Avis om arbejdsmiljø - Københavns Kommune

Recommendations

Info

4 København marts 2003 Stress kan også være godt Stress er et fænomen, som er alt for kendt på de kommunale arbejdspladser. Særligt Københavns Kommunes sagsbehandlere inden for uddannelses- og ungdom samt på familieog arbejdsmarkedsområdet føler sig ramt af en voksende arbejdsbyrde, og modsat de fleste andre faggrupper er de mere generet af arbejdsmængde og -tempo i 2001, end de var i 1999. Det viser personalepolitisk regnskab. Men stress behøver ikke at være noget problem. Faktisk kan kortvarig stress være stimulerende og udviklende. Er man derimod stresset i længere tid, kan kroppen blive så belastet, at man bliver virkelig syg af det. »Når vi bliver stressede, frigøres store mængder af kamphormonet adrenalin og stresshormonet kortisol fra binyrerne. De øger puls og blodtryk, og stofskiftet mobiliserer store mængder KØBENHAVNS KOMMUNES KOORDINATIONSUDVALG Koordinationsudvalget arbejder for: • At sikre arbejdsfastholdelse af virksomheders ansatte, f.eks. ved sygdom og ulykke. • At mindske udstødning, f.eks. ved forebyggelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. • At fremme integrationen på arbejdsmarkedet af handicappede, personer med nedsat arbejdsevne, mennesker med anden etnisk baggrund og andre med svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. arbejdsliv.kk Man bliver syg af for meget stress, men lidt stress øger energien. energi, så vi kan klare belastningen. Men får vi ikke lov til at slappe af indimellem, vil den store adrenalin- og kortisolproduktion i kroppen på længere sigt øge risikoen for åreforkalkning, højt blodtryk, mavesår, infektionstendens og opblussen af en i forvejen bestående kronisk sygdom,« siger Bo Netterstrøm, der er overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus. TRINE REITZ BJERREGAARD Koordinationsudvalget består af: Borgmesteren for Familie- og Arbejdsmarkedsområdet, repræsentanter fra DA, LO, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Praktiserende Lægers Organisation (PLO), De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) samt Arbejdsformidlingen (AF). Kontakt til Koordinationsudvalget: Oplysninger om Koordinationsudvalget kan findes på: www.koordinationsudvalg.kk.dk. Koordinationsudvalgets sekretariat, tlf.: 3317 3630. Medarbejder Leder Lyt til din krop Symptomer på stress kan være, at du føler dig anspændt, rastløs og har svært ved at sove. Find årsagen Stress opstår, når der i en længere periode er ubalance mellem de krav, der stilles til dig, og de ressourcer, du har. Udtryk dine følelser Det er en god idé at fortælle om dine følelser. Bare det at få formuleret, hvad din situation handler om, virker stressreducerende. Bunker, der hober sig op, telefoner, der bliver ved og ved med at ringe og klienter, der brokker sig over, at tingene går for langsomt. Sådan ser hverdagen ud for mange sagsbehandlere rundt omkring på lokalcentrene, og det giver god grobund for stress. Men på Lokalcenter Ryvang har stressen fået kamp til stregen med en ny organisering baseret på teamwork. »Vi fordeler ikke længere klienterne imellem os, sådan at vi har hver vores faste CPR-numre. I stedet arbejder vi i team på fire personer, som deler en gruppe klienter. På den måde sidder vi ikke alene med store bunker af sager,« fortæller socialrådgiver og tillidsrepræsentant Yvonne Solgård. Brugerne mærker ikke til skiftet, for hver person i teamet har sine egne faste klienter. Men når der skal skrives breve eller betales regninger, som ikke forudsætter direkte kontakt med Råd om stress brugeren, kan alle i teamet klare opgaven. Alle kender til alles sager, og hvis en medarbejder er inde i en stresset periode, kan de andre tage fra. »Vi er meget mere opmærksomme på hinanden i dag. Hvis der er en, der har det svært, træder vi andre til. I gamle dage kunne vi ikke drømme om at røre ved vores kollegers bunker – så hellere trille tommelfingre,« siger Yvonne Solgård. