Fytokemi & fytofarmakologi G 1 - Asclepius.dk

Kvælstofholdige forbindelser
Kapiteloversigt
Kvælstofholdige forbindelser
Glukosinolater
Alkaloider
Aminoalkaloider
Alkaloider hvori kvælstoffet sidder i en ringstruktur
Pyridin alkaloider
Piperidin alkaloider
Tropan alkaloider
Kinolin alkaloider
Isokinolin alkaloider
Kinolizidin alkaloider
Indol alkaloider
Pyrrolizidin alkaloider
Purin alkaloider
Cyanogene glykosider
Glukosinolater
Glukosinolater (på dansk sennepsolieglykosider) forekommer i omkring et dusin plantefamilier,
som alle er tokimbladede. Man kender cirka 70 forskellige stoffer fra denne gruppe. Den vigtigste
plantefamilie, hvori glukosinolater optræder, er Brassicaceae (Korsblomstfamilien, tidligere kaldet
Cruciferae). I planter spiller glukosinolater spiller utvivlsomt en vigtig rolle som kemisk værn mod
planteædere og navnligt mod patogene mikroorganismer såsom bakterier og svampe.
Glukosinolater er glykosider af nedenstående struktur, hvor R kan være enten en alifatisk (en kulstofforbindelse,
hvor atomerne er sammenkædede) eller en aromatisk (en kulstofforbindelse, hvor atomerne
danner ringe) gruppe:
(X + er ofte K + )
Glukosinolater er afledt af aminosyrer og har i sig selv hverken smag eller lugt. I planter findes
glukosinolater altid sammen med et enzym (myrosinase), som er i stand til at hydrolysere dem. I
sundt, ubeskadiget plantevæv er glukosinolaterne imidlertid isoleret fra dette enzym, dvs. de forekommer
i forskellige celler. Når plantevævet bliver beskadiget mekanisk eller bliver angrebet af
mikroorganismer, insekter eller andre planteædere, så frigøres enzymet og reagerer med
glukosinolaterne, og den følgende hydrolyse (eller tilsvarende) finder sted:
R-N=C=S repræsenterer en gruppe af stoffer kaldet isothiocyanater, og det er denne type stoffer
(dvs. i virkeligheden hydrolyseprodukter af glukosinolater), der giver sennep, peberrod, radiser
Side 30 Fytokemi & fytofarmakologi