Betænkning 871 vedrørende revision af retsplejelovens afsnit ... - Krim

More documents

Recommendations

Info

5.4.2. Nærmere om disciplinærmyndighedens indhold. Den myndighed, der er tillagt advokatmyndighederne ved retsplejeloven, er en kompetence til at behandle sager om advokaters eventuelle overtrædelse af de særlige pligter, der påhviler dem i deres egenskab af advokater. Disse advokatpligter er som nævnt under 5.2. angivet som et krav om, at advokaterne i deres virksomhed skal undgå alt, hvad der ikke kommer overens med den hæderlighed, nojagtighed og pålidelighed, som en advokat altid må udvise. Det er advokatmyndighederne, der gennem udovelsen af disciplinærmyndigheden må udfylde denne vide ramme for, hvad der skal forstås ved en overtrædelse af advokatpligterne. Som eksempler på forhold, der efter praksis bedommes som en overtrædelse af advokatpligterne, kan nævnes smøleri med sagernes behandling, uforsvarlig sagsbehandling, gentagen undladelse af at besvare henvendelser fra klienter, kolleger eller offentlige myndigheder, urimelig salærberegning, utilborlig eller illøyal optræden over for klienter, krænkelse af tavshedspligten og - efter omstændighederne - overskridelse af grænserne for varetagelse af klientens interesser. Der er i de af advokatrådet vedtagne regler for god advokatskik og kollegialitet 1 ) i vidt omfang givet mere detaljerede og præcise regler for advokaters pligter i forbindelse med deres virksomhed. Det må dog understreges, at advokatrådets disciplinærmyndighed og mulighed for at anvende de i retsplejelovens § 144 omhandlede straffe alene kommer i betragtning, når der er tale om en adfærd, der kan henføres som en overtrædelse af § 143 eller § 144, stk. 1, 2. pkt. Ud over denne disciplinærmyndighed har advokatrådet efter § 143 pligt til at påse, at advokaterne »i deres forhold som sådanne holder sig lovene efterrettelige«. Hjemmelen til ikendelse af disciplinærstraf i § 144 omfatter også denne passus, og dette kan give anledning til nogen usikkerhed med hensyn til den nærmere afgrænsning af disciplinærmyndighedens udøvelse i relation til advokatens overtrædelse af bestemmelser i den almindelige lovgivning. Det er imidlertid, som før nævnt, ikke meningen, at advokatmyndighederne skal be- ') Optrykt som bilag 4. 40 dømme, om en advokat har begået et forhold, der er strafbart efter reglerne i borgerlig straffelov eller særlovgivningen. 5.4.3. Afgrænsning i forhold til anklagemyndighedens og domstolenes strafferetlige kompetence. Der kan imidlertid opstå visse problemer med hensyn til afgrænsningen mellem på den ene side advokatmyndighedernes disciplinærmyndighed og på den anden side anklagemyndighedens og domstolenes strafferetlige kompetence. Således vil det undertiden være tvivlsomt, om der i tilfælde, hvor der foreligger overtrædelse af advokatpligterne, også er grundlag for at antage, at advokaten har begået et strafbart forhold. I sådanne tilfælde opstår spørgsmålet om, hvorvidt advokatrådet har en pligt til at anmelde forholdet til f. eks. politiet. Det antages normalt ikke, at offentlige myndigheder som sådanne har en egentlig pligt til at anmelde mulige strafbare forhold. Som udgangspunkt må dette formentlig også gælde advokatrådet. Det er imidlertid en naturlig følge af den pligt, der er pålagt advokatrådet til at føre særligt tilsyn med advokaternes virksomhed og påse, at disse holder sig lovene efterrettelige, at rådet i almindelighed ikke kan undlade at give underretning om sager, hvori der foreligger et kriminelt forhold. Herved ville rådet tiltage sig den kompetence, der efter retsplejeloven tilkommer anklagemyndigheden til at råde over tiltalespørgsmålet. Kun i tilfælde, hvor en lovovertrædelse, der i og for sig er strafbar efter almindelige eller særlige strafbestemmelser, er så nært forbundet med den pågældendes virksomhed som advokat, at det findes mest naturligt at lade reaktionen ske i form af en disciplinærstraf for overtrædelse af advokatpligterne, vil forholdet blive pådømt under en disciplinærsag. Derimod giver advokatrådet efter praksis indberetning til justitsministeriet om sager, hvor advokatens forhold skønnes at være af en sådan karakter, at det ikke kan behandles under en disciplinærsag, men bør medføre en strafferetlig reaktion, herunder eventuelt frakendelse af beskikkelsen som advokat. Endvidere har man i praksis etableret den ordning, at justitsministeriet modtager udskrifter
