Avis om arbejdsmiljø - Københavns Kommune

Arbejdsliv.kk 

D E B A T O M A R B E J D E O G L I V S K V A L I T E T 

ARBEJDSMILJØETS TROLDMAND 

Fatima Chehabi fortæller om hjemmeplejens 

lyksaligheder. FOTO: MIKLAS NJOR 

Hjemmeplejen hverver 

etniske minoriteter 

PERSONALE Indvandrere i hjemmehjælpen 

turnerede rundt på sprogskoler for at 

fortælle om deres arbejde med ældre borgere. 

Hjemmeplejen i Kgs. Enghave har i 

forbindelse med et EU-projekt haft stor 

succes med at rekruttere danskere med 

anden etnisk baggrund. Der er mange fordomme 

om arbejdet i hjemmeplejen 

blandt de nye danskere. Men mange bliver 

positivt overrasket, når de får mulighed 

for at stille spørgsmål om arbejdet. 

Borgerne i Kgs. Enghave tager godt imod 

hjemmehjælperne med udenlandsk baggrund. 

SIDE 6 

Debat om 

arbejdsmiljø 

INDSTIK Københavns Kommunes forvaltninger 

og de faglige organisationer har sat 

gang i en debat om arbejdsmiljø. Denne 

avis er en del af debatten. Avisen er et symbol 

på, at kommunen gerne vil have alle 

ansatte med i debatten, og den er delt ud 

til alle ansatte i kommunen. Læs mere om 

debatten på midtersiderne. 

Toiletpassere 

får lort i hovedet 

BORGERKONTAKT Det er ikke altid skægt 

at passe kommunens offentlige toiletter. 

De ansatte bliver dynget til med verbalt 

skidt fra borgere, der er fornærmede over 

at skulle betale to kroner for et rent toiletbesøg. 

Selv ‘pæne damer’ bruger ord som 

‘din gamle luder’ og ‘smatso’, og nogle 

spytter sågar de ansatte i hovedet. Men et 

kursus i at tackle krisesituationer, en direkte 

overfaldsalarm til politiet og en engageret 

leder, der er der for sine ansatte døgnet 

rundt, har forbedret arbejdsmiljøet på de 

offentlige toiletter og skabt et godt sammenhold 

blandt de ansatte. SIDE 16 

BEVAR BST 

Produktiviteten og arbejdsmiljøet 

bliver 

ramt, hvis regeringen 

udvander BST-ordningen, 

mener faglig sekretær 

i FOA Tage 

Christensen. 

SIDE 15 

SIDE 15 

SIDE 3 

ET RASKT LIV PÅ KIRKEGÅRDEN 

UDGIVET AF KØBENHAVNS 

KOMMUNES FORVALTNINGER 

I SAMARBEJDE MED DE 

FAGLIGE ORGANISATIONER 

MARTS 2003 

Rent samarbejde 

Rengøringspersonalet på de københavnske skoler er begyndt at arbejde i team. Den nye organisering 

har øget arbejdsglæden og ansvarsfølelsen over for arbejdet på skolerne. 

Hver mand passer sig selv og sin 

moppe. Den tilgang til arbejdet 

var tidligere sædvane blandt 

rengøringspersonalet på de københavnske 

skoler. Det gav et 

dårligt arbejdsmiljø, stor udskiftning 

blandt personalet og dårlig 

rengøring. 

»Tidligere var det normalt, at 

medarbejderne passede sig 

selv,« siger Jens Christian Larsen, 

der er afdelingsleder i 

Udviklings- og planlægningsområdet 

for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. 

Han har været med til at 

udvikle projektet ‘Fornuftig 

Rengøring’, der sætter fokus på 

BRANDVÆSENETS MEKANIKERE SKRUEDE SELV DERES VÆRKSTED SAMMEN 

Sikkerhedsrepræsentant slog alarm, da nyt værksted blev forkert indrettet. SIDE 8 

Sikkerhed spares væk 

ØKONOMI Sikkerheden forsvinder, når 

opgaverne udliciteres. Det mener en gartnerformand. 

Ifølge ham mangler forvaltningen 

en særlige organisation, der kan 

stille krav og følge sikkerheden løbende, 

når den benytter sig af private entreprenører. 

SIDE 5 

at opkvalificere rengøringspersonalet 

på de københavnske skoler. 

Et af projektets nøgleord har 

været samarbejde, og i dag arbejder 

rengøringspersonalet i selvfungerende 

team på de forskellige 

skoler, og er selv ansvarlige 

for planlægningen af arbejdet. 

»Når folk arbejder i selvkørende 

team, hjælper de hinanden 

mere. Det øgede ansvar 

gør, at ingen går hjem før de er 

sikre på, at der er 100 procent 

rent,« siger Jens Christian Larsen 

og pointerer, at det større 

ansvar øger stoltheden over 

arbejdet hos den enkelte medar- 

Skru ned for støjen 

PASNING Den integrerede institution 

Akaciehuset i Valby har fået bugt med larmen 

fra højtråbende børn. Ved hjælp af 

ganske simple metoder har institutionen 

løst problemet. Trækasser, ny pædagogik 

og tæpper letter hverdagen for institutionens 

pædagoger. SIDE 12 

DET FAMILIEVENLIGE ARBEJDE 

bejder. 

De selvfungerende team 

planlægger i samarbejde med 

skoleinspektøren, hvordan 

arbejdet skal udføres. 

Udviklingen mod det samarbejdende 

regøringspersonale er 

dog ikke kommet af sig selv. 

Som en del af projektet skal personalet 

på skolebænken for at 

lære, hvad teamwork indebærer. 

For den store procentdel af personalet, 

der er af anden etnisk 

oprindelse medfører projektet, 

at de skal 12 uger på sprogkursus 

i dansk. 

»Mange af dem har ringe 

danskkundskaber, og det er vig- 

SIDE 9 

tigt, at man kan det samme 

sprog, når man skal arbejde sammen 

som et hold. Kommunikation 

mellem medarbejderne er i 

det hele taget vigtigt,« siger Jens 

Christian Larsen. 

KASPER HAUGAARD 

FORNUFTIG RENGØRING 

Projekt ‘Fornuftig Rengøring’ 

er i sin tredje fase. Projektet 

omfatter 120 rengøringsassistenter 

og 18 skoler. Når projektet 

er slut, kommer det til at 

omfatte alle skoler i Københavns 

Kommune. 

FOTO: MIKLAS NJOR 

Gymnastik på kontoret 

IDRÆT To gange om ugen rykker personalet 

i Pensions- og Omsorgskontoret skrivebordene 

til side for at dyrke gymnastik med 

hinanden. Englehop og strækøvelser i kontortiden 

kombineret med sund mad motiverer 

medarbejderne til at leve et sundere 

liv. SPORT SIDE 13

2 København marts 2003 

Hvad kan kommunen 

gøre for at forbedre 

arbejdsmiljøet? 

Niels Jeppesen 

Formand for Dansk 

Metal i København 

Vi skal se på forhold, 

som ikke umiddelbart 

er synlige. I dag er det 

ikke støj og møg på 

arbejdspladserne, som 

er det store problem. 

De store problemer er, 

når medarbejderne ikke føler, at de slår 

til i forhold til de krav, der stilles til højere 

arbejdstempo, effektive arbejdsdage 

uden pauser, og ikke mindst evnen til at 

omstille sig. 

Jan Trojaborg 

Formand for Københavns 

lærerforening 

»Kommunen skal værdsætte 

lærerne ved 

respektfuld inddragelse, 

ved at tage henvendelser 

og kritik alvorligt 

og ved at indrette rene, 

attraktive skoler med lærerarbejdspladser. 

Der skal være følelige personalegoder 

som kaffedamer, julefrokoster og 

ordentlige jubilæumsgratialer.« 

Henrik Faursby 

Ahlers 

Chefkonsulent for 

arbejdsliv og -miljø i 

Akademikernes Centraladministration 

»Et af de store problemer, 

Københavns Kommune 

stadig slås med, er 

et meget højt sygefravær. Årsagen hertil 

skal blandt andet findes i organiseringen 

af arbejdet og ansvaret herfor, der 

er præget af centraliserede og meget 

hierarkiske beslutningsveje. Så Kommunen 

skal bruge tid og ressourcer på 

uddelegering af ansvar.« 

BST 

KØBENHAVNS 

KOMMUNE 

Rådgivning om 

arbejdsmiljø og trivsel 

En forjaget hverdag har fået 

nerverne til at sætte sig yderst 

på overfrakken i det danske 

samfund. Og det kan mærkes 

på mange af kommunens 

arbejdspladser. 

I de seneste år er pædagoger, 

lærere, sagsbehandlere, parkeringsvagter 

og andre faggrupper, 

som har meget kontakt 

med borgerne, i stigende grad 

blevet udsat for vold og trusler 

fra vrede borgere. Det slider på 

psyken, og for nogle af kommunens 

medarbejdere betyder det 

lange fraværsperioder fra jobbet 

og måske endda i sidste 

ende et jobskifte. 

Det gjorde det blandt andet 

for parkeringsvagten, der blev 

holdt op med en pistol, og for 

opsynsmanden, der fik alvorli- 

ARBEJDSMILJØ PÅ NETTET 

Hvordan får vi et bedre indeklima? 

Hvordan indretter jeg bedst min computerarbejdsplads? 

Hvordan kommer vi i gang med vores arbejdspladsvurdering? 

Hvad gør vi ved stress? 

Læs om disse og mange andre emner på: 

BST København Kommunes Hjemmeside 

Her kan du finde artikler om arbejdsmiljø, stille spørgsmål til vores 

brevkasse, få information om vores rådgivning til Københavns 

Kommunes arbejdspladser, finde nyttige links og hente vores udgivelser. 

Find os på internettet: www.bst.kk.dk 

eller på Københavns Kommunes intranet: bst.kk 

BST Københavns Kommune · Enghavevej 80-82 · 2450 SV · 33 66 57 66 

arbejdsliv.kk 

Voldsom arbejdsdag 

I de seneste år er pædagoger, lærere, sagsbehandlere og andre, der har tæt tilknytning til kommunens 

borgere, i stigende grad blevet udsat for vold og trusler om vold. 

Vold skal tackles 

UDDANNELSE I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 

vil man med to nye projekter 

klæde medarbejderne i lokalcentrenes 

serviceteams og i kommunens døgninstitutioner 

for børn bedre på til at forebygge 

og tackle voldelige situationer. Projektet 

går ud på, at to ressourcepersoner fra de 

enkelte serviceteams og institutioner uddannes 

i at forebygge vold og tackle situationen, 

hvis en kollega udsættes for vold. 

Tal dig ud af angsten 

BEARBEJDNING Det kan være en meget 

belastende oplevelse at blive udsat for vold 

eller stå over for en truende bruger på sin 

arbejdsplads. Derfor er det ofte nødvendigt 

at søge professionel hjælp. Uddannelsesog 

Ungdomsforvaltningen har en aftale 

med Rigshospitalets Krisepsykologiske 

enhed. Psykologerne forbereder voldsofrene 

på, hvordan de kan forvente at reagere 

senere. Typiske reaktioner er handlingslammelse, 

sløvhed og mareridt. 

ge bank af en psykisk syg patient. 

Derfor er voldsforebyggelse 

blevet en væsentlig del af 

arbejdsmiljøarbejdet på mange 

arbejdspladser, og mange nye 

forebyggelsesprojekter sættes i 

gang. 

På bocenteret Lindegården, 

der huser voksne med psykiske 

lidelser, har man længe arbejdet 

med voldsforebyggelse. 

»Det bliver vi nødt til, hvis vi 

skal leve op til arbejdsmiljøloven. 

Vi skal skabe trygge og 

gode rammer, så folk ikke bliver 

syge af at være her. Det betyder, 

at vi også må tage fat om voldsproblematikken,« 

siger daglig 

sikkerhedsleder Gregers K. 

Bendorff. 

Lindegården har udarbejdet 

Sygefraværet parkeres 

»Hvad fanden sker der 

her?« 

Sådan lød reaktionen fra 

mange af de ansatte i Parkering 

København, da ledelsen 

blev skiftet ud. Mange 

frygtede, at de var den næste 

på fyringslisten. Men sådan 

blev det ikke. I stedet fik de 

en arbejdsplads, hvor man 

kan tale åbent om tingene, 

hygge sig med kollegerne og 

regne med, at ledelsen bakker 

op, når der er problemer. 

»Hvor vi før så chefernes 

skosåler mere end noget 

andet, når der var problemer, 

fik vi pludselig en ledelse, 

der gik ind i arbejdsmiljøet 

med liv og sjæl. Først 

skabte det utryghed, fordi 

der næsten skete for meget, 

og sygefraværet steg faktisk. 

Men nu er de fleste glade 

for ændringerne,« siger tillidsrepræsentant 

Ole Juul. 

Et voksende sygefravær 

sendte i løbet af 2002 parkeringsvagterne 

til tops som de 

mest syge medarbejdere i 

Københavns Kommune. 

Mange overfald på parkeringsvagter, 

dårligt sammenhold 

blandt de knap 250 

medarbejdere og en ledelse, 

der ikke gjorde nok ved det, 

var de væsentligste årsager, 

tror sikkerhedskonsulent 

Hanne Lassen, der nu er 

blevet ansat på fuld tid til at 

skabe et bedre arbejdsmiljø. 

Med uddannelse af vagterne 

og nye uniformer er 

Parkering København ved at 

få bugt med de mange overfald. 

Og også det interne 

arbejdsmiljø er forbedret. 

Der er kommet fælles 

kantine med daglige morgenmøder, 

medarbejderne 

har fået en tavle, hvor de frit 

kan skrive ris og ros til ledelsen, 

man kan få massage i 

vagtpauserne, og der er 

computercafé og fitnessrum 

på vej. 

De ansatte må ofte lægge ryg til 

truende fagter. FOTO: MIKLAS NJOR 

»Det er hyggeligere at 

komme på arbejde nu. Den 

kultur, hvor enhver passede 

sit, er væk. Nu taler vi om at 

male fitnessrummet sammen,« 

siger Ole Juul. 

Arbejdstilsynet har bevilget 

670.000 kroner til 

arbejdsmiljøforbedringerne 

i Parkering København. 

TRINE REITZ BJERREGAARD 

en handleplan for, hvad medarbejderne 

skal gøre, hvis en kollega 

overfaldes. Samtidig sendes 

alle medarbejdere på konflikthåndteringskursus, 

hvor de 

får en bedre forståelse for beboernes 

reaktionsmønstre og bliver 

sat ind i lovgivningen. 

»Det gælder om at vide, 

hvordan man skal håndtere en 

situation, der er ved at køre op i 

en spids. Og hvis det går galt, 

skal det være klart, hvordan 

man kan hjælpe den angrebne 

og beboeren,« siger Gregers K. 

Bendorff. 

På Lindegården gør man 

også meget ud af at registrere 

og analysere hver enkelt hændelse, 

så erfaringen kan bruges 

til at undgå gentagelse. 


Med fokus på trivsel og arbejdsmiljø forsøger Parkering 

København at komme af med kommunens højeste fravær. 

Parkeringsassistenterne Johnny Nielsen og Sandra Petersen i nye 

blå uniformer, som skaber mere respekt. FOTO: MIKLAS NJOR 

FALD I OVERFALD 

Antallet af overfald mod 

p-vagterne er faldet med 

70 procent, efter vagterne 

har fået nye uniformer. 

I årets første to måneder 

har der været fire overfald 

mod 13 sidste år.

Sygefravær 

stadig i fokus 

FRAVÆR Sygefraværet stiger 

og folk er syge i stadig 

længere tid. Det kan mærkes 

på det offentliges udgifter 

til sygedagpenge. I perioden 

1999-2001 er udgifterne 

steget med cirka 1,4 

milliarder kroner. »Det er 

chokerende, for det er virkelig 

mange ressourcer, der 

går tabt,« siger beskæftigelsesminister 

Claus Hjort Frederiksen 

(V). En del af stigningen 

skyldes ændrede 

regler. 

Elektronisk 

registrering 

ANMELDELSE 3. februar i 

år blev første fase af EASY 

‘elektronisk anmeldesystem’ 

sat i drift. EASY kan 

bruges af virksomheder og 

læger til anmeldelse af 

arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen,forsikringsselskaber 

og Arbejdstilsynet. 

Det 

er muligt at få adgang 

til EASY 

ved at kontakteArbejdsskadestyrelsen. 

