Track giver dig svaret! - Det Danske Spejderkorps

Hvad skal jeg på
Spejdernes Lejr?
Track giver dig svaret!
Guide til Det Danske
Spejderkorps
Kæmpe grejguide
find de rigtige støvler
2 0 1 2
GREJ
NR. 2 2012

2 DET DANSKE SPEJDERKORPS
4
6
13
22
16
15
20
12
23
11
INDHOLD
Spejder eller kejtet? ............................................3
Kom småskaderne i forkøbet ...........................4
Grejguide – tips til valg af vandrestøvler........6
Den første gang på løb ................................... 11
Livet efter troppen ........................................... 12
Hvem er du? ....................................................... 13
Lær førstehjælp ................................................ 15
Kend dit spejderkorps ..................................... 16
Spejdernes Lejr 2012 ......................................20
Mød redaktionen .............................................. 22
Det er OK at græde .......................................... 23
Sådan ved du din kæreste er spejder .......... 24
Udgivet: 28. marts 2012
Deadline: På dds.dk/medier kan du se deadlines og læse mere om
korpsets medier.
TRACK er et ungdomsmagasin for spejdere.
TRACK udgives af Det Danske Spejderkorps.
Kontakt: TRACK, Arsenalvej 10, 1436 København K. Tlf: 32 64 00 50
E-mail: redaktionen@spejder.dk - Spejder.dk
Forsidefoto: Forsidefoto . Spejdernes Lejr står for døren. 35.000 spejdere
mødes i Holstebro – det bliver fedt! Her er lejr-stemningen fanget på sidste
Blå Sommer. Fotograf: Søren Friberg / Fotogruppen
B&U-redaktionen: Johanne Valbjørn Gydesen – forkvinde - Mark Warren
- formand - My Gaarde Andreassen - Helene Kristine Holst - Julie Hvidt -
Kasper Møller - Nicoline T. K. Jensen - Jakob Kastrup Andersen - Regitse
Fuhlendorf - Sofie Mannering - Lasse Bækhus - Troels Lund - Lauge -
Eilsøe-Madsen - Louise Hvenegaard
Ansvarshavende redaktør: Peter Tranevig pt@dds.dk
Assisterende redaktør og korrektur: Peter K. Maul pkm@dds.dk
Artiklerne i TRACK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets
synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte
indlæg.
Annoncer: nyheder@dds.dk
Layout: Folkmann Design A/S
Tryk: Als Offset, ISO 14001 miljøcertificeret
Oplag: 12.900 eksemplarer

TRACK giver dig et udsnit af, hvad der er HOT
og hvad der er NOT, når man er på løb.
SPEJDET
Goretex-støvler
Er vandtætte!
Spejdertørklæde
- en all time klassiker!
Gaiters
Din bedste ven i vådt
græs og sne…
Reflekser
Kan redde liv OG få dig
ind til en technofest.
Pandelygter
- Mega-spejdet!
Gaffertape
Bør du altid have med
dig!
KEJTET?
Gummistøvler
Er bare ikke gode at
gå i…
Bomuldstøj
Varmer ikke, når det
bliver vådt.
Paraply
Regntøj er bare bedre!
Det gamle korpslogo
- So last year!
Flagermuslygter
Er upraktiske at have
siddende i panden.
Trolley-kuffert
Ruller mindre godt på
skovbund.
BREJNING
EFTERSKOLE
spejderværdier gourmetlinje
projektlederuddannelse
efterskoleliv 41 uger innovationslinje
kajakker værelseskammerater
nature craft-linje lær at navigere i kaos din vej
skab dit eget eventyr
her & nu 9. & 10. klasse
ung med ansvar
klatring wellnesslinje
friluftsliv
outdoorlinje
store projekter
udlandstur
rekordweekend
lær os at kende på
www.brejning.dk
Her og nu · Brejning efterskole

4 DET DANSKE SPEJDERKORPS
De mange kilometer på
adventureløbene tager hårdt på
fysikken. Heldigvis guider Track dig til
en skadesfri sæson.
Ud over sundhedsgadgets som
tigerbalsam, talkum og knæbind er
den bedste forebyggende forberedelse
til de hårde løb at træne kroppen op
forinden.
TEKST Mark Warren
FOTO Vilhelm Rothe
Det er en god ide at rense dine hænder
med håndsprit inden madposten.
Foråret er kommet, og sommeren er på
vej. Det betyder, at det er sæson for
en masse spejderløb. Men sammen
med spejderløb kommer ofte en masse
småskader. Track viser dig, hvordan du
forbereder dig, og hvad du gør, når de
ubehagelige småskader alligevel
dukker op.

Fødder og tæer
Der findes ikke noget værre, end når ens fødder og
tæer kommer til skade på spejderløb.
Et godt, gammelt spejderråd er: Klip dine tånegle,
inden du tager af sted. Dine lange negle kan nemlig
”skære” i kødet omkring neglene, hvis du ikke passer
på, og det gør rigtig ondt.
Hvis du har tendens til at få våde fødder i dine støvler
eller tit falder i en vandpyt på løb, så husk en flaske
babypulver eller talkum. Når dine fødder så er helt
opløst, trækker du babypulveret frem fra rygsækken og
gnider dine fødder ind i det. Så bliver dine fødder dejlig
tørre igen. Husk rene og tørre sokker.
Knæ
Hvis du tit får ondt i dine knæ, skal du måske overveje
at anskaffe dig et knæbind eller to. Knæbind hjælper
med at holde knæet på plads og giver stabilitet – især
når du er træt og udkørt sidst på natten.
Maven
De fleste har prøvet at have ondt i maven på
spejderløb, eller endnu værre: at have tynd mave. Men
hvis du hjemmefra spiser en masse bananer og noget
yoghurt et par dage før spejderløbet, så skulle du
gerne have ro i maven. Det er ikke en garanteret kur
mod tynd mave, men det skulle hjælpe en smule.
Hvis uheldet er ude, så husk at have købt noget
Imodium hjemmefra. Det er en lille yoghurt-pille, som
virker ved at skabe ro i systemet og gerne skulle
hjælpe på problemer i mavsen.
I SpejderSport er det muligt at købe håndsprit (også
kaldet alco-gel). Det er en slags gelé, som du hælder
i hånden, og som fjerner de fleste bakterier. Brug den
regelmæssigt, og især når I er på madposten.
Balderne
Når man deltager på spejderløb sker det tit, at man
får ondt bagi, typisk hvis man er dreng. Især imellem
balderne, som har en tilbøjelighed til at ”køre” op og
ned af hinanden og på den måde blive rød og rigtig
smertefuld. Løsningen er at medbringe en dåse
vaseline og smøre lidt ud imellem balderne. På den
måde får dine balder ro. Det lyder måske lidt klamt,
men Track har testet – og det virker!
Hofter
Mange, især piger, får slidsår på hofterne, når de går
med deres rygsæk i længere tid. For at hjælpe med
at undgå det, kan du sætte tensoplast på. Tensoplast
er en rulle stort plaster, der sidder rigtig godt fast på
huden. Smæk tensoplast på din hofte, og du er et
skridt videre til et endnu federe spejderløb.
NR. 2 2012
Alle de tricks, du kan læse om i denne artikel, er
selvfølgelig gode, vigtige og hjælper til at undgå, at
et hårdt spejderløb bliver alt for smertefuldt. Men
husk, at få ville kunne klare et spejderløb fuldstændig
uden småskader. Det kræver meget forberedelse og
træning. Det er derfor en rigtig god idé at træne især
din ryg, skuldre, knæ… ja faktisk hele kroppen, inden
du drager af sted på endnu en fed spejderoplevelse.
Som et gammelt spejderråd siger: Vær beredt!
Ømme muskler
På alle løb får man ømme muskler. Det bedste er
selvfølgelig at give dine muskler en pause, få strakt
ud og givet dem en omgang massage. Men det har du
typisk ikke tid til på et hårdt spejderløb. Et godt trick
er at medbringe noget tigerbalsam, som er en slags
”muskel-afslapnings-creme.” Balsammen smører du
på huden, hvor du har ondt, og efter noget tid er dine
muskler knap så ømme.
5