af alle kendelser, hvori advokatmyndighederne statuerer, at en advokat har overtrådt advokatpligterne. Omvendt oversender anklagemyndigheden til advokatrådet sager, hvori en advokat er frifundet under en straffesag, eller tiltale er undladt, men hvor de under den strafferetlige efterforskning fremkomne oplysninger viser, at der kan være anledning til at overveje en disciplinær reaktion mod den pågældende advokat. 5.4.4. Den særlige straffebestemmelse for advokater i retsplejelovens § 136. Efter den gældende retsplejelovs § 136 anses advokater, der overtræder »de i nærværende lov givne forskrifter eller i øvrigt forser sig i deres virksomhed som advokater« med de i straffelovens kapitel 16 omhandlede straffe. Bestemmelsen går helt tilbage til 2. proceskommissions betænkning af 1876. Det fremgår af betænkningen, at formålet med bestemmelsen var at fastholde den ældre lovgivnings princip, hvorefter en sagførers virksomhed var undergivet forpligtelser ikke alene over for klienten, men også over for det offentlige. Betænkningen gik ud fra, at denne opfattelse af sagførerstillingen ikke blev opgivet med sagførerloven af 1868, og fandt, at der, uanset at sagførerne ikke længere blev betragtet som embedsmænd, kunne være god grund til at fastholde, at bestemmelserne om straf for forbrydelser i embedsforhold var gældende for sagførerne. En tilsvarende henvisning til straffelovens kap. 16 med særligt henblik på forsvarergerningen findes i § 739. Bestemmelsen er imidlertid uklar. Selv om den refererer til straffelovens kapitel 16 som helhed, vil adskillige af kapitlets enkelte bestemmelser efter deres indhold ikke kunne anvendes på advokater. De bestemmelser, der vil kunne komme på tale, er formentlig alene §§ 144, 150-52 og 154-57, og for så vidt angår deltagelse i advokatmyndighedernes arbejde §§ 146 og 148, og bestemmelsen må antages at have det formål at fastslå, at advokater i henseende til disse bestemmelser anses som virkende i offentlig tjeneste. Efter sin ordlyd rækker bestemmelsen imidlertid videre, idet den synes at foreskrive, at advokater kan straffes ved almindelig straffedom, når de blot overtræder retsplejeloven eller i øvrigt overtræder advokatpligterne. Det er netop sådanne overtrædelser, der efter § 143 skal behandles af advokatmyndighederne som disciplinærsager. I teorien er det dog antaget, at advokaten kun kan straffes efter straffelovens kap. 16 under forudsætning af, at hans forhold opfylder de betingelser med hensyn til gerningsindhold, som den enkelte paragraf inden for kap. 16 stiller (jfr. Hurwitz: Den danske Strafferetspleje, 1959, pag. 171). Det er ikke udelukket, at disciplinærsanktioner efter retsplejelovens § 144 kan kombineres med straf efter straffelovens kap. 16, jfr. retsplejelovens § 136. Såfremt et forhold, der har medført en disciplinærsanktion, f. eks. bøde, senere rejses som straffesag efter en bestemmelse i straffelovens kap. 16, kan straffen imidlertid bortfalde efter grundsætningen i straffelovens § 89, stk. 1, jfr. U.f.R. 1958. 443. I praksis tiltales advokater kun sjældent for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kap. 16. Ved dommen U.f.R. 1947. 918 blev en advokat dømt for overtrædelse af straffelovens § 155 ved som beskikket forsvarer at have viderebefordret et brev til en fængslet person på en sådan måde, at det passerede uden om brevcensuren. Ved den ovennævnte dom U.f.R. 1958. 443 blev advokaten fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 155, jfr. § 21, ved at have forsøgt at få en tinglyst lejeret udslettet gennem forskellige proformaretshandler. Det kan endvidere nævnes, at der i praksis over for advokater er gjort anvendelse af straffelovens § 154, hvorefter den foreskrevne straf kan forhøjes med indtil det halve, hvis nogen i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv har gjort sig skyldig f. eks. i underslæb eller mandatsvig. Det samme gælder § 155 om misbrug af stilling til at krænke privates eller det offentliges ret og § 157 om grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører. 5.4.5. Særligt om erstatningskrav mod advokater. Advokater er efter almindelige erstatningsregler ansvarlige over for deres klienter for fejl og forsømmelser i deres gerning. Sager om erstatningskrav mod advokater forekommer ikke sjældent. Som eksempler på retssager, hvor advokaten er blevet dømt 41