Åbent plan 

i nyt energihus 

INDRETNING Københavns 

Energi planlægger at bygge 

et nyt hus til hele administrationen. 

Det giver nye 

muligheder for indretning 

af arbejdspladsen med kontorer 

i åbent plan. Målet er 

at forbedre kommunikationen 

og vidensdelingen i 

virksomheden. Men der er 

nogle, der er bekymrede 

for, om man kan finde 

arbejdsro i et kontor, man 

deler med mange andre, og 

om indeklimaet kan reguleres. 

Derfor kræver det god 

forberedelse at iværksætte 

sådan en forandring. I de 

næste to måneder bliver 

200 ud af 500 medarbejdere 

interviewet om deres 

samarbejdsrelationer og 

ønsker til en ny arbejdsplads 

– både fysisk og organisatorisk. 

Et nyt regnskab 

starter 

MÅLING Lige i disse dage 

modtager 3.000 medarbejdere 

i kommunen et spørgeskema 

om arbejdet i 

kommunen. Det er startskuddet 

på det fjerde personalepolitiske 

regnskab. Jens 

Kramer Mikkelsen siger, at 

der skal tages fat om problemerne 

med aktiviteter, som 

støtter personale- og ledelsesudviklingen. 

Regnskabet 

skal bruges til at se, om indsatsen 

har en effekt. 

Københavnere er mere 

syge end jyder, kommunalt 

ansatte har dårligere 

helbred end privatansatte, 

og bibliotekarernes 

immunforsvar 

er bedre end parkeringsvagternes. 

Sådan 

ser det i hvert fald ud, 

hvis man alene dømmer 

på mængden af sygefravær. 

Sygefraværet er 30 

procent højere i 

København end i 

resten af landet, og 

kommunalt ansatte 

bliver gennemsnitligt i 

sengen 13 dage om 

året, mens medarbejdere 

i private virksomheder 

nøjes med ni dage 

under dynen. Og ser 

man på fraværstallene 

i Københavns 

Kommune, er der store 

forskelle på antallet 

af sygefraværsdage alt 

efter hvor, man er 

ansat. 

Men når hjemmeplejen 

og Parkering København 

gennemsnitligt måtte undvære 

sine medarbejdere 

mere end 25 dage i år 2001, 

var det ikke fordi, at medarbejderne 

der er af en specielt 

skrøbelig støbning. 

Forklaringen er langt 

For 10 år siden blev medarbejderne 

på Vestre Kirkegård 

hjemme under dynen 

25 dage om året i gennemsnit. 

I dag møder de gerne 

op med snue og halsbetændelse 

– bare for at være 

sikre på, at kirkegården bliver 

passet ordentligt. 

En gennemgribende omorganisering 

af ledelse og 

samarbejdsformer har fået 

sygefraværet helt ned på 7,2 

dage om året og har gjort 

kirkegården til en populær 

arbejdsplads. 

»Hvor vi før havde en 

meget stor udskiftning i 

personalet, har vi nu sæsonarbejdere, 

der vender tilbage 

år efter år. Vi havde endda 

en specialarbejder, der 

sagde nej tak til fast arbejde, 

fordi han hellere ville være 

her en sæson mere,« fortæller 

gartner Jan Lassen, der 

har været med til at for- 

arbejdsliv.kk 

Arbejdet kan 

give mavepine 

Meget fravær på arbejdspladsen kan skyldes dårligt arbejdsmiljø. Eksperter anslår, at 

38 procent af alt fravær kan tilskrives arbejdsmiljøet. 

mere kompliceret. 

»Der kan være mange 

grunde til, at man har 

ondt i maven. Noget af det 

skyldes selvfølgelig reel sygdom, 

men når sygefraværet 

er så højt, er det fordi, der 

er noget galt på arbejdspladsen. 

Nogle forhold i 

arbejdsmiljøet, der ikke er i 

vandle Vestre Kirkegård fra 

en fagopdelt kampplads til 

en rar arbejdsplads. Projektet 

startede, da medarbej- 

GRAFIK: RENE LYNGE 

orden. Det kan 

være alt lige fra det 

klassiske problem med ensidigt 

arbejde eller dårlige 

arbejdsstillinger over dårlig 

ledelse til mobning fra kolleger,« 

siger Bent Vogensen, 

vicekontorchef i Økonomiforvaltningen. 

I en undersøgelse fra 

derne i et spørgeskema gav 

udtryk for, at den var helt 

gal med det psykiske arbejdsmiljø. 

Både ledelse og 

Arbejdsmiljøinstituttet 

fra november sidste år 

estimeres det, at 38 

procent af sygefraværet 

kan tilskrives 

arbejdsmiljøet. Men 

netop fordi der kan 

være tale om mange 

forskellige problemer 

med arbejdsmiljøet, er 

det svært at gøre noget 

ved det fra centralt 

hold. 

Derfor er det vigtigt, 

at alle arbejdspladser 

ser sig selv i 

kortene, mener Bent 

Vogensen. 

»Den vigtigste forudsætning 

for en 

ordentlig arbejdsplads 

er, at der er lavet en 

vurdering af det fysiske 

og psykiske 

arbejdsmiljø, en 

såkaldt APV, hvor 

man kan lokalisere 

problemer på den 

enkelte arbejdsplads,« 

siger han. 

Hvordan problemerne 

bedst løses er individuelt fra 

arbejdsplads til arbejdsplads, 

vurderer Bent Vogensen. 

»Nogen vil have fitnessrum, 

mens andre får nye 

uniformer,« siger han. 


Det dårlige humør blev begravet 

Kirkegårdsgravere har nedsat sygefraværet, efter de fik et bedre samarbejde. 

På Vestre Kirkegård har man på 10 år nedbragt sygefraværet med 

18 årlige fraværsdage per medarbejder. FOTO: MIKLAS NJOR 

ansatte var kede af det 

manglende samarbejde og 

det dårlige forhold faggrupperne 

imellem. 

»Vi viskede simpelthen 

tavlen ren og startede helt 

forfra med nye ledelses- og 

samarbejdsformer,« siger 

Jan Lassen. 

Allerede fra dag et faldt 

sygefraværet blandt de ansatte, 

der ville have nye 

tider. Flextid, medindflydelse 

på planlægningen af arbejdet, 

medarbejdermøder 

og fælles frokoststue er 

blandt de tiltag, der har 

jaget begravelsesstemningen 

på flugt og fået smilene 

frem på kirkegården. 

»I dag spiser vi frokost 

sammen, og det er helt normalt 

at se en specialarbejder 

luge ved et gravsted og 

en gartner i en traktor,« 

siger Jan Lassen. 


www.amdebat.dk 

København marts 2003 3 

☞ INDSEND 5 GODE RÅD - og deltag i konkurrencen! ☞ 

Information • Baggrund • Formål • Debatoplæg • Inspiration • Aktivitetsoversigt • Opsamling 

☞ 

Borgmesterstolen 

Kultur- og 

Fritidsborgmester 

Martin Geertsen (V) 

Har du haft ubehagelige 

oplevelser 

med borgere? 

Nej, det har jeg faktisk 

ikke. Jeg synes, at borgerne 

tager vores job 

seriøst og har tillid til, at 

vi varetager opgaverne 

og tager beslutninger til 

det fælles bedste. 

Tænker I nok på 

arbejdsmiljøet, når 

I træffer beslutninger 

i Borgerrepræsentationen? 

Det er op til forvaltningerne 

at sikre, at de 

beslutninger, vi tager i 

Borgerrepræsentationen, 

opfylder kravene 

til, at vi har så optimale 

arbejdsvilkår som muligt. 

Vores beslutninger 

har også indbygget en 

forudgående miljøvurdering, 

så det vil jeg 

sige, at vi tænker på. 

Kan I gøre 

det bedre? 

Selvfølgelig kan vi gøre 

det bedre. Det handler 

om hele tiden at styrke 

og forbedre vores 

arbejdsvilkår. Det kræver 

selvfølgelig også, at 

vi har en løbende dialog 

om, hvad der skal 

gøres bedre. Og det er 

en dialog, der skal være 

præget af realistiske 

holdninger til, hvad vi 

kan gennemføre og 

hvordan. 

SYGEFRAVÆR 

Sygefravær i Københavns 

Kommune 2001: 

Kvinder har 16,8 fraværsdage 

og mænd 

13,4 

De mest syge: 

Hjemmeplejen: 25,8 

Parkeringsvagten: 25,2 

Handicapcentre: 22,7 

Ejendomsdriften: 20,4 

Tallene er opgjort i gennemsnitligesygefraværsdage 

per ansat i 2001. 

18% af de ansatte står 

for 80% af fraværet, 

mens 33% intet sygefravær 

har. Det skyldes, at 

kommunen har mange 

ansat, der er langtidssyge.


Stress kan 

også være godt 

Stress er et fænomen, som 

er alt for kendt på de kommunale 

arbejdspladser. 

Særligt Københavns 

Kommunes sagsbehandlere 

inden for uddannelsesog 

ungdom samt på familieog 

arbejdsmarkedsområdet 

føler sig ramt af en voksende 

arbejdsbyrde, og modsat 

de fleste andre faggrupper 

er de mere generet af 

arbejdsmængde og -tempo 

i 2001, end de var i 1999. 

Det viser personalepolitisk 

regnskab. 

Men stress behøver ikke 

at være noget problem. 

Faktisk kan kortvarig stress 

være stimulerende og udviklende. 

Er man derimod 

stresset i længere tid, kan 

kroppen blive så belastet, at 

man bliver virkelig syg af 

det. 

»Når vi bliver stressede, 

frigøres store mængder af 

kamphormonet adrenalin 

og stresshormonet kortisol 

fra binyrerne. De øger puls 

og blodtryk, og stofskiftet 

mobiliserer store mængder 

KØBENHAVNS KOMMUNES 

KOORDINATIONSUDVALG 

Koordinationsudvalget arbejder for: 

• At sikre arbejdsfastholdelse af virksomheders ansatte, 

f.eks. ved sygdom og ulykke. 

• At mindske udstødning, f.eks. ved forebyggelse af det 

fysiske og psykiske arbejdsmiljø. 

• At fremme integrationen på arbejdsmarkedet af handicappede, 

personer med nedsat arbejdsevne, mennesker 

med anden etnisk baggrund og andre med svag eller 

ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. 

arbejdsliv.kk 

Man bliver syg af for meget stress, men lidt stress øger energien. 

energi, så vi kan klare belastningen. 

Men får vi ikke 

lov til at slappe af indimellem, 

vil den store adrenalin- 

og kortisolproduktion i 

kroppen på længere sigt 

øge risikoen for åreforkalkning, 

højt blodtryk, mavesår, 

infektionstendens og 

opblussen af en i forvejen 

bestående kronisk sygdom,« 

siger Bo Netterstrøm, 

der er overlæge på 

Arbejdsmedicinsk Klinik på 

Hillerød Sygehus. 


Koordinationsudvalget består af: 

Borgmesteren for Familie- og Arbejdsmarkedsområdet, 

repræsentanter fra DA, LO, Funktionærernes og Tjenestemændenes 

Fællesråd (FTF), Praktiserende Lægers 

Organisation (PLO), De Samvirkende Invalideorganisationer 

(DSI) samt Arbejdsformidlingen (AF). 

Kontakt til Koordinationsudvalget: 

Oplysninger om Koordinationsudvalget kan findes på: 

www.koordinationsudvalg.kk.dk. 

Koordinationsudvalgets sekretariat, tlf.: 3317 3630. 

Medarbejder 

Leder 

Lyt til din krop 

Symptomer på stress 

kan være, at du føler 

dig anspændt, rastløs 

og har svært ved at 

sove. 

Find årsagen 

Stress opstår, 

når der i en 

længere 

periode er 

ubalance 

mellem de 

krav, der stilles 

til dig, og de 

ressourcer, du har. 

Udtryk dine følelser 

Det er en god idé at 

fortælle om dine 

følelser. Bare det at få 

formuleret, hvad din 

situation handler om, 

virker stressreducerende. 

Bunker, der hober sig op, 

telefoner, der bliver ved og 

ved med at ringe og klienter, 

der brokker sig over, at 

tingene går for langsomt. 

Sådan ser hverdagen ud 

for mange sagsbehandlere 

rundt omkring på lokalcentrene, 

og det giver god grobund 

for stress. Men på 

Lokalcenter Ryvang har 

stressen fået kamp til stregen 

med en ny organisering 

baseret på teamwork. 

»Vi fordeler ikke længere 

klienterne imellem os, 

sådan at vi har hver vores 

faste CPR-numre. I stedet 

arbejder vi i team på fire 

personer, som deler en 

gruppe klienter. På den 

måde sidder vi ikke alene 

med store bunker af sager,« 

fortæller socialrådgiver og 

tillidsrepræsentant Yvonne 

Solgård. 

Brugerne mærker ikke til 

skiftet, for hver person i 

teamet har sine egne faste 

klienter. Men når der skal 

skrives breve eller betales 

regninger, som ikke forudsætter 

direkte kontakt med 

Råd om stress 

brugeren, kan alle i teamet 

klare opgaven. 

Alle kender til alles sager, 

og hvis en medarbejder er 

inde i en stresset periode, 

kan de andre tage fra. 

»Vi er meget mere opmærksomme 

på hinanden i 

dag. Hvis der er en, der har 

det svært, træder vi andre 

til. I gamle dage kunne vi 

ikke drømme om at røre 

ved vores kollegers bunker 

– så hellere trille tommelfingre,« 

siger Yvonne Solgård. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 

har besluttet 

at sætte ekstra fokus 

på organisering i team. Det 

skal medarbejderne glæde 

sig til, mener Yvonne Solgård 

– også selv om det kan 

være en svær overgang. 

»Det er klart, at for folk, 

der i mange år har arbejdet 

Sig fra 

Ting, man ikke når, giver 

frustration. Derfor er det god 

medicin at sige fra over for 

opgaver. Gør én ting ad 

gangen og nyd det, du når. 

Husk at holde pauser . 

Støt hinanden 

Snak med din 

kollega, hvis 

der er tegn på 

stress, og 

undersøg, om 

hun eller han 

har brug for 

støtte. Omsorg 

betyder meget. 

Indflydelse er medicin 

Ledelsen kan forebygge 

stress ved at skabe klarhed 

og dialog. Stressrisikoen 

mindskes, hvis du har 

indflydelse på dine egne 

arbejdsopgaver. 

Gruppearbejde kan 

stresse stressen væk 

Samarbejde holder stressen i skak for sagsbehandlere. 

STRESS 

Blandt faktorer, der kan 

føre til stress, er højt tempo, 

overarbejde, skifteholdsarbejde, 

utryghed i 

ansættelsen, alenearbejde, 

voldsrisiko, ringe 

lederstøtte, uklar rollefordeling, 

manglende indflydelse, 

mobning og chikane. 

KILDE: BO NETTERSTRØM 

MUS på KKnet 

Fleksibelt skema til medarbejdersamtaler – tilpas det til jeres egne behov 

Find skemaet under ”Værktøjskassen” 

Hvis I ikke har adgang til KK net, så send en mail til nsn.pers@of.kk.dk 

KILDE: CASA · GRAFIK: RENE LYNGE 

Når bunkerne hober sig op på sagsbehandlernes borde, hober 

stressen sig op på kontoret. Hvis man deles om bunkerne, kan 

stressen holdes nede. FOTO: MIKLAS NJOR 

for sig selv, kan det være 

svært at have tillid til, at kollegerne 

godt kan klare ens 

sager. Og det kræver, at man 

lukker andre ind i sine egne 

arbejdsprocesser,« siger 

hun. 

En væsentlig stressfaktor 

er alenearbejde, hvor man 

sidder isoleret med ansvaret 

for en bunke sager, og det 

har teamwork gjort op med. 

Samtidig har det givet 

andre gode midler mod 

stress, som eksempelvis 

større indflydelse på det 

daglige arbejde og bredere 

faglig indsigt, mener Yvonne 

Solgård. Men helt fri for 

stress er hun ikke blevet. 

»Det får jo ikke telefonen 

til at ringe mindre. Og det 

stresser stadig, når den konstant 

afbryder det arbejde, 

man er igang med,« siger 

hun. TRINE REITZ BJERRREGAARD 

Udvikling 

Samtale

Fald i alvorlige 

ulykker 

DØD Antallet af dødsulykker 

og alvorlige ulykker på 

arbejdspladser rundt omkring 

i Danmark er faldet 

igennem de seneste fem år. 