6 DET DANSKE SPEJDERKORPS
TEKST Julie Hvidt, B&U-redaktionen
FOTO Rasmus Gråsbøll Vilhelmsen og istockphoto.com
Hvis der er noget, som
kan spolere en ellers
perfekt vandretur – så
er det vabler og våde
tæer. Heldigvis er dette
muligt at undgå ved at
vælge det rette fodtøj.
Der findes ingen fodbeklædning, som passer
perfekt til alle de situationer, du kan komme ud for på
en længere tur, og især i forbindelse med vandreture.
Da du nok ikke har lyst til at slæbe på tre forskellige
par sko, må dit valg af fodbeklædning derfor være
baseret på et kompromis imellem flere forskellige
prioriteter.
Komfort, størrelse og støtte
Førsteprioriteten er, at dit fodtøj kan holde foden tør
og varm. Dét, at foden er tør, er ikke kun et spørgsmål
komfort og varme - tørre fødder og sokker nedsætter
nemlig også risikoen for at få vabler. Derudover er det
selvfølgelig alfa og omega, at fodtøjet passer så godt,
at du selv ikke med våde og svedige fødder går hen
og får vabler. Har du først fået et par store vabler, kan
vandreturen hurtigt blive en blandet fornøjelse. Den
sidste prioritet er støtte. På vandring og bjergbestigning
udsættes dine fødder for mange skæve stillinger, så for
at undgå overbelastningsskader er det vigtigt, at fodtøjet
giver din fod den korrekte støtte.
Det lette fodtøj - trailrunners
Lettere fodtøj er fortræffeligt at vandre i, så længe
der er tale om let oppakning, gode stier og lunt
sommervejr. Hvis vejret heller ikke er for vådt, kan man
argumentere for, at et par klassiske løbesko i en sådan
situation vil være et bedre valg end vandrestøvler.
En af årsagerne er, at løbesko har en såkaldt EVA
mellemsål, der giver en langt bedre stødabsorption.
Og så vejer et par løbesko typisk kun en fjerdedel af
et par kraftige vandrestøvler. Idet dine fødder skal
flyttes ufatteligt mange gange på en vandretur, betyder
støvlens vægt meget for, hvor krævende turen bliver.
Nogen hævder, at ét kilos vægtforøgelse på fodtøjet
svarer til at bære fem kilo ekstra på ryggen.
Ulempen ved disse løbesko er, at de let bliver våde,
samt at der stort set ingen svang- og ankelstøtte er
i dem. Sidstnævnte problem kan du afhjælpe ved
at benytte vandrestave, men løbesko er altså ikke
førstevalget til mere krævende fjeldvandringer.

Dog findes der en linje af sko til såkaldt trailrunning,
altså løb i forskellige typer af teknisk krævende terræn,
som bl.a producenten ”Salomon” har solgt utallige
modeller af.
Den store efterspørgsel på trailrunners skyldes, at
denne type sko - udover løb i terræn – er særdeles
anvendelig til vandring i mere kuperet terræn med
moderat oppakning på grund af de specialdesignede
aflastende egenskaber og en god retningsstabilitet,
som man ikke finder i traditionelle løbesko. Og det,
oveni den umiddelbare komfort og stødabsorption,
man ellers kun finder i løbesko, har gjort, at flere og
flere begynder at vælge trailrunners. Trailrunners
produceres både med og uden den vandtætte ”Gore-
Tex” membran.
Vandrestøvlerne - de gode travere
Hvis vandreturen byder på et mere ujævnt underlag
og kræver tungere oppakning, er de klassiske
læderstøvler dog stadig et bedre valg end de
førnævnte lette sko. Vandrestøvler fås både i let- og
sværvægtsmodeller samt i kort- og langskaftede
versioner.
NR. 2 2012
Letvægtsvandrestøvler er stort set altid kortskaftede.
Denne type støvle har oftest en opbygning bestående
primært af kraftig nylon (kaldet condura), hvilket giver
en meget let og slidstærk støvle med gode åndbare
og særdeles hurtigttørrende egenskaber. Derudover
giver den specielle skæring af overdelen mellem
nylonpanelerne og ruskindsstykkerne en rigtig god
fleksibilitet.
Selvom nylonmaterialet kan imprægneres med f.eks.
silikone, kræver det en vandtæt membran af f.eks.
Gore-Tex eller Sympatex for at sikre nogenlunde
tørre tæer. Derfor fås disse kunststofstøvler både
med og uden membran. Det kan siges, at hver gang
noget forsøges at holdes vandtæt, vil åndbarheden
mindskes. Når du vælger en støvle med Gore-Tex eller
anden membran, vil du altså få en mere vandtæt, men
7

8 DET DANSKE SPEJDERKORPS
mindre åndbar støvle. Det kan især være en ulempe
på varme sommerdage, da dine fødder hurtigere vil
blive svedige. Omvendt kan et par vandtætte, lette
og ikke så stive støvler som disse være et hit til de
mudrede og våde forhold i forår- og efterårssæsonen.
Klassikerne – de kraftige læderstøvler
Selvom lette nylonmodeller egner sig aldeles perfekt til
vandreture med let/halvtung oppakning på gode stier,
er de kraftige lædermodeller at foretrække, så snart
der bliver tale om tung oppakning og mere vanskeligt
terræn. Støvler med relativt stive såler, solide hæl/
tåkapper og god ankelstøtte giver dine fødder den
bedste beskyttelse imod ømme trædepuder og
forvridninger. Jo tungere oppakning, desto vigtigere
bliver en stiv sål, som kan aflaste din fodsål. Uanset
hvor meget du foretrækker stive såler, er det dog
vigtigt, at de stadig har en vis stødabsorberende
effekt. Overdrives stivheden, vil det i sidste ende gå ud
over dine knæ.
Den kraftige såls opbygning giver dig et rigtig
godt greb ved både op- og nedstigninger og ved
pludselige opbremsninger. Ydermere vil læderstøvler,
sammenlignet med nylonstøvler, have en længere
levetid. Det skyldes, at nylonstøvlernes overdel ofte
er fremstillet i forskellige materialer, hvilket øger
antallet af syninger og derved reducerer støvlens
slidstyrke i forhold til læderstøvler, der ofte udføres
i ét stykke læder. De mest almindelige lædertyper
er kernelæder, nubuck og ruskind, hvoraf de to
første er at foretrække, da disse er mere slidstærke
og vandtætte. Det siges, at læder generelt ånder
omkring 20% bedre end nylonstøvler med vandtæt
membran, idet lædermaterialer har en anderledes god
varmeregulerende egenskab, som nemmere skaber
det rette klima for dine fødder.
Passer støvlerne?
Hvorvidt størrelsen er rigtig, afhænger af flere faktorer.
Et for løst fit vil let kunne fremprovokere vabler,
men omvendt er det også værd at huske på, at dine
fødder ved længere vandreture kan hæve en lille
smule. Afhængig af, hvorvidt man sværger til et eller
to par sokker, gælder det om at prøve støvlerne med
nogenlunde samme type sokker, som man vil bruge i
praksis. Når hælen presses helt tilbage i støvlen, skal
At finde det helt rette fodtøj kan være
en af de store gåder i spejderlivet.
Heldigvis guider Track dig uden om
de værste faldgruber og hjælper dine
fødder af sted mod skotøjs-heaven.
der være plads nok til, at du kan vrikke med tæerne.
Hvis der ikke er plads nok, hæmmes blodcirkulationen,
hvilket i sidste ende vil resultere i kolde tæer. En
for lille støvle kan desuden give temmelig ømme
tåspidser, blå negle og vabler efter en lang tur ned ad
bakke. En god tommelfingerregel er, at du, når foden
presses helt frem i støvlen, let skal kunne stikke en
finger ned imellem hælen og bagstøvlens inderkant.
Vedligeholdelse af vandrestøvler
Fuldlæderstøvler bør imprægneres ofte for at optimere
vandtætheden og bibeholde læderets naturlige
fugtighed. Bivoksprodukter som f.eks. ”Sno-Seal”
eller” Granger's G-Wax” imprægnerer læderet uden
at gøre det blødt, hvorved stivhed og ankelstøtte
bevares. Ganske almindeligt ”læderfedt” fungerer
også fint, men bevirker, at læderet kan blive for
blødt. Undgå at imprægnere med silikone, da det kan
ødelægge læderet og dermed gøre det mere utæt.
Voksen trænger lettest ind, når både læder og voks er
opvarmet. Derfor kan du evt. stille støvlerne i en ovn
ved 50 grader i ca. 10 minutter eller varme dem op
vha. en hårdtørrer. Når bivoksen smøres ud, smelter
det på læderets varme overflade og trænger effektivt
ind i læderet. Letvægtsstøvler med overdel i nylon
og ruskind imprægneres med silikonespray eller fx
Nikwax ”Fabric and leather”.
4 gode råd til valg af vandrestøvler:
■ Støvlen skal passe godt på foden fra starten
– ikke gås til på halve eller hele år.
■ Det håndværksmæssige skal være i orden.
Se på materialer, syninger, limninger og mærk
på det, du ikke kan se.
■ Hæl- og tåkapper skal være solide (hårde) og
ankelstøtten tilpasset den forventede brug.
■ Sålen skal være stiv nok til at aflaste foden.
En blød sål føles behagelig i butikken, men
belaster foden i kuperet terræn.

