Avis om arbejdsmiljø - Københavns Kommune

Recommendations

Info

6 København marts 2003 Svær etnisk ligestilling INTEGRATION Kun otte procent af medarbejderne i Københavns Kommune har en anden etnisk baggrund end dansk. Dermed lever kommunen ikke op til Borgerrepræsentationens personalepolitiske mål om, at den skal afspejle befolkningssammensætningen i kommunen. Blandt københavnerne har 17,1 procent anden etnisk baggrund end dansk. Kun personalegrupper inden for køkken og rengøring, hvor der er 20,9 procent ansatte med anden etnisk baggrund, lever op til målet. Længst fra målet er brandpersonale, læger og gymnasielærere. Bedre kemi i fysiklokalet SIKKERHED Det var ikke så få farlige flasker, der blev fundet i skolerne fysiklokaler, da otte særligt uddannede lærere sidste skoleår ryttede ud i gamle og farlige kemikalier. Kviksølv og andre forbudte stoffer havde hobet sig op på hylderne, men det skal være slut nu. Alle flasker er blevet mærket og der er udarbejdet vejledninger til alle de tilbageværende kemikalier. Hvert halve år kommer kemivognen ud til skolerne og samler overflødige og gamle stoffer ind. Gratis værktøj til trivselsmåling Med dette skema, der indeholder 31 spørgsmål, kan I få en pejling af, hvordan alle medarbejdere oplever arbejdspladsen. Og med afsæt i resultaterne kan I diskutere, hvordan I gør arbejdspladsen bedre. Trivselsmålingen tager udgangspunkt i kommunens værdigrundlag. Her er den attraktive arbejdsplads kendetegnet ved: • samarbejde • udvikling • et sundt arbejdsmiljø • effektivitet • at medarbejdernes engagement, initiativ og ansvarlighed værdsættes • at mangfoldighed betragtes som et aktiv. 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0 7. Hos os er vi gode til at samarbejde om opgaverne, når det er relevant Det har gennem flere år været vanskeligt for Hjemmeplejen i Københavns Kommune at holde på personalet og tiltrække ny arbejdskraft. Det gør ‘Projekt Arbejdsfastholdelse & Rummelighed’ noget ved. Projektet involverer syv arbejdspladser i kommunen. »Vi kan bruge medarbejdernes ressourcer langt bedre. Vi skal lære af deres erfaringer og tage dem med på råd. Det vil skabe et mere udviklende arbejde, og dermed gøre hjemmeplejen mere attraktiv,« siger projektleder Nana Scheibel. På Indre Østerbro har hjemmeplejen problemer med at fastholde de ansatte. Sygefraværet er højt og udskiftningen i personalet stort. »Vi vil holde på vores senior- HVOR GODT TRIVES I? 8. Hos os er faggrænser ingen hindring for samarbejde Samarbejde arbejdsliv.kk Hjemmeplejernes nye udfordringer Hjemmeplejen går nye veje for at fastholde medarbejderne i kommunen. Værktøjet består af et spørgeskema og et program til databehandling og præsentation. Desuden er der en pjece med gode råd til processen. Målingen kan foretages manuelt, elektronisk eller webbaseret. Værktøjet ligger på KKnet og på hjemmesiden www.lederporten.dk Du er også velkommen til at rekvirere et spørgeskema eller en CD ROM. Økonomiforvaltningen, 5. kontor. Tlf. 3366 2231 Her er et udsnit af kommunens spørgeskema til trivselsmåling brugt med et års mellemrum på en arbejdsplads. 