
at reformere systemet. i stedet fortsætter de med at fylde deres
lommer med penge, selvom det ser ud til, at det kun er et spørgsmål
om tid, før vi har en ny alvorlig krise. det er ufatteligt, at
USa kunne opføre sig så tåbeligt taget i betragtning af, hvor stor
vores intellektuelle kapital er. der er slet ingen tvivl om, at vores
økonomiske politik har slået fejl. efter depressionen i 1930 blev
der truffet alle mulige foranstaltninger for at reformere systemet
og undgå en ny krise, men denne gang har vi desværre gjort bemærkelsesværdigt
lidt for at rette op på fejl, der førte til 2008-krisen,
og derfor er det min vurdering, at vi på ingen måde er rustet
til en ny krise.”
Om LØGNE I INTERNATIONAL pOLITIk
SCENARIO: Med Deres bog Why Leaders Lie fra 2011 sætter De
fokus på løgne i international politik. Kan de beskrive, hvilke løgne
der er tale om og give et eksempel på, hvornår vi oplever disse løgne?
mearSheimer: ”Umiddelbart forventede jeg, at international
politik var fuld af løgne, men da jeg begyndte at dykke
ned i stoffet, opdagede jeg til min store overraskelse, at det ikke
er tilfældet. faktisk viste min forskning, at der er meget få løgne
mellem verdens ledere, når de mødes til forhandlinger. alle
informationer på dette niveau bliver dobbelttjekket, og derfor er
incitamenterne til at lyve meget små. i indenrigspolitik er de
politiske ledere til gengæld meget mere tilbøjelige til at lyve over
for befolkningen. det skete forud for både krigen i irak og forud
for vietnam-krigen. hvis præsident bush – eller præsident Johnson
under vietnamkrigen – havde fortalt sandheden, ville det
have været meget svært at få den amerikanske befolkning til at
bakke op om krigen. præsident bush var nødt til at lyve, fordi der
slet ikke var substantielt juridisk grundlag for irakkrigen. hver
gang ledere pynter på sandheden om, hvorfor vi skal gå i krig, er
det som regel grund nok til ikke at gå i krig. det viste sig at holde
stik i både irak og vietnam, og jeg er sikker på, at det også vil vise
sig at være tilfældet i Libyen.” ¢