Luft til tæerne
Forskellige former for sports- og vandresandaler har
stort set de samme fordele som andre typer af let
fodtøj. God ventilation og evnen til at tørre hurtigt
betyder, at de egner sig perfekt til varme og her også
vandsport. Flere modeller har tykke profilerede såler
samt solide, polstrede remme og er derfor velegnede
til trekking med let oppakning på gode stier.
Sandaler er desværre knap så gode til vandring på
dårlige stier eller off-track med tung oppakning, fordi
ankelstøtten er ringe. Hertil kommer, at torne samt
stød fra grene, klipper og lignende let kan gå hen og
blive et stort irritationsmoment. De fleste sandaler
har velcrolukke af stropperne, hvilket fungerer under
brug ved vadning i søer og elve med gruset eller
stenet bund. Benytter du derimod sandalerne til at
vade på blød bund, opstår der problemer. Mudder og
planterester vil nemlig sætte sig i velcroen, så den ikke
længere virker optimalt. Af samme årsag er sandaler
med stikspænder mest velegnet til dette formål.
Lædersandaler er i øvrigt den bedste forsikring imod
sure tæer, hvilket ikke kan siges om kunststofsandaler,
der har en tendens til at blive temmelig ildelugtende.
Det kan du dog råde bod på ved at anskaffe modeller,
som har Ag-ion fibre indvævet i polstringen. Ag-ion
er et relativt nyt koncept, hvor sølvioner i materialet
dræber bakterier – og dermed også en god del af den
fæle lugt.
Priser
Fodtøj er en af de beklædningsgenstande, hvor det
sjældent kan betale sig at spare alt for meget. Priserne
for forskellige kategorier af fodtøj af god kvalitet ligger
ofte på følgende:
■ Løbesko/trekkingsko/trailrunners: 500-1600 kr.
■ Vandresandaler: 400-700 kr.
■ Lette corduravandrestøvler: 800-1400 kr.
■ Kraftige læderstøvler: 1200 -1700 kr.
Korinth Efterskolen
– Spejderskolen
Her kan du udvikle dig
– ud over alle grænser!
9. og 10. klasse med folkeskolens prøver.
Liniefag:
• Adventure – friluftsliv
• Gourmet - kok
• International - explorer
• Psykologi - personlig udvikling
Valgfag: Dykning - Jagttegn - Førstehjælp -
Navigation - o.a.
Fællesfag: Ledelse – samarbejde
Prøv os!
Besøgs-weekend d. 21. og 22. april
eller
Camp-Korinth fra d. 2. - 6. juli
Læs mere på
www.spejderskolen.dk
Find os på www.spejderskolen.dk
og på Facebook

SPEJDERNES
DAG
29/4
kl.11-15
20%
spejder rabat
I alle butikkerne
og hele døgnet på
spejdersport.dk
Herning · Hillerød · Kolding · København · Lyngby · Næstved · Odense · Roskilde · Rødovre · Tåstrup · Vejle · Østerport · Aalborg · Aarhus

TEKST Louise Hvenegaard, B&U-redaktionen
FOTO Vilhelm Rothe og Jesper Toft
Den første gang
På en af posterne
på Coco Crazy
Monkey Race skulle
deltagerne undersøge
et gerningssted for
hemmelige spor.
Patruljen fra Aabenraa
scanner en gammel bog
for spor.
En af posterne sørgede
for havre til din grød!
NR. 2 2012
Det var en kold weekend i januar, da
seks drenge fra Aabenraa gruppe drog
af sted på løb for første gang. Med
i patruljen var Thomas, Anders og
Magnus, der alle er mellem 12 og 14 år.
Fedt at blive presset fysisk
Snakken går, da tre af de seks drenge skal fortælle
mig om deres første gang på løb. De deltog på Coco
Crazy Monkey Race. Drengene sidder alle med julelys
i øjnene, da de skal fortælle om deres adventurefyldte
weekend i januar.
Alle er enige om, at patruljen fungererede rigtig godt,
på trods af at de alle mere eller mindre er nybegyndere
inden for løbskategorien.
Magnus er stor fan af spejderløbene og fortæller
begejstret, hvordan de binder ham til spejderarbejdet
og spejderoplevelsen generelt. ”Og så er det bare
fedt at blive presset fysisk”, fortæller han. Anders
er også meget glad for at være på løb, selvom hans
spejderhjerte primært er tabt til de store spejderlejre:
”Jeg synes, det er fedt at være på løb, men er nok
en af de spejdere, der bedre kan lide at være på lejr.
Her har man mulighed for at være sammen med sine
venner på en anden måde. Lejr er mindre stressende
og mere hyggeligt.”
Testede samarbejde og kommunikation
På trods af den delte opfattelse af, hvordan det er at
være på løb, var der ifølge drengene særligt en post,
der skilte sig ud fra de andre, og som var ekstra sjov:
”Den fedeste post må være ”Handicap-posten”,
hvor vi skulle øve vores kommunikations- og
samarbejdsevner. Vi skulle hjælpe hinanden igennem
posten. Christian var blind på posten, så man skulle
hele tiden fortælle ham, hvor han skulle gå hen,”
fortæller Thomas.
Den sværeste post var den post, der var placeret sidst
på natten, og hvor de alle var udmattede og trætte.
Den manglende søvn og de mange kilometer i benene
hæmmede kommunikationen og gjorde det svært for
patruljen at samarbejde.
Masser af motivation og gejst
Selvom det var hårdt at gå i minus fem grader
om natten, og humøret sank med temperaturen i
løbet af nattetimerne, var Magnus særligt glad for
løbshjælpernes uopfordrede motivation til patruljen:
”Løbshjælperne var rigtig gode til at holde gejsten
oppe i patruljen”.
Drengene er glade og stolte af deres ilddåb på Coco
Crazy Monkey Race og glæder sig til, de skal af sted
på andre løb senere på året. ”Og så er det nok også
blevet lidt varmere”, slutter Thomas med et smil.
11