9. Min leder sikrer, at eventuelle samarbejdsproblemer bliver løst på en god måde 10. Det er naturligt for mig at diskutere problemer og forslag med min leder 11. Hvis der sker ændringer på min arbejdsplads, får jeg det straks at vide 2001 2002 12. Hos os diskuterer vi mål og krav i fællesskab medarbejdere ved at give dem større indflydelse på planlægningen af deres arbejdsdag,« siger den lokale projektleder, sygeplejerske Signe Grauslund. Næsten en fjerdedel af de ARBEJDSFASTHOLDELSE OG RUMMELIGHED Projektet er to-årigt og involverer ialt syv arbejdspladser: Hjemmeplejen Kgs. Enghave Hjemmeplejen Sundparken Hjemmeplejen Brønshøj- Husum-Bellahøj Hjemmeplejen Indre Østerbro Handicapcenter Øst Handicapcenter Lærkevej Lokalcenter Ryvang Team for Voksne Et hold af nysgerrige indvandrerkvinder sidder som på nåle. Det ene spørgsmål efter det andet presser sig på. Er de gamle mennesker racister? Må man bære tørklæde, og skal man vaske de gamle mænd? Fatima Chehabi svarer i et roligt tempo på spørgsmålene. Hun er social- og sundhedshjælper i Kgs. Enghave og har i forbindelse med et EU-projekt turneret rundt på sprogskoler for at rekruttere danskere med anden etnisk baggrund. Hun er glad for sit arbejde, og hendes entusiasme smitter. Nysgerrigheden har trukket flere til hjemmeplejen, som ellers ikke havde drømt om at skulle arbejde i den danske offentlige sektor. »Vi har utrolig god erfaring med danskere med anden etnisk baggrund. De kommer fra et samfund, der minder om Danmark for 50 år siden. De har gode kompetencer til omsorgsarbejde. De er vant til at tage sig af ældre mennesker, og de behandler dem med respekt. Det er nogle af grundværdierne i det omsorgsarbejde, vi udfører i hjemmeplejen,« siger Karen Sonne, der er leder af hjemmeplejen i Kgs. Enghave. Årsagen til projektet bunder dels i et forsøg på at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, men lige så meget det faktum, at tæt på en fjerdedel af det faglærte personale går på pension inden for de næste fem år. ansatte er over 50 år, og de har taget godt imod forandringerne. De har fået større overskud, færre sygedage og trods mange års arbejde i hjemmeplejen har de fundet nye udfordringer i arbejdet. »Mit mål er, at ingen skal sige op på grund af manglende udfordringer,« siger Signe Grauslund. Også på Lokalcenter Ryvang arbejder man med at fastholde medarbejderne. »Igennem de sidste fem år har der været en udskiftning af 90 procent af personalet. Efter at vi er begyndt at sætte mere fokus fokus på bedre samarbejde, er der endnu ingen, der har sagt op,« siger lokalprojektleder Eva Lausted. KASPER HAUGAARD I dag er 10 procent af medarbejderne i Kgs. Enghave med anden etnisk baggrund. Heriblandt Fatima Chehabi. »Jeg synes det er positivt, hvis jeg kan være med til at nedbryde nogle af de negative fordomme, der er om hjemmeplejen, og inspirere andre til at arbejde her. Jeg Kvinder mere modtagelige INTEGRATION Kvinder ser gerne flere medarbejdere med etnisk baggrund som kolleger. I personalepolitisk regnskab fra 2001 er en stor del af specialarbejdere, brandfolk og håndværkere ikke enige i, at det er en god idé at ansætte medarbejdere med anden etnisk baggrund. Det er derimod sociale sagsbehandlere, pædagoger,pædagogmedhjælpere og folkeskolelærere. Økologisk pædagogik BYGGERI Ler, hør og genbrugstræ danner rammen om pædagoger og børns dagligdag i den integrerede daginstitution Stenurten i Rantzausgade. Det giver både rart indeklima, lavt energiforbrug og færre støjproblemer. Institutionen er det første byggeri i kommunen, der er opført med maksimalt hensyn til miljøet. Jagten på de etniske minoriteter er gået ind Hjemmeplejen i Kgs. Enghave bruger ansatte med anden etnisk baggrund for at tiltrække andre med etnisk baggrund. Fatima Chehabi elsker sit job og vil gerne hjælpe med at få flere med indvandrerbaggrund ind i hjemmeplejen. FOTO: MIKLAS NJOR ville ikke bytte det her job for noget,« siger Fatima Chehabi og understreger, at det bliver en mere spændende arbejdsplads, når flere kulturer mødes. Borgerne i Kgs. Enghave har generelt taget godt imod medarbejdere fra hjemmeplejen med anden etnisk baggrund. KASPER HAUGAARD