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har besluttet at sætte ekstra fokus på organisering i team. Det skal medarbejderne glæde sig til, mener Yvonne Solgård – også selv om det kan være en svær overgang. »Det er klart, at for folk, der i mange år har arbejdet Sig fra Ting, man ikke når, giver frustration. Derfor er det god medicin at sige fra over for opgaver. Gør én ting ad gangen og nyd det, du når. Husk at holde pauser . Støt hinanden Snak med din kollega, hvis der er tegn på stress, og undersøg, om hun eller han har brug for støtte. Omsorg betyder meget. Indflydelse er medicin Ledelsen kan forebygge stress ved at skabe klarhed og dialog. Stressrisikoen mindskes, hvis du har indflydelse på dine egne arbejdsopgaver. Gruppearbejde kan stresse stressen væk Samarbejde holder stressen i skak for sagsbehandlere. STRESS Blandt faktorer, der kan føre til stress, er højt tempo, overarbejde, skifteholdsarbejde, utryghed i ansættelsen, alenearbejde, voldsrisiko, ringe lederstøtte, uklar rollefordeling, manglende indflydelse, mobning og chikane. KILDE: BO NETTERSTRØM MUS på KKnet Fleksibelt skema til medarbejdersamtaler – tilpas det til jeres egne behov Find skemaet under ”Værktøjskassen” Hvis I ikke har adgang til KK net, så send en mail til nsn.pers@of.kk.dk KILDE: CASA · GRAFIK: RENE LYNGE Når bunkerne hober sig op på sagsbehandlernes borde, hober stressen sig op på kontoret. Hvis man deles om bunkerne, kan stressen holdes nede. FOTO: MIKLAS NJOR for sig selv, kan det være svært at have tillid til, at kollegerne godt kan klare ens sager. Og det kræver, at man lukker andre ind i sine egne arbejdsprocesser,« siger hun. En væsentlig stressfaktor er alenearbejde, hvor man sidder isoleret med ansvaret for en bunke sager, og det har teamwork gjort op med. Samtidig har det givet andre gode midler mod stress, som eksempelvis større indflydelse på det daglige arbejde og bredere faglig indsigt, mener Yvonne Solgård. Men helt fri for stress er hun ikke blevet. »Det får jo ikke telefonen til at ringe mindre. Og det stresser stadig, når den konstant afbryder det arbejde, man er igang med,« siger hun. TRINE REITZ BJERRREGAARD Udvikling Samtale
Fald i alvorlige ulykker DØD Antallet af dødsulykker og alvorlige ulykker på arbejdspladser rundt omkring i Danmark er faldet igennem de seneste fem år. I 1997 mistede 82 mennesker livet på arbejdspladsen, mens det gjaldt 50 personer sidste år, viser tal fra Arbejdstilsynet. Antallet af andre alvorlige ulykker, hvor der er mistet legemsdele, knust knogler eller lignende, er faldet med 13 procent i samme periode. Kommunen tørster efter råd ARBEJDSMILJØ Københavns Kommune forsøger at udvikle en debat om arbejdsmiljøet på kommunens arbejdspladser. Derfor opfordrer de samtlige af kommunens ansatte til at komme med gode råd til, hvordan man kan gøre arbejdsmiljøet bedre. Gode råd kan gives via internettet på adressen: www.amdebat.dk. Bossen er mere populær LEDELSE Håndværkere og gartnere i kommunen er blevet bemærkelsesværdigt gladere for deres ledere. I 1999 var hele 70 procent utilfredse med chefens evner til at løse samarbejdsproblemer, men stemningen vendte markant ved personalepolitisk regnskab i 2001. Her er det kun 24 procent, der giver ledelsen dårlige point. Også i de fleste andre fag er ledelsen blevet mere populær i 2001 i forhold til 1999. Kun pædagoger på døgninstitutioner er blevet mindre tilfredse med cheferne. Museskader på standby ARBEJDSSKADER Den Sociale Ankestyrelse har behandlet fire sager om museskader, som Arbejdsskadestyrelsen i første omgang har afvist som erstatningsberettigede. Nu