Avis om arbejdsmiljø - Københavns Kommune

Recommendations

Info

14 København marts 2003 Sundhed og trivsel på jobbet Mangler du inspiration til at gøre dig og din arbejdsplads sundere? Få hjælp til en fælles sundhedspolitik eller rygepolitik på arbejdspladsen. Eller kom godt i gang ved hjælp af en sundhedssamtale. Vi har stor erfaring med at gennemføre sundhedssamtaler på arbejdspladser. • Du får mulighed for at gøre status på din egen sundhed og trivsel samt klarhed over din motivation til at ændre vaner. • Og din arbejdsplads får et billede af medarbejdernes ønsker til, hvad arbejdspladsen kan gøre for, at alle kan blive sundere. Vi kan hjælpe med at sætte aktiviteter i gang indenfor fx. motion, rygestop og vægttab. Vi lægger vægt på en indsats, der skaber sammenhæng mellem livsstil, arbejdsmiljø og arbejdspladsens sociale ansvar. Center for Sunde Arbejdspladser Københavns Kommune Sjællandsgade 40 2200 København N Telefon 3530 3532 www.csa.kk.dk Værktøjskasse om værdier på arbejdspladsen Værdiværktøjskassen kan inspirere arbejdet med værdier på arbejdspladsen. I kassen ligger videoen om Købehavns Kommunes værdigrundlag, to værdispil (medarbejderspil og lederspil), en introduktion til værdibaseret ledelse i Københavns Kommune med tilhørende overheads, en køreplan for aktiviteter og forskellige procesmaterialer til at gennemføre aktiviteterne. Værktøjskassen koster 775,- kr. og kan købes på Kursuscenteret. Bestil den på mailadressen kkk.kkk@kk.dk eller på telefon 8232 5000. arbejdsliv.kk Er HF noget for dig? Sundhed eller Medie? Fagpakker eller almindelig HF? Henvendelse hurtigst muligt på tlf. 36 46 33 50 Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF Sjælør Boulevard 133 2500 Valby www.vestreborgerdyd.dk www. ledersupporten.dk Hvordan håndterer man sygefravær? Hvordan laver man et brugerråd, folk har lyst til at deltage i? Hvor mange styringsværktøjer er der plads til i én forvaltning? Ledersupporten henvender sig til alle i Københavns Kommune, der arbejder med ledelse – hvad enten man har titel af leder eller ej. Det er et elektronisk magasin, der skal inspirere og åbne for erfaringsudveksling og debat. Se det på: www.ledersupporten.dk Mobning øger sygefravær MOBNING Det gør ondt at blive mobbet. Så ondt, at mange mennesker bliver nødt til at melde sig syge i længere perioder på grund af mobning fra kolleger eller ledelse. Det viser en irsk interviewundersøgelse. Ved særlig grov mobning kan ofrene få samme psykiske symptomer, som voldtægtsofre oplever. Også ansatte, der oplever en kollega blive udsat for mobning, kan få fysiske og psykiske stressreaktioner. Skole med skavanker HELBRED Folkeskolelærere har det dårligste fysiske arbejdsmiljø – i hvert fald hvis man spørger lærerne selv. Ifølge Københavns Kommunes personalepolitiske regnskab fra 2001 er lærerne den kommuale faggruppe, der er mindst tilfreds med det fysiske arbejdsmiljø. Det er særligt indeklima og støjgener, der plager i klasselokalet. Men lærerne er ikke ene om at vurdere det fysiske arbejdsmiljø til at være langt fra optimalt. Også brandmændene er utilfredse. Her er det hovedsageligt de kemiske stoffer og uhensigtmæssigearbejdsstillinger, der er de afgørende problemer. Det personalepolitiske regnskab i Københavns Kommune aflægges hvert andet år.
