Avis om arbejdsmiljø - Københavns Kommune

Recommendations

Info

2 København marts 2003 Hvad kan kommunen gøre for at forbedre arbejdsmiljøet? Niels Jeppesen Formand for Dansk Metal i København Vi skal se på forhold, som ikke umiddelbart er synlige. I dag er det ikke støj og møg på arbejdspladserne, som er det store problem. De store problemer er, når medarbejderne ikke føler, at de slår til i forhold til de krav, der stilles til højere arbejdstempo, effektive arbejdsdage uden pauser, og ikke mindst evnen til at omstille sig. Jan Trojaborg Formand for Københavns lærerforening »Kommunen skal værdsætte lærerne ved respektfuld inddragelse, ved at tage henvendelser og kritik alvorligt og ved at indrette rene, attraktive skoler med lærerarbejdspladser. Der skal være følelige personalegoder som kaffedamer, julefrokoster og ordentlige jubilæumsgratialer.« Henrik Faursby Ahlers Chefkonsulent for arbejdsliv og -miljø i Akademikernes Centraladministration »Et af de store problemer, Københavns Kommune stadig slås med, er et meget højt sygefravær. Årsagen hertil skal blandt andet findes i organiseringen af arbejdet og ansvaret herfor, der er præget af centraliserede og meget hierarkiske beslutningsveje. Så Kommunen skal bruge tid og ressourcer på uddelegering af ansvar.« BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel En forjaget hverdag har fået nerverne til at sætte sig yderst på overfrakken i det danske samfund. Og det kan mærkes på mange af kommunens arbejdspladser. I de seneste år er pædagoger, lærere, sagsbehandlere, parkeringsvagter og andre faggrupper, som har meget kontakt med borgerne, i stigende grad blevet udsat for vold og trusler fra vrede borgere. Det slider på psyken, og for nogle af kommunens medarbejdere betyder det lange fraværsperioder fra jobbet og måske endda i sidste ende et jobskifte. Det gjorde det blandt andet for parkeringsvagten, der blev holdt op med en pistol, og for opsynsmanden, der fik alvorli- ARBEJDSMILJØ PÅ NETTET Hvordan får vi et bedre indeklima? Hvordan indretter jeg bedst min computerarbejdsplads? Hvordan kommer vi i gang med vores arbejdspladsvurdering? Hvad gør vi ved stress? Læs om disse og mange andre emner på: BST København Kommunes Hjemmeside Her kan du finde artikler om arbejdsmiljø, stille spørgsmål til vores brevkasse, få information om vores rådgivning til Københavns Kommunes arbejdspladser, finde nyttige links og hente vores udgivelser. Find os på internettet: www.bst.kk.dk eller på Københavns Kommunes intranet: bst.kk BST Københavns Kommune · Enghavevej 80-82 · 2450 SV · 33 66 57 66 arbejdsliv.kk Voldsom arbejdsdag I de seneste år er pædagoger, lærere, sagsbehandlere og andre, der har tæt tilknytning til kommunens borgere, i stigende grad blevet udsat for vold og trusler om vold. Vold skal tackles UDDANNELSE I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil man med to nye projekter klæde medarbejderne i lokalcentrenes serviceteams og i kommunens døgninstitutioner for børn bedre på til at forebygge og tackle voldelige situationer. Projektet går ud på, at to ressourcepersoner fra de enkelte serviceteams og institutioner uddannes i at forebygge vold og tackle situationen, hvis en kollega udsættes for vold. Tal dig ud af angsten BEARBEJDNING Det kan være en meget belastende oplevelse at blive udsat for vold eller stå over for en truende bruger på sin arbejdsplads. Derfor er det ofte nødvendigt at søge professionel hjælp. Uddannelsesog Ungdomsforvaltningen har en aftale med Rigshospitalets Krisepsykologiske enhed. Psykologerne forbereder voldsofrene