har myndighederne besluttet at afvente resultaterne fra den store danske NUTADAundersøgelse, der først bliver afgjort engang til efteråret. Mål for arbejdsmiljøet FORBEDRINGER Færre dødsulykker på arbejdspladsen, mindre ensidigt arbejde og bedre psykisk arbejdsmiljø. Det er de tre hovedmål, beskæftgelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har sat for at skabe et bedre arbejdsmiljø. Forbedringerne skal ske i perioden 2000 til 2005. arbejdsliv.kk København marts 2003 5 Prisen vejer tungere end sikkerheden Når private entreprenører konkurrerer med KTK om Vej & Parks kommunale opgaver, bliver sikkerheden glemt. Forvaltningen fokuserer kun på prisen, mener gartnerformand. Sikkerheden og arbejdsmiljøet lider under den særlige bestiller-udførermodel. Her skal forskellige kommunale afdelinger konkurrere med private entreprenører om de kommunale opgaver ved at give det billigste tilbud. Men mens de kommunale afdelinger skal leve op til kommunens krav om arbejdsmiljø, er de private ikke bundet på samme måde. Det gør det svært at konkurrere, mener gartner- Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) kan give langt bedre arbejdsmiljø. Især hvis man forbereder dem ordentligt. Derfor drager 12 nyuddannede MUS-instruktører ud på Sundhedsforvaltningens arbejdspladser og får ledelse og medarbejdere til at tænke over MUS-samtalerne. »Når vi bliver kontaktet af en arbejdsplads, tager vi på besøg. Vi prøver at lure stemningen på arbejdspladsen. Har folk det godt eller skidt. Har de været der kort eller lang tid,« siger sygeplejerske Kate Jensen, der er en af de 12 instruktører. Når hun tager ud sam- formand Ole Møller. »Det er ultimativt liberalistisk. Når Pind og Kramer ikke kan blive enige om at stille krav, kan småentreprenørerne vælge at skide højt og flot på sikkerheden,« siger han. Som eksempel nævner Ole Møller fældningen af nogle lindetræer ved legepladsen på Baldersgade. Hvis man skal overholde kommunens sikkerhedsregler, skal træer i tæt bebyggel- men med sin instruktørmakker, holder de først møde med ledelsen og derefter med de ansatte for at give begge parter gode råd til samtalen. Noget af det vigtigste er at forberede samtalen. »Tænk over, hvad der kan gå galt. Hvis man har mobil, så sluk for den. Sørg for ikke at komme til at aflyse mødet. Spis godt inden se skæres ned fra en lift. Og toppen skal skæres ned i mindre stykker for at undgå, at stammen rammer nogen under fældningen. Men den private entreprenør overholdt ikke sikkerhedsforanstalningerne. I stedet sendte man en mand op i træet med en sav for at skære det værste væk. Derefter blev træet lagt ned, som om det foregik i en afspærret park. Det er farligt både for de forbipasserende og få røget nogle cigaretter, hvis det er det, der er nødvendigt,« siger Kate Jensen. Hun instruerer de ansatte i at udfylde et skema inden samtalen, så de tænker over, hvad de kan få ud af den. »Udviklingen skal komme ud af noget godt. Man må ikke tage udgangspunkt i noget skidt. Hvis der er store problemer, skal de og for de ansatte. »Der springer elastikken simpelthen. De er jo også på en måde kommunen og burde derfor have de samme forpligtelser,« siger Ole Møller, der er sikkerhedsansvarlig for det grønne område i byservicedistrikt 4. Han mener, at Vej & Park bør oprette en særlig organisation, der kan stille krav om sikkerhed og kontrollere, at de overholdes. KRISTOFFER GRAVGAARD Når der går MUS i arbejdet Mere end halvdelen af medarbejderne i Sundhedsforvaltningen fik ikke tilbud om en medarbejdersamtale i 2001. En vellykket MUS-samtale kan gøre arbejdslivet lettere for både ledere og medarbejdere. FOTO: MIKLAS NJOR Folkeskolen har ondt i psyken Folkeskolelærerne mangler anerkendelse og ressourcer. Kommu- nens personalepolitiske udvalg