Fytokemi & fytofarmakologi G 1 - Asclepius.dk

Kvælstofholdige forbindelser
nem de sidste 3000 år.
Rauwolfia alkaloider
Denne gruppe indol alkaloider udvindes af de underjordiske dele af den asiatiske busk Rauwolfia
serpentina og nærtstående arter. Alkaloiderne reserpin og ajmalin anvendes i ortodoks medicin.
Reserpin anvendes i behandlingen af essentiel hypertension og som sedativ ved visse neuropsykiatriske
lidelser. Ajmalin anvendes i behandlingen af hjertearytmier.
Vinblastin og vincristiin
Catharanthus roseus (= Vinca rosea) er en lille busk, hjemmehørende på Madagaskar, som indeholder
omkring 90 forskellige indol alkaloider. Vinblastin og vincristin anvendes som
kemoterapeutiske stoffer i behandlingen af visse kræftsygdomme, bl.a. leukæmi og Hodgkin’s sygdom
(lymfekræft).
Pyrrolizidin alkaloider
Denne type alkaloider kendes fra plantefamilierne Boraginaceae (Rubladfamilien), Fabaceae
(Ærteblomstfamilien) og Asteraceae (Kurvblomstfamilien). Pyrrolizidin alkaloider er afledt af Lornithin.
Pyrrolizidin struktur
Pyrrolizidin alkaloidernes giftighed varierer overordentligt meget, både hos mennesker og dyr. Hos
mennesker, forårsager forgiftninger en tilstand kaldet veno-okklusiv sygdom, hvor blodkarrene i
leveren blokeres med blødning og vævsnekrose til følge. I alvorlige tilfælde er tilstanden dødelig.
Pyrrolizidin alkaloider er desuden blevet beskyldt for at være kræftfremkaldende. Beviserne for
dette er imidlertid diskutable, og der eksisterer i hvert fald ét dyreforsøg, som viser det stik modsatte,
nemlig at planten Symphytum officinale (Lægekulsukker), som indeholder disse stoffer, virker
hæmmende på kræft.
Flere lægeplanter er blevet forbudt af myndighederne på grund af deres indhold af pyrrolizidin
alkaloider, både i Danmark og i andre lande. De bedst kendte eksempler er Symphytum officinale
(Lægekulsukker) og Tussilago farfara (Følfod). I nogle lande er S. officinale stadig tilladt til udvortes
brug.
Der er yderst få veldokumenterede eksempler på forgiftning af mennesker og husdyr med S. officinale,
til trods for at denne lægeplante har haft udbredt anvendelse i umindelige tider ved en række lidelser
og også har været dyrket som foderplante. Fodringsforsøg med rotter har demonstreret toksicitet
i ekstremt høje doser, som - hvis de omregnes til et voksent menneskes vægt - svarer til en
dødelig dosis på 66300 blade, hvorimod 16800 blade ikke ville have nogen effekt. 890 blade dagligt
i 9 uger ville medføre nedsat leverfunktion.
S. officinale har været anvendt i behandlingen af knoglebrud (både indvortes og udvortes), mavesår,
udvortes sår, gigt og mange andre lidelser. Plantens enestående helende egenskaber skyldes
primært stoffet allantoin (som ikke er et alkaloid) og det store indhold af slimstoffer.
Tussilago farfara kan indeholde små mængder af de relativt ugiftige pyrrolizidin alkaloider senkirkin
og tussilagin, hvorimod Petasites hybridus (Rød Hestehov), en nærtbeslægtet plante og andre arter
af samme slægt (Petasites), indeholder det giftige seneciocin.
Purin alkaloider
Denne gruppe omfatter alkaloider, som findes i kaffe, te, kakao og cola, nemlig koffein, teofyllin og
teobromin.
Side 40 Fytokemi & fytofarmakologi