12 DET DANSKE SPEJDERKORPS
Man kan lave mange ting som seniorspejder; én
af mulighederne er at tage af sted som ’jæger’ på
et spejderløb. Track har mødt jægerpatruljen ”De
Lækre Ladies” til en snak om deres oplevelser på
Apokalypseløbet.
Når man rykker op fra
troppen, følger der en hel
del ansvar, men også endnu
mere selvbestemmelse og en
masse sjove oplevelser. Der
er et væld af muligheder for
at lave fede ting som senior
i Det Danske Spejderkorps.
Track inspirerer dig til, hvad
du kan glæde dig til i ”Livet
efter troppen.”
I 2009 var temaet
for jægerne på
Apokalypseløbet
”Voodoo-præster,”
og her vandt De
Lækre Ladies
udklædningskonkurrencen.
”At være på jægerløb er fedt, fordi det
booster ens konkurrencegen ekstra
meget, når hele løbet bliver til en
jagt.” Det fortæller Linda Arbjørn fra
jæger-patruljen De Lækre Ladies. ”Det
bliver spændende og også sindssygt
irriterende, hvis man som jæger
beregner, hvilken vej spejderne vil gå,
og man så har regnet det helt forkert
ud. Det er også sjovt at kæmpe mod de
andre jægerhold, der lige så ihærdigt
prøver at regne ud, hvor spejderne er.”
På den måde bliver det både en konkurrence mod de
andre jægere, men også mod spejderne.
6 Lækre Ladies klædt i sort og rødt
De Lækre Ladies består af seks seniorpiger – eller
damer, om man vil: Susanne, Helle, Gitte, Anna, Linda
og Rie. De fem første kender hinanden fra Mystifiks
PLan-team, mens Rie er kommet til senere. De har i
alt været af sted på Apokalypseløbet fem gange.
Jægerløb er en særlig slags spejderløb, hvor seniorerne får lov til
at ”jage” tropsspejderne. Konceptet er forskelligt fra løb til løb. På
Nathejk hedder seniorerne f.eks. ”banditter”, og på Apokalypseløbet
skal seniorerne lave foropgave og udklædning. Både på Nathejk og
Apokalypseløbet skal spejderne smugle ting, som seniorerne skal prøve
at finde, når de har ’fanget’ en patrulje.
TEKST Johanne Valbjørn Gydesen, B&U-redaktionen
”Vi er alle personer, der elsker at lave fis og ballade
og udstille os selv lidt – på den fede måde. Vores
kendetegn er røde læber, negle og øreringe, og vi er
altid klædt i sort og rødt. Vi elsker at klæde os ud og
være ’lækre’,” fortæller Linda.
De Lækre Ladies er nok også lidt perfektionistiske,
hvis de selv skal sige det. Normalt bruger de to
forberedelsesweekender på at lave foropgave og sy
udklædning til løbet. Så intet bliver gjort halvt. De
fortsætter, til de er helt tilfredse.
Leg og holdgejst
Som seniorspejdere er man tit dem, der er aktive
som enten ledere i gruppen eller som arrangører af
ting for troppen, og når De Lækre Ladies ikke jager
tropsspejdere, er da også aktive som PLan-arrangører.
Derfor synes de også, at det er ekstra fedt at få lov
til at lege lidt, når man er af sted som jæger på et
spejderløb.
”Man får mulighed for at få styrket holdgejsten og får
brugt nogle kræfter, som man ikke bruger normalt,”
fortæller Linda. ”Under løbet har vi altid givet den max
gas og kun fået sovet ganske få timer. Vi får lov til at
bruge vores spejderfærdigheder og kreative sider på
posterne, og vores forskellige kompetencer kommer os
til gode.”
Genkendelsens glæde
De Lækre Ladies mener også, at det er fedt at have
været af sted mange gange som det samme sjak. Især
når man begynder at kunne lave taktikker og planer fra
år til år.
”Det er også sjovt, når tropsspejdere fra hele landet
pludselig kender ens sjaknavn og siger: ’Nåhr, det er
jer, der er De Lækre Ladies!’, når man fanger dem,”
fortæller de.
Vær på vagt over for de kvindelige instinkter
Linda fortæller: ”Vi er gode til at finde de ting,
spejderne skal transportere på Apokalypseløbet, ved
at bruge de kvindelige, moderlige instinkter. Det kan
godt være, vi er "lækre" og spiller på det, men når vi så
skal have tropsspejdere til at afsløre, hvor deres ting er
gemt, så er det en fordel at kunne snøre dem lidt med
omsorgs-genet. Vi har altid været gode til at behandle
spejderne godt, selvom vi snuppede deres ting. F.eks.
ved at give dem et stykke slik, og vupti, så synes de,
vi er søde. På den måde får nogle af dem, der er rigtig
trætte, alligevel afsløret, hvor deres ting er.”

TEKST Troels Lund, B&U-redaktionen FOTO Vilhelm Rothe
PLA siden
Alle mennesker er forskellige, heldigvis.
Alligevel er der nogle træk, der går igen
imellem os. Det er for eksempel ikke alle,
der bare skal have lidt tid alene, hvis
de er presset på et løb. Hvis man bliver
bedre til at forstå, hvordan vi hver især
arbejder bedst, kan patruljen nå meget
længere.
Nogle arbejder bedst med mennesker omkring sig,
andre skal helst sidde uforstyrret og tænke tingene
igennem. Nogle skal helst have alle detaljerne, mens
andre skal bruge det overordnede billede. Du kender
dig selv godt nok til at vide, hvad du synes er sjovt,
og hvordan du arbejder bedst. Men hvad med dine
patruljekammerater - hvordan arbejder de bedst?
Når man skal lede en patrulje, er det smart at vide,
hvordan man skal motivere de forskellige medlemmer
for at få dem til at yde deres bedste og få opgaven løst
på bedste vis.
Myers-Briggs Type Indikator
Navnet lyder fornemt, men idéen er egentlig ret
simpel: Man kan dele folk ind i kategorier. Det var
der en psykolog, der fandt ud af omkring slutningen
af 1. verdenskrig. Helt præcist består MBTI af fire
dimensioner: hvordan man får energi, hvordan man
opfatter og behandler information, hvordan man tager
beslutninger, og hvordan man indretter sig i verden.
Hver af disse dimensioner består af to modsætninger.
Nu gælder det om at holde tungen lige i munden!
Hvis man skal finde sin type, skal man finde den
modsætning fra hver dimension, der passer bedst
på én. Det betyder, at der i alt er 16 forskellige
kombinationer, der hver især svarer til en personlighed.
NR. 2 2012
Energi til mere
Hvis du har været på et spejderløb, har du sikkert
også stået i en situation, hvor alle er trætte, og der
måske er nogen, der er rigtig trætte. Så trætte, at de
ikke synes, de kan klare mere. Her er det et kanongodt
redskab, hvis du virkelig kender dem, du er i patrulje
med, og kender deres type. For hvis det er en person,
der får sin energi og inspiration af at være sammen
med mennesker, nytter det ikke noget, hvis man lader
personen sidde alene. Så skal man snakke med
personen og sørge for at være omkring personen. Ved
at vide, hvilken personlighed dine patruljekammerater
har, kan du motivere dem lige på den måde, der virker
for dem, og pludselig var opgaven på posten ikke så
svær længere, og verden så lidt lysere ud.
Ved at have
styr på, hvordan
I hver især
arbejder bedst,
kan I virkelig få
patruljearbejdet
til at spille.
Når forskellige
personlighedstyper
forstår at arbejde
sammen, kan
de være utroligt
effektive.
13