på, hvordan de kan forvente at reagere senere. Typiske reaktioner er handlingslammelse, sløvhed og mareridt. ge bank af en psykisk syg patient. Derfor er voldsforebyggelse blevet en væsentlig del af arbejdsmiljøarbejdet på mange arbejdspladser, og mange nye forebyggelsesprojekter sættes i gang. På bocenteret Lindegården, der huser voksne med psykiske lidelser, har man længe arbejdet med voldsforebyggelse. »Det bliver vi nødt til, hvis vi skal leve op til arbejdsmiljøloven. Vi skal skabe trygge og gode rammer, så folk ikke bliver syge af at være her. Det betyder, at vi også må tage fat om voldsproblematikken,« siger daglig sikkerhedsleder Gregers K. Bendorff. Lindegården har udarbejdet Sygefraværet parkeres »Hvad fanden sker der her?« Sådan lød reaktionen fra mange af de ansatte i Parkering København, da ledelsen blev skiftet ud. Mange frygtede, at de var den næste på fyringslisten. Men sådan blev det ikke. I stedet fik de en arbejdsplads, hvor man kan tale åbent om tingene, hygge sig med kollegerne og regne med, at ledelsen bakker op, når der er problemer. »Hvor vi før så chefernes skosåler mere end noget andet, når der var problemer, fik vi pludselig en ledelse, der gik ind i arbejdsmiljøet med liv og sjæl. Først skabte det utryghed, fordi der næsten skete for meget, og sygefraværet steg faktisk. Men nu er de fleste glade for ændringerne,« siger tillidsrepræsentant Ole Juul. Et voksende sygefravær sendte i løbet af 2002 parkeringsvagterne til tops som de mest syge medarbejdere i Københavns Kommune. Mange overfald på parkeringsvagter, dårligt sammenhold blandt de knap 250 medarbejdere og en ledelse, der ikke gjorde nok ved det, var de væsentligste årsager, tror sikkerhedskonsulent Hanne Lassen, der nu er blevet ansat på fuld tid til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Med uddannelse af vagterne og nye uniformer er Parkering København ved at få bugt med de mange overfald. Og også det interne arbejdsmiljø er forbedret. Der er kommet fælles kantine med daglige morgenmøder, medarbejderne har fået en tavle, hvor de frit kan skrive ris og ros til ledelsen, man kan få massage i vagtpauserne, og der er computercafé og fitnessrum på vej. De ansatte må ofte lægge ryg til truende fagter. FOTO: MIKLAS NJOR »Det er hyggeligere at komme på arbejde nu. Den kultur, hvor enhver passede sit, er væk. Nu taler vi om at male fitnessrummet sammen,« siger Ole Juul. Arbejdstilsynet har bevilget 670.000 kroner til arbejdsmiljøforbedringerne i Parkering København. TRINE REITZ BJERREGAARD en handleplan for, hvad medarbejderne skal gøre, hvis en kollega overfaldes. Samtidig sendes alle medarbejdere på konflikthåndteringskursus, hvor de får en bedre forståelse for beboernes reaktionsmønstre og bliver sat ind i lovgivningen. »Det gælder om at vide, hvordan man skal håndtere en situation, der er ved at køre op i en spids. Og hvis det går galt, skal det være klart, hvordan man kan hjælpe den angrebne og beboeren,« siger Gregers K. Bendorff. På Lindegården gør man også meget ud af at registrere og analysere hver enkelt hændelse, så erfaringen kan bruges til at undgå gentagelse. TRINE REITZ BJERREGAARD Med fokus på trivsel og arbejdsmiljø forsøger Parkering København at komme af med kommunens højeste fravær. Parkeringsassistenterne Johnny Nielsen og Sandra Petersen i nye blå uniformer, som skaber mere respekt. FOTO: MIKLAS NJOR FALD I OVERFALD Antallet af overfald mod p-vagterne er faldet med 70 procent, efter vagterne har fået nye uniformer. I årets første to måneder har der været fire overfald mod 13 sidste år.
