Allergiske lidelser – Håndbog om udredning og ... - APO Danmark

More documents

Recommendations

Info

8 Ved ikke-IgE-medieret allergi kan antistoffet være af IgG-type, som tilfældet er ved immunkomplekser med dextran og den sjældne „serumsyge“. Ved allergisk bronkopulmonal aspergillose er både IgE- og IgG-antistoffer medvirkende. Allergi kan endelig overvejende være medieret gennem antigen-specifikke lymfocytter, fx ved allergisk kontakteksem (cellemedieret allergi). Personer med IgE-medieret allergi benævnes ofte som „atopikere“ og sygdomsmanifestationerne som „atopiske sygdomme“. Atopi defineres som: Figur 2 Inddeling af overfølsomhed Allergisk overfølsomhed (dvs. påvist eller stærk mistanke om immunologisk mekanisme) Allergener er antigener, som medierer de immunologiske mekanismer, der er årsag til overfølsomhedsreaktioner. Ved IgE-medieret allergi er de fleste allergener proteiner. Ved allergisk kontakteksem er de klassiske allergener lavmolekylære kemiske forbindelser som fx nikkel, krom og parfumestoffer, som virker som haptener og reagerer med T-celler. Allergiske lidelser IgE-medieret Ikke-IgE-medieret Ikke atopisk Atopisk Insektstik Indvoldsorme Lægemidler Andre En personlig eller familiær tendens til at producere IgE-antistoffer efter eksponering for lave allergendoser, sædvanligvis proteinstoffer, og til at udvikle typiske symptomer som fx astma, høfeber og eksem. Overfølsomhed Ikke-allergisk overfølsomhed (immunologisk mekanisme ekskluderet) Cellemedieret (kontakteksem), antistoffer (cøliaki ) Eosinofile sygdomme, fx gastritis, faciitis m.m. IgG, celle-medieret fx allergisk alveolitis Andre
Allergi og sygdom Sygdomme, som skyldes allergi, eller hvor allergi er en risikofaktor, er de seneste 50 år steget betydeligt i forekomst både hos børn og voksne i Dan- Danmark og i hele den vestlige verden. Der fi ndes fl ere forskellige hypoteser, som forsøger at forklare den stigende forekomst. Det er foreslået, at stigningen skyldes vores indeklima i boligen og på ar- arbejdspladsen, hvor der er grobund for større mængder allergener, fx husstøvmider, dyrehår m.v. Indeluften er desuden mere forurenet af to bak. I udeklimaet spiller forureningens følger fra forbrænding, biler m.v. uden tvivl også en rolle. Andre har peget på, at vores kost har ændret sig, og man har overvejet, om bakteriefl oraen i kroppen er forandret. Der er ligeledes peget på, at infektionssygdommene i befolkningen har forandret sig betydeligt. I dag ser vi overvejende virusinfektioner, medens sygdomme som tuberkulose og parasitinfektioner er blevet sjældne i den vestlige verden. Der er tilsyneladende mindre forekomst af allergisygdomme i lande med fattigdom, underernæring og dårlig hygiejne, og en af forklaringerne herpå kunne være, at immunapparatet stimuleres naturligt af disse infektioner og derfor ikke fører til allergiske reaktioner (hygiejnehypotese). Trods store anstrengelser internationalt og nationalt har ingen af disse hypoteser givet en entydig forklaring på den øgede forekomst af allergi i den vestlige verden. Ved allergi er der tale om et kompliceret samspil mellem genetiske faktorer og mange forskellige faktorer i kosten og i miljøet. Der synes at være tale om en synergistisk eff ekt af forskellige faktorer, og både mængden, varigheden