14 DET DANSKE SPEJDERKORPS
Find ud af,
hvilken type
du er på:
jobindex.dk/cgi/
typeindikator.cgi?
Eller scan
QR-koden her
med din mobil.
TEKST Lauge Eilsøe-Madsen
At tale til typer
Tilbage på det hårde løb. Din patrulje er kommet til en
af de praktiske poster. Arbejdet skal fordeles og laves,
og det skal gå stærkt. Her kommer de forskellige
typer igen i spil. Hvis alle skal forstå opgaven, er det
ikke nok, at du bare sætter dem i gang med at lave
hver deres del. MBTI har en dimension, der fokuserer
på opfattelsen - man kan være enten sansende eller
intuitiv. Hvis nogen i din patrulje er sansende, har de
brug for klare fakta, at få at vide helt præcist, hvordan
det er den her lille detalje skal være. Modsat vil en
intuitiv person have svært ved at lave noget uden
at kende den store sammenhæng. Hvis man som
EKSTROVERT
Henter sin energi i omgivelserne
Man har tendens til at spørge meget, er meget interesseret i at
lære nyt, men har næsten ikke tid til at høre svaret før der stilles
et nyt spørgsmål.
Den ekstroverte er glad for gruppe arbejde.
SANSNING
Man bruger sine fem sanser til at hente information.
Man retter opmærksomhed mod det, der sker lige nu og her.
Fakta og kendsgerninger er meget vigtige.
TÆNKENDE
Man bruger den logiske tilgang.
Man analyserer situationen og bruger logiske argumenter.
VURDERING
Indretter sig meget organiseret.
ENERGIDIMENSIONEN
HVOR MAN FÅR SIN ENERGI FRA
INTROVERT
Henter energi gennem tanker, følelser og refleksion
Man vælger sine ord med omhu og har ikke pludselige
irrationelle udbrud.
Den introverte er glad for at arbejde alene og kan bedst lide at
kommunikere skriftligt, hvor der er tid til at tænke over svaret.
OPFATTELSESDIMENSIONEN
HVORDAN MAN OPFATTER VERDEN OG BEHANDLER INFORMATION
INTUITION
Man søger mønstre i den information, man får, og er
opmærksom på sammenhæng og muligheder.
Er meget helhedsorienteret. Det er vigtigt at forklare
det store billede, før detaljerne kommer med.
VURDERINGSDIMENSIONEN
HVORDAN MAN TRÆFFER BESLUTNINGER
FØLENDE
Man tager udgangspunkt i sine følelser og værdier.
LIVSSTILSDIMENSIONEN
HVORDAN MAN INDRETTER SIG I VERDEN
patruljeleder kan kommunikere, så alle i patruljen er
tilfredse, er man nået et langt stykke ad vejen mod en
bedre fungerende patrulje.
Hvem var du så?
Det bedste sted at starte forbedringer, er altid hos
sig selv. MBTI er ikke en metode til at sammensætte
et team, men til at forbedre det. Hvis du kan finde ud
af med dig selv, hvilken type du er, og hvordan du
arbejder bedst, vil det være en stor hjælp for dig. Ikke
blot til spejder, men også når du vil vælge, hvad du vil
i fremtiden, når du skal modtage undervisning og ikke
mindst, når du skal være den gode leder.
Etik og moral vejer tungt, man er ofte meget følelsesladet og
god til at beskrive følelser.
OPFATTELSE
Indretter sig meget fleksibelt.

På posten:
Når du er på løb, er der med næsten
100 % garanti en førstehjælpspost. Den
presser jeres samarbejdsevner til det
yderste og tester selvfølgelig jeres evner
inden for førstehjælp. Track giver dig tips
og tricks til, hvordan du og din patrulje
scorer maksimum point på posten.
Forberedelse
Det er utrolig vigtigt at være velforberedt på en
førstehjælpspost. Sørg for at få “læst op” på diverse
førstehjælpsting. Det vil allerede give jer et forspring.
Derudover skal I have styr på jeres førstehjælpskasse,
som skal indeholde:
■ Plaster
■ Kompresforbinding
■ Dederonbind
■ Gazekompres
■ Saks
■ Alutæppe
Husk også altid at have rigeligt med vand på posten,
da man tit skal bruge vand til at give førstehjælp. Få
fordelt opgaverne på forhånd. Selvfølgelig kan man
ikke vide, hvad der sker på posten, men man kan
altid gå ud fra, at de mest hyppige førstehjælpsting
forekommer. Det giver langt større overblik på posten,
hvis du på forhånd ved, du skal fokusere på brandsår
og chokpatienter.
Under posten
Du og din patrulje kommer til posten, og alt er kaos.
Start med at danne jer et overblik, og stands ulykken.
Gennemsøg hele området for at sikre, at I ved, hvor
mange personer der er. Nu skal der prioriteres.
Manden, der ligger uden bevidsthed, skal prioriteres
over kvinden med forbrændingen. Brug førstehjælpens
fire hovedpunkter:
1. Stands ulykken
2. Vurder de tilskadekomne
3. Tilkald hjælp
4. Giv førstehjælp
Det er altså vigtigt at huske sine prioriteringer. Husk
den gyldne sætning: ”Liv frem for førlighed”.
Sørg altid for at give de tilskadekomne rigeligt
med vand og varme. Lav også en “fra top til tå”undersøgelse,
hvor du tjekker hele personens krop for
andre skader.
ABC-metoden:
Hvis personen er bevidstløs, skal der tjekkes med
ABC-metoden:
A - Airways (Luftveje)
Sørg for, at personen har frie luftveje. Sørg for, at
tungen ikke er "faldet ned" i halsen. Derefter laves et
kæbeløft, som strækker luftrøret ud.
B - Breathing (Åndedræt)
Tjek, om der åndedræt. Det gøres ved at ligge dit
øre ved personens mund, derved kan du se og føle,
om der er åndedræt. Hvis der er åndedræt, lægges
personen i aflåst sideleje, hvis ikke påbegyndes
hjertemassage.
C - Cirkulation
Tjek, om der er blodcirkulation. Læg hånden på hjertet
og føl, om der er en hjerterytme. Hvis bare der er en
lille hjerterytme, skal man ikke give hjertemassage.
Hvis der ikke er nogen, påbegyndes hjertemassage.
Tilkald hjælp
Efter livreddende førstehjælp (ikke før!) skal der
tilkaldes hjælp. Sørg for at oplyse om ulykken i denne
rækkefølge:
1. Hvor?
2. Hvad?
3. Hvor mange?
4. Kontaktoplysninger
- Husk: læg ikke røret på, før de siger, I må.
Revurder jeres indsats
Når I selv synes, at I er færdige, skal I revurdere. Det
vil for eksempel være at sikre, at personen i aflåst
sideleje ligger ordentligt osv.
NR. 2 2012
Og nu er der kun pointudgivelsen tilbage, og hvis I har
fulgt denne fremgangsmåde, får I selvfølgelig max point!
Det gælder om
at holde hovedet
koldt og danne sig
et hurtigt overblik,
når patruljen når
førstehjælpsposten.
TEKST & FOTO Jakob Andersen
15

16 DET DANSKE SPEJDERKORPS
Track giver dig et lækkert og fantastisk overskueligt øjebliksbillede af dig og dit korps.
Brug oversigten her og dyk længere ned i korpset på de næste sider...
At tage på kursus giver nogle af
de fedeste oplevelser i Det Danske
Spejderkorps!
Gilwell-kurser Uddannelsesmarkeder
Inspirationsholdet
Gruppeweb
PLan
GRUPPELIV
Blåt Medlem
Internetgruppen
UDDANNELSE
DRIFT & SERVICE
Hytter & spejdercentre
WOSM & WAGGGS
Rejseholdet DUF
Åben bevægelse
SPARK
HOVEDUDVALG
REPRÆSENTATION
& POLITIK
Friluftsrådet
Aktivitetsdatabasen
PROGRAM
Grupperådsmøde
Korpsrådsmøde
KORPSLEDELSE
DIG
Korpsledelsen er Det
Danske Spejderkorps'
betyrelse og vælges på
korpsrådsmødet. Der sidder
altid 12 i korpsledelsen,
hvoraf to er spejderchefer.