Sygefravær stadig i fokus FRAVÆR Sygefraværet stiger og folk er syge i stadig længere tid. Det kan mærkes på det offentliges udgifter til sygedagpenge. I perioden 1999-2001 er udgifterne steget med cirka 1,4 milliarder kroner. »Det er chokerende, for det er virkelig mange ressourcer, der går tabt,« siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). En del af stigningen skyldes ændrede regler. Elektronisk registrering ANMELDELSE 3. februar i år blev første fase af EASY ‘elektronisk anmeldesystem’ sat i drift. EASY kan bruges af virksomheder og læger til anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen,forsikringsselskaber og Arbejdstilsynet. Det er muligt at få adgang til EASY ved at kontakteArbejdsskadestyrelsen. Åbent plan i nyt energihus INDRETNING Københavns Energi planlægger at bygge et nyt hus til hele administrationen. Det giver nye muligheder for indretning af arbejdspladsen med kontorer i åbent plan. Målet er at forbedre kommunikationen og vidensdelingen i virksomheden. Men der er nogle, der er bekymrede for, om man kan finde arbejdsro i et kontor, man deler med mange andre, og om indeklimaet kan reguleres. Derfor kræver det god forberedelse at iværksætte sådan en forandring. I de næste to måneder bliver 200 ud af 500 medarbejdere interviewet om deres samarbejdsrelationer og ønsker til en ny arbejdsplads – både fysisk og organisatorisk. Et nyt regnskab starter MÅLING Lige i disse dage modtager 3.000 medarbejdere i kommunen et spørgeskema om arbejdet i kommunen. Det er startskuddet på det fjerde personalepolitiske regnskab. Jens Kramer Mikkelsen siger, at der skal tages fat om problemerne med aktiviteter, som støtter personale- og ledelsesudviklingen. Regnskabet skal bruges til at se, om indsatsen har en effekt. Københavnere er mere syge end jyder, kommunalt ansatte har dårligere helbred end privatansatte, og bibliotekarernes immunforsvar er bedre end parkeringsvagternes. Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man alene dømmer på mængden af sygefravær. Sygefraværet er 30 procent højere i København end i resten af landet, og kommunalt ansatte bliver gennemsnitligt i sengen 13 dage om året, mens medarbejdere i private virksomheder nøjes med ni dage under dynen. Og ser man på fraværstallene i Københavns Kommune, er der store forskelle på antallet af sygefraværsdage alt efter hvor, man er ansat. Men når hjemmeplejen og Parkering København gennemsnitligt måtte undvære sine medarbejdere mere end 25 dage i år 2001, var det ikke fordi, at medarbejderne der er af en specielt skrøbelig støbning. Forklaringen er langt For 10 år siden blev medarbejderne på Vestre Kirkegård hjemme under dynen 25 dage om året i gennemsnit. I dag møder de gerne op med snue og halsbetændelse – bare for at være sikre på, at kirkegården bliver passet ordentligt. En gennemgribende omorganisering af ledelse og samarbejdsformer har fået sygefraværet helt ned på 7,2 dage om året og har gjort kirkegården til en populær arbejdsplads. »Hvor vi før havde en meget stor udskiftning i personalet, har vi nu sæsonarbejdere, der vender tilbage år efter år. Vi havde endda en specialarbejder, der sagde nej tak til fast arbejde, fordi han hellere ville være her en sæson mere,« fortæller gartner Jan Lassen, der har været med til at for- arbejdsliv.kk Arbejdet kan give mavepine Meget fravær på arbejdspladsen kan skyldes dårligt arbejdsmiljø. Eksperter anslår, at 38 procent af alt fravær kan tilskrives arbejdsmiljøet. mere kompliceret. »Der kan være mange grunde til, at man har ondt i maven. Noget af det skyldes selvfølgelig reel sygdom, men når sygefraværet er så højt, er det fordi, der er noget galt på arbejdspladsen. Nogle forhold i arbejdsmiljøet, der ikke er i vandle Vestre Kirkegård fra en fagopdelt kampplads til en rar arbejdsplads. Projektet startede, da medarbej- GRAFIK: RENE LYNGE orden. Det kan være alt lige fra det klassiske problem med ensidigt arbejde