I 1997 mistede 82 mennesker 

livet på arbejdspladsen, 

mens det gjaldt 50 personer 

sidste år, viser tal fra 

Arbejdstilsynet. Antallet af 

andre alvorlige ulykker, 

hvor der er mistet legemsdele, 

knust knogler eller 

lignende, er faldet med 13 

procent i samme periode. 

Kommunen 

tørster efter råd 

ARBEJDSMILJØ Københavns 

Kommune forsøger at 

udvikle en debat om arbejdsmiljøet 

på kommunens 

arbejdspladser. Derfor opfordrer 

de samtlige af kommunens 

ansatte til at komme 

med gode råd til, hvordan 

man kan gøre arbejdsmiljøet 

bedre. Gode råd kan 

gives via internettet på 

adressen: www.amdebat.dk. 

Bossen er 

mere populær 

LEDELSE Håndværkere og 

gartnere i kommunen er 

blevet bemærkelsesværdigt 

gladere for deres ledere. I 

1999 var hele 70 procent 

utilfredse med chefens 

evner til at løse samarbejdsproblemer, 

men stemningen 

vendte markant ved 

personalepolitisk regnskab 

i 2001. Her er det kun 24 

procent, der giver ledelsen 

dårlige point. Også i de fleste 

andre fag er ledelsen 

blevet mere populær i 2001 

i forhold til 1999. Kun 

pædagoger på døgninstitutioner 

er blevet mindre tilfredse 

med cheferne. 

Museskader 

på standby 

ARBEJDSSKADER Den Sociale 

Ankestyrelse har behandlet 

fire sager om 

museskader, som Arbejdsskadestyrelsen 

i første omgang 

har afvist som erstatningsberettigede. 

Nu har 

myndighederne besluttet at 

afvente resultaterne 

fra den store 

danske 

NUTADAundersøgelse, 

der 

først bliver 

afgjort engang 

til efteråret. 

Mål for 

arbejdsmiljøet 

FORBEDRINGER Færre 

dødsulykker på arbejdspladsen, 

mindre ensidigt 

arbejde og bedre psykisk 

arbejdsmiljø. Det er de tre 

hovedmål, beskæftgelsesminister 

Claus Hjort Frederiksen 

(V) har sat for at skabe 

et bedre arbejdsmiljø. Forbedringerne 

skal ske i perioden 

2000 til 2005. 

arbejdsliv.kk København marts 2003 5 

Prisen vejer tungere 

end sikkerheden 

Når private entreprenører konkurrerer med KTK om Vej & Parks kommunale opgaver, 

bliver sikkerheden glemt. Forvaltningen fokuserer kun på prisen, mener gartnerformand. 

Sikkerheden og arbejdsmiljøet 

lider under den særlige 

bestiller-udførermodel. Her 

skal forskellige kommunale 

afdelinger konkurrere med 

private entreprenører om 

de kommunale opgaver ved 

at give det billigste tilbud. 

Men mens de kommunale 

afdelinger skal leve op til 

kommunens krav om 

arbejdsmiljø, er de private 

ikke bundet på samme 

måde. Det gør det svært at 

konkurrere, mener gartner- 

Medarbejderudviklingssamtaler 

(MUS) kan give langt 

bedre arbejdsmiljø. Især 

hvis man forbereder dem 

ordentligt. 

Derfor drager 12 nyuddannede 

MUS-instruktører 

ud på Sundhedsforvaltningens 

arbejdspladser og får 

ledelse og medarbejdere til 

at tænke over MUS-samtalerne. 

»Når vi bliver kontaktet 

af en arbejdsplads, tager vi 

på besøg. Vi prøver at lure 

stemningen på arbejdspladsen. 

Har folk det godt eller 

skidt. Har de været der kort 

eller lang tid,« siger sygeplejerske 

Kate Jensen, der er 

en af de 12 instruktører. 

Når hun tager ud sam- 

formand Ole Møller. 

»Det er ultimativt liberalistisk. 

Når Pind og Kramer 

ikke kan blive enige om at 

stille krav, kan småentreprenørerne 

vælge at skide højt 

og flot på sikkerheden,« 

siger han. 

Som eksempel nævner 

Ole Møller fældningen af 

nogle lindetræer ved legepladsen 

på Baldersgade. 

Hvis man skal overholde 

kommunens sikkerhedsregler, 

skal træer i tæt bebyggel- 

men med sin instruktørmakker, 

holder de først 

møde med ledelsen og derefter 

med de ansatte for at 

give begge parter gode råd 

til samtalen. Noget af det 

vigtigste er at forberede 

samtalen. 

»Tænk over, hvad der 

kan gå galt. Hvis man har 

mobil, så sluk for den. Sørg 

for ikke at komme til at aflyse 

mødet. Spis godt inden 

se skæres ned fra en lift. Og 

toppen skal skæres ned i 

mindre stykker for at undgå, 

at stammen rammer nogen 

under fældningen. 

Men den private entreprenør 

overholdt ikke sikkerhedsforanstalningerne. 

I 

stedet sendte man en mand 

op i træet med en sav for at 

skære det værste væk. Derefter 

blev træet lagt ned, 

som om det foregik i en afspærret 

park. Det er farligt 

både for de forbipasserende 

og få røget nogle cigaretter, 

hvis det er det, der er nødvendigt,« 

siger Kate Jensen. 

Hun instruerer de ansatte 

i at udfylde et skema 

inden samtalen, så de tænker 

over, hvad de kan få ud 

af den. 

»Udviklingen skal komme 

ud af noget godt. Man 

må ikke tage udgangspunkt 

i noget skidt. Hvis der er 

store problemer, skal de 

og for de ansatte. 

»Der springer elastikken 

simpelthen. De er jo også på 

en måde kommunen og 

burde derfor have de samme 

forpligtelser,« siger Ole 

Møller, der er sikkerhedsansvarlig 

for det grønne område 

i byservicedistrikt 4. 

Han mener, at Vej & Park 

bør oprette en særlig organisation, 

der kan stille krav om 

sikkerhed og kontrollere, at 

de overholdes. 

KRISTOFFER GRAVGAARD 

Når der går MUS i arbejdet 

Mere end halvdelen 

af medarbejderne i 

Sundhedsforvaltningen 

fik ikke tilbud 

om en medarbejdersamtale 

i 2001. 

En vellykket MUS-samtale kan gøre arbejdslivet lettere for både 

ledere og medarbejdere. FOTO: MIKLAS NJOR 

Folkeskolen har ondt i psyken 

Folkeskolelærerne mangler anerkendelse og ressourcer. Kommu- 

nens personalepolitiske udvalg arbejder på en løsning. 

Store klasser, opmærksomhedskrævende 

børn og 

en ledelse, der ikke magter 

deres opgave, er hverdag 

for de fleste lærere i kommunen. 

Ifølge en undersøgelse 

fra Arbejdstilsynet føler 

mange lærere, at ledelsen 

er for dårlig. Den er nærmest 

usynlig, fordi lederne 

er begravet i administrativt 

arbejde. 

Samtidig er de store klasser 

med opmærksomhedskrævende 

børn et problem. 

Der er ikke ressourcer til at 

tage nogle timer med en 

ekstra lærer og dele børnene 

op i grupper, så man kan 

give dem mere opmærksomhed. 

Og når børn har 

problemer af enten faglig 

eller social karakter, er der 

ofte lang ventetid hos skolepsykologen. 

»Lærerne har et meget 

dårligt psykisk arbejdsmiljø 

i København. De føler simpelthen 

ikke, at rammerne 

for deres arbejde er gode 

nok,« siger næstformand i 

Københavns Lærerforening 

Michael Olsen. 

Både lærerforeningen 

og Københavns Kommune 

er derfor i fuld gang med at 

rette op på lærernes psykiske 

rammer. 

»Vi er i øjeblikket i gang 

med nogle løsninger i det 

personalepolitiske udvalg,« 

siger han. 

Udvalget ser blandt andet 

på lederne. De skal 

uddannes i personlig og 

pædagogisk ledelse frem 

for udelukkende at fokuse- 

re på administration. Og de 

skal lære at uddele ansvar i 

form at opgaver, der kan 

løses i team, så lærerne kan 

udnytte hinandens kompetencer. 

Samtidig skal lærerne 

have vejledning i, hvordan 

de for eksempel skal forholde 

sig til særligt opmærksomhedskrævende 

børn. 

»Lærere i specialklasser 

skal have kompetencer i 

adfærd, kontakt og trivsel. 

Ofte er de børn, der umiddelbart 

er fagligt svage, 

hæmmet af adfærdsvanskeligheder,« 

siger Michael 

Olsen. 

Han regner med, at personalepolitisk 

udvalg har 

sine nye tiltag klar efter 

sommerferien. 


tages op inden MUS-samtalen. 

Ellers kan den ikke 

komme til at fungere 

ordentligt,« siger Kate 

Jensen. 

Under MUS-samtalen 

lægger de to parter i fællesskab 

en udviklingsplan for 

medarbejderen. Den skal 

hjælpe til, at han eller hun i 

større grad når de mål, der 

er sat, og dermed får et bedre 

arbejdsmiljø. 


EN MEDARBEJDER- 

UDVIKLINGSSAMTALE 

• Skal være en dialog. 

• Skal være fremadrettet 

med udgangspunkt i den 

tidligere samtale og den 

hidtidige arbejdssituation. 

• Skal slutte med, at 

begge parter aftaler konkrete 

mål og aktiviteter 

for den kommende periode. 

1935 2500 

S2-02A 

1023 

1454 

150 

21950 7650 


Uddannelses- og ungdomsborgmester 

Per Bregengaard 

(EnL) 

Kan du blive 

stresset i dit job 

som borgmester? 

Det kan jeg godt. Typisk 

sker det, når der skal 

tages store beslutninger, 

hvor det er svært at 

komme igennem med 

det, jeg står for. Så føler 

jeg mig lidt utilstrækkelig, 

fordi jeg måske 

kunne få noget igennem. 

Jeg prøver at gøre 

mit bedste. 





Det kunne godt være 

bedre. Især fokus på 

det psykiske arbejdsmiljø 

kunne være bedre. 

Fokus er jo i dag i høj 

grad på, hvordan 

beslutningerne virker 

på borgerne. Måske 

dynger man de ansatte 

til med for mange 

opgaver. 

Kan I gøre det 

bedre? 

Ja. I dag får vi en miljøog 

økonomisk vurdering 

af de enkelte forslag. 

Måske man også 

skulle lave en vurdering 

af arbejdsmiljøet. Men 

man kunne selvfølgelig 

frygte, at det ender med 

en alenlang liste med 

vurdering af alle mulige 

gode ting, som ender 

med at blive helt uoverskuelig.


Svær etnisk ligestilling 

INTEGRATION Kun otte procent af medarbejderne 

i Københavns Kommune har en 

anden etnisk baggrund end dansk. Dermed 

lever kommunen ikke op til Borgerrepræsentationens 

personalepolitiske mål 

om, at den skal afspejle befolkningssammensætningen 

i kommunen. Blandt 

københavnerne har 17,1 procent anden 

etnisk baggrund end dansk. Kun personalegrupper 

inden for køkken og rengøring, 

hvor der er 20,9 procent ansatte med 

anden etnisk baggrund, lever op til målet. 

Længst fra målet er brandpersonale, læger 

og gymnasielærere. 

Bedre kemi i fysiklokalet 

SIKKERHED Det var ikke så få farlige flasker, 

der blev fundet i skolerne fysiklokaler, da 

otte særligt uddannede lærere sidste skoleår 

ryttede ud i gamle og farlige kemikalier. 

Kviksølv og andre forbudte stoffer havde 

hobet sig op på hylderne, men det skal være 

slut nu. Alle flasker er blevet mærket og der 

er udarbejdet vejledninger til alle de tilbageværende 

kemikalier. Hvert 

halve år kommer 

kemivognen 

ud til skolerne 

og samler 

overflødige og 

gamle stoffer 

ind. 

Gratis værktøj til trivselsmåling 

Med dette skema, der indeholder 31 

spørgsmål, kan I få en pejling af, hvordan 

alle medarbejdere oplever arbejdspladsen. 

Og med afsæt i resultaterne kan I 

diskutere, hvordan I gør arbejdspladsen 

bedre. 

Trivselsmålingen tager udgangspunkt i 

kommunens værdigrundlag. Her er den 

attraktive arbejdsplads kendetegnet ved: 

• samarbejde 

• udvikling 

• et sundt arbejdsmiljø 

• effektivitet 

• at medarbejdernes engagement, initiativ 

og ansvarlighed værdsættes 

• at mangfoldighed betragtes som et aktiv. 

5,0 

4,5 

4,0 

3,5 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0 

7. Hos os er 

vi gode til at 

samarbejde 

om opgaverne, 

når det 

er relevant 

Det har gennem flere år været 

vanskeligt for Hjemmeplejen i 

Københavns Kommune at holde 

på personalet og tiltrække ny 

arbejdskraft. Det gør ‘Projekt 

Arbejdsfastholdelse & Rummelighed’ 

noget ved. Projektet 

involverer syv arbejdspladser i 

kommunen. 

»Vi kan bruge medarbejdernes 

ressourcer langt bedre. Vi 

skal lære af deres erfaringer og 

tage dem med på råd. Det vil skabe 

et mere udviklende arbejde, 

og dermed gøre hjemmeplejen 

mere attraktiv,« siger projektleder 

Nana Scheibel. 

På Indre Østerbro har hjemmeplejen 

problemer med at fastholde 

de ansatte. Sygefraværet er 

højt og udskiftningen i personalet 

stort. 

»Vi vil holde på vores senior- 

HVOR GODT 

TRIVES I? 

8. Hos os 

er faggrænser 

ingen 

hindring for 

samarbejde 

Samarbejde 

arbejdsliv.kk 

Hjemmeplejernes 

nye udfordringer 

Hjemmeplejen går nye veje for at fastholde medarbejderne i kommunen. 

Værktøjet består af et spørgeskema og et 

program til databehandling og præsentation. 

Desuden er der en pjece med gode 

råd til processen. 

Målingen kan foretages manuelt, elektronisk 

eller webbaseret. 

Værktøjet ligger på KKnet og på hjemmesiden 

www.lederporten.dk 

Du er også velkommen til at rekvirere et 

spørgeskema eller en CD ROM. 

Økonomiforvaltningen, 5. kontor. 

Tlf. 3366 2231 

Her er et udsnit af kommunens spørgeskema til trivselsmåling brugt med et 

års mellemrum på en arbejdsplads. 

9. Min leder 

sikrer, at 

eventuelle 

samarbejdsproblemer 

bliver løst på 

en god måde 

10. Det er 

naturligt for 

mig at 

diskutere 

problemer og 

forslag med 

min leder 

11. Hvis 

der sker 

ændringer på 

min arbejdsplads, 

får jeg 

det straks 

at vide 

2001 

2002 

12. Hos os 

diskuterer vi 

mål og krav i 

fællesskab 

medarbejdere ved at give dem 

større indflydelse på planlægningen 

af deres arbejdsdag,« siger 

den lokale projektleder, sygeplejerske 

Signe Grauslund. 

Næsten en fjerdedel af de 

ARBEJDSFASTHOLDELSE 

OG RUMMELIGHED 

Projektet er to-årigt og involverer 

ialt syv arbejdspladser: 

Hjemmeplejen Kgs. Enghave 

Hjemmeplejen Sundparken 

Hjemmeplejen Brønshøj- 

Husum-Bellahøj 

Hjemmeplejen Indre Østerbro 

Handicapcenter Øst 

Handicapcenter Lærkevej 

Lokalcenter Ryvang Team for 

Voksne 

Et hold af nysgerrige indvandrerkvinder 

sidder som 

på nåle. Det ene spørgsmål 

efter det andet presser sig 

på. Er de gamle mennesker 

racister? Må man bære tørklæde, 

og skal man vaske de 

gamle mænd? 

Fatima Chehabi svarer i 

et roligt tempo på spørgsmålene. 

Hun er social- og 

sundhedshjælper i Kgs. 

Enghave og har i forbindelse 

med et EU-projekt turneret 

rundt på sprogskoler for 

at rekruttere danskere med 

anden etnisk baggrund. 

Hun er glad for sit arbejde, 

og hendes entusiasme smitter. 

Nysgerrigheden har 

trukket flere til hjemmeplejen, 

som ellers ikke havde 

drømt om at skulle arbejde 

i den danske offentlige 

sektor. 