Forløb & mærker
Adventureligaen
Young Spokespersons er
seje unge spejdere, der
fortæller hele verden,
hvorfor spejder er så
fedt. Det kan du også
blive!
KOMMUNIKATION
& MEDIER
BROEN
Divisionsmøde
Foto/video-gruppen
Solaris startede i 2002 som et løb for tidligere
elever på Brejning, men i dag kan alle være med.
Solaris
B&U-redaktionen
Track
Track FB
KORPSKONTORET
Generalsekretær
Spejderefterskoler
Brejning
NR. 2 2012
Konsulenter
GEÅ-spejder
Administration
Korinth
Pssst... at gå på spejderskole kan føre til noget
stort. Morten Kernn-Jespersen, som er spejderchef,
har faktisk gået på Brejning Efterskole.
B&U ~ redaktionen laver bl.a. det blad, du sidder med i
hånden, og har desuden korpsets højeste coolness~faktor!
Generalsekretær Mads Kolte-Olsen er
et af de travleste mennesker i Det
Danske Spejderkorps og forsøger at
holde styr på hele butikken.
Læs mere på
de næste sider
17

18 DET DANSKE SPEJDERKORPS
Er du lidt i tvivl om, hvordan det hele virker i Det
Danske Spejderkorps? Får du koldsved og bliver
forvirret, når du hører et ord som ”Hovedudvalg”, og
går du rundt og tror, ”ham der korpset” er en mand, der
løber rundt i skoven med stor spejderhat og verdens
største samling uniformsmærker? Så tag det roligt.
Track viser dig, hvad Det Danske Spejderkorps er for en
størrelse, og hvordan det hele fungerer. Glæd dig!
TEKST Mark Warren, B&U-redaktionen
Grupperådsmøde:
Din gruppe holder grupperådsmøde en gang om året. Her
går man igennem gruppens økonomi, vedtager fremtidige
planer og vælger bestyrelse og to repræsentanter til
Korpsrådsmødet.
Divisionsrådsmøde:
Divisionerne holder også årligt et divisionsrådsmøde. Her
vælger de også repræsentanter til korpsrådsmødet.
Kopsrådsmøde:
Korpsrådsmødet holdes hvert år i november, og det er
her, alle de store beslutninger bliver taget, og her, du har
mulighed for at påvirke korpset i den retning, du ønsker.
Korpsledelsen:
Korpsledelsen er Det Danske Spejderkorps’ bestyrelse.
Medlemmerne vælges på korpsrådsmødet og består af
seks kvinder og seks mænd, hvoraf to er spejderchefer.
Korpsledelsen følger sammen med hovedudvalgene op på de
beslutninger, som spejderne træffer på korpsrådsmødet.
Hovedudvalg:
I korpset er der seks hovedudvalg, som hver tager sig af et
overordnet område. Hovedudvalgene skaber handling bag de
store beslutninger på korpsrådsmødet.
Kommunikation & Medier:
DDS Kommunikation & Medier står for at udvikle og styre de
mange medier, som Det Danske Spejderkorps har. Udvalget
tager sig bl.a. af Track, SpejderSnus, Broen og dds.dk.
YSP:
Young Spokespersons (YSP) er et tilbud til unge,
seje spejder, som gerne vil lære, hvordan man bedst
kommunikerer budskabet om, at spejder er det fedeste i
verden.
B&U-redaktionen:
Børn- & Ungdomsredaktionen er dem, som skriver det blad,
du læser nu. Hvis du har en god historie eller andet, så skriv
straks til track@spejder.dk
Track FB:
B&U er også dem, som står bag TRACK på Facebook. Det er
her, alt det sjove sker. Har du husket at ”like”?
Foto/video-gruppen:
Foto/video-gruppen er en gruppe dedikerede spejdere,
som skyder masser af fede fotos og film, som bliver brugt i
spejdernes medier.
Broen:
Broen er korpsets blad for ledere og klanspejdere. Der sidder
en sej redaktion, som skriver og modtager indhold til Broen.
Psst….Vidste du, at Broen snart skifter navn?
Repræsentation & Politik:
Hovedudvalget DDS Repræsentation & Politik tager sig
af kontakten til verdensspejderorganisationerne WOSM
og WAGGS og andre relevante organisationer som DUF,
UNICEF, Friluftsrådet og Samrådet.
DUF:
Dansk Ungdoms Fællesråd er en paraplyorganisation med
omkring 70 foreninger under sig. DUF arbejder og hjælper alt
fra spejderne til fodboldklubber til at få flere børn og unge til
at blive aktive samfundsborgere igennem foreningsarbejde.
Hvert år administrerer DUF over 100 millioner kroner til
børne- og ungdomsarbejdet, og pengene kommer blandt
andet fra tips- og lottomidlerne, Udenrigsministeriet og
Integrationsministeriet.
Friluftsrådet:
Friluftsrådet er en paraplyorganisation for organisationer, der
har friluftsliv, natur og miljø som interesse. Hvert år styrer de
ca. 60 mio. kr., som ryger ud til de 92 organisationer, som er
medlem.
Program:
DDS Program er dem, som laver en masse fede aktiviteter,
som du kan bruge i din gruppe. De finder på alle forløbene
og mærkerne, du sætter på din uniform. De står også bag
Adventurespejd-ligaen og styrer aktivitetsdatabasen.
Adventurespejd-ligaen:
Adventurespejd-ligaen er en sammenslutning af en masse
af de fede spejderløb i Danmark. Man melder sin patrulje
til ligaen og kan derefter være med til at kæmpe mod
andre hårde og seje spejdere. Skynd dig at hoppe ind på
adventurespejd.dk og find den næste spejderudfordring.
Aktivitetsdatabasen:
I aktivitetsdatabasen finder du inspiration til alt fra natløb til
kagebagning. Et sandt mekka for alle spejdere, som DDS
Program står for. Tjek dds.dk/aktiviteter.
Uddannelse:
DDS Uddannelse holder styr på de mange, mange
uddannelses- og kursusmuligheder, der er i Det Danske
Spejderkorps. At tage på spejderkursus giver dig ny viden,
nye venner og er frem for alt bare superfedt.

