Avis om arbejdsmiljø - Københavns Kommune

Recommendations

Info

10 København marts 2003 Mere end sikkerhed Sikkerhed er i dag kun en lille del af sikkerhedsorganisationens arbejde. Så hvorfor ikke kalde den arbejdsmiljøorganisationen? I Nudansk Ordbog betyder sikkerhed ‘det at nogen befinder sig uden for fare’. Men spørger man en sikkerhedsleder om, hvad han går og laver, vil svaret sjældent have med fare at gøre. I takt med, at nedskæringer og effektiviseringskrav er blevet til hverdag på kommunale arbejdspladser, er fokus flyttet fra de rent fysiske forhold til de psykiske. »Det er en helt anden virkelighed i dag end dengang, man startede med sikkerhedsarbejdet. Emner som samarbejde, vold og psykisk arbejdsmiljø er nu kommet i fokus, og det stiller helt nye krav til nutidens sikkerhedsrepræsentanter og -ledere,« siger Peter Kamvig, der afholder kurser i kunsten at sikre et sundt arbejdsmiljø. At sikkerhedsarbejdet i dag er en stor mundfuld, Kommunikation er nøglen til et godt arbejdsmiljø. Sprogcentret Kigkurren tilbyder danskundervisning for voksne udlændinge i et levende voksenpædagogisk miljø med edb-faciliteter, studieværksted og mulighed for flexible undervisningsforløb. Vi tilbyder undervisning på alle niveauer og med differentierede mål. Undervisningen kan afsluttes med statskontrollerede prøver. Medarbejderrekruttering, -udvikling og -fastholdelse via opkvalificering Sprogcentret Kigkurren samarbejder med de faglige organisationer, offentlige og private virksomheder om Dansk på Arbejde. Sprogundervisningen tilrettelægges specielt for en given virksomheds medarbejdere gennem tæt dialog med medarbejderne og ledelsen. Målet kan fx være at udvikle kommunikationen i selvstyrende grupper. Kontakt: Sprogcentret Kigkurren Kigkurren 6-8, opg. M 2300 København S kan sikkerhedsleder Jens Sonne fra Brønshøj-Husum lokalcenter skrive under på. «Det breder sig helt utroligt, og man kan nærmest proppe alt ind under sikkerhedsarbejdet i dag,« siger Jens Sonne, der synes det kan være svært at finde ud af, hvad der egentlig er hans ansvar, og hvad der eksempelvis er samarbejdsudvalgets område. I Aalborg Kommune har man taget konsekvensen af sikkerhedsorganisationens opgaveeksplosion og omdøbt den til arbejdsmiljøorganisation. Det har skabt større bevidsthed om organisationens arbejde, mener områdechef Jette Nissen, der er kvinden bag ideen. «Folk er blevet mere bevidste om, at det ikke bare handler om fysisk sikkerhed, men om alle dele af arbejds- Telefon: 32 54 08 54 Fax: 32 54 15 62 miljøet. Efter vi er gået over til at kalde det arbejdsmiljø, er medarbejderne blevet bedre til at passe på sig selv på områder, som ikke lige handler om ryggen eller andre fysiske forhold,« siger hun. Peter Kamvig synes, den nye navngivning er en god ide, men det afgørende er, at der er dialog mellem sikkerheds- og samarbejdsudvalg. Flere steder i Københavns Kommune har man valgt at gøre sikkerhedsrepræsentanten eller sikkerhedslederen til fast deltager i samarbejdsudvalget. Det sikrer både, at udvalgene ikke arbejder dobbelt med samme problemstilling, og at problemer ikke syltes, fordi udvalgene tror, at det andet udvalg tager sig af dem. TRINE REITZ BJERREGAARD Forstår vi hinanden? Sprogcentret Kigkurren e-mail: sprogcentretkigkurren@sprogcentretkigkurren.kk.dk