eller dårlige arbejdsstillinger over dårlig ledelse til mobning fra kolleger,« siger Bent Vogensen, vicekontorchef i Økonomiforvaltningen. I en undersøgelse fra derne i et spørgeskema gav udtryk for, at den var helt gal med det psykiske arbejdsmiljø. Både ledelse og Arbejdsmiljøinstituttet fra november sidste år estimeres det, at 38 procent af sygefraværet kan tilskrives arbejdsmiljøet. Men netop fordi der kan være tale om mange forskellige problemer med arbejdsmiljøet, er det svært at gøre noget ved det fra centralt hold. Derfor er det vigtigt, at alle arbejdspladser ser sig selv i kortene, mener Bent Vogensen. »Den vigtigste forudsætning for en ordentlig arbejdsplads er, at der er lavet en vurdering af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, en såkaldt APV, hvor man kan lokalisere problemer på den enkelte arbejdsplads,« siger han. Hvordan problemerne bedst løses er individuelt fra arbejdsplads til arbejdsplads, vurderer Bent Vogensen. »Nogen vil have fitnessrum, mens andre får nye uniformer,« siger han. TRINE REITZ BJERREGAARD Det dårlige humør blev begravet Kirkegårdsgravere har nedsat sygefraværet, efter de fik et bedre samarbejde. På Vestre Kirkegård har man på 10 år nedbragt sygefraværet med 18 årlige fraværsdage per medarbejder. FOTO: MIKLAS NJOR ansatte var kede af det manglende samarbejde og det dårlige forhold faggrupperne imellem. »Vi viskede simpelthen tavlen ren og startede helt forfra med nye ledelses- og samarbejdsformer,« siger Jan Lassen. Allerede fra dag et faldt sygefraværet blandt de ansatte, der ville have nye tider. Flextid, medindflydelse på planlægningen af arbejdet, medarbejdermøder og fælles frokoststue er blandt de tiltag, der har jaget begravelsesstemningen på flugt og fået smilene frem på kirkegården. »I dag spiser vi frokost sammen, og det er helt normalt at se en specialarbejder luge ved et gravsted og en gartner i en traktor,« siger Jan Lassen. TRINE REITZ BJERREGAARD www.amdebat.dk København marts 2003 3 ☞ INDSEND 5 GODE RÅD - og deltag i konkurrencen! ☞ Information • Baggrund • Formål • Debatoplæg • Inspiration • Aktivitetsoversigt • Opsamling ☞ Borgmesterstolen Kultur- og Fritidsborgmester Martin Geertsen (V) Har du haft ubehagelige oplevelser med borgere? Nej, det har jeg faktisk ikke. Jeg synes, at borgerne tager vores job seriøst og har tillid til, at vi varetager opgaverne og tager beslutninger til det fælles bedste. Tænker I nok på arbejdsmiljøet, når I træffer beslutninger i Borgerrepræsentationen? Det er op til forvaltningerne at sikre, at de beslutninger, vi tager i Borgerrepræsentationen, opfylder kravene til, at vi har så optimale arbejdsvilkår som muligt. Vores beslutninger har også indbygget en forudgående miljøvurdering, så det vil jeg sige, at vi tænker på. Kan I gøre det bedre? Selvfølgelig kan vi gøre det bedre. Det handler om hele tiden at styrke og forbedre vores arbejdsvilkår. Det kræver selvfølgelig også, at vi har en løbende dialog om, hvad der skal gøres bedre. Og det er en dialog, der skal være præget af realistiske holdninger til, hvad vi kan gennemføre og hvordan. SYGEFRAVÆR Sygefravær i Københavns Kommune 2001: Kvinder har 16,8 fraværsdage og mænd 13,4 De mest syge: Hjemmeplejen: 25,8 Parkeringsvagten: 25,2 Handicapcentre: 22,7 Ejendomsdriften: 20,4 Tallene er opgjort i gennemsnitligesygefraværsdage per ansat i 2001. 18% af de ansatte står for 80% af fraværet, mens 33% intet sygefravær har. Det skyldes, at kommunen har mange ansat, der er langtidssyge.
Page 1: Arbejdsliv.kk D E B A T O M A R B E
Page 5 and 6: Fald i alvorlige ulykker DØD Antal
Page 7 and 8: Få et gratis synstjek SYN Hvis du
Page 9 and 10: Familien skal på arbejdets dagsord
Page 11 and 12: Elektroniske bibliotekarer Bibliote
Page 13 and 14: Hjemmeplejen på glatis ANSVAR De s
Page 15 and 16: Synspunkt Fremtidens BST? Efter Str

Avis om arbejdsmiljø - Københavns Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?