PLan:
PLan-kurserne foregår i efterårsferien og er noget af
det fedeste, man kan som spejder. Spørg bare dine
spejderkammerater omkring dig – der er helt sikkert en, som
har været på PLan. Der findes 15 forskellige PLan-kurser og
ca.1100 pladser i alt– så der er helt sikkert også et PLan for
dig
Uddannelsesmarked:
På de tre uddannelsesmarkeder, der afholdes i Det Danske
Spejderkorps – vinter, forår og efterår – har du mulighed for
at vælge og lære lige det, du har lyst til. Du vælger i moduler.
På den måde kan du have om mobilspejd og timen efter om,
hvordan du søger penge til din gruppe. Maden er også rigtig
god!
SPARK:
SPARK foregår i efterårsferien og er for spejdere fra 17 år
til omkring 22 år. Minder meget om PLan, bare med en lille
smule anderledes indhold, da de flest SPARK-deltagere ofte
har været på PLan.
Gilwell:
Gilwell er kurser for spejdere over 23 år og kræver, man har
været spejderleder i mindst fire år. Her lærer spejderlederne
en masse om, hvordan de kan udvikle sig selv, spejdere og
spejdergruppen. Du kan let genkende alle, der har været på
Gilwell, da de typisk løber rundt med et brunt/gråt tørklæde.
Gruppeliv:
DDS Gruppeliv er et nyt hovedudvalg, som hjælper din
gruppe med at gøre det lettere og sjovere at være spejder.
Rejseholdet og Inspirationsholdet:
Rejseholdet var en tv-serie, der kørte på DR1, men er også
et tilbud til alle grupper, som gerne vil havde lidt hjælp til få
tingene til at køre helt optimalt. Inspirationsholdet er en flok
spejderledere, som hellere end gerne kommer ud og hjælper
din gruppe med at finde på nye projekter og planer.
Blåt medlem:
Blåt medlem er korpsets medlemssystem, hvor du kan
tilmelde dig alle de kurser, du vil. Log ind på dds.dk.
Gruppeweb:
Hvordan ser din gruppes hjemmeside ud? Har I ikke nogen,
eller er den ikke særlig køn? Så har Gruppeliv sammen med
korpsets hardcore computereksperter fra Internetgruppen
lavet en løsning, hvor alt det grafiske allerede er lavet, så din
gruppe bare skal putte al den lokale info ind!
Internetgruppen:
Internetgruppen er en masse raske gutter, som er helt vildt
gode til hjemmesider og computerkoder. Det er dem, som
hjælper med at holde dds.dk og de andre hjemmesider,
korpset har, oppe og køre.
Drift & Service:
DDS Drift & Service holder Det Danske Spejderkorps’ hytter
og ejendomme oppe og køre og sørge for en sund økonomi.
Spejderefterskolerne:
Der findes to efterskoler, som arbejder med
spejderbevægelsens idegrundlag. Det er Korinth på Sydfyn
og Brejning i Jylland. Hvis du vil på efterskole og gerne vil
bevare noget spejder i din hverdag, skulle du måske tjekke
spejderefterskolerne ud.
Korpskontoret:
Korpskontoret ligger på Spejdercenter Holmen i København.
Her sidder der en masse ansatte, som forsøger at holde
hoved og hale på korpset og hjælpe de frivillige.
Generalsekretæren:
Hvis der er en mand, som forsøger at have styr på, hvad Det
Danske Spejderkorps går og laver, så er det generalsekretær
Mads Kolte-Olsen.
Mads’ opgave er at forsøge at holde styr på, hvordan
korpsledelsens beslutninger om, hvordan Det Danske
Spejderkorps skal udvikle sig, bliver til virkelighed. Man kan
sammenligne ham med en embedsmand i et ministerium,
som skal få en ministers politik gennemført.
GEÅ-spejder:
Giv Et År-spejderne arbejder på korpskontoret og kastes ud i
at hjælpe seniorprojektet Refleks, læse korrektur, lave kaffe,
skrive nyheder og i det hele taget lære spejderverden bedre
at kende. Der starter en ny GEÅ hver august, og man skal
være under 23 år og færdig med sin ungdomsuddannelse for
at søge.
Administrationen:
På korpskontoret har man administrationen. De holder styr
på indmeldelser, udmeldelser og tilmeldinger til kurser. Det er
også dem, der holder styr på, at korpsets penge kommer de
rigtige steder hen.
Konsulenterne:
I Det Danske Spejderkorps arbejder der konsulenter, der
skal støtte de frivillige. Der er både udviklingskonsulenter,
der tager ud og hjælper grupperne, og en kommunikationsafdeling,
der hjælper de frivillige med at få deres fede
historier om spejderne ud.
NR. 2 2012
Det Danske Spejderkorps er et kæmpestort netværk, og derfor kan
det være svært at finde rundt i – selv for garvede reportere fra Track.
Derfor, hvis det er sket, at der er sneget sig en fejl eller to ind, så
undskylder vi. Men med denne artikel håber vi, du har fået et bedre
indtryk af, hvordan ”ham der korpset” egentlig hænger sammen.
19

20 DET DANSKE SPEJDERKORPS
Du ved nok allerede, at der til sommer skal være en
stor, tværkorpslig lejr i Holstebro. Måske er du allerede
tilmeldt. Men hvad er det nu lige, der gør den speciel?
Track stiller skarpt på Spejdernes Lejr.
TEKST Louise Hvenegaard, B&U-redaktionen
FOTO Rasmus Rahbek og wsj.se
Vi er alle forskellige, og er det ikke dejligt?
Spejdernes Lejr kommer til at stå i forskellighedernes
tegn. Der vil på lejren blive lagt vægt på, at vi skal
mødes på tværs af alder, landsdele, organisationer,
kultur og nationalitet. Det lyder jo alt sammen
meget godt, men det fedeste er, at når vi siger
”organisationer”, mener vi ikke kun Danmarks
spejderkorps. Grupperne har også mulighed for at
invitere andre børn og unge med på lejren fra andre
organisationer, fx Ungdommens Røde Kors.
Men hvor skal jeg være?
På den store lejr, hvor vi skal mødes med en masse
andre unge, kommer vi til at blive 35.000 mennesker
samlet. Nu tænker du måske: ”Hvor skal vi få plads
til alle de spejdere?” Og svaret er: Holstebro. Her
vil lejren blive opdelt i 5 bydele. Bydelene vil blive
omkranset af spændende aktivitetsområder, hvor der
vil blive plads til sjov og leg.
Okay, hvor skal jeg så bo –og med hvem?
Bydelene bliver inddelt i kvarterer, hvilket betyder at
du kommer til at bo med spejdere fra dit nærområde
og de nærmeste kommuner. Så kan I lære hinanden
endnu bedre at kende i jeres landsdel.
Desuden bliver der mulighed for at gense vores kære
venskabsgrupper, hvilket altid er noget, man kan se
frem til. Og har du ikke nogen venskabsgruppe, er
der ingen grund til bekymringer. Der er nemlig blevet
inviteret spejdere med fra alle verdenshjørner, som
vi kan møde rundt om på lejren. Hvis du har lyst til at
stifte en venskabsgruppe eller synes, at det lyder sjovt,
kan du snakke med lederne i din gruppe, hvorefter I
kan tilmelde jer som værtsgruppe for en spejdergruppe
fra det store udland.
Der er spejdere i hele verden, og ikke alle er spejdere,
ligesom vi er her i Danmark. Det er altid spændende
at møde andre mennesker fra andre kulturer, og
Spejdernes Lejr giver dig god mulighed for at gå på
opdagelse og finde forskelle og ligheder mellem dig
selv og spejdere fra fx Afrika.