arbejdsliv.kk Den gamle sikkerhedsorganisation har svært ved at følge med de nye tider. Derfor vil kommunen nu uddanne sikkerhedsledere, så de får nye værktøjer. TEGNING: GITTE SKOV Er sikkerhedsudvalgene blevet en p-plads? Lederne kan alt for let sende problemer med arbejdsmiljøet til sikkerheds- og samarbejdsudvalgene, mener kontorchef. »Den nuværende struktur på arbejdsmiljøområdet er skabt i en tid og et system, hvor man så en leder som den, der fordelte opgaverne og kontrollerede medarbejderne. En struktur, der er skabt til industrisamfundet, dur ikke i videnssamfundet,« siger Erik Steiness Neergaard, kontorchef i 5. kontor i Økonomiforvaltningen, om de nuværende strukturer. BST og sikkerhedsudvalg kan stadig have sin berettigelse som sikkerhedsnet, men det primære ansvar for arbejdsmiljøet skal ligge i Hvad kan kommunen gøre for at forbedre arbejdsmiljøet? Michael de Gier Miljøudvalgsformand i JBF Sørg for at medarbejderne har viden og indflydelse omkring virksomhedens udvikling. At der er en god egenkontrol, og at der stilles krav og udøves kontrol med underentreprenører og ved udliciteringer. Olaf Christensen Faglig sekretær i LFS Kommunen bør drøfte arbejdsmiljøproblemerne med medarbejderne og deres organisation. Vigtigheden af overholdelsen af arbejdsmiljøreglerne skal præciseres overfor alle medarbejdere. kommunens ledelse og hos de enkelte ledere, mener Erik Steiness Neergaard. »Den enkelte leder skal i samarbejde med sine medarbejdere tage ansvaret for arbejdsmiljøet. For eksempel kan arbejdsmiljø ikke ses isoleret fra kompetenceudvikling og vidensdeling. Sådan som det er idag, er det alt for let for en leder at skyde sig ind under, at sikkerhedsudvalget tager sig af problemerne. Og det er der alt for mange eksempler på ikke er effektivt i kampen for et godt arbejdsmiljø,« siger han. Ifølge Erik Steiness Neergaard skal lederen tænke arbejdsmiljø ind i alle sine ledelsesopgaver. »Lederen bør på eget initiativ gennemføre arbejdsplads- og trivselsanalyser for at få et grundlag for at måle og vurdere arbejdsmiljøet, og skabe et grundlag for målrettede indsatser i samarbejde med medarbejderne. Det er ikke kun sikkerhedsudvalget, samarbejdsudvalget og BST, der skal være med til at sætte undersøgelserne i gang,« siger kontorchefen. KRISTOFFER GRAVGAARD ARBEJDSSKADER I KOMMUNEN • Siden 1979 er 5.760 medarbejdere i kommunen kommet så alvorligt til skade, at det har udløst skadeerstatning. • Skadeserstatninger koster kommunen omkring 20 til 40 millioner kroner per år • Der er sket flest skader på medarbejdere i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, men det er brandmændene, der som faggruppe står for flest skader. • Kvinder mellem 45 og 49 år og mænd mellem 35 og 39 år har flest arbejdsskader. Mange arbejdsskader bliver ikke anmeldt ANMELDELSE. Når foden vrikkes om, eller fingeren forstuves på arbejdspladsen, er det ikke altid, det ender i registeret over arbejdskader. Arbejdstilsynet regner med, at omkring halvdelen af alle skader, der sker på danske arbejdspladser ikke anmeldes. Undersøgelser viser, at det særligt er yngre personer, der ikke anmelder deres arbejdsskader. Det er typisk de mindre alvorlige ulykker, som for eksempel forstuvninger, der ikke anmeldes til Arbejdstilsynet.