Synspunkt Fremtidens BST? Efter Strukturudvalget ikke kunne enes om, hvordan BST skal se ud i fremtiden, er beslutningen lagt i hænderne på beskæftigelsesministeren. Spørgsmålet er nu, om BST så har en fremtid. ”Fremtidens BST bliver bedre end den nuværende,” erklærede beskæftigelsesministeren på en nylig FOA-konference. Samtidig nævnte han det urimelige i, at gode virksomheder, der både kan og vil sikre arbejdsmiljøet, er tvangstilsluttet BST. I kølvandet på nedskæringer i Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøinstituttet vil udblødning af BST-ordningen betyde, at erfaringsoverføring og vidensdeling ikke længere bare er truet – de vil blive kvalt. Virksomheder med velfungerende sikkerhedsorganisation opfatter ikke For 30 år siden var Hugo Bauns arbejdsmiljø ikke andet end skidt, møg, vold og ballade. Men efter en kollega faldt ned ad en trappe, har Hugo Baun flittigt søgt at forbedre arbejdsmiljøet med stor succes. Den 58-årige sikkerhedsrepræsentant i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er ikke mindre end en pioner på arbejdsmiljøområdet, og det er rygtedes ude i byen, at her sidder en mand, der kan trylle med arbejdsmiljøet. »Folk fra forskellige institutioner ringer til mig for at spørge, hvordan jeg gør. Mange har hørt om mig via deres fagforening, som har fundet ud af, at jeg er god til at få tingene igennem hos ledelsen,« siger Hugo Baun. Da han som 18-årig blev ansat som opsynsmand på Sundholm Forsorgshjem, var der ikke meget at grine af. Selv om der fandtes sikkerhedsudvalg dengang, var der ikke nogen, der indberetning af uløste problemer som angreb på ledelsens faglige kompetence. De søger tværtimod sagkyndig bistand hos BST. Og udviklingsarbejdet, der efter at være prøvet på gode virksomheder, kan overføres til andre virksomheder. Det er en kendsgerning, at der er direkte sammenhæng mellem arbejdsmiljø og trivsel på den ene side og produktivitet på den anden side. Fritages gode virksomheder fra BST-pligt, vil de bedste kilder til en bredere arbejdsmiljøudvikling tørre ud. På længere sigt kan det true produktiviteten – og ikke kun i de virksomheder, der halter bagud. Ministerens bekymring for, at gode virksomheder finansierer usikre virksomheders arbejdsmiljø, bør tages alvorligt. Men den må hives op af en ideologisk skyttegrav. De gode virksomheder får netop gevinst af samarbejdet med BST i form af færre arbejdsskader, lavere arbejdsliv.kk København marts 2003 15 Tage Christensen Arbejdsmiljøets troldmand Hugo Baun kan trylle med arbejdsmiljøet. Mennesker ringer fra nær og fjern for at få tip til at forbedre arbejdsmiljøet på deres arbejdsladser. snakkede om arbejdsmiljø. »Det var ikke andet end skidt, møg, vold og ballade døgnets 24 timer,« siger Hugo Baun. Og det ændrede sig ikke, da han selv som arbejdsleder blev valgt ind i sikkerhedsudvalget. »Dengang betød det bare, at man sagde ja til posten og ventede de to år, der var til næste valg,« fortæller Hugo Baun. Først da en af de ansatte faldt ned ad en trappe, fik han øjnene op for sikkerhedsarbejdet. Det startede i det små med en gul refleksstribe på trappetrinnene, men efterhånden fik han flere ting gennemført – blandt andet flugtveje fra sagsbehandlernes kontorer. Da han selv blev ubehageligt overfaldet af en beboer på sin arbejdsplads Sundholm, flyttede han til økonomikontoret i FamilieogArbejdsmarkedsforvaltningen, og her fortsatte han kampen for et bedre arbejdsmiljø. »Det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø hænger tæt sammen. Jeg tror på, at det hjælper på humøret, når der er pænt og rent på arbejdspladsen. Hvis man derimod møder op i en rodebutik hver dag, skal der ikke meget til at vælte læsset,« siger Hugo Baun, der er sikkerhedsrepræsentant i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. FOTO: MIKLAS NJOR Faglig Sekretær i FOA og nævnsmedlem i BST Københavns Kommune. fravær og personalefluktation, bedre rekrutteringsmuligheder og højere produktivitet. De gode virksomheder optræder gerne med deres erfaringer på konferencer for arbejdsmiljø-professionelle, og her har jeg aldrig har hørt dem klynke over at være omfattet af BST. Tværtimod ses omkostninger til arbejdsmiljø som en lønsom investering. Arbejdsmiljøcertificering vil styrke virksomhedens position