Men hvad er årets tema?
Spejdernes Lejr 2012 kommer til at lægge vægt på
nye venskaber og idégenerering, der skal udfordre dig
og din gruppe til at forandre verden, hvorefter du så
udvikler dig. Lejrens tema er derfor:
■ Vi møder hinanden
■ Vi forandrer verden
■ Jeg udvikler mig
Der bliver lagt særlig vægt på klima og miljø. Derfor vil
alle blive opfordret til at tænke bæredygtighed, når de
kommer til Spejdernes Lejr.
Men hvad skal jeg så foretage mig
på Spejdernes Lejr 2012?
Ak ja, du får nærmest ikke lov til at kede dig, da lejren
vil blive spækket med fede aktiviteter. Der vil være
aktiviteter til alle aldre og størrelser. Så uanset om du
er 7 eller 17, skal du ikke være bange!
NR. 2 2012
SJOVE FACTS OM SPEJDERNES LEJR
■ 5.970 synes godt om Spejdernes Lejr 2012 på Facebook.
■ Lejren kommer til at vare 216 timer.
■ Lejrpladsen er 350 hektar stor.
■ Lejren kommer til at samle et antal spejdere, der ville svare
til 3000 fodboldhold eller 1500 skoleklasser.
Kan du heller ikke vente med at iklæde dig en lækker Spejdernes Lejr-
T-shirt? Så kan vi berolige dig med, at der allerede fra foråret vil blive
solgt både T-shirts og andet merchandise med et lejrlogo.
Vil du vide mere? Så klik ind på www.2012.spejderne.dk
Ved alle aktiviteter vil lejrens tema være en gennemgående
rød tråd. Aktiviteterne lægger derfor vægt
på, at vi skal ud og møde hinanden. Så glæd dig til at
trække i uniformen – hvad enten den er blå, grøn eller
noget helt tredje - og møde spejdere og andre børn og
unge i alle aldre fra forskellige lande.
21

22 DET DANSKE SPEJDERKORPS
Mød
redaktionen
MØD MARK
Fordi: Han er ny formand i B&U.
Alder: 21 år.
Gruppe: Rethingh-gruppen.
By: Svendborg.
Beskæftigelse: 1. HF på Svendborg
Gymnasium og HF.
5 skarpe:
Det fedeste ved at være med i B&U: At få
mulighed for at møde alle de superseje spejdere,
der findes.
Mit forhold til min uniform: Jeg kunne ikke
drømme om at smide den ud, selv om jeg næsten
aldrig bruger den.
Det laver jeg også i Det Danske
Spejderkorps: Senior i min egen gruppe,
klanleder i divisionens fællesklan og
gruppeassistent i min gruppe.
Yndlings-gadget: Min nye Arc´teryx skaljakke.
Den er nice!
Hvis min passion for spejder var et
dyr, ville det være: Et desmerdyr (ligesom
Timon fra Løvernes Konge), fordi det er konstant
nysgerrig … og til tider måske snakker for meget.
Sofie: Barnlig.
Regitse: Brandmand og ingeniør.
Lasse: Filminstruktør eller journalist.
Louise: Voksen.
Mark: Naturvejleder.
Hvad vil skribenterne være, når de bliver store?
HVAD ER B&U-
REDAKTIONEN?
■ Et fedt ungdoms-indspark
i Det Danske Spejderkorps
■ Betyder Børne- og
Ungdomsredaktionen
■ Det er os, der skriver
artiklerne i Track og
SpejderSnus
■ Består af 17 medlemmer
på 15-22 år
■ For alle unge, som har lyst til at
fortælle, at spejd er sejt!
Hvis du har lyst til at være med i B&U-redaktionen, har ris eller ros, eller bare gerne vil snakke med os, så skriv til track@spejder.dk
Kasper: Assistenttræner for
kvindernes curlinglandshold.
Troels: Professionel spejder.
Lauge: Verdenshersker.
Johanne: Noget, hvor man
kan redde verden.
Jakob: Den nye Bear
Grylls, bare sejere!
FOTO Morten Bjerrum Larsen

Klummen
Jeg græd på mit første spejderløb, og
jeg græder også på det næste. For mig
er et spejderløb ikke bare et spejderløb;
det er en psykisk kamp mod min indre
smertetærskel.”Kan jeg klare mere nu?”
Min krop og jeg er ikke enige
Min krop er færdig, men det kan min psyke ikke
bare acceptere. Nye smerter bliver ved med at dukke
op forskellige steder i kroppen, og den ene smerte
begynder at overskygge den anden. Dette er ikke sundt,
men jeg har sat mig et mål; at gennemføre løbet.
Men for at kunne det, bliver jeg nødt til at sætte en
masse milepæle undervejs. I starten er der langt
mellem milepælene, der kan være flere poster mellem
hver, hvor der til sidst måske kun er et vejsving
imellem. Men fysisk siger min krop, at den ikke kan
klare mere, og derfor bliver det en konstant diskussion
mellem min psyke og min krop fra start til slut. Skal jeg
fortsætte, eller er grænsen er nået?
”Det var selvfølgelig rigtigt svært første
gang, jeg følte mig svag og ikke god nok. Men
med tiden lærte både patruljen og jeg at håndtere
situationerne og mig, så jeg fik plads”
Jeg bliver ved med at spørge mig selv: ”Hvordan
kommer jeg nogensinde i mål? Mine ben kan snart
ikke bevæge sig længere!” Men jeg bliver nødt til at nå
fra milepæl til milepæl, da det er en kæmpe succes for
mig, som giver mig noget i livet, og samtidig gør mig til
den person, jeg er.
Jeg gør det for mig egen skyld
– men også for de andres
Ja, jeg føler jeg trækker patruljen ned, og tanken:
”Det ville jo gå meget nemmere uden mig” strejfer mig
da også ofte. Men nej, min patrulje er blevet bygget
op gennem mange år. Vi kender hinandens stærke,
svage, gode og onde sider, men vi accepterer dem alle
og hjælper hinanden igennem for at nå i mål.
Derfor ved jeg, at det vil være lige så svært for mine
patruljekammerater at mangle mig, som jeg ville synes,
det ville være at mangle en af dem. Vi har brug for
hinanden.
Der er plads til, at jeg kan tude
De andre ved godt, hvorfor jeg har ondt, og hvorfor
jeg reagerer, som jeg gør. Det ved de kun, fordi jeg
har fortalt dem det, og fordi de får lov at opleve det.
Alternativt ville jeg gå og brænde inde med det, og
det ville ikke gavne, når man er sammen om at nå et
fælles mål.
NR. 2 2012
Det var selvfølgelig rigtig svært første gang, jeg følte
mig svag og ikke god nok. Men med tiden lærte både
patruljen og jeg at håndtere situationerne og mig, så
jeg fik plads, men så de andre samtidig heller ikke
blev trukket ned eller blev irriterede på grund af mig.
Selvfølgelig er der øjeblikke, hvor man har brug for at
komme ud med sine meninger om tingene, specielt når
man er presset, men vi kender hinanden godt nok til at
lytte, acceptere det og så tage stilling til det. At vi alle
i patruljen kan udtrykke os, når vi har brug for det, har
kun gjort vores sammenhold og venskaber i patruljen
tættere. Vi ved, vi kan stole på hinanden og komme til
hinanden. Jeg ville ikke bytte min patrulje for nogen
anden.
Når min patrulje og jeg har nået målet, er kampen
slut, og vi er blevet endnu en oplevelse, en succes, en
udfordring rigere sammen.
TEKST Regitse Fuhlendorf, B&U-redaktionen
FOTO Vilhelm Rothe
23

1. Hvis hun har usandsynligt mange
togbilletter til at flyde i sin pung.
2. Hvis du hører hende mumle
spejdersange i søvne.
3. Hvis din Solaris T-shirt er for lille
(så er det nok ikke din!).
4. Hvis du finder Track-blade skjult
rundt omkring i nærheden af hende.
5. Hvis der kommer abstinenser, når hun
ikke får sin ugentlige dosis snobrød.
TEKST Jakob Kastrup Andersen B&U Redaktionen
FOTO Vilhelm Rothe