Betænkning 871 vedrørende revision af retsplejelovens afsnit ... - Krim

de mest til de danske advokaters opgaver. En
avoué's opgaver var begrænset til visse processuelle
funktioner, herunder navnlig i forbindelse
med skriftvekslingen i civilprocessen.
En agreé virkede alene som advokat
ved en handelsret. Ved advokatreformloven
blev titlerne avoué og agreé afskaffet, og
l'avocats har overtaget de funktioner, der
hidtil blev varetaget af indehaveren af disse
titler.
Ved de franske appeldomstole (Cours
d'Appel) findes dog fortsat avoués, som har
begrænsede processuelle opgaver navnlig af
formel karakter. De er tilknyttet en bestemt
domstol og er en art embedsmænd udnævnt
af justitsministeren.
Der findes i Frankrig endvidere særlige
avocats ved Conseil d'Etat og Cour de Cassation.
Disse er også en art embedsmænd udpeget
af justitsministeren. Endvidere kan nævnes
notarerne (notaires), der er offentlige embedsmænd,
som har eneret på oprettelse af
skoder og andre retslige dokumenter. De såkaldte
conseils juridiques er juridiske rådgivere,
der ikke behover at have juridisk uddannelse.
Om disse juridiske rådgiveres virksomhed
er der givet udførlige regler i advokatreformloven.
I det folgende vil alene reglerne om
l'avocats (advokaterne) blive beskrevet.
2.5.1. Betingelserne for at udøve advokatvirksomhed.
2.5.1.1. Den teoretiske uddannelse.
Den, der vil udøve advokatvirksomhed,
skal have bestået en juridisk universitetseksamen.
Denne uddannelse varer 4 år.
Desuden skal han have erhvervet et bevis
på egnethed til at udøve advokatvirksomhed
(certificat d'aptitude å 1a profession d'avocat).
Dette bevis udstedes, efter at kandidaten har
bestået en prøve, der har karakter af en særlig
tillægseksamen til den juridiske eksamen.
Prøven omfatter en räjkke discipliner af betydning
for advokatvirksomhed, bl.a. advokatstandens
faglige og etiske regler og øvelser
i mundtlig procedure. Beviset udstedes af
et universitet, men de grundlæggende kurser
tilrettelægges i samarbejde med et særligt
offentligt organ, der er ansvarligt for advokaternes
faglige uddannelse (centre de formation
professionelle). Et sådant organ er oprettet
ved hver appelret og ledes af et råd beståen-
26
de af advokater, dommere og universitetslærere.
Prøven gennemføres efter 1 års studier.
2.5.1.2. Den praktiske uddannelse.
Den, der har gennemført den foran beskrevne
teoretiske uddannelse, kan lade sig
indskrive som avocat stagiaire på en liste du
stage ved en tribunal de grande instance
(ordinær 1. instansdomstol). Den pågældende
er herefter advokat med de rettigheder og
forpligtelser, der følger heraf, og indtager
altså ikke formelt en stilling som en dansk
advokatfuldmægtig. Han står dog under tilsyn
af det foran omtalte uddannelsesorgan
centre de formation professionelle. Tiden
som stagiaire varer normalt 3 år, men kan
forlænges enten efter ansøgning fra stagiairen
selv eller efter bestemmelse af det nævnte
uddannelsesorgan, såfremt dette skønner, at
den pågældende ikke har opfyldt de krav,
der stilles stagiaires, tilfredsstillende.
I stagiaire-tiden skal den pågældende arbejde
sammen med en færdiguddannet advokat,
en avoué ved en Cour d'Appel eller en
avocat ved Conseil d'Etat eller Cour de Cassation.
Der kan også være tale om anden
praktisk virksomhed, f.eks. ved en domstol.
En del af stagiaire-tiden kan udstås hos
udenlandske advokater eller ved den offentlige
administration.
Stagiairen skal endvidere deltage i efteruddannelsesvirksomhed
organiseret af det føromtalte
uddannelsesorgan. Endelig skal stagiairen
overvære retsforhandlinger.
Når stagiaire-tiden er udstået, udsteder
uddannelsesorganet en attest herfor (certificat
de fin de stage). Herefter vil advokaten kunne
indskrives på den egentlige advokatliste
(inscription au tableau d'un barreau) og er nu
færdiguddannet.
2.5.1.3. Øvrige betingelser for udøvelse af advokatvirksomhed.
Ud over de ovenfor nævnte uddannelseskrav
gælder følgende betingelser for at kunne
blive advokat:
a. Den pågældende skal være fransk statsborger,
idet der dog kan gøres undtagelse
herfra ved internationale traktater (dette
gælder f.eks. EØF-traktaten, jfr. kapitel 3).
b. Den pågældende må ikke have begået en
vanærende handling, der har bevirket, at
han er anset med straf, en disciplinær