i konkurrencen om kvalificeret arbejdskraft og bære lønnen i sig selv. Men skal man overveje et incitament bør det ikke være fritagelse fra BST. Et sidste råd til ministeren er at forpligte virksomheder til skriftligt at prioritere mål for arbejdsmiljøindsatsen ud fra blandt andet APV, fraværs- og arbejdsskadestatistik. Og lade Arbejdstilsynet udstede administrative bøder for krænkelse af formelle krav, som det var tilfældet i 2001. Nye kontormøbler i hele centralforvaltningen, arbejdspladsvurderinger,trivselsundersøgelser og rettelse af kollegernes arbejdsstillinger er blandt de ting, han har opnået som sikkerhedsrepræsentant. Og det har gjort ham så populær, at hele 95 procent af forvaltningens ansatte møder trofast op til valgene for at sikre sig, at deres Hugo bliver siddende på posten som sikkerhedsrepræsentant. Det varmer den gamle sikkerhedsmands hjerte. »Der er virkelig sket en stor udvikling indenfor det her felt. Fra at være ligeglade, er det i dag ofte mine kolleger, der henvender sig med spørgsmål til arbejdsmiljøet på vores arbejdsplads. Før i tiden lod man bare folk sidde på kontorene og slide sig selv op. Det sker ikke i dag,« siger Hugo Baun, der glæder sig over, at der også er kommet fokus på det psykiske arbejdsmiljø. TRINE REITZ BJERREGAARD Brevkassen Kan jeg blive fyret, hvis jeg undlader at bruge lift i forbindelse med plejearbejde? Du kan blive fyret, hvis du ikke overholder din arbejdsplads sikkerhedsregler! Når det ud fra en sikkerhedsmæssig vurdering er besluttet, at der skal bruges lift i en bestemt arbejdssituation og dette ikke overholdes, kan forskellige sanktioner komme på tale, hvilket i sidste ende kan føre til opsigelse. Annemarie Maarbjerg Hvordan forholder Københavns Kommune sig til alkohol på arbejdspladsen? Retningslinier omkring alkohol på arbejdspladsen bør indgå som en del af arbejdspladsens samlede personalepolitik. Blandt de principper, som kommunen mener bør indgå er: 1) at arbejdspladsen håndterer medarbejderes alkoholmisbrug i overensstemmelse med personalepolitikken, 2) at man ikke fyrer en alkoholmisbruger, før det har været forsøgt at stoppe misbruget og 3) at det skal gøres klart overfor medarbejdere med et alkoholproblem, hvad der sker, hvis ikke problemet afhjælpes. Torben Kristensen Hvor mange toiletter skal der være på en arbejdsplads? Der skal være mindst et toilet per 15 medarbejdere. Et toilet skal være mindst en kvadratmeter, og det skal være i en passende afstand fra arbejdspladsen. Karsten Bruun Hvem har egentlig ansvaret for mit arbejdsmiljø? Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for at dit arbejdsmiljø er sikkert og sundt. Det er også arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at der udarbejdes en arbejdspladsvurdering (APV). APV’en skal være skriftligt og tilgængelig for alle medarbejdere. Til daglig er det arbejdspladsens sikkerhedsrepræsentant, der sammen med arbejdslederen skal sørge for, at sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen er i orden, men som ansat har du også selv et ansvar i at fremme sikkerheden og sundheden i dit arbejde. Det skal du blandt andet gøre ved at overholde sikkerhedsregler på arbejdspladsen. Torben Kristensen Hvilke regler gælder for indretning af storrumskontorer? Der findes ingen særlige regler vedrørende kontorer i et stort rum og de problemer, der kan være i forbindelse med at arbejde i et sådan. Teknologisk Institut har undersøgt konsekvenserne ved at arbejde i storrumskontorer gennem en rundspørge af medarbejdere i forskellige virksomheder. De positive konsekvenser er, at man kan få store lyse lokaler og mere socialt samvær på arbejdspladsen. De negative konsekvenser er mere støj, varme problemer, vanskeligheder med blænding af lys og dårliger luftkvalitet. Susanne Flagstad Du kan selv stille spørgsmål til BST på www.bst.kk.dk
Page 1 and 2: Arbejdsliv.kk D E B A T O M A R B E
Page 3 and 4: Sygefravær stadig i fokus FRAVÆR
Page 5 and 6: Fald i alvorlige ulykker DØD Antal
Page 7 and 8: Få et gratis synstjek SYN Hvis du
Page 9 and 10: Familien skal på arbejdets dagsord
Page 11 and 12: Elektroniske bibliotekarer Bibliote
Page 13: Hjemmeplejen på glatis ANSVAR De s

Avis om arbejdsmiljø - Københavns Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?