Betænkning 871 vedrørende revision af retsplejelovens afsnit ... - Krim
Betænkning 871 vedrørende revision af retsplejelovens afsnit ... - Krim
Betænkning 871 vedrørende revision af retsplejelovens afsnit ... - Krim
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
de ret. Dette disciplinærråd skulle først og<br />
fremmest føre tilsyn med, at advokaterne i<br />
deres virksomhed som sådanne undgik ethvert<br />
pligtstridigt eller uhæderligt forhold, og<br />
rådet kunne skride ind over for en advokat<br />
med advarsel eller irettesættelse, eventuelt<br />
suspension i op til 1 år eller endog helt slette<br />
ham <strong>af</strong> advokatlisten. Den franske disciplinærmyndighed<br />
var ganske u<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong><br />
domstolenes almindelige str<strong>af</strong>femyndighed.<br />
Dog kunne rådets kendelser i et vist omfang<br />
ankes til appelretten for vedkommende retskreds.<br />
Disciplinærrådet havde også kompetence<br />
til at påkende tvistigheder angående de <strong>af</strong><br />
advokaterne beregnede honorarer.<br />
På daværende tidspunkt var der i flere<br />
tyske stater oprettet sagførerråd efter fransk<br />
forbillede. Proceskommissionen henviste<br />
endvidere til den engelske ordning med de<br />
store sagførerkorporationer (Inns of Court),<br />
der havde en meget udstrakt disciplinærmyndighed.<br />
Efter kommissionens forslag skulle der for<br />
hver landsretskreds oprettes et sagførersamfund<br />
med et sagførerråd, der skulle føre almindeligt<br />
tilsyn med sagførerne i deres virksomhed<br />
som sådanne. Ud over at påse, at<br />
sagførerne holdt sig lovene efterrettelige,<br />
skulle sagforerrådet sørge for, at sagførerne i<br />
deres virksomhed undgik alt, hvad der ikke<br />
kom overens med den hæderlighed, nøjagtighed<br />
og pålidelighed, som en sagfører burde<br />
udvise.<br />
Sanktionerne skulle være irettesættelse,<br />
bøde, forbud mod udførelse <strong>af</strong> bestemte sager<br />
og suspension i op til et år. Når alvorligere<br />
sanktioner blev anvendt mod en sagfører,<br />
skulle han kunne indbringe kendelsen<br />
for landsretten. Her skulle mindst 5 dommere<br />
herefter tage stilling til, om sagførerrådets<br />
beslutning skulle stadfæstes eller ophæves.<br />
Endvidere skulle sagførerrådet med bindende<br />
virkning have ret til at <strong>af</strong>gøre tvistigheder<br />
angående vederlag for den <strong>af</strong> dem ydede<br />
tjeneste og bistand til private, når disse i<br />
denne anledning henvendte sig til det.<br />
I bemærkningerne til forslaget udtaltes bl.<br />
a.:<br />
»Om oprettelsen <strong>af</strong> en disciplinærmyndighed<br />
for sagførere stemmer med forholdets<br />
natur, har såvel andetsteds som hos os været<br />
genstand for tvivl, idet man har bestridt, at<br />
der var særlig grund til at stille sagførervirksomhed<br />
under en kontrol, som ingen anden<br />
14<br />
næringsvirksomhed er undergivet. Denne<br />
tvivl er imidlertid kun begrundet fra det<br />
standpunkt, der i sagførervirksomheden alene<br />
ser en næring. Går man derimod med det<br />
foreliggende forslag ud fra, at denne virksomhed<br />
ifølge dens betydning for selve retsplejen<br />
også har en anden side, som navnlig<br />
gør sig gældende i den mundtlige rettergang,<br />
kan ønskeligheden <strong>af</strong> en særlig kontrol med<br />
sagførervirksomheden i og for sig ikke bestrides.<br />
Spørgsmålet er kun, om det er muligt at<br />
tilvejebringe en virksom kontrol i så henseende<br />
uden at gøre brud på den u<strong>af</strong>hængighed,<br />
som tilkommer sagførerstillingen.<br />
Fra dette synspunkt må det utvivlsomt forkastes<br />
at stille sagførervirksomheden under<br />
en almindelig kontrol fra embedsmyndighedernes<br />
side. De samme hensyn, som har ført<br />
til ikke at betinge adgangen til sagførervirksomhed<br />
<strong>af</strong> regeringens tilladelse, taler også<br />
for at hævde sagførernes u<strong>af</strong>hængighed <strong>af</strong><br />
statsmagten i udøvelsen <strong>af</strong> deres kald. Derimod<br />
skønnes det ikke, at en kontrol, som<br />
udgår fra sagførersamfundet selv, skulle kunne<br />
gøre noget skår i sagførerstillingens u<strong>af</strong>hængighed<br />
og værdighed. Heller ikke er der<br />
grund til at antage, at sagførerrådene skulle<br />
være tilbøjelige til at gå det enkelte medlem<br />
<strong>af</strong> samfundet for nær. Efter de erfaringer,<br />
man andetsteds har gjort, er det snarere at<br />
befrygte, at rådene vil vise for stor tilbageholdenhed<br />
i udøvelsen <strong>af</strong> deres tilsynsmyndighed.<br />
Da denne imidlertid ikke <strong>af</strong>skærer<br />
nogen <strong>af</strong> de veje, ad hvilke man hidtil har<br />
kunnet gøre ansvar gældende imod sagførere,<br />
men kun er bestemt til at være et supplement<br />
til disse, kan der selvfølgelig ikke derfra hentes<br />
nogen <strong>af</strong>gørende indvending imod institutionen.«<br />
Videre udtaltes det, at det ikke var muligt<br />
nærmere at præcisere, hvornår der forelå en<br />
overtrædelse <strong>af</strong> sagførerpligterne. Der ville<br />
ikke sjældent være »overtrædelser«, imod<br />
hvilke der efter omstændighederne ikke var<br />
grund til at skride ind. Det måtte overlades<br />
til sagførerrådets skøn at <strong>af</strong>gøre, hvad der<br />
var omfattet <strong>af</strong> denne almindelige ramme.<br />
1.2.4.2. Lovforslag 1880 og 1888.<br />
Allerede i 1880 blev der <strong>af</strong> justitsministeren<br />
fremsat forslag til nye lovregler, der hvilede<br />
på 2. proceskommissions betænkning.<br />
Forslaget gik bl. a. ud på at indføre en sagførerorganisation<br />
med disciplinærmyndighed
Change language