Førtidspension til personer med en psykisk lidelse - Ankestyrelsen

FØRTIDSPENSION TIL PERSONER MED EN PSYKISK LIDELSE
Principafgørelser om fastsættelse af kontrol
P-35-04 Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var grundlag for beslutningen om, at en
sag skulle genoptages til ny vurdering.
Begrundelsen var, at ansøger ikke havde fået påvist en alvorlig lidelse med et
uforudsigeligt forløb.
Ankestyrelsen henviste ” til det anførte i bemærkningerne til § 16 og § 20 i lov om social
pension, hvorefter der i ganske særlige tilfælde kan tilkendes førtidspension, selv om det
ikke helt kan udelukkes, at der på længere sigt kan opnås en vis forbedring af
arbejdsevnen ved yderligere forsøg på behandling. Der skal dog være tale om personer
med en alvorlig lidelse, som betyder, at de på afgørelsestidspunktet vurderes at være
ude af stand til at kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde som
udgangspunkt inden for en længere periode på omkring 5 år. Sådanne sager skal tages
op til ny vurdering på det tidspunkt, hvor det forventes, at der kan gennemføres
yderligere behandlingsmæssige foranstaltninger.
Der var – bortset fra disse tilfælde – ikke hjemmel til at tilkende pension uden en varig
nedsættelse af arbejdsevnen, jf. § 16, stk. 2 i den sociale pensionslov, hvorefter
tilkendelse af pension forudsætter, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat.”
P-19-04 Ankestyrelsen fandt, at kommunen burde have behandlet sagen om
førtidspension med hensyntagen til undtagelsen fra varighedskriteriet.
Sagen omhandlede en 21-årig mand, der fik en alvorlig kræftlidelse med et usikkert
forløb. Forskellige former for behandling blev forsøgt. Et halvt år efter at sygdommen
startede, søgte han om førtidspension, men fik afslag under henvisning til, at han var
under behandling, hvorfor det ikke var muligt at fastslå, om tilstanden var varig.
Efter omstændighederne tilkendte Ankestyrelsen førtidspension fra den 1. i måneden
efter, at kommunen havde truffet afgørelse.
P-10-08 Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der ikke var grundlag for at
sætte revision på førtidspensionen til en kvinde, da der ikke var tale om en alvorlig
lidelse med et uforudsigeligt forløb, som kunne bedres inden for en kortere årrække.
Beskæftigelsesudvalget vurderede, at der ikke var tale om en alvorlig lidelse med et
uforudsigeligt forløb, som kunne bedres inden for en kortere årrække. På baggrund af de
undersøgelser, der var foretaget af læger og psykologer i sagen, vurderede udvalget, at
der hovedsageligt var tale om en personlighedsforstyrrelse. Denne lidelse var varig og
uden yderligere behandlingsmuligheder.
Beskæftigelsesudvalget henviste til det anførte i bemærkningerne til § 16 og § 20 i lov
om social pension, hvorefter der i ganske særlige tilfælde kunne tilkendes førtidspension,
58