Page 1 and 2: Betænkning vedrørende REVISION AF
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Indledning 9 Ka
Page 5 and 6: Side 3.3. EF-regler om advokaters f
Page 7: Side 6.8. Ophør af retten til at u
Page 11 and 12: Kapitel 1. Den historiske baggrund
Page 13 and 14: medregnes i de tre år (f.eks. 2 å
Page 15 and 16: og at indføre strengere betingelse
Page 17 and 18: ikrafttræden gældende regler for
Page 19 and 20: styre på 3 medlemmer, hvoraf 2 udp
Page 21 and 22: andre midler, som tilhører hans kl
Page 23 and 24: nem erklæring fra principalen doku
Page 25 and 26: gan inden for den offentlige ret (K
Page 27 and 28: sanktion eller fratagelse af en off
Page 29 and 30: 2. Skal artikel 55, stk. 1, forstå
Page 31 and 32: Domstolens fortolkning af artiklern
Page 33 and 34: tiget for den pågældende ret, jfr
Page 35 and 36: cedure« og at påhøre foredrag om
Page 37 and 38: fuldmægtigene i de for advokatgern
Page 39: at anvende en straf kan bekendtgør
Page 43 and 44: Kredsbestyrelserne kan ikke idømme
Page 45 and 46: egæring af handelsministeren eller
Page 47 and 48: Kapitel 6. Udvalgets principielle o
Page 49 and 50: Et flertal i udvalget (alle undtage
Page 51 and 52: on vil indebære en stillingtagen t
Page 53 and 54: somhed alene som halvdagsfuldmægti
Page 55 and 56: 6.2.3.5. Andre stillinger end still
Page 57 and 58: ledes, at landsrettens erklæring s
Page 59 and 60: 6.5.3. God advokatskik. Det bestemm
Page 61 and 62: hold, der gør sig gældende for an
Page 63 and 64: Kredsbestyrelserne og advokatnævne
Page 65 and 66: kunne vælge at søge en salærtvis
Page 67 and 68: henvises til lovforslagets §§ 146
Page 69 and 70: den konsekvens af adækvansprincipp
Page 71 and 72: Kapitel 7. Udkast til retsplejelove
Page 73 and 74: § 133. En advokat har møderet for
Page 75 and 76: etten inden 4 uger. Afgørelsen ska
Page 77 and 78: afgift, der betales for beskikkelse
Page 79 and 80: ad § 125. Bestemmelsen svarer med
Page 81 and 82: afsnit 6.8. Bestemmelsen afløser d
Page 83: Bilag
Page 86 and 87: § 123. Enhver advokat er berettige
Page 88 and 89: Kapitel 14. Ophør af retten til ad
Page 90 and 91:
stk. 2, og § 126, stk. 1, opstille
Page 92 and 93:
Vedtægt for Det danske Advokatsamf
Page 94 and 95:
Protokollen underskrives af dirigen
Page 96 and 97:
§ 18. Rådet afholder møde, når
Page 98 and 99:
Stedet for mødets afholdelse beste
Page 100 and 101:
D. MEDLEMSBIDRAG OG ANSVARS- FORSIK
Page 102 and 103:
egæring at stille bøger og bilag
Page 104 and 105:
sidste vælges for 4 år ad gangen
Page 106 and 107:
lære ikke mindst den unge og uerfa
Page 108 and 109:
e. på utilbørlig måde kritisere
Page 110 and 111:
EØF-traktatens 2. del, afsnit III,
Page 112 and 113:
Kapitel 3 Traktatens ikrafttræden.
Page 114 and 115:
Nederlandene: Advocaat Det forenede
Page 116 and 117:
Udvalgets skrivelse af 10. oktober
Page 118 and 119:
Ansøgninger om advokatbeskikkelse
Page 120 and 121:
Der foreligger således et akut pro
Page 122 and 123:
Udvalgets skrivelse af 3. juli 1975
Page 124 and 125:
122
Page 126 and 127:
Sik. 2. Der kan fastsættes yderlig
Page 128 and 129:
Erklæring om hæftelse. Bilag til
Page 130 and 131:
12) En advokat er berettiget til at
Page 132 and 133:
forhold, f. eks. om prisen og ydels
Page 134 and 135:
Forbrugerrådets skrivelse af 27. m
Page 136 and 137:
mer som formand. Klage til et såda
Page 138 and 139:
ten disse angår spørgsmålet om s
Page 140 and 141:
Forbrugerrådets skrivelse af 25. j
Page 142 and 143:
Forbrugerrådets skrivelse af 6. ma
Page 144 and 145:
8. Forbrugerrådet skal beklage, at
Page 146 and 147:
Monopol-ankenævnets kendelse af 18
show all

Betænkning 871 vedrørende revision af retsplejelovens afsnit ... - Krim

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?