Elektroniske bibliotekarer Bibliotekarer i København langer årligt over syv millioner enheder over skranken. Nu skal elektronikken aflaste armmusklerne. Synet af en biblioteksansat, der med let bøjet hoved kigger undrende ud over brillerne, som sidder placeret yderst på næsetippen, vil ikke møde brugerne af de københavnske biblioteker, når de i fremtiden skal låne lyrisk lekture. I stedet vil de støde på en højteknologisk begavet maskine, der registrerer alle udlån og tager imod, når bøgerne skal tilbage på hylden. Arbejdet bag udlånsskranken er hårdt og ganske ensformigt. Men når selvbetjeningsautomaten bliver en realitet på alle de københavnske biblioteker inden sommerferien, vil det fysiske arbejdsmiljø blive væsentligt forbedret. I stedet vil personalet kunnebruge tiden på at give kvalificeret hjælp til de lånere, der farer forvirret og forgæves rundt blandt de meterlange hylder med bøger. Arbejdsmiljøet optager i det hele taget Eva Kock Nielsen, leder af biblioteksadministrationen i Bibliotekernes Fælles Service. »Aldersgennemsnittet bliver stadig højere, så det er vigtigt, at arbejdet er udviklende, så vi kan holde længere på de midaldrende medarbejdere,« siger Eva MOTION – ET LÆGEMIDDEL UDEN BIVIRKNINGER En halv times motion om dagen forebygger: - Hjertesygdomme - Forhøjet blodtryk - Slagtilfælde - Gammelmandssukkersyge - Overvægt - Knogleskørhed - Visse kræfttyper (tyktarmskræft og brystkræft) Og øger - Livskvaliteten - Det psykiske overskud - Immunforsvaret Rygskader får kamp til stregen Rygskolen uddanner ressourcepersoner for at komme rygskader til livs. Fænomenet er mere end velkendt i hjemmeplejen. Et højlydt knæk kommer fra ryggen, og svære smerter melder sig. Mange ansatte i hjemmeplejen har oplevet at få hold i ryggen, efter at de har lavet et uheldigt løft, når en ældre borger eksempelvis skal bugseres fra sengen og ud på badeværelset. »Vi lærer vores kursister forskellige forflytningsteknikker, så man kan udnytte klientens egne ressourcer og man kan kan undgå at bruge ryggen til at løfte,« siger Randi Bitch, leder af Rygskolen under Sundhedsforvaltningen. Rygskolen har uddannet 320 ressourcepersoner ud af hjemmeplejens cirka 2.000 ansatte. Ressourcepersonerne følger et syv uger langt kursus, hvor de lærer teknikker, der Tag cyklen til og fra arbejde. Stå af et stoppested før og gå resten af vejen. Gå tur med hunden, ægtefællen, kæresten, naboen eller kollegaen. Har du stillesiddende arbejde, så forsøg alligevel at arbejde så varieret som muligt. Stil printeren et stykke væk fra dit skrivebord, stræk dig når du tager telefonen og gå lidt rundt en gang imellem. skal ruste dem til at give deres kolleger råd om, hvordan man undgår rygskader i arbejdet med de ældre mennesker. »Vores filosofi er, at man skal forflytte og ikke løfte. Samtidig kan man bruge en del arbejdsredskaber, så man undgår de tunge løft,« siger Randi Bitch. Hjemmeplejen har haft et højt sygefravær på grund af arbejdsskader, men fraværet er faldet, efter at ressourcepersonerne har spredt deres viden til kollegerne. »Når en i hjemmeplejen har specifikke problemer med en borger, så tager ressourcepersonen med ud i pågældendes lejlighed for at hjælpe med at finde hensigtsmæssige løsninger, der er sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarlige,« siger hun. KASPER HAUGAARD Borgmesterstolen arbejdsliv.kk København marts 2003 11 Kock Nielsen. Hun har blandt andet været med til