»Vi har utrolig god erfaring 

med danskere med 

anden etnisk baggrund. De 

kommer fra et samfund, der 

minder om Danmark for 50 

år siden. De har gode kompetencer 

til omsorgsarbejde. 

De er vant til at 

tage sig af ældre mennesker, 

og de behandler dem med 

respekt. Det er nogle af 

grundværdierne i det 

omsorgsarbejde, vi udfører i 

hjemmeplejen,« siger 

Karen Sonne, der er leder 

af hjemmeplejen i Kgs. Enghave. 

Årsagen til projektet 

bunder dels i et forsøg på at 

skabe et mere rummeligt 

arbejdsmarked, men lige så 

meget det faktum, at tæt på 

en fjerdedel af det faglærte 

personale går på pension 

inden for de næste fem år. 

ansatte er over 50 år, og de har 

taget godt imod forandringerne. 

De har fået større overskud, 

færre sygedage og trods mange 

års arbejde i hjemmeplejen har 

de fundet nye udfordringer i 

arbejdet. 

»Mit mål er, at ingen skal sige 

op på grund af manglende 

udfordringer,« siger Signe Grauslund. 

Også på Lokalcenter Ryvang 

arbejder man med at fastholde 

medarbejderne. 

»Igennem de sidste fem år har 

der været en udskiftning af 90 

procent af personalet. Efter at vi 

er begyndt at sætte mere fokus 

fokus på bedre samarbejde, er 

der endnu ingen, der har sagt 

op,« siger lokalprojektleder Eva 

Lausted. 


I dag er 10 procent af 

medarbejderne i Kgs. Enghave 

med anden etnisk baggrund. 

Heriblandt Fatima 

Chehabi. 

»Jeg synes det er positivt, 

hvis jeg kan være med til at 

nedbryde nogle af de negative 

fordomme, der er om 

hjemmeplejen, og inspirere 

andre til at arbejde her. Jeg 

Kvinder mere 

modtagelige 

INTEGRATION Kvinder ser 

gerne flere medarbejdere 

med etnisk baggrund som 

kolleger. I personalepolitisk 

regnskab fra 2001 er en stor 

del af specialarbejdere, 

brandfolk og håndværkere 

ikke enige i, at det er en god 

idé at ansætte medarbejdere 

med anden etnisk baggrund. 

Det er derimod sociale 

sagsbehandlere, pædagoger,pædagogmedhjælpere 

og folkeskolelærere. 

Økologisk 

pædagogik 

BYGGERI Ler, hør og genbrugstræ 

danner rammen 

om pædagoger og børns dagligdag 

i den integrerede 

daginstitution Stenurten i 

Rantzausgade. Det giver både 

rart indeklima, lavt energiforbrug 

og færre støjproblemer. 

Institutionen er det 

første byggeri i kommunen, 

der er opført med maksimalt 

hensyn til miljøet. 

Jagten på de etniske 

minoriteter er gået ind 

Hjemmeplejen i Kgs. Enghave bruger ansatte med anden 

etnisk baggrund for at tiltrække andre med etnisk baggrund. 

Fatima Chehabi elsker sit job og vil gerne hjælpe med at få flere 

med indvandrerbaggrund ind i hjemmeplejen. FOTO: MIKLAS NJOR 

ville ikke bytte det her job 

for noget,« siger Fatima 

Chehabi og understreger, at 

det bliver en mere spændende 

arbejdsplads, når flere 

kulturer mødes. Borgerne i 

Kgs. Enghave har generelt 

taget godt imod medarbejdere 

fra hjemmeplejen med 

anden etnisk baggrund. 

KASPER HAUGAARD

Få et 

gratis synstjek 

SYN Hvis du ofte er træt 

eller har hovedpine efter 

mange timer foran computeren, 

skulle du overveje at 

få undersøgt dit syn. Alle, 

der arbejder med en computerskærm 

mere end to 

timer dagligt, har ret til at 

få undersøgt sin øjne på 

arbejdsgiverens regning. 

Og hvis det 

viser sig nødvendigt, 

skal 

arbejdsgiveren 

også betale for 

skærmbriller 

til den ansatte. 

Håndbog om 


BØGER Personalestyrelsen 

og Centralorganisationernes 

Fællesudvalg har sammen 

udgivet en håndbog 

om håndtering af psykisk 

arbejdsmiljø. Håndbogen 

‘Psykisk Arbejdsmiljø i 

praksis’ findes på Personalestyrelsens 

hjemmeside 

www.perst.dk. 

Hjemmepleje 

på lejrtur 

ARRANGEMENT En weekendtur 

til Gilleleje slog alle 

forventninger hos både 

ledere og medarbejdere i 

en hjemmeplejeenhed i 

Brønshøj-Husum. Daglige 

frustrationer blev luftet på 

lange strandture, og hyggeaftener 

rystede personale 

og ledelse sammen. Den 

nyfundne atmosfære tog de 

med sig hjem på arbejdspladsen. 

I dag drøftes problemerne, 

når de opstår, og 

der bliver taget hensyn til 

kolleger, der har en dårlig 

dag. Succesen var så stor, at 

personalet har besluttet, at 

den skal gentages hvert år. 

Bløde værdier som et godt 

psykisk arbejdsmiljø harmonerer 

umiddelbart dårligt 

med de økonomiske regnedrenges 

kolde kalkuler 

og røde tal på bundlinjen i 

store, komplicerede regnskaber 

med begreber som 

kredit og debit. Men på plejehjemmet 

Norges Minde 

på Strandvejen er man 

begyndt at lave et arbejds- 

Alle skal lave arbejdspladsvurderinger 

– 

også af det psykiske 

arbejdsmiljø. Og alle 

skal igennem den 

svære proces fra måling 

til handling. 

Hvis man skal måle forhold 

i det fysiske arbejdsmiljø, 

har man en række tekniske 

apparater til sin rådighed – 

fx støjmålere eller lysmålere. 

Men hvad gør man, når 

man vil måle det psykiske 

arbejdsmiljø? 

»Når man taler om 

psykisk arbejdsmiljø, så 

er der tale om nogle bløde 

værdier, som jo godt 

kan være svære umiddelbart 

at måle«, siger arbejdspsykolog 

i BST Københavns 

Kommune, Kirsten Suhr 

Knudsen. 

Her er det vigtigt at fokusere 

på indholdet i arbejdet. 

Man bør stille spørgmålene, 

om opgavefordelingen 

er klar, om der er ressourcer 

til at løse opgaverne 

arbejdsliv.kk 

Scor kassen på arbejdsmiljø 

Arbejdsmiljøet er kommet på formel og indgår nu i et selvstændigt regnskab på plejehjemmet Norges 

Minde. Arbejdsmiljøregnskabet skal sikre en god arbejdsplads. 

Ansøgningsfrist 1. december 2003 

K V A L I T E T S P R I S 

miljøregnskab. Sammen 

med revisionsfirmaet KPMG 

har man listet en række 

parametre op, der kan 

måles, vejes og vurderes. 

Man tager tager tal fra 

det økonomiske regnskab, 

laver en personaledemografisk 

kortlægning og parrer 

det med data om sygefravær 

og arbejdsulykker. Endnu 

har plejehjemmet kun lavet 

ordentligt, og om der er 

udvikling i arbejdet. 

Det også vigtigt at se på 

medarbejdernes forhold til 

hinanden og til ledelsen. 

Til kortlægning af disse 

forhold kan spørgeskemaer 

være en god hjælp, og for 

et enkelt arbejdsmiljøregnskab, 

men det er meningen, 

at man skal lave et nyt regnskab 

hver tredje år og dermed 

får man mulighed for 

at aflæse, hvordan arbejdsmiljøet 

ændrer sig i takt 

med, at man har sat mere 

fokus på selvsamme arbejdsmiljø. 

»Målet er, at vi med tiden 

kan mindske sygefraværet 

de fleste virker det rigtig 

godt. 

»Andre kan have brug 

for hjælp til at komme i 

gang med de forskellige 

faser. Især til at komme fra 

kortlægning til handling. 

Man kan opleve store fru- 

ved dreje på nogle af de 

håndtag, der er indbygget i 

arbejdsmiljøregnskabet. Vi 

kan ikke bevise, at det virker, 

men jeg er sikker på, at 

det næste arbejdsmiljøregnskab 

vil vise et fald i sygefraværet. 

Og det har jo også en 

økonomisk gevinst i det lange 

løb,« siger souschef på 

Norges Minde Susanne 

jakobsen. KASPER HAUGAARD 

Hvordan synes du selv det går? 

Har I overvejet at søge 

Københavns Kommunes Kvalitetspris 2004? 

"Kvalitetsudvikling er vejen frem mod et 

bedre arbejdsmiljø" 

Anders Børresen, 

forstander Huset William, vinder af Kvalitetsprisen 2000 

KØBENHAVNS KOMMUNES 

Hvordan måler man det psykiske arbejdsmiljø, og hvad kan man i 

det hele taget bruge en måling til? TEGNING: GITTE SKOV 

strationer, hvis der ikke bliver 

taget fat på at løse de 

problemer, der er blevet 

kortlagt,« siger Kirsten Suhr 

Knudsen. 

»Når man beder folk om 

at deltage i en spørgeskemaundersøgelse, 

skaber man 

forventninger til, at der 

efterfølgende sker forbedringer. 

Derfor er 

forløbet bagefter så 

vigtigt. Man skal præsentere 

og diskutere 

resultaterne af undersøgelsen 

med deltagerne. 

Det er her, 

deltagerne kan uddybe, 

hvorfor de har svaret, 

som de har, og det er 

også her, de kan bidrage 

med forslag til løsninger,« 

slutter Kirsten Suhr 

Knudsen. EVA THOFT 

HVORDAN HAR 

DU DET? 


Test dit eget psykiske 

arbejdsmiljø på bagsiden. 

Ny vejledning på gaden nu - få den og flere informationer i 

Kvalitetsprisens sekretariat på 3366 2231. 

Læs mere på Kvalitetsprisens hjemmeside: 

www.kvalitetsprisen.kk.dk og www.Ledersupporten.dk nr. 3 og 9. 

APV 

Du har krav på, at der er 

gennemført en arbejdspladsvurdering 

på din 

arbejdsplads. 

APV’en skal registrere 

forholdene i både det 

fysiske og det psykiske 

arbejdsmiljø. På den 

baggrund skal der 

iværksættes løsninger. 


Bygge- og 

Anlægsborgmester 

Søren Pind (V) 

Hvilket arbejdsredskab 

er du mest 

glad for? 

Min nye administrerende 

direktør, Mette Lis 

Andersen. 





Ja, det synes jeg vi gør – 

og det har en ganske 

naturlig forklaring. I 

Borgerrepræsentationen 

sidder syv borgmestre, 

som hver især har mange 

ansatte under sig i 

forvaltningen. Ansatte, 

som de har tæt inde på 

livet hver eneste dag. 

Det giver automatisk en 

føling med relevante 

arbejdsmiljømæssige 

problemstillinger, som 

man kan formidle videre 

til sin gruppe og sine 

øvrige kolleger i Borgerrepræsentationen. 

Kan I gøre 

det bedre? 

Alting kan altid gøres 

bedre – det er i sidste 

ende et spørgsmål om 

prioritering. Jeg synes, 

arbejdsmiljø spiller en 

meget stor rolle i kommunen, 

og det er godt. 

Og jeg er også sikker 

på, at arbejdsmiljø nok 

skal komme til at spille 

en endnu større rolle i 

fremtiden. Det sker først 

og fremmest som følge 

af den velstandsstigning, 

som vores samfund 

løbende oplever – og 

som langsomt men sikkert 

gør, at vi bekymrer 

os mere og mere om 

ting som for eksempel 

arbejdsmiljø. For 20 år 

siden var der ingen der 

savnede hæve-sænkeborde, 

for ingen vidste 

hvad det var.


Genfind arbejdsglæden 

FOREBYGGELSE Hjemmehjælpere og plejehjemsassistenter, 

der er blevet kede af 

arbejdet, kan få hjælp til at genfinde 

arbejdsglæden. Med gruppeterapi, motion 

og psykologsamtaler hjælper SYFO (Sygefravær 

og Forebyggelse) ansatte i ældreplejen 

med at genvinde fodfæstet på arbejdspladsen 

efter arbejdsskader eller andre forhold, 

der har kostet meget sygefravær. »Det 

gælder om at søge hjælp inden det er for 

sent, og situationen ender med en opsigelse,« 

siger leder af SYFO Grethe Christensen. 

Hvert år gennemgår cirka 160 ansatte 

kurser på SYFO, og mange kommer tilbage 

til arbejdspladsen med fornyet mod. Henvendelse 

kan ske på 33 66 57 22. 

Statistik med mening i 

Når nu det går galt, så er man nærmest forpligtet 

til at lære af det, mener sikkerhedsleder 

i Københavns Brandvæsen Jens Jäpelt. 

Han er i fuld gang med at lave en total kortlægning 

af arbejdsulykker i brandvæsenet, 

som skal bruges til at finde ud af, hvor det 

er vigtigst at sætte ind med forebyggelse. 

Foreløbigt har Jens Jäpelt fundet ud af, at 

der er størst problemer med løfteskader i 

ambulancetjenesten og idrætsskader blandt 

brandfolkene, og det bliver der nu grebet 

ind over for. Brandvæsenet er en af de kommunale 

arbejdspladser, med flest arbejdsskader. 

Markiser mod hedeslag 

VARME Medarbejderne hos Plan & Arkitektur 

i Københavns Kommune var for to 

år siden plaget af stærk varme om sommeren. 

Afdelingens kontorer var brandvarme, 

når solens livgivende stråler listede sig ind 

på kontoret gennem vinduerne. Personalet 

måtte leve med kraftige hedeture og sved 

på panden, når de passede deres arbejde i 

kontorets åbningstid. 

I solskin 

var arbejdstemperaturenuudholdelig 

på kontorerne 

med facade 

ud mod Vester 

Voldgade. Efter 

ansøgning om en 

ekstrabevilling på 

470.000 kroner til 

markiser lykkedes 

det dog at få kontorets 

temperatur 

ned. 

Pas på din hud 

PJECE Mange tror, at røde og revnede hænder 

hører med, hvis man arbejder med 

sæber og rengøringsmidler som eksempelvis 

rengørings- eller sundhedsassistent. 

Men sådan behøver det ikke at være. I pjecen 

‘Sund hud på arbejde’ gives gode råd 

om forebyggelse af håndeksem og andre 

hudproblemer. Brug handsker hver gang, 

vask hænder i køligt vand, brug sæber uden 

parfume og farvestoffer og lad fingerringene 

blive hjemme, lyder nogle af rådene. 

Hele pjecen kan læses læses på hjemmesiden 

www.bst.kk.dk. 

Kom på tur med 

kommunens 

naturvejledere 

Året rundt afholder naturvejlederne 

i Vej & Park ture med 

natur og miljø som tema. 

Se på vores hjemmeside for 

aktuelle ture eller download 

vores årsfolder på: 

www.vejpark.kk.dk/naturvejledning 

Eller tilmeld dig vores nyhedsbrev på samme side. 

Så får du personlig besked om vores aktiviteter. 

arbejdsliv.kk 

FULDAUTOMATISK KREMATORIUM 

Før i tiden kunne krematoriebetjentene på Bispebjerg Krematorium puste aske 

fra afdøde ud af næsen op til en hel uge efter, de sidst havde været på arbejde. 

Men siden deres arbejdsplads i januar blev fuldautomatisk, har de fået 

væsentligt bedre forhold både for næse og ryg. Når bedemanden ankommer 

med de tunge kister, skal der ikke længere løftes og skubbes med håndkraft. I 

stedet rulles kisten ind over en særlig slæde, der trækker den ind i krematoriet 

og skubber den til side, så der er plads til den næste kiste. Med en særlig 

gaffeltruck kan krematoriebetjentene løfte kisten op og køre den ned til 

kølereolerne, hvor den kan stå, indtil papirerne er i orden og afdøde kan 

brændes. Turen til ovnen er selvfølgelig også fuldautomatisk. 


Regelforenkling i EU 

REGLER Som en del af en større 

regelforenkling i Den Europæiske 

Union vil EU-Kommissionen blandt 

andet se på reglerne på arbejdsmiljøområdet. 

Regelforenklingen kan 

ifølge Håndværksrådet føre til, at 

mindre arbejdspladser slipper for 

det nuværende lovkrav om at udarbejde 

arbejdspladsvurdering – en 

såkaldte APV. 