Få et gratis synstjek SYN Hvis du ofte er træt eller har hovedpine efter mange timer foran computeren, skulle du overveje at få undersøgt dit syn. Alle, der arbejder med en computerskærm mere end to timer dagligt, har ret til at få undersøgt sin øjne på arbejdsgiverens regning. Og hvis det viser sig nødvendigt, skal arbejdsgiveren også betale for skærmbriller til den ansatte. Håndbog om arbejdsmiljø BØGER Personalestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg har sammen udgivet en håndbog om håndtering af psykisk arbejdsmiljø. Håndbogen ‘Psykisk Arbejdsmiljø i praksis’ findes på Personalestyrelsens hjemmeside www.perst.dk. Hjemmepleje på lejrtur ARRANGEMENT En weekendtur til Gilleleje slog alle forventninger hos både ledere og medarbejdere i en hjemmeplejeenhed i Brønshøj-Husum. Daglige frustrationer blev luftet på lange strandture, og hyggeaftener rystede personale og ledelse sammen. Den nyfundne atmosfære tog de med sig hjem på arbejdspladsen. I dag drøftes problemerne, når de opstår, og der bliver taget hensyn til kolleger, der har en dårlig dag. Succesen var så stor, at personalet har besluttet, at den skal gentages hvert år. Bløde værdier som et godt psykisk arbejdsmiljø harmonerer umiddelbart dårligt med de økonomiske regnedrenges kolde kalkuler og røde tal på bundlinjen i store, komplicerede regnskaber med begreber som kredit og debit. Men på plejehjemmet Norges Minde på Strandvejen er man begyndt at lave et arbejds- Alle skal lave arbejdspladsvurderinger – også af det psykiske arbejdsmiljø. Og alle skal igennem den svære proces fra måling til handling. Hvis man skal måle forhold i det fysiske arbejdsmiljø, har man en række tekniske apparater til sin rådighed – fx støjmålere eller lysmålere. Men hvad gør man, når man vil måle det psykiske arbejdsmiljø? »Når man taler om psykisk arbejdsmiljø, så er der tale om nogle bløde værdier, som jo godt kan være svære umiddelbart at måle«, siger arbejdspsykolog i BST Københavns Kommune, Kirsten Suhr Knudsen. Her er det vigtigt at fokusere på indholdet i arbejdet. Man bør stille spørgmålene, om opgavefordelingen er klar, om der er ressourcer til at løse opgaverne arbejdsliv.kk Scor kassen på arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er kommet på formel og indgår nu i et selvstændigt regnskab på plejehjemmet Norges Minde. Arbejdsmiljøregnskabet skal sikre en god arbejdsplads. Ansøgningsfrist 1. december 2003 K V A L I T E T S P R I S miljøregnskab. Sammen med revisionsfirmaet KPMG har man listet en række parametre op, der kan måles, vejes og vurderes. Man tager tager tal fra det økonomiske regnskab, laver en personaledemografisk kortlægning og parrer det med data om sygefravær og arbejdsulykker. Endnu har plejehjemmet kun lavet ordentligt, og om der er udvikling i arbejdet. Det også vigtigt at se på medarbejdernes forhold til hinanden og til ledelsen. Til kortlægning af disse forhold kan spørgeskemaer være en god hjælp, og for et enkelt arbejdsmiljøregnskab, men det er meningen, at man skal lave et nyt regnskab hver tredje år og dermed får man mulighed for at aflæse, hvordan arbejdsmiljøet ændrer sig i takt med, at man har sat mere fokus på selvsamme arbejdsmiljø. »Målet er, at vi med tiden kan mindske sygefraværet de fleste virker det rigtig godt. »Andre kan have brug for hjælp til at komme i gang med