arbejder på en løsning. Store klasser, opmærksomhedskrævende børn og en ledelse, der ikke magter deres opgave, er hverdag for de fleste lærere i kommunen. Ifølge en undersøgelse fra Arbejdstilsynet føler mange lærere, at ledelsen er for dårlig. Den er nærmest usynlig, fordi lederne er begravet i administrativt arbejde. Samtidig er de store klasser med opmærksomhedskrævende børn et problem. Der er ikke ressourcer til at tage nogle timer med en ekstra lærer og dele børnene op i grupper, så man kan give dem mere opmærksomhed. Og når børn har problemer af enten faglig eller social karakter, er der ofte lang ventetid hos skolepsykologen. »Lærerne har et meget dårligt psykisk arbejdsmiljø i København. De føler simpelthen ikke, at rammerne for deres arbejde er gode nok,« siger næstformand i Københavns Lærerforening Michael Olsen. Både lærerforeningen og Københavns Kommune er derfor i fuld gang med at rette op på lærernes psykiske rammer. »Vi er i øjeblikket i gang med nogle løsninger i det personalepolitiske udvalg,« siger han. Udvalget ser blandt andet på lederne. De skal uddannes i personlig og pædagogisk ledelse frem for udelukkende at fokuse- re på administration. Og de skal lære at uddele ansvar i form at opgaver, der kan løses i team, så lærerne kan udnytte hinandens kompetencer. Samtidig skal lærerne have vejledning i, hvordan de for eksempel skal forholde sig til særligt opmærksomhedskrævende børn. »Lærere i specialklasser skal have kompetencer i adfærd, kontakt og trivsel. Ofte er de børn, der umiddelbart er fagligt svage, hæmmet af adfærdsvanskeligheder,« siger Michael Olsen. Han regner med, at personalepolitisk udvalg har sine nye tiltag klar efter sommerferien. KRISTOFFER GRAVGAARD tages op inden MUS-samtalen. Ellers kan den ikke komme til at fungere ordentligt,« siger Kate Jensen. Under MUS-samtalen lægger de to parter i fællesskab en udviklingsplan for medarbejderen. Den skal hjælpe til, at han eller hun i større grad når de mål, der er sat, og dermed får et bedre arbejdsmiljø. KRISTOFFER GRAVGAARD EN MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE • Skal være en dialog. • Skal være fremadrettet med udgangspunkt i den tidligere samtale og den hidtidige arbejdssituation. • Skal slutte med, at begge parter aftaler konkrete mål og aktiviteter for den kommende periode. 1935 2500 S2-02A 1023 1454 150 21950 7650 Borgmesterstolen Uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard (EnL) Kan du blive stresset i dit job som borgmester? Det kan jeg godt. Typisk sker det, når der skal tages store beslutninger, hvor det er svært at komme igennem med det, jeg står for. Så føler jeg mig lidt utilstrækkelig, fordi jeg måske kunne få noget igennem. Jeg prøver at gøre mit bedste. Tænker I nok på arbejdsmiljøet, når I træffer beslutninger i Borgerrepræsentationen? Det kunne godt være bedre. Især fokus på det psykiske arbejdsmiljø kunne være bedre. Fokus er jo i dag i høj grad på, hvordan beslutningerne virker på borgerne. Måske dynger man de ansatte til med for mange opgaver. Kan I gøre det bedre? Ja. I dag får vi en miljøog økonomisk vurdering af de enkelte forslag. Måske man også skulle lave en vurdering af arbejdsmiljøet. Men man kunne selvfølgelig frygte, at det ender med en alenlang liste med vurdering af alle mulige gode ting, som ender med at blive helt uoverskuelig.
Page 1 and 2: Arbejdsliv.kk D E B A T O M A R B E
Page 3: Sygefravær stadig i fokus FRAVÆR
Page 7 and 8: Få et gratis synstjek SYN Hvis du
Page 9 and 10: Familien skal på arbejdets dagsord
Page 11 and 12: Elektroniske bibliotekarer Bibliote
Page 13 and 14: Hjemmeplejen på glatis ANSVAR De s
Page 15 and 16: Synspunkt Fremtidens BST? Efter Str

Avis om arbejdsmiljø - Københavns Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?