Ny forskningsfond 

FOND Beskæftigelsesminister Claus 

Hjort Frederiksen (V) ønsker at 

oprette en arbejdsmiljøforskningsfond. 

Han vil i første omgang 

hente 21,7 millioner kroner til fonden 

af de såkaldte satspuljepenge. 

Derefter er det tanken, at forskningsfonden 

frem til år 2006 skal 

tilføres yderligere 10 millioner kroner 

årligt. 

Værksted 

repareret 

Københavns Brandvæsens nye 

autoværksted blev tilrettet i sidste øjeblik. 

Da de 10 mand på Københavns 

Brandvæsens autoværksted 

skulle tage deres 

nye værksted i brug i januar, 

så det skidt ud for medarbejderne. 

»Værkstedet var hverken 

helt eller halvt færdigt, da vi 

flyttede ind,« siger tillidsrepræsentant 

og mekaniker 

Gert Abrahamsen. 

Der var blandt andet for 

lidt plads til loftet, ved 

mekanikergravene stod 

bærende bjælker, så man 

ikke kunne få lastbilernes 

hjul af uden at ødelægge 

ryggen, og batterirummet 

var forkert indrettet, så det 

kunne afgive giftige dampe. 

»Første gang jeg sagde, 

at de skulle rive hele taget 

af og gøre det ordentligt, 

grinede de bare af mig. 

Men bagefter har de måttet 

sande mine ord,« siger Gert 

Abrahamsen, der ligesom 

de andre mekanikere er 

blevet ganske godt tilfreds 

med det nye værksted på 

Ragnhildgade. 

Da han og de øvrige 

mekanikere mødtes i januar 

på det nye værksted, mente 

sikkerhedsrepræsentanten, 

at det stod så sløjt til med 

arbejdsmiljøet, at han egenhændigt 

kontaktede BST 

Københavns Kommune for 

at få dem til at hjælpe med 

indretningen af den nye 

Samarbejde sikrer drikkevandet 

I Københavns Energi bryder man gerne faggrænserne til glæde for både drikkevandet og 

arbejdsmiljøet. I februar fik tilsynsmedarbejderne hjælp af kollegerne i naboafdelingen. 

Der er rigtig mange cafeer 

og restauranter i København. 

Alt for mange for de 

tre tilsynsmedarbejdere, 

der skal tjekke, at der ikke 

fuskes med vandinstallationerne 

til fare for Københavns 

drikkevand. 

Men københavnerne 

kan trygt drikke videre. I 

Københavns Energis afdeling 

for vandinstallationer 

har afdelingsleder Allan 

Broløs nemlig fundet en 

løsning. 

Han har simpelthen lånt 

tre medarbejdere fra naboafdelingen. 

»Vi har fået øjnene op 

for, at vi kan hjælpe hinanden, 

og at man ikke 

behøver tage faggrænserne 

så alvorligt« siger Allan Broløs. 

De tre medarbejdere fra 

vandtab- og lækagesektionen 

lod revner være revner 

i februar og besøgte i stedet 

byens cafeer for at hjælpe 

de tilsynsførende med at 

sikre, at vandinstallationerne 

var udført 

rigtigt. 

»Det er en kendt sag, at 

en del restaurationer ikke 

altid bruger autoriserede 

Medarbejderne i Københavns Energi giver gerne en hånd med, hvis det brænder 

på i en anden afdeling. Det er sjovt at prøve kræfter med nye opgaver, og så 

udvikler det medarbejdernes kompetencer. FOTO: MONOPOL 

arbejdsplads. 

»Vi er kun mekanikere. 

Derfor har vi ikke forstand 

på batterirum og sikkerhedsforanstaltninger 

for 

bremseklodsskift og den 

slags, så det var fint, at de 

kunne hjælpe med det,« 

siger Gert Abrahamsen. 

Projektet startede i 

foråret 2002, hvor mekanikerne 

gik i gang med at 

planlægge et nyt værksted, 

fordi det gamle i Ravnsborggade 

var for småt. Oprindeligt 

skulle de flytte ind i 

august eller september, 

men projektet blev forsinket. 

I den lange byggeperiode 

har medarbejderne 

været med til at sætte deres 

præg på værkstedet. 

»Vi har fået en ordentlig 

udsugning, der giver godt 

indeklima og en fin frokoststue, 

hvor brandmændene 

kan opholde sig, når de 

venter. Her er også kommet 

et ordentligt bad og meget 

mere. Det er et godt værksted, 

selv om der ikke er 

tale om guldhåndtag eller 

noget,« siger Finn Lundquist, 

der er arbejdsleder på 

værkstedet. 

»Vi er blevet yderst tilfredse 

med værkstedet. Det 

er vores værksted nu, efter 

at alle har været med til at 

påvirke det,« siger han. 


folk, og derfor er det vigtigt, 

at vi kommer rundt hos 

alle restauranter og caféer 

og tjekker installationerne. 

Hvis ikke filtre og rør er 

lavet ordentligt, kan bakterier 

løbe tilbage i rørene og 

forurene drikkevandet i 

hele København,« siger 

Allan Broløs. 

Men det usædvanlige 

samarbejde har ikke bare 

sikret drikkevandet. Det 

har også skabt bedre stemning 

på arbejdspladsen. 

»Medarbejderne har 

lært hinanden bedre at 

kende, og det har skabt 

mere liv på arbejdspladsen. 

Samtidig har de fået større 

forståelse for hinandens 

opgaver, og det har skabt 

mere gensidig respekt,« 

siger Allan Broløs, der som 

chef for begge afdelinger 

ikke er bange for at gentage 

succesen en anden gang. 

De hjælpsomme medarbejdere 

har også været glade 

for samarbejdet. Det har 

nemlig givet dem en velkommen 

afveksling i deres 

daglige arbejde. 

Og hvem vil ikke gerne 

gå på café i arbejdstiden? 

TRINE REITZ BJERREGAARD

Familien skal på 

arbejdets dagsorden 

Kollegiale samtaler får arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen 

Arbejdet med autistiske og 

grænsepsykotiske børn er 

ikke smertefrit for de over 

30 pædagoger på institutionen 

Baunegård. 

Fysisk og psykisk vold 

hører til hverdagen på den 

lille institution, og det er til 

tider så menneskeligt 

krævende, at medarbejderne 

ikke har overskud til 

familien, når de først får fri. 

De har tit og ofte brug for 

at bearbejde arbejdsdagens 

mere eller mindre traumatiske 

oplevelser. 

For et par år siden deltog 

personalet på Baunegård 

i et projekt, der skulle 

gøre arbejdspladsen mere 

familievenlig. Medarbejderne 

kortlagde, hvilke problemer 

der stod i vejen for, 

at familieliv ikke hang sammen 

med arbejdslivet. 

De nåde frem til, at det 

psykiske arbejdsmiljø skulle 

gøres bedre ved at sætte 

fokus på medarbejdernes 

trang til at komme ud med 

deres negative oplevelser. 

»Man bliver rå og kold 

indvendig, hvis man ikke 

får en dialog med kollegerne 

om, hvad man oplever 

igennem arbejdsdagen,« 

siger Ken Grützmeier, der 

er pædagog på Baunegård. 

»Hvis man føler sig presset 

på arbejdet, så er man 

også presset når man kommer 

hjem. Vi fandt ud af, at 

det er meget vigtigt at sætte 

fokus på og synliggøre, at 

det ikke er omkostningsfrit 

at arbejde med adfærdsvanskelige 

børn,« fortsætter 

Ken Grützmeier. 

Projektet mundede ikke 

ud i konkrete tiltag, men 

arbejdsliv.kk 

gjorde at kollegerne var 

bedre til at hive fat i hinanden, 

når de havde brug 

for at snakke om nogle problemer. 

Samtidig er det også i 

dag fast kotume, at pædagogerne 

taler med en psykolog 

mindst 24 timer efter, 

at de eksempelvis har 

anvendt fysisk magt over 

for et barn, eller har oplevet 

fysisk eller psykisk 

overgreb fra et af børnene i 

institutionen. 

»Der er en stærk kultur 

her på arbejdspladsen, og 

det er nogle engarerede 

mennesker, der arbejder 

her. Men det har været vigtigt, 

at vi har fået nogle redskaber 

til at snakke, om det 

der fylder,« siger Ken 

Grützmeier. 


Københavns Bymuseum har til huse i Det kgl. Skydeselskabs palæ fra 1787. 

På museet møder du byens fortid og nutid. Der afholdes skiftende arrangementer og særudstillinger, 

omvisninger og byvandringer. Vi har cafe´og museumsbutik. 

Museet er et godt udgangspunkt for at opleve nutidens København som et resultat af en lang 

begivenhedsrig udvikling. 

Udstillingerne er tekstet på dansk og engelsk. 

Velkommen til Københavns Bymuseum 

Brug et par timer på at lære din kommunes 

historie at kende - Det giver overblik i 

hverdagen ! 

Københavns Bymuseum Vesterbrogade 59 

Oktober - april: dagligt 13 - 16 tirsdag lukket 

Maj - september: dagligt 10 - 16 tirsdag lukket 

Entre: voksne 20 kr. Pensionister 10 kr. Børn under 14 gratis 

Fredag gratis adgang 

Tlf. 3321 0772 

Pædagog Ken Grützmeier mener det er vigtigt at 

tale ud med kollegerne om voldsomme 

oplevelser, hvis man også skal have overskud til 

familien. FOTO: HENRIK CLIFFORD 



Har du nogen ansat i skånejob 

på borgmesterkontoret? 

Nej, jeg har de mennesker, som var her, 

da jeg kom. Men hvis det er muligt, 

synes jeg, vi skal ansætte nogen. Da jeg 

var chef i Socialforskningsinstituttet havde 

jeg nogle i skånejob, og der var 

endda nogle af dem, der kom videre i 

rigtige job. 

Tænker I nok på arbejdsmiljøet, 

når I træffer beslutninger i 

Borgerrepræsentationen? 

Det synes jeg, jeg gør. I Sundhedsforvaltningen 

har vi meget med ældre at 

gøre, og der er stort behov for at tænke 

på arbejdsmiljøet. Det hjælper jo ikke at 

forbedre forholdene for de ældre, hvis 

man ikke også tænker personalet ind. 

For hvis medarbejderne ikke er motiverede, 

får borgerne ikke ordentlig 

service. 

Attraktive arbejdspladser 

– plads til familie og fritid 

Sundheds- og omsorgborgmester 

Inger Marie Bruun-Vierø (R) 

Kom til gratis inspirationsmøde den 4.4.2003 

Københavns Kommunes værdigrundlag sætter fokus på attraktive arbejdspladser. 

Et vigtigt element i en attraktiv arbejdsplads er muligheden 

for at have tid til familie og fritid ved siden af arbejdet. Projekt 

familievenlige arbejdspladser har undersøgt, hvad der skal til for at 

skabe bedre sammenhæng mellem arbejde og fritid. Projektet er 

udmundet i en række redskaber og metoder, som I kan bruge, hvis I vil 

fremme medarbejdernes trivsel og gøre arbejdspladsen mere attraktiv. 

Du kan høre mere om projektet og redskaberne til at fremme en 

attraktiv arbejdsplads, når Det Centrale Ligestillingsudvalg inviterer til 

gratis inspirationsmøde fredag den 4. april 2003 kl. 13.00-15.00. Mødet 

bliver holdt på Rådhuset i udvalgsværelse F, 2. sal. 

Hvis I er interesserede i at sætte fokus på sammenhængen mellem arbejde, 

familie og fritid, tilbyder Det Centrale Ligestillingsudvalg og 

Ligestillings-konsulent Charlotte Gerhauge også at komme på besøg på 

jeres arbejdsplads og holde oplæg for jeres medarbejdere, samt at 

hjælpe med at igangsætte processen. 

HUSK tilmelding til inspirationsmødet senest tirsdag den 1. april til 

Anette Eg Kristiansen på tlf. 33 66 22 31 eller aek.pers@of.kk.dk 

Du kan få mere information hos Charlotte Gerhauge på tlf. 33 66 20 75 

eller cg.pers@of.kk.dk og på www.personaleweb.dk,hvor projektet og 

redskaberne er beskrevet (klik på "emner", "familie og arbejdsplads" og 

derefter "familievenlige arbejdspladser i Københavns Kommune").


Mere end sikkerhed 

Sikkerhed er i dag kun en lille del af sikkerhedsorganisationens 

arbejde. Så hvorfor ikke kalde den arbejdsmiljøorganisationen? 

I Nudansk Ordbog betyder 

sikkerhed ‘det at nogen 

befinder sig uden for fare’. 

Men spørger man en sikkerhedsleder 

om, hvad han går 

og laver, vil svaret sjældent 

have med fare at gøre. 

I takt med, at nedskæringer 

og effektiviseringskrav 

er blevet til hverdag på kommunale 

arbejdspladser, er 

fokus flyttet fra de rent fysiske 

forhold til de psykiske. 

»Det er en helt anden virkelighed 

i dag end dengang, 

man startede med sikkerhedsarbejdet. 

Emner som 

samarbejde, vold og psykisk 

arbejdsmiljø er nu kommet i 

fokus, og det stiller helt nye 

krav til nutidens sikkerhedsrepræsentanter 

og -ledere,« 

siger Peter Kamvig, der 

afholder kurser i kunsten at 

sikre et sundt arbejdsmiljø. 

At sikkerhedsarbejdet i 

dag er en stor mundfuld, 

Kommunikation er nøglen til et godt arbejdsmiljø. 

Sprogcentret Kigkurren tilbyder danskundervisning for 

voksne udlændinge i et levende voksenpædagogisk miljø 

med edb-faciliteter, studieværksted og mulighed for flexible 

undervisningsforløb. Vi tilbyder undervisning på alle 

niveauer og med differentierede mål. Undervisningen kan 

afsluttes med statskontrollerede prøver. 

Medarbejderrekruttering, -udvikling og 

-fastholdelse via opkvalificering 

Sprogcentret Kigkurren samarbejder med de faglige organisationer, 

offentlige og private virksomheder om Dansk 

på Arbejde. Sprogundervisningen tilrettelægges specielt 

for en given virksomheds medarbejdere gennem tæt dialog 

med medarbejderne og ledelsen. Målet kan fx være 

at udvikle kommunikationen i selvstyrende grupper. 

Kontakt: 

Sprogcentret Kigkurren 

Kigkurren 6-8, opg. M 

2300 København S 

kan sikkerhedsleder Jens 

Sonne fra Brønshøj-Husum 

lokalcenter skrive under på. 

«Det breder sig helt utroligt, 

og man kan nærmest 

proppe alt ind under sikkerhedsarbejdet 

i dag,« siger 

Jens Sonne, der synes det 

kan være svært at finde ud 

af, hvad der egentlig er hans 

ansvar, og hvad der eksempelvis 

er samarbejdsudvalgets 

område. 

I Aalborg Kommune har 

man taget konsekvensen af 

sikkerhedsorganisationens 

opgaveeksplosion og omdøbt 

den til arbejdsmiljøorganisation. 

Det har skabt 

større bevidsthed om organisationens 

arbejde, mener 

områdechef Jette Nissen, 

der er kvinden bag ideen. 

«Folk er blevet mere 

bevidste om, at det ikke bare 

handler om fysisk sikkerhed, 

men om alle dele af arbejds- 

Telefon: 32 54 08 54 

Fax: 32 54 15 62 

miljøet. Efter vi er gået over 

til at kalde det arbejdsmiljø, 

er medarbejderne blevet 

bedre til at passe på sig selv 

på områder, som ikke lige 

handler om ryggen eller 

andre fysiske forhold,« siger 

hun. 

Peter Kamvig synes, den 

nye navngivning er en god 

ide, men det afgørende er, 

at der er dialog mellem sikkerheds- 

og samarbejdsudvalg. 

Flere steder i Københavns 

Kommune har man 

valgt at gøre sikkerhedsrepræsentanten 

eller sikkerhedslederen 

til fast deltager 

i samarbejdsudvalget. Det 

sikrer både, at udvalgene 

ikke arbejder dobbelt med 

samme problemstilling, og 

at problemer ikke syltes, fordi 

udvalgene tror, at det 

andet udvalg tager sig af 

dem. TRINE REITZ BJERREGAARD 

Forstår vi hinanden? 

Sprogcentret Kigkurren 

e-mail: sprogcentretkigkurren@sprogcentretkigkurren.kk.dk 

arbejdsliv.kk 

Den gamle sikkerhedsorganisation har svært ved at følge med de nye tider. Derfor vil kommunen nu 

uddanne sikkerhedsledere, så de får nye værktøjer. TEGNING: GITTE SKOV 

Er sikkerhedsudvalgene 

blevet en p-plads? 