de forskellige faser. Især til at komme fra kortlægning til handling. Man kan opleve store fru- ved dreje på nogle af de håndtag, der er indbygget i arbejdsmiljøregnskabet. Vi kan ikke bevise, at det virker, men jeg er sikker på, at det næste arbejdsmiljøregnskab vil vise et fald i sygefraværet. Og det har jo også en økonomisk gevinst i det lange løb,« siger souschef på Norges Minde Susanne jakobsen. KASPER HAUGAARD Hvordan synes du selv det går? Har I overvejet at søge Københavns Kommunes Kvalitetspris 2004? "Kvalitetsudvikling er vejen frem mod et bedre arbejdsmiljø" Anders Børresen, forstander Huset William, vinder af Kvalitetsprisen 2000 KØBENHAVNS KOMMUNES Hvordan måler man det psykiske arbejdsmiljø, og hvad kan man i det hele taget bruge en måling til? TEGNING: GITTE SKOV strationer, hvis der ikke bliver taget fat på at løse de problemer, der er blevet kortlagt,« siger Kirsten Suhr Knudsen. »Når man beder folk om at deltage i en spørgeskemaundersøgelse, skaber man forventninger til, at der efterfølgende sker forbedringer. Derfor er forløbet bagefter så vigtigt. Man skal præsentere og diskutere resultaterne af undersøgelsen med deltagerne. Det er her, deltagerne kan uddybe, hvorfor de har svaret, som de har, og det er også her, de kan bidrage med forslag til løsninger,« slutter Kirsten Suhr Knudsen. EVA THOFT HVORDAN HAR DU DET? København marts 2003 7 Test dit eget psykiske arbejdsmiljø på bagsiden. Ny vejledning på gaden nu - få den og flere informationer i Kvalitetsprisens sekretariat på 3366 2231. Læs mere på Kvalitetsprisens hjemmeside: www.kvalitetsprisen.kk.dk og www.Ledersupporten.dk nr. 3 og 9. APV Du har krav på, at der er gennemført en arbejdspladsvurdering på din arbejdsplads. APV’en skal registrere forholdene i både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. På den baggrund skal der iværksættes løsninger. Borgmesterstolen Bygge- og Anlægsborgmester Søren Pind (V) Hvilket arbejdsredskab er du mest glad for? Min nye administrerende direktør, Mette Lis Andersen. Tænker I nok på arbejdsmiljøet, når I træffer beslutninger i Borgerrepræsentationen? Ja, det synes jeg vi gør – og det har en ganske naturlig forklaring. I Borgerrepræsentationen sidder syv borgmestre, som hver især har mange ansatte under sig i forvaltningen. Ansatte, som de har tæt inde på livet hver eneste dag. Det giver automatisk en føling med relevante arbejdsmiljømæssige problemstillinger, som man kan formidle videre til sin gruppe og sine øvrige kolleger i Borgerrepræsentationen. Kan I gøre det bedre? Alting kan altid gøres bedre – det er i sidste ende et spørgsmål om prioritering. Jeg synes, arbejdsmiljø spiller en meget stor rolle i kommunen, og det er godt. Og jeg er også sikker på, at arbejdsmiljø nok skal komme til at spille en endnu større rolle i fremtiden. Det sker først og fremmest som følge af den velstandsstigning, som vores samfund løbende oplever – og som langsomt men sikkert gør, at vi bekymrer os mere og mere om ting som for eksempel arbejdsmiljø. For 20 år siden var der ingen der savnede hæve-sænkeborde, for ingen vidste hvad det var.
Page 1 and 2: Arbejdsliv.kk D E B A T O M A R B E
Page 3 and 4: Sygefravær stadig i fokus FRAVÆR
Page 5: Fald i alvorlige ulykker DØD Antal
Page 9 and 10: Familien skal på arbejdets dagsord
Page 11 and 12: Elektroniske bibliotekarer Bibliote
Page 13 and 14: Hjemmeplejen på glatis ANSVAR De s
Page 15 and 16: Synspunkt Fremtidens BST? Efter Str

Avis om arbejdsmiljø - Københavns Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?