og tidspunktet for ekspositionen er formentlig afgørende for udfaldet. Der kan også være forskellige faktorer, der har betydning i forskellige populationer og ved forskellige sygdomsmanifestationer. Allergiernes naturhistorie ændrer sig i disse år. Hvor vi tidligere mere fokuserede på de klassiske inhalationsallergier som fx pollen, dyrehår/-skæl og husstøvmider, ser vi nu også nye allergier over for fx lægemidler, allergener i arbejdsmiljøet eller i nye kemiske stoff er. Tidligere tiders formodede underdiagnosticering kan måske også spille en rolle for den øgede forekomst af allergi. Allergi er så udbredt, at der stadig er mange reaktioner hos både voksne og børn, der ikke erkendes. Patienterne vænner sig til reaktionerne og anser dem for normale. Det er vigtigt at konstatere allergi og dokumentere, hvilke Allergi og sygdom 9
Page 1: Allergiske lidelser Håndbog om udr
Page 4 and 5: Allergiske Lidelser Håndbog om udr
Page 6 and 7: 4 Allergiske lidelser
Page 8 and 9: Allergi i Danmark 6 Allergiske lide
Page 12 and 13: 10 stoffer/faktorer der er ansvarli
Page 14 and 15: 12 Allergiske lidelser Sundhedsstyr
Page 16 and 17: 14 Allergiske lidelser Udførelse a
Page 18 and 19: 16 Krydsallergi Allergiske lidelser
Page 20 and 21: 18 Allergiske lidelser Intermittere
Page 22 and 23: 20 året) ved husstøvmideallergi o
Page 24 and 25: 22 • Astma er en kronisk infl amm
Page 26 and 27: 24 Allergiske lidelser Skematisk ov
Page 28 and 29: Foto: Michael Harder 26 Allergiske
Page 30 and 31: 28 • Hvis kontrollen ikke er tilf
Page 32 and 33: 30 Allergiske lidelser Farmakologis
Page 34 and 35: 32 Allergiske lidelser Astma hos b
Page 36 and 37: 34 Allergiske lidelser • Stigning
Page 38 and 39: 36 Allergiske lidelser Inhalationsm
Page 40 and 41: Foto: Michael Harder 38 Allergiske
Page 42 and 43: 40 Erhvervsbetingede allergiske luf
Page 44 and 45: 42 Anamnese Ved anamnesen fås oply
Page 46 and 47: 44 Patientuddannelse Patientuddanne
Page 48 and 49: 46 I den enkleste form • Hvornår
Page 50 and 51: 48 Urticaria/nældefeber og angioø
Page 52 and 53: 50 Komplementaktivering: Generalise
Page 54 and 55: 52 • Steroid systemisk i svære t
Page 56 and 57: 54 Allergiske lidelser Hvor hyppigt
Page 58 and 59: 56 Behandling Hvad bør man opnå?
Page 60 and 61:
58 Allergiske lidelser 3) Ved svær
Page 62 and 63:
60 Allergiske lidelser • Kontakte
Page 64 and 65:
62 • Kontakteksem andre steder be
Page 66 and 67:
64 Fødevareoverfølsomhed - klassi
Page 68 and 69:
66 Udredning Anamnese • Symptomer
Page 70 and 71:
68 Behandling Hvad bør man opnå?
Page 72 and 73:
70 Insektallergi Hvad er insektalle
Page 74 and 75:
72 Indikation Reaktion Patientuddan
Page 76 and 77:
74 Allergiske lidelser Kontraindika
Page 78 and 79:
Foto: Michael Harder Allergiambulat
Page 80 and 81:
78 Lægemiddeloverfølsomhed og læ
Page 82 and 83:
80 Undersøgelser • IgE mod visse
Page 84 and 85:
82 Socialmedicinske aspekter Det er
Page 86 and 87:
84 Formålet med bestemmelsen er at
Page 88 and 89:
86 Attester Der henvises til Lægef
Page 90 and 91:
88 Allergiske lidelser Allergi i Da
Page 92 and 93:
90 Allergiske lidelser Halken S, H
Page 94:
92 Allergiske lidelser Klaringsrapp
show all

Allergiske lidelser – Håndbog om udredning og ... - APO Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?