Lederne kan alt for let sende problemer med arbejdsmiljøet 

til sikkerheds- og samarbejdsudvalgene, mener kontorchef. 

»Den nuværende struktur 

på arbejdsmiljøområdet er 

skabt i en tid og et system, 

hvor man så en leder som 

den, der fordelte opgaverne 

og kontrollerede medarbejderne. 

En struktur, der 

er skabt til industrisamfundet, 

dur ikke i videnssamfundet,« 

siger Erik Steiness 

Neergaard, kontorchef i 5. 

kontor i Økonomiforvaltningen, 

om de nuværende 

strukturer. 

BST og sikkerhedsudvalg 

kan stadig have sin berettigelse 

som sikkerhedsnet, 

men det primære ansvar for 

arbejdsmiljøet skal ligge i 




Michael de Gier 

Miljøudvalgsformand i 

JBF 

Sørg for at medarbejderne 

har viden og indflydelse 

omkring virksomhedens 

udvikling. 

At der er en god egenkontrol, 

og at der stilles 

krav og udøves kontrol 

med underentreprenører og ved udliciteringer. 

Olaf Christensen 

Faglig sekretær i LFS 

Kommunen bør drøfte 

arbejdsmiljøproblemerne 

med medarbejderne 

og deres organisation. 

Vigtigheden af overholdelsen 

af arbejdsmiljøreglerne 

skal præciseres 

overfor alle medarbejdere. 

kommunens ledelse og hos 

de enkelte ledere, mener 

Erik Steiness Neergaard. 

»Den enkelte leder skal i 

samarbejde med sine medarbejdere 

tage ansvaret for 

arbejdsmiljøet. For eksempel 

kan arbejdsmiljø ikke 

ses isoleret fra kompetenceudvikling 

og vidensdeling. 

Sådan som det er idag, er 

det alt for let for en leder at 

skyde sig ind under, at sikkerhedsudvalget 

tager sig af 

problemerne. Og det er der 

alt for mange eksempler på 

ikke er effektivt i kampen 

for et godt arbejdsmiljø,« 

siger han. 

Ifølge Erik Steiness 

Neergaard skal lederen 

tænke arbejdsmiljø ind i 

alle sine ledelsesopgaver. 

»Lederen bør på eget 

initiativ gennemføre arbejdsplads- 

og trivselsanalyser 

for at få et grundlag for 

at måle og vurdere arbejdsmiljøet, 

og skabe et grundlag 

for målrettede indsatser 

i samarbejde med medarbejderne. 

Det er ikke kun 

sikkerhedsudvalget, samarbejdsudvalget 

og BST, der 

skal være med til at sætte 

undersøgelserne i gang,« 

siger kontorchefen. 


ARBEJDSSKADER I KOMMUNEN 

• Siden 1979 er 5.760 medarbejdere i 

kommunen kommet så alvorligt til skade, 

at det har udløst skadeerstatning. 

• Skadeserstatninger koster kommunen 

omkring 20 til 40 millioner kroner per år 

• Der er sket flest skader på medarbejdere 

i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, 

men det er brandmændene, 

der som faggruppe står for flest skader. 

• Kvinder mellem 45 og 49 år og mænd 

mellem 35 og 39 år har flest arbejdsskader. 

Mange arbejdsskader 

bliver ikke anmeldt 

ANMELDELSE. Når foden vrikkes om, eller 

fingeren forstuves på arbejdspladsen, er 

det ikke altid, det ender i registeret over 

arbejdskader. Arbejdstilsynet regner med, 

at omkring halvdelen af alle skader, der 

sker på danske arbejdspladser ikke anmeldes. 

Undersøgelser viser, at det særligt er 

yngre personer, der ikke anmelder deres 

arbejdsskader. Det er typisk de mindre 

alvorlige ulykker, som for eksempel forstuvninger, 

der ikke anmeldes til Arbejdstilsynet.

Elektroniske 

bibliotekarer 

Bibliotekarer i København langer årligt over syv millioner enheder 

over skranken. Nu skal elektronikken aflaste armmusklerne. 

Synet af en biblioteksansat, 

der med let bøjet hoved 

kigger undrende ud over 

brillerne, som sidder placeret 

yderst på næsetippen, vil 

ikke møde brugerne af de 

københavnske biblioteker, 

når de i fremtiden skal låne 

lyrisk lekture. 

I stedet vil de støde på en 

højteknologisk begavet maskine, 

der registrerer alle 

udlån og tager imod, når 

bøgerne skal tilbage på hylden. 

Arbejdet bag udlånsskranken 

er hårdt og ganske 

ensformigt. Men når 

selvbetjeningsautomaten 

bliver en realitet på alle de 

københavnske biblioteker 

inden sommerferien, vil det 

fysiske arbejdsmiljø blive 

væsentligt forbedret. I stedet 

vil personalet kunnebruge 

tiden på at give kvalificeret 

hjælp til de lånere, 

der farer forvirret og forgæves 

rundt blandt de 

meterlange hylder med 

bøger. 

Arbejdsmiljøet optager i 

det hele taget Eva Kock 

Nielsen, leder af biblioteksadministrationen 

i Bibliotekernes 

Fælles Service. 

»Aldersgennemsnittet 

bliver stadig højere, så det 

er vigtigt, at arbejdet er 

udviklende, så vi kan holde 

længere på de midaldrende 

medarbejdere,« siger Eva 

MOTION – ET LÆGEMIDDEL UDEN BIVIRKNINGER 

En halv times motion om 

dagen forebygger: 

- Hjertesygdomme 

- Forhøjet blodtryk 

- Slagtilfælde 

- Gammelmandssukkersyge 

- Overvægt 

- Knogleskørhed 

- Visse kræfttyper (tyktarmskræft 

og brystkræft) 

Og øger 

- Livskvaliteten 

- Det psykiske overskud 

- Immunforsvaret 

Rygskader får 

kamp til stregen 

Rygskolen uddanner ressourcepersoner 

for at komme rygskader til livs. 

Fænomenet er mere end 

velkendt i hjemmeplejen. Et 

højlydt knæk kommer fra 

ryggen, og svære smerter 

melder sig. 

Mange ansatte i hjemmeplejen 

har oplevet at få hold 

i ryggen, efter at de har lavet 

et uheldigt løft, når en 

ældre borger eksempelvis 

skal bugseres fra sengen og 

ud på badeværelset. 

»Vi lærer vores kursister 

forskellige forflytningsteknikker, 

så man kan udnytte 

klientens egne ressourcer 

og man kan kan undgå at 

bruge ryggen til at løfte,« 

siger Randi Bitch, leder af 

Rygskolen under Sundhedsforvaltningen. 

Rygskolen har uddannet 

320 ressourcepersoner ud 

af hjemmeplejens cirka 

2.000 ansatte. 

Ressourcepersonerne følger 

et syv uger langt kursus, 

hvor de lærer teknikker, der 

Tag cyklen til og fra arbejde. 

Stå af et stoppested før og 

gå resten af vejen. 

Gå tur med hunden, ægtefællen, 

kæresten, naboen 

eller kollegaen. 

Har du stillesiddende arbejde, 

så forsøg alligevel at 

arbejde så varieret som 

muligt. Stil printeren et stykke 

væk fra dit skrivebord, 

stræk dig når du tager telefonen 

og gå lidt rundt en 

gang imellem. 

skal ruste dem til at give 

deres kolleger råd om, hvordan 

man undgår rygskader i 

arbejdet med de ældre mennesker. 

»Vores filosofi er, at man 

skal forflytte og ikke løfte. 

Samtidig kan man bruge en 

del arbejdsredskaber, så 

man undgår de tunge løft,« 

siger Randi Bitch. 

Hjemmeplejen har haft 

et højt sygefravær på grund 

af arbejdsskader, men fraværet 

er faldet, efter at 

ressourcepersonerne har 

spredt deres viden til kollegerne. 

»Når en i hjemmeplejen 

har specifikke problemer 

med en borger, så tager ressourcepersonen 

med ud i 

pågældendes lejlighed for 

at hjælpe med at finde hensigtsmæssige 

løsninger, der 

er sundheds- og sikkerhedsmæssigt 

forsvarlige,« siger 

hun. KASPER HAUGAARD 



Kock Nielsen. Hun har 

blandt andet været med til 

at indføre hæve-sænke-borde 

ved alle edb-arbejdspladser. 

»De ansatte har nærmest 

stået på nakken af hinanden 

for at få et hæve-sænkebord. 

Når året er omme, 

har alle de medarbejdere, 

der deler en skærm med 

andre, borde med hævesænke-funktion, 

og også vores 

kranker vil kunne hæves 

og sænkes,« siger Eva Kock 

Nielsen, der håber, at man 

på længere sigt vil se, at de 

ergonomisk mere korrekte 

arbejdspladser minimerer 

sygefraværet og arbejdsskaderne. 


GRAFIK: RENE LYNGE 

Miljø- og 

Forsyningsborgmester 

Winnie Berndtson (S) 

Hvad spiser du til 

frokost? 

Nogle dage går med 

frugt, andre dage er jeg 

til arrangementer, hvor 

der er mad. Det er sikkert 

voldsomt usundt at 

spise sådan. Men jeg 

tager trapperne i stedet 

for elevatoren, og hvis 

ikke jeg har en alt for 

lang arbejdsdag, cykler 

jeg helt fra Brønshøj. 


arbejdsmiljøet, når I 

træffer beslutninger 


Nej. Vi burde tage et 

personalepolitisk element 

ind i alle de sager, 

vi arbejder med. Og 

lave arbejdsmiljøvurderinger. 

SOCIALT ANSVAR 

BETALER SIG 

SERVICE TIL VIRKSOMHEDER 

8256 5656 • www.kkjob.dk 

Indkøb handler om 

mere end penge... 

De fleste medarbejdere er meget bevidste om miljø og arbejdsmiljø 

og vil gerne have varer af høj kvalitet, når der købes ind. 

Men det er et stort arbejde at undersøge kvalitet i alle indkøb 

og ofte må man gå på kompromis med miljø og arbejdsmiljø 

på grund af et stramt budget. 

Nyt projekt 

Københavns Kommune har i efteråret 2002 startet et stort projekt på indkøbsområdet 

med oprettelsen af Den Fælles Indkøbsenhed. Det betyder allerede nu, at flere 

medarbejdere får varer af høj kvalitet i forhold til miljø og arbejdsmiljø, fordi den 

’rigtige’ vare er blevet markant billigere. 

Aftaler der tager hensyn til miljøet 

Hver gang der indgås en ny aftale nedsættes en arbejdsgruppe 

bestående af områdespecialister fra alle forvaltninger, en projektleder 

fra Den Fælles Indkøbsenhed samt BST og 

Miljøkontrollen. 

Gruppen udarbejder i fællesskab en kravspecifikation med kvalitets-, 

miljø- og arbejdsmiljøkrav til produktet samt krav til 

levering, service mv. Det er vigtigt, at kommunens leverandører 

arbejder systematisk med miljø- og arbejdsmiljø, hvilket 

skal dokumenteres gennem certificeringer mv. 

Markante rabatter 


...så gør det 

Indtil videre er der indgået aftaler om aftørringspapir, benzin/diesel/ fyringsolie, 

vikarer, kildevand, sodavand og kaffe. Svanemærket aftørringspapir, svovlindhold i 

fyringsolie og arbejdsmiljøet ved leveringen af sodavand er vigtige miljø- og 

arbejdsmiljøkrav i disse aftaler. Der er desuden opnået 

markante rabatter på mellem 20 – 50 % - i flere tilfælde 

endda med en højere kvalitet end tidligere. 

Inden længe vil der blive indgået aftale om rengøringsmidler 

og –artikler, skærmbriller, flytning, kontormøbler, 

arbejdstøj, hårde hvidevarer og storkøkkenudstyr. 

Du kan læse mere om de nye aftaler og Den Fælles 

Indkøbsenhed på kommunens Indkøbsweb, som du finder 

på KKnet, (http://kknet/indkob).





Bjørn Pallund 

Formand i Københavns 

Kommunalforening. 

Hver tredje medarbejder 

mener ikke, at 

stemningen er præget 

af arbejdsglæde. Det 

skal ændres. Samtidig 

opfatter mange arbejdsmiljøet 

som belastende. Så tag personalets 

udsagn alvorligt, og afsæt de nødvendige 

ressourcer til at skabe et sundt 


Michael Haas 

Afdelingsformand i 

Gartnernes Fagforening 

Kommunen bør drøfte 

arbejdsmiljøproblemerne 

med medarbejderne 

og deres organisationer. 

Vigtigheden af 

overholdelsen af arbejdsmiljøreglerne 

skal præciseres overfor 

alle medarbejdere, og det bør straffes, 

hvis de omgås. 

Henriette Brockdorff 

Formand for BUPL i 

København 

Pædagogerne i institutionerne 

er presset af 

stress og støj. Kommunen 

skal derfor give de 

ansatte tid og ro til at 

udføre deres opgave på 

en ordentlig måde med de nødvendige 

ressourcer uden hele tiden at bombardere 

dem med nye krav. 

Højtlæsningen i hjørnet af rød 

stue forstyrres af to udfarende 

børn. De har besluttet at lege 

håndværkere klods op af de fem 

børn, der i åndeløs spænding 

sluger ordene, som kommer fra 

den historiefortællende pædagog. 

I takt med at de to ‘håndværkere’ 

sætter trumf på deres værk 

ved at save og hamre med ikke 

helt lydløse fagter, sætter pædagogen 

stemmen op i et højere 

leje for at overdøve de kreative 

‘håndværkere’. Støjniveauet vokser 

til et uoverskueligt lydtapet, 

og de mange decibel skaber et 

psykisk og fysisk belastende 


Sådan er dagligdagen i mange 

daginstitutioner, men i 

Akaciehuset, en daginstitution 

for 0-6-årige i Valby, har man 

med enkle hjælpemidler sat 

støjniveauet ned. 

»Ved bare at flytte lidt rundt 

RÅD OM STØJDÆMPNING 

• Flyt rundt på møblerne 

• Adskil børnene i mindre 

grupper 

• Hæng et stoftæppe op midt 

i lokalet og læg voksdug på 

bordene 

•Brug trækasser i stedet for 

plastikkasser 

Læs mere om projektet i Akaciehuset 

på www.bst.kk.dk 

Uddannelse 

fremmer forståelsen 

Kurser og uddannelser for ledere og medarbejdere: 

• Arbejdsmiljøuddannelsen 

• SU-uddannelsen 

• Psykisk arbejdsmiljø 

• Stresshåndtering 

• Psykisk førstehjælp og omsorgshandleplaner 

• Fysisk belastning ved personhåndtering 

Åbne kurser og skræddersyede kurser, tilpasset den enkelte 

arbejdsplads. 

Læs mere på www.kursuskbh.dk 

arbejdsliv.kk 

Haves: støjende børn 

Søges: høreværn 

Larmende børn tynger pædagogernes stresstærskel. Men med enkle midler 

har en daginstitution i Valby sænket støjniveauet og hævet arbejdsglæden. 

Københavns Kommunes Kursuscenter 

Sundholmsvej 22, 2300 København S 

Tlf. 8232 5000 Fax 8232 5001 

E-post: kkk.kkk@kk.dk 

Kursuscenteret er det centrale uddannelsessted for ansatte i Københavns Kommune på områderne 

samarbejde, arbejdsmiljø, kommunikation, organisationsudvikling og ledelse. Hvert år gennemfører 

mere end 500 kommunale ledere og medarbejdere deres arbejdsmiljøuddannelse hos os. 

på møblerne, adskille børnene i 

mindre grupper og eksempelvis 

hænge et stoftæppe op midt i 

lokalet, fik vi dæmpet noget af 

støjen,« siger Kate Obeid, institutionsleder 

i Akaciehuset. 

»Man behøver ikke en murer 

til at lave om på alle rummene 

og deres akustik. Det hjælper 

gevaldigt, når man putter voksdug 

på bordet, skifter plastikkasser 

ud med trækurve og i pædagogikken 

indtænker, at man skal 

forsøge at undgå konflikter og 

Der er hektisk aktivitet i 

kulissen, når køkkenpersonalet 

er i fuld kulinarisk 

vigør for at klargøre frokosten 

for beboerne i De Gamles 

By. 