at indføre hæve-sænke-borde ved alle edb-arbejdspladser. »De ansatte har nærmest stået på nakken af hinanden for at få et hæve-sænkebord. Når året er omme, har alle de medarbejdere, der deler en skærm med andre, borde med hævesænke-funktion, og også vores kranker vil kunne hæves og sænkes,« siger Eva Kock Nielsen, der håber, at man på længere sigt vil se, at de ergonomisk mere korrekte arbejdspladser minimerer sygefraværet og arbejdsskaderne. KASPER HAUGAARD GRAFIK: RENE LYNGE Miljø- og Forsyningsborgmester Winnie Berndtson (S) Hvad spiser du til frokost? Nogle dage går med frugt, andre dage er jeg til arrangementer, hvor der er mad. Det er sikkert voldsomt usundt at spise sådan. Men jeg tager trapperne i stedet for elevatoren, og hvis ikke jeg har en alt for lang arbejdsdag, cykler jeg helt fra Brønshøj. Tænker I nok på arbejdsmiljøet, når I træffer beslutninger i Borgerrepræsentationen? Nej. Vi burde tage et personalepolitisk element ind i alle de sager, vi arbejder med. Og lave arbejdsmiljøvurderinger. SOCIALT ANSVAR BETALER SIG SERVICE TIL VIRKSOMHEDER 8256 5656 • www.kkjob.dk Indkøb handler om mere end penge... De fleste medarbejdere er meget bevidste om miljø og arbejdsmiljø og vil gerne have varer af høj kvalitet, når der købes ind. Men det er et stort arbejde at undersøge kvalitet i alle indkøb og ofte må man gå på kompromis med miljø og arbejdsmiljø på grund af et stramt budget. Nyt projekt Københavns Kommune har i efteråret 2002 startet et stort projekt på indkøbsområdet med oprettelsen af Den Fælles Indkøbsenhed. Det betyder allerede nu, at flere medarbejdere får varer af høj kvalitet i forhold til miljø og arbejdsmiljø, fordi den ’rigtige’ vare er blevet markant billigere. Aftaler der tager hensyn til miljøet Hver gang der indgås en ny aftale nedsættes en arbejdsgruppe bestående af områdespecialister fra alle forvaltninger, en projektleder fra Den Fælles Indkøbsenhed samt BST og Miljøkontrollen. Gruppen udarbejder i fællesskab en kravspecifikation med kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøkrav til produktet samt krav til levering, service mv. Det er vigtigt, at kommunens leverandører arbejder systematisk med miljø- og arbejdsmiljø, hvilket skal dokumenteres gennem certificeringer mv. Markante rabatter Københavns Kommune ...så gør det Indtil videre er der indgået aftaler om aftørringspapir, benzin/diesel/ fyringsolie, vikarer, kildevand, sodavand og kaffe. Svanemærket aftørringspapir, svovlindhold i fyringsolie og arbejdsmiljøet ved leveringen af sodavand er vigtige miljø- og arbejdsmiljøkrav i disse aftaler. Der er desuden opnået markante rabatter på mellem 20 – 50 % - i flere tilfælde endda med en højere kvalitet end tidligere. Inden længe vil der blive indgået aftale om rengøringsmidler og –artikler, skærmbriller, flytning, kontormøbler, arbejdstøj, hårde hvidevarer og storkøkkenudstyr. Du kan læse mere om de nye aftaler og Den Fælles Indkøbsenhed på kommunens Indkøbsweb, som du finder på KKnet, (http://kknet/indkob).
Page 1 and 2: Arbejdsliv.kk D E B A T O M A R B E
Page 3 and 4: Sygefravær stadig i fokus FRAVÆR
Page 5 and 6: Fald i alvorlige ulykker DØD Antal
Page 7 and 8: Få et gratis synstjek SYN Hvis du
Page 9: Familien skal på arbejdets dagsord
Page 13 and 14: Hjemmeplejen på glatis ANSVAR De s
Page 15 and 16: Synspunkt Fremtidens BST? Efter Str

Avis om arbejdsmiljø - Københavns Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?