Korpsrådsmøde 2004

More documents

Recommendations

Info

Vi skal være i medierne – men på vores egen måde – vi skal ikke sælge ud af vores sjæl for at komme i medierne. Vi skal gøre det trendy at vise vores tilhørsforhold til DDS – ligesom man viser at man f.eks. støtter en fodbold-klub. Forældre-tøj med sjove/provokerende slogans, smarte trøjer til far og mor. Fortælle omverdenen at ”vi laver gode, engagerede borgere, der får gode liv” – snarere end vi skal fortælle om vores seje aktiviteter, dvs. gøre mere ud af at formidle værdier. Storspejdere/seniorer savner rollemodeller – der tør stå frem og sige at de er spejdere og hvad det har betydet for dem privat og erhvervsmæssigt – artikelserie i spejderbladene men også i alm. aviser. Synliggøre os og vores værdier, ved at benytte os af vores lokale netværk – dvs. trække på de specielle mennesker med specielle evner/interesser vi kender, og gøre nget ud af at fortælle dem hvad formålet er med deres indsats. Hvorfor er det at rigtige spejdere bruger rigtig meget tid på spejdere – kunne vi opfinde legale halvtids spejdere? 2.12 Aktivitetsmærker - fordele og ulemper Der er mange, der mener at aktivitetsmærker er en uundværlig del af det at være spejder. Nogle mener, at det er et ønske vi selv skaber hos spejderne, andre at mærkerne er et symbol på spejdernes resultater. Hvad er det vi kan opnå med mærkerne, og kan vi opnå det på anden måde? Referent Marianne Lang Mignon Deltagerprofil: ca. 35-40 deltagere, overvejende unge - heraf flertallet unge ledere. Hovedpunkter fra debatten: • let gennemskuelige, graduerbare og gennemgående mærker i alle aldersgrupper • ”obligatoriske” mærker, f.eks. sikkerhed. Klare regler til krav - hvad kræver mærket. Krav skal være af en grad, som alle spejdere kan tage del i. • Både forløbs-, færdigheds- og sikkerhedsmærker - altså flere typer mærker. Debatten Generelt kan siges, at debatten var særdeles livlig og levende. Debatpunktet var klart et emne, som deltagerne brændte for og havde klare holdninger til. Børns forhold til mærker Børn går op i at have mange mærker. Specielt mindre børn, da de større spejdere kan mere selv - herunder også selv sammensætte egne forløb uden tilhørende mærker. Ældre vælger dog også færdige forløb + mærker, især i unge patruljer. Nogle af de lidt ældre synes faktisk, at det kan være lidt kikset eller fantasiløst at følge arbejdsstof efter bogen og tage det tilhørende mærke. Større spejdere fordrer reelt færdigheds-indhold i duelighedstegn (ex. det ”udvidede” knivbevis). Også juniorspejdere er glade for mærker. Mikrospejderne efterspørger mærker. Også mikrobespejdere. En del var af den holdning, at de allermindste spejdere ikke skulle have mærker, da der skulle være noget at stræbe efter. Lederes forhold til mærker
Brugen af færdige aktiviteter og tilh. mærker letter ledernes (spec. nye ledere) arbejde. Andre mener, at især forløb kan kræve meget forberedelse og tid, før man kommer i gang. Sikkerhedsmærkerne er praktiske for ledere - og ”vikarer”- hvem må f.eks. hugge brænde. Gennemskuelighed Korpsets mærker er svære at forstå (aflæse, hvad mærket dækker over). Kravene bag et mærke står ofte hen i de uvisse for mindre spejdere. Det er vigtigt med klare symboler. Graduering/gennemgående mærker Bred opbakning til ”voksende” mærker, som bruges i alle aldre (1., 2., 3. klasses eller ”det røde knobmærke – basis”, ”det grønne knobmærke – udvidet”, ”det blå knobmærke – expert”). Mærker tages efter parathed - ikke gren/alder (andre påpegede, at dette kunne skabe tabere). Udformning Stofmærker med plads til grader/graduering (stjerner 1-2-3), genkendelige mærker/symboler, tynde stofmærker, som er lette at sy på uniform. Forskellige typer af mærker Der var opbakning til at vi fremover skal have flere typer af mærker. A) Sikkerhedsmærker Generelt ønske om krav om sikkerhedsmærker. Øgede krav til sikkerhedsmærker voksende med alderen (kniv 1-2-3, økse 1-2-3 osv.) B) Obligatoriske mærker/færdighedsmærker Flere færdighedsmærker. Også til mindre børn med enkle aktiviteter, som udløser et mærke efter kort tid, så børnene kan se sammenhæng mellem mærke og aktivitet. Færdighedsmærker til større børn skal ikke være for lette, det må godt kræve arbejde at erhverve mærket. Obligatoriske/basis mærker omkring kerneaktiviteter (lejrliv, natur etc.) Obligatorisk basis - resten valgfri efter interesser. C) Forløbsmærker Forløbsmærker understøtter patruljesystem, da de fordrer samarbejde i patruljen. Kan være overfladiske og mangle fordybelse i et konkret emne. Kan evt. kombineres med færdighedsmærker undervejs i forløbet. OK med individuel fordybelse undervejs i et fælles forløb. Børn i junioralderen har svært ved at overskue forløb - kan ikke huske startaktiviteter, når målet er nået. Også mulighed for ”cocassemærker”. D) Extremmærker Flere ”hardcore” duelighedstegn til større spejdere. Flere benyttede sig af alternativt og gammelt arbejdsstof - ligesom der var udpræget brug af ”piratmærker”. Extremmærker kan give nederlag til svage børn. Værdier Enkelte udtrykte ønske om mærker gående på bløde værdier, ex. ”kammeratskabsmærke”. Dette var der dog ikke bred opbakning til. Det blev fremført, at værdierne er en naturlig del af vores arbejde og det at være spejder, og ikke noget man skulle præmieres for. Værdierne er det vigtigste og
Page 1 and 2: 3. Referater fra Korpsrådsmødets
Page 3 and 4: • Mikrobe-spejd og familie-spejd
Page 5 and 6: Ligeledes var der et ønske om, at
Page 7 and 8: Generelt var der ønske om specifik
Page 9 and 10: ” Netværk består ofte af ildsj
Page 11 and 12: Hvad angik korpsets andre tilbud ti
Page 13 and 14: nogen der ville få lidt styr på t
Page 15 and 16: I løbet af debatten var der forhol
Page 17 and 18: Udfordringer Feedback Erkende sine
Page 19 and 20: 2.9 Arbejdsstoffets funktion i grup
Page 21: Hvorfor kan rollespil” få børn
Page 25 and 26: 2.13 Hvordan fremtidssikrer vi arbe
Page 27 and 28: Patruljelivet Det er vigtigt at vi

Korpsrådsmøde 2004

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?