»Du må tænke på, at når 

vi laver suppe, så er det ikke 

en lille grydefuld. Når vi 

laver suppe, har vi gang i 

250 liter suppe ad gangen,« 

siger Alice Timmermann 

Jensen, der er køkkenassistent 

i De Gamles By. 

»Hvis man skal røre i en 

gryde med 250 liter suppe 

hele formiddagen, så har 

man altså ondt i hele kroppen, 

når man er færdig,« 

siger hun. 

Køkkenarbejdet er nedslidende 

for medarbejderne, 

og netop derfor indgik 

arbejdspladsen i projekt 

‘Sundt Køkken’. 

Projektet skulle mindske 

nedslidningen og hæve de 

ansattes velvære og livsglæde. 

De gamle borde blev 

skiftet ud med hæve-sænkeborde, 

personalet fik flere 

dele børnene ind i mindre grupper,« 

siger Kate Obeid. 

Disse gode råd er nogle af 

konklusionerne på et projekt, 

som Akaciehuset har deltaget i 

om støj i daginstitutioner. 

»Vi har lært, at det er vigtigt at 

indtænke støjproblematikken i 

pædagogikken og i indretningen. 

Med enkelte midler kan 

man nedsætte støj- og stressfaktorer 

og skabe et bedre arbejdsmiljø,« 

siger hun. 


Det går ikke stille af sig i kommunens børnehaver, vuggestuer og fritidsklubber. 

Støj er et stort problem i pædagogernes arbejdsdag, men larmen 

kan reduceres med forholdsvis enkle tiltag. TEGNING: GITTE SKOV 

hjælpemidler til at forberede 

de store mængder mad 

og alle medarbejdere blev 

tilbudt slankekurser eller 

rygestopkurser. 

»Ideen er, at alle skal 

høres. Hvis der er nogle, 

der har gode ideer til, hvordan 

det bliver en bedre 

arbejdsdag. Vi er blevet 

mere opmærksomme på at 

rokere, så man ikke står på 

Minus til 

institutioner 

Når 250 liter suppe 

ødelægger helbredet 

KONTROL Pædagogernes 

arbejdsmiljø skranter. Det 

konkluderer Arbejdstilsynet 

efter at have besøgt 234 

daginstitutioner i København. 

Tilsynet blev mødt af 

støj, dårlig luftkvalitet, tunge 

løft samt kulde og træk, 

som er dagligdag for mange 

pædagoger. »Meget 

tyder på, at de arbejdsmiljøansvarlige 

ikke lever op 

til deres ansvar, og det er 

ikke acceptabelt,« siger 

direktør Jens Jensen fra 

Arbejdstilsynet i en pressemeddelelse. 

En tredjedel af 

de besøgte børnehaver og 

vuggestuer og hele to tredjedele 

af fritidshjemmene 

havde så dårligt arbejdsmiljø 

ved besøget, at Arbejdstilsynet 

nu vil følge dem 

med ekstra opmærksomhed. 

Mere tid til 

familielivet 

ARBEJDSTIDER Indflydelse 

på egen vagtplan og kortere 

vagtperioder har nedbragt 

sygefraværet blandt 

hjemmehjælperne på Ydre 

Østerbro. Førhen havde 

medarbejderne hver tredje 

uge syv til ni dages arbejde 

i træk, og 80 procent af alt 

fraværet lå i disse lange 

uger. Men med de nye 

arbejdstider har man højst 

vagt fem dage i træk, og 

vagtplanen lægges i samarbejde 

mellem leder og 

medarbejder. Det har skabt 

bedre mulighed for medarbejderne 

for at få familie 

og arbejdsliv til at hænge 

sammen. 

Storkøkkenet sled personalet. Ensformigt og fysisk hårdt arbejde 

truede helbred og arbejdsglæde i storkøkkenet i De Gamles By. 

Køkkenassistent Alice Timmermann Jensen har fået et væsentligt 

bedre job efter ‘Projekt Sundt Køkken’. FOTO:MIKLAS NJOR 

samme måde hele dagen. 

Vi skal det ensformige 

arbejde til livs,« siger Alice 

Timmermann Jensen. 

Medarbejderne i storkøkkenet 

har også nedsat 

en trivselsgruppe, der 

blandt andet arrangerer 

temadage og sørger for at 

udvikle arbejdspladsen til 

et godt sted, hvor der er 

rart at være.KASPER HAUGAARD

Hjemmeplejen 

på glatis 

ANSVAR De ser flotte ud, 

men indtil videre har de 

kostet et hul i hovedet og 

mange ømme balder. De 

nye fliser på torvet foran 

hjemmeplejen i Bispebjerg 

Nord har vist sig at være farlige, 

når det regner og sner. 

Men det er ikke let at slippe 

af med dem igen. »Det er 

svært at gøre noget ved 

arbejdsmiljøet, når det 

fysisk ligger uden for ens 

område,« siger daglig sikkerhedsleder 

Winnie Jønsson, 

der sammen med 

ledelse og medarbejdere 

har kæmpet en sej kamp 

for at få fliserne fjernet 

eller gjort mere sikre. 

Foreløbig er sagen endt 

som et rigtig kedeligt 

eksempel på, at det ikke 

altid er lige let at forbedre 

sikkerheden på arbejdspladsen. 

Vej & Park mener, 

at det er den andelsboligforening, 

som hjemmeplejen 

bor hos, der har ansvaret 

for fliserne, fordi de ligger 

på deres fortov, men 

andelsboligforeningen vil 

ikke tage ansvaret for, at Vej 

& Park har valgt at lægge 

glatte fliser. Imens striden 

står på, fortsætter hjemmeplejerne 

på glatis. 

Spændte blikke, spændstige 

lemmer og en larmende 

tavshed af koncentration, 

kun afbrudt af glædesudbrud 

fra de omkringliggende 

baner. Sportstøjet sidder 

som det skal, og lugten af 

sved og sportshal blander 

sig med friturelugten fra 

sportshallens cafeteria. 

Den intense koncentration 

forløses i et kort sekund, 

fjerbolden fyres af som en 

fjeder og lander på den 

anden side af nettet kun tre 

centimeter fra stregen. Alle 

holder vejret, indtil det 

viser sig at være på den rigtige 

side af stregen. 

Hver tirsdag og fredag 

mødes ansatte i Københavns 

Kommune for at spille 

badminton i Grøndalscenteret. 

Det er firmaidræt, og foreningen 

hedder STA- 

DIO/HIF. Her deles oplevelser, 

sportseventyr og socialt 

sammenhold, når medarbejderne 

mødes uden for 

kontortid til fjerbold og 

fadøl. På banen udfoldes 

drabelige svedfyldte dueller, 

mens den tredje halvleg 

bruges på at drikke en kold, 

velskænket fadøl akkompagneret 

af snak og sladder 

fra arbejdspladsens og familielivets 

overdrev. Anne 

Engqvist har i over 20 år 

spillet badminton som 

ansat i Københavns Energi. 

»Det gør godt at dyrke 

idræt sammen med kollegerne 

i fritiden. Man får 

noget andet at snakke om 

end det rent arbejdsmæssi- 

Englehop i 

kontortiden 

To gange om ugen rykker personalet i Pensions- 

og Omsorgskontoret skrivebordene 

til side og trækker i fitnesstøjet. 

Sundhed og velvære er 

kodeord for kontorchefen i 

Pensions- og Omsorgskontoret 

i Sundhedsforvaltningen. 

Hun hedder Eva Berg, 

og sammen med resten af 

kontorets godt 40 medarbejdere 

har hun været med 

til at etablere gymnastik i 

arbejdstiden, et motionsrum 

i kælderen, massage og 

zoneterapi for de ansatte og 

slankegrupper. 

Initiativerne skal blandt 

andet hjælpe med at holde 

sygefraværet nede hos medarbejderne, 

hvis aldersgennemsnit 

til stadighed presser 

sig op i den højere ende 

af skalaen. 

»Sundhed skal følge med 

i arbejdslivet. Der skal simpelthen 

være mulighed for 

at behandle sin krop ordenligt 

på arbejdspladsen,« 

siger Eva Berg. 

De to ugentlige gym- 

ge,« siger Anne Engqvist og 

pointerer, at den såkaldt 

‘tredje halvleg’ efter sportsaktiviteterne 

er med til at 

skabe et sammenhold. 

»Man får klart et større 

nastiksessioner ledes af en 

kyndig instruktør og er med 

til at holde kroppen igang 

hos omkring halvdelen af 

kontorets medarbejdere. 

Men det drejer sig om 

mere end medarbejdernes 

sundhed. 

Det sociale sammenhold 

er et centralt omdrejningspunkt. 

»Når vi laver gymnastik 

sammen, så er det med til at 

skabe en god stemning. Vi 

griner meget,« siger Eva 

Berg. 

Sundhedsmanien har 

bredt sig til mere end de 

fysiske udfoldelser. 

Flere medarbejdere er 

gået sammen om at starte 

en ‘Klub Skrump’, hvor 

omdrejningspunktet er at 

tabe sig. Sidste år havde 

kontoret et samlet vægttab 

på 70 kilo. 


Tredje halvleg med kollegerne 

Form, fjerbold og fadøl. Firmaidræt er ikke bare godt for kroppen 

– det er også godt for sammenholdet på arbejdspladsen. 

Dennis Bjergsted slår hver fredag til fjerbolden. Som formand for 

badmintonklubben i STADIO/HIF er han nærmest forpligtet til at 

give de andre kamp til stregen. FOTO: MIKLAS NJOR 

sport København marts 2003 13 

tilhørsforhold til sin arbejdsplads. 

Man lærer jo 

folk at kende på kryds og 

tværs af afdelinger og fagskel,« 

siger Anne Engqvist. 


Deltager du i nogen 

form for firmasport? 

Nej. Jeg cykler til arbejde 

og løber hver dag. Jeg 

bruger sport til at koble af 

og tænke over tingene – 

blandt andet over arbejdsmiljøet. 

Når jeg er på 

besøg på nogle af forvaltningens 

mange arbejdspladser, 

opfordrer jeg til, 

at man støtter sport og 

foreninger. Det skaber 

god stemning på arbejdspladsen. 

Lige meget hvor 

du er, er vi her 

Uddannelse er ofte den sikre vej til et bedre arbejdsmiljø. 

På HF-Centret Efterslægten står 80 universitetsuddannede lærere parat til at 

modtage dig med undervisning tilpasset dine ønsker. Du ved hvad du har brug 

for – vi kan hjælpe dig videre, lige meget hvor du er…. 

Og det er billigt! 

Kompetenceløft? 

At lære er at leve: Vi skal alle sammen uddanne os livet igennem, på HF- 

Centret Efterslægten kan du supplere din uddannelse med fx sprog, samfundsfag, 

naturvidenskabelige fag, filosofi, psykologi eller erhvervsøkonomi. 

Skal du bruge et enkelt fag eller to? 

Vi er her med dem alle sammen: biologi, historie, dansk, fysik, religion, 

fransk, spansk, idræt, matematik - eller russisk! 

Papir på dine kvalifikationer 

Du har måske opnået mange nye kvalifikationer i dit arbejdsliv. En HF-enkeltfags 

eksamen giver dig papir på det du kan. 

Eller hvad med en pakke – eller en hel eksamen? 

Karriereskift? Vi tilbyder både en "politipakke" og en "pædagogpakke". Eller 

hvad med en hel HF-eksamen over fx 3 eller 4 år? 

Kontakt vore studievejledere 


arbejdsmiljøet, når I 

træffer beslutninger i 

Borgerrepræsentationen? 

Nej. Vi kunne tænke arbejdsmiljøet 

ind i arbejdet. 

Og vi kan gøre mere for 

det rummelige arbejdsmarked, 

så der også bliver 

plads til for eksempel 

psykisk syge og handicappede. 

Vi kører netop nu en 

kampagne for, at socialt 

ansvar betaler sig. 


Familie- og 

Arbejdsmarkedsborgmester 

Bo Asmus Kjeldgaard 

(SF) 

De sidder klar på 3860 2306 – fortæl dem hvor du er, så er du måske på HF- 

C til sommer. 

HF-Centret Efterslægten ligger i Københavns NordVest kvarter, på kanten af 

Utterslev Mose, Brønshøj, Vanløse og Bispebjerg, tæt på offentlig transport og 

Hareskovvejen – kun 15 hurtigbusminutter fra Københavns Hovedbanegård. 

HF-Centret Efterslægten 

Hyrdevangen 62 

2400 København NV 

Tlf. 3860 2306 

www.hfc.dk 

hfc@hfc.dk


Sundhed og 

trivsel på jobbet 

Mangler du inspiration til at 

gøre dig og din arbejdsplads 

sundere? 

Få hjælp til en fælles sundhedspolitik 

eller rygepolitik på 

arbejdspladsen. 

Eller kom godt i gang ved 

hjælp af en sundhedssamtale. 

Vi har stor erfaring med 

at gennemføre sundhedssamtaler 

på arbejdspladser. 

• Du får mulighed for at gøre 

status på din egen sundhed 

og trivsel samt klarhed over 

din motivation til at ændre 

vaner. 

• Og din arbejdsplads får et 

billede af medarbejdernes 

ønsker til, hvad arbejdspladsen 

kan gøre for, at alle kan 

blive sundere. 

Vi kan hjælpe med at sætte 

aktiviteter i gang indenfor fx. 

motion, rygestop og vægttab. 

Vi lægger vægt på en indsats, 

der skaber sammenhæng 

mellem livsstil, arbejdsmiljø 

og arbejdspladsens 

sociale ansvar. 

Center for Sunde Arbejdspladser 


Sjællandsgade 40 

2200 København N 

Telefon 3530 3532 

www.csa.kk.dk 

Værktøjskasse om værdier 

på arbejdspladsen 

Værdiværktøjskassen kan inspirere arbejdet med værdier på arbejdspladsen. 

I kassen ligger videoen om Købehavns Kommunes værdigrundlag, 

to værdispil (medarbejderspil og lederspil), en introduktion til 

værdibaseret ledelse i Københavns Kommune med tilhørende overheads, 

en køreplan for aktiviteter og forskellige procesmaterialer til at 

gennemføre aktiviteterne. 

Værktøjskassen koster 775,- kr. og kan købes på Kursuscenteret. Bestil 

den på mailadressen kkk.kkk@kk.dk eller på telefon 8232 5000. 

arbejdsliv.kk 

Er HF noget for dig? 

Sundhed eller 

Medie? 

Fagpakker 

eller almindelig HF? 

Henvendelse hurtigst muligt på tlf. 

36 46 33 50 

Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF 

Sjælør Boulevard 133 

2500 Valby 

www.vestreborgerdyd.dk 

www. 

ledersupporten.dk 

Hvordan håndterer man sygefravær? 

Hvordan laver man et brugerråd, folk har 

lyst til at deltage i? 

Hvor mange styringsværktøjer er der plads 

til i én forvaltning? 

Ledersupporten henvender sig til alle i Københavns Kommune, 

der arbejder med ledelse – hvad enten man har titel af leder eller ej. 

Det er et elektronisk magasin, der skal inspirere og åbne for 

erfaringsudveksling og debat. 

Se det på: 

www.ledersupporten.dk 

Mobning øger 

sygefravær 

MOBNING Det gør ondt at 

blive mobbet. Så ondt, at 

mange mennesker bliver 

nødt til at melde sig syge i 

længere perioder på grund 

af mobning fra kolleger 

eller ledelse. Det viser en 

irsk interviewundersøgelse. 

Ved særlig grov mobning 

kan ofrene få samme psykiske 

symptomer, som 

voldtægtsofre oplever. Også 

ansatte, der oplever en kollega 

blive udsat for 

mobning, kan få fysiske og 

psykiske stressreaktioner. 

Skole med 

skavanker 

HELBRED Folkeskolelærere 

har det dårligste fysiske 

arbejdsmiljø – i hvert fald 

hvis man spørger lærerne 

selv. Ifølge Københavns 

Kommunes personalepolitiske 

regnskab fra 2001 er 

lærerne den kommuale faggruppe, 

der er mindst tilfreds 

med det fysiske 

arbejdsmiljø. Det er særligt 

indeklima og støjgener, der 

plager i klasselokalet. Men 

lærerne er ikke ene om at 

vurdere det fysiske arbejdsmiljø 

til at være langt fra 

optimalt. Også brandmændene 

er utilfredse. 

Her er det hovedsageligt de 

kemiske stoffer og uhensigtmæssigearbejdsstillinger, 

der er de afgørende 

problemer. Det personalepolitiske 

regnskab i Københavns 

Kommune aflægges 

hvert andet år.

Synspunkt 

Fremtidens BST? 

Efter Strukturudvalget ikke kunne enes 

om, hvordan BST skal se ud i fremtiden, 

er beslutningen lagt i hænderne 

på beskæftigelsesministeren. Spørgsmålet 

er nu, om BST så har en fremtid. 

”Fremtidens BST bliver bedre end den 

nuværende,” erklærede beskæftigelsesministeren 

på en nylig FOA-konference. 

Samtidig nævnte han det urimelige 

i, at gode virksomheder, der både 

kan og vil sikre arbejdsmiljøet, er 

tvangstilsluttet BST. I kølvandet på 

nedskæringer i Arbejdstilsynet og 

Arbejdsmiljøinstituttet vil udblødning 

af BST-ordningen betyde, at erfaringsoverføring 

og vidensdeling ikke længere 

bare er truet – de vil blive kvalt. 

Virksomheder med velfungerende 

sikkerhedsorganisation opfatter ikke 

For 30 år siden var Hugo 

Bauns arbejdsmiljø ikke 

andet end skidt, møg, vold 

og ballade. Men efter en 

kollega faldt ned ad en trappe, 

har Hugo Baun flittigt 

søgt at forbedre arbejdsmiljøet 

med stor succes. 

Den 58-årige sikkerhedsrepræsentant 

i Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningen 

er ikke mindre end en 

pioner på arbejdsmiljøområdet, 

og det er rygtedes 

ude i byen, at her sidder en 

mand, der kan trylle med 

arbejdsmiljøet. 

»Folk fra forskellige institutioner 

ringer til mig for at 

spørge, hvordan jeg gør. 

Mange har hørt om mig via 

deres fagforening, som har 

fundet ud af, at jeg er god 

til at få tingene igennem 

hos ledelsen,« siger Hugo 

Baun. 

Da han som 18-årig blev 

ansat som opsynsmand på 

Sundholm Forsorgshjem, 

var der ikke meget at grine 

af. Selv om der fandtes 

sikkerhedsudvalg dengang, 

var der ikke nogen, der 

indberetning af uløste problemer som 

angreb på ledelsens faglige kompetence. 

De søger tværtimod sagkyndig 

bistand hos BST. 

Og udviklingsarbejdet, der efter at 

være prøvet på gode virksomheder, 

kan overføres til andre virksomheder. 

Det er en kendsgerning, at der er 

direkte sammenhæng mellem 

arbejdsmiljø og trivsel på den ene 

side og produktivitet på den anden 

side. Fritages gode virksomheder fra 

BST-pligt, vil de bedste kilder til en 

bredere arbejdsmiljøudvikling tørre 

ud. På længere sigt kan det true produktiviteten 

– og ikke kun i de virksomheder, 

der halter bagud. 

Ministerens bekymring for, at gode 

virksomheder finansierer usikre virksomheders 

arbejdsmiljø, bør tages 

alvorligt. Men den må hives op af en 

ideologisk skyttegrav. 

De gode virksomheder får netop 

gevinst af samarbejdet med BST i 

form af færre arbejdsskader, lavere 


Tage 

Christensen 

Arbejdsmiljøets troldmand 

Hugo Baun kan trylle med arbejdsmiljøet. Mennesker ringer fra nær og fjern for at få tip 

til at forbedre arbejdsmiljøet på deres arbejdsladser. 

snakkede om arbejdsmiljø. 

»Det var ikke andet end 

skidt, møg, vold og ballade 

døgnets 24 timer,« siger 

Hugo Baun. 

Og det ændrede sig ikke, 

da han selv som arbejdsleder 

blev valgt ind i sikkerhedsudvalget. 

»Dengang betød det 

bare, at man sagde ja til 

posten og ventede de to år, 

der var til næste valg,« fortæller 

Hugo Baun. 

Først da en af de ansatte 

faldt ned ad en trappe, fik 

han øjnene op for sikkerhedsarbejdet. 

Det startede i 

det små med en gul refleksstribe 

på trappetrinnene, 

men efterhånden fik han 

flere ting gennemført – 

blandt andet flugtveje fra 

sagsbehandlernes kontorer. 

Da han selv blev ubehageligt 

overfaldet af en beboer 

på sin arbejdsplads 

Sundholm, flyttede han til 

økonomikontoret i FamilieogArbejdsmarkedsforvaltningen, 

og her fortsatte han 

kampen for et bedre 


»Det psykiske og det fysiske 

arbejdsmiljø hænger tæt sammen. 

Jeg tror på, at det hjælper 

på humøret, når der er 

pænt og rent på arbejdspladsen. 

Hvis man derimod møder 

op i en rodebutik hver dag, skal 

der ikke meget til at vælte læsset,« 

siger Hugo Baun, der er 

sikkerhedsrepræsentant i 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. 


Faglig Sekretær i FOA 

og nævnsmedlem i BST 

Københavns Kommune. 

fravær og personalefluktation, bedre 

rekrutteringsmuligheder og højere 

produktivitet. 

De gode virksomheder optræder 

gerne med deres erfaringer på konferencer 

for arbejdsmiljø-professionelle, 

og her har jeg aldrig har hørt dem 

klynke over at være omfattet af BST. 

Tværtimod ses omkostninger til 

arbejdsmiljø som en lønsom investering. 

Arbejdsmiljøcertificering vil styrke 

virksomhedens position i konkurrencen 

om kvalificeret arbejdskraft og 

bære lønnen i sig selv. Men skal man 

overveje et incitament bør det ikke 

være fritagelse fra BST. 

Et sidste råd til ministeren er at forpligte 

virksomheder til skriftligt at prioritere 

mål for arbejdsmiljøindsatsen 

ud fra blandt andet APV, fraværs- og 

arbejdsskadestatistik. Og lade 

Arbejdstilsynet udstede administrative 

bøder for krænkelse af formelle krav, 

som det var tilfældet i 2001. 

Nye kontormøbler i hele 

centralforvaltningen, arbejdspladsvurderinger,trivselsundersøgelser 

og rettelse 

af kollegernes arbejdsstillinger 

er blandt de ting, 

han har opnået som sikkerhedsrepræsentant. 

Og det 

har gjort ham så populær, 

at hele 95 procent af forvaltningens 

ansatte møder trofast 

op til valgene for at sikre 

sig, at deres Hugo bliver 

siddende på posten som sikkerhedsrepræsentant. 

Det 

varmer den gamle sikkerhedsmands 

hjerte. 

»Der er virkelig sket en 

stor udvikling indenfor det 

her felt. Fra at være ligeglade, 

er det i dag ofte mine 

kolleger, der henvender sig 

med spørgsmål til arbejdsmiljøet 

på vores arbejdsplads. 

Før i tiden lod man 

bare folk sidde på kontorene 

og slide sig selv op. Det 

sker ikke i dag,« siger Hugo 

Baun, der glæder sig over, 

at der også er kommet 

fokus på det psykiske 



Brevkassen 

Kan jeg blive fyret, hvis jeg undlader at 

bruge lift i forbindelse med plejearbejde? 

Du kan blive fyret, hvis du ikke overholder din 

arbejdsplads sikkerhedsregler! Når det ud fra en sikkerhedsmæssig 

vurdering er besluttet, at der skal 

bruges lift i en bestemt arbejdssituation og dette ikke 

overholdes, kan forskellige sanktioner komme på 

tale, hvilket i sidste ende kan føre til opsigelse. 

Annemarie Maarbjerg 

Hvordan forholder Københavns Kommune 

sig til alkohol på arbejdspladsen? 

Retningslinier omkring alkohol på arbejdspladsen 

bør indgå som en del af arbejdspladsens samlede 

personalepolitik. Blandt de principper, som kommunen 

mener bør indgå er: 1) at arbejdspladsen håndterer 

medarbejderes alkoholmisbrug i overensstemmelse 

med personalepolitikken, 2) at man ikke fyrer 

en alkoholmisbruger, før det har været forsøgt at 

stoppe misbruget og 3) at det skal gøres klart overfor 

medarbejdere med et alkoholproblem, hvad der sker, 

hvis ikke problemet afhjælpes. Torben Kristensen 

Hvor mange toiletter 

skal der være på en arbejdsplads? 

Der skal være mindst et toilet per 15 medarbejdere. 

Et toilet skal være mindst en kvadratmeter, og det 

skal være i en passende afstand fra arbejdspladsen. 

Karsten Bruun 

Hvem har egentlig ansvaret 

for mit arbejdsmiljø? 

Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for at dit 

arbejdsmiljø er sikkert og sundt. Det er også arbejdsgiveren, 

der har ansvaret for, at der udarbejdes en 

arbejdspladsvurdering (APV). APV’en skal være skriftligt 

og tilgængelig for alle medarbejdere. Til daglig er 

det arbejdspladsens sikkerhedsrepræsentant, der 

sammen med arbejdslederen skal sørge for, at sikkerheden 

og sundheden på arbejdspladsen er i 

orden, men som ansat har du også selv et ansvar i at 

fremme sikkerheden og sundheden i dit arbejde. Det 

skal du blandt andet gøre ved at overholde sikkerhedsregler 

på arbejdspladsen. Torben Kristensen 

Hvilke regler gælder for 

indretning af storrumskontorer? 

Der findes ingen særlige regler vedrørende kontorer i 

et stort rum og de problemer, der kan være i forbindelse 

med at arbejde i et sådan. Teknologisk Institut har 

undersøgt konsekvenserne ved at arbejde i storrumskontorer 

gennem en rundspørge af medarbejdere i 

forskellige virksomheder. De positive konsekvenser er, 

at man kan få store lyse lokaler og mere socialt samvær 

på arbejdspladsen. De negative konsekvenser er 

mere støj, varme problemer, vanskeligheder med 

blænding af lys og dårliger luftkvalitet. 

Susanne Flagstad 

Du kan selv stille spørgsmål til BST på www.bst.kk.dk


TEST DIT PSYKISKE 

ARBEJDSMILJØ 

Man er ekspert i sin egen 

oplevelse af det psykiske 

arbejdsmiljø. Test din oplevelse 

– eventuelt samtidig 

med dine kolleger, så I 

kan tale sammen om 

resultaterne. 

Brug skalaen 0 – 10, hvor 

10 er det bedste, og 0 er 

det dårligste. Skriv vurderingen 

i højre side 

1 TRIVSEL 

Jeg trives i mit 

arbejde 

2 INDFLYDELSE 

Jeg har indflydelse 

på tilrettelæggelsen 

af mit eget arbejde 

3 UDFORDRING 

Mine ressourcer bliver 

brugt på en god 

måde 

4 SOCIALE 

RELATIONER 

Jeg har positiv kontakt 

til kolleger og 

ledere 

5 BETYDNING 

Der er brug for lige 

præcis mig på 

arbejdspladsen 

6 ANERKENDELSE 

Jeg bliver rost og 

anerkendt for mit 

arbejde 

7 ARBEJDETS 

MENING 

Jeg oplever arbejdet 

som meningsfuldt 

I ALT 

Et samlet resultat over 42 

er godt for den enkelte. 

Når I sammenligner er et 

gennemsnit for hvert tema 

på 6 eller derover i orden. 

Mobilitet 

Samarbejde 

arbejdsliv.kk 

Lykkelig lokumshistorie 

Toiletpersonalet bliver svinet til på det groveste. Men nu har de lært at tackle besværlige gæster. 

»Du drømmer ikke om, 

hvor meget lort, man som 

medarbejder på kommunens 

offentlige toiletter får 

i hovedet hver dag. Ja altså 

ikke i bogstavelig forstand, 

men verbalt.« 

Det psykiske arbejdsmiljø 

på undergrundens 

besørgelsessteder er ikke 

for sarte sjæle, fortæller 

arbejdsleder for de 27 

toiletdamer og -mænd, der 

passer Københavns Kommunes 

offentlige toiletter, 

John Rasmussen. 

»Folk er virkelig ikke 

særlig søde ved os. De regner 

os ikke for en skid. Man 

tror det er løgn, når selv de 

pæne damer bruger ord 

som ‘din gamle luder’ og 

‘smatso’, fordi de skal betale 

to kroner for at gå på 

toilettet. Engang var der en 

turist, som spyttede en af 

vores damer i hovedet,« 

siger han. 

TEGNESERIE • JENS VOXTRUP PETERSEN 

Arbejdsliv.kk 

D E B A T O M A R B E J D E O G L I V S K V A L I T E T 

Der er hårdt arbejde at passe de kommunale toiletter. Om sommeren 

kommercirka 450 kunder om dagen. FOTO: MIKLAS NJOR 

Stillinger på KKnet 

Problemet blev på et 

tidspunkt så stort, at toiletfolket 

kom på kursus i konflikttackling. 

Her har de 

blandt andet lært, at man 

ikke skal kigge aggressive 

folk i øjnene. Samtidig har 

de fået en alarm, som går 

direkte til politiet. 

»Når vi trykker på den, 

står politiet der i løbet af 

fire minutter,« siger John 

Rasmussen. 

Heldigvis er der et godt 

sammenhold blandt de 

ansatte. John Rasmussen 

kører hver dag rundt til de 

forskellige toiletter for at 

høre, hvordan det går, og 

også efter fyraften er han 

klar med en hjælpende 

hånd. 

»Jeg holder altid min 

telefon åben, og jeg har 

sagt til de ansatte, at de kan 

ringe til mig om natten, 

hvis det skal være,« siger 

han. TRINE REITZ BJERREGAARD 

Vind en middag 

med kollegerne i Tivoli 

Har du en god idé til, hvordan arbejdsmiljøet 

på din eller andres arbejdsplads i kommunen 

kan forbedres? 

Send et råd til kommunen og vind en delig 

middag for dig selv og op til 15 af dine kolleger 

på en restaurant i Tivoli. 

Send dit råd til: BST Københavns Kommune, Enghavevej 80 - 82, 2450 København SV. Mærk kuverten “AMkonkurrence” 

Eller svar på www.amdebat.dk, hvor du også kan læse mere om konkurrencen. 

Hurtige genveje til ledige stillinger og nye medarbejdere - på tværs i Københavns kommune 

Strudse truer 


DYR Under observationen 

af strudsenes særlige parringslege 

har han-strudse 

udvist en bejlende attitude 

over for selve observationspersonen. 

Den voldsomme 

opførsel kan blive et problem 

for mennesker, der 

arbejder med de 110 kilo 

tunge dyr. 


Kunne du på sigt 

tænke dig at få 

en seniorordning? 

Jeg har en 70-80 timers 

arbejdsuge. Så seniorordning 

er ikke mig lige 

nu. Hvordan jeg vil forholde 

mig til en seniorordning 

senere, ved jeg 

ikke i dag. Hvis jeg får 

mulighed for at vælge en 

seniorordning, vil jeg 

måske overveje det. Men 

ligefrem at vælge en 

seniorordning som overborgmester 

– det tror jeg 

nok ikke bliver aktuelt. 





Vi har i år bevilget 21 

millioner kroner til kompetenceudvikling. 

Dem 

kan vi få meget ud af. 

Og vi har netop sendt et 

spørgeskema ud til 

3.000 medarbejdere, 

hvor vi beder om deres 

opfattelse af kommunen 

som arbejdsplads. 

Det vil give os mulighed 

for at tænke arbejdsmiljø 

ind i de beslutninger, 

vi træffer. 

Kan I gøre 

det bedre? 

Overborgmester 

Jens Kramer 

Mikkelsen (S) 

Man kan altid gøre det 

bedre. Derfor inviterer 

vi sikkerhedsudvalg, 

samarbejdsudvalg og 

medarbejderne til debat 

om, hvad vi kan gøre 

konkret. Vi beder dem 

om at sende fem gode 

råd til kommunen. Jeg 

glæder mig til debatten. 

Og jeg glæder mig til at 

se de gode råd. 

Arbejdsliv.kk udgives af Københavns Kommunes forvaltninger i samarbejde med de faglige 

organisationer · Ansvarshavende redaktør: Kim Maskell, BST Københavns Kommune · Enghavevej 

80-82 2450 København SV · Telefon 3366 5766 · E-mail bst@bst.kk.dk · www.bst.kk.dk · Redaktion: 

metroXpress · Koordination: Casa · Oplag 50.000 · Avisen uddeles til alle ansatte i Københavns 

Kommune Arbejdsliv.kk er trykt i respekt for Svanemærket. 

LICENSNR. 541-583 

Netværk 

Relationer

Avis om arbejdsmiljø - Københavns Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?