Neuroaffektiv udviklingspsykologi. Fra teori til praksis.

Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling til børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet
NEUROAFFEKTIV UDVIKLINGSPSYKOLGI. FRA TEORI TIL PRAKSIS.
V/ Gitte Jørgensen – Cand.psych. Specialist i psykoterapi. Skole og behandlingshjemmet Skovgården.
WWW.skolehjemmet-skovgaarden.dk – gi@skolehjemmet-skovgaarden.dk
Børnene på Skovgaarden er som udgangspunkt tidligt skadet eller på anden måde tidligt forstyrret og har
alvorlige tilknytningsforstyrrelse. Flere af dem har været udsat for vold – men alle har været udsat for
neglekt og manglende omsorg i hjemmet. 26 børn bor på hjemmet.
Nogle har oplevet vold i hjemmet – uden at blive slået på. Nogle har set pornografisk materiale i en alder af
8-9 år. Nogle har haft alvorlige kraniebrud i en meget tidlig alder. Andre har været udsat for seksuelt
misbrug. Så der er tale om mange forskellige former for vold og omsorgssvigt.
Mange af de metoder, man bruger til den ene type børn, kan man også bruge til en anden type børn.
Susan Hart har koblet den nyeste hjerneforskning med fokus på samspillet mellem barn og voksen. Når vi
indgår i terapi, indgår vi altid i et samspil med dem, som vi behandler. Dem, som GJ behandler, er børn,
som ikke har oplevet tryghed, og som har oplevet meget uvished. ET barn blev fx låst inde i en skunk i 2-3
timer, når moderen ikke kunne holde ud, at barnet skreg. Man kan kun gøre det, som voksen, som man er
blevet lært. Det, som man er blevet bærer af – eller som andre har vist en. GJ har ikke mødt en ond
forælder – men en forælder, som selv har oplevet svigt.
Bruce Perry: Traumatisering sætter sig som skader i nervesystemet. Hvis vi lægger mærke til de
neurobiologiske påvirkninger af udviklingen, vil give os indsigt i, hvordan vi kan forebygge og intervenere
terapeutisk.
Når man ikke selv har udviklet evnen til mentalisering, bliver man nemt selv voldsudøver. Når man har
været udsat for vold og andre svigt, sætter det sig som en form for hjerneskader. Man kan forstå som en
manglende udvikling. Det betyder ikke, at man ikke kan gøre noget og hjælpe – men det er vigtigt at vide,
hvor man skal sætte ind.
Ved at fokusere på en sund udvikling – her går det godt – og være nysgerrig på, hvad går der godt – kan
give en lige så god indsigt – som at have fokus på det, som går skidt.
Det neurale netværk organiserer sig omkring oplevelser i interaktion med nære andre.
Legende engagerende, afstemte samspil
Saluto-genesen – er det sunde – kontra det patologiske – det syge. De fleste børn befinder sig herimellem –
har oplevet både noget godt eller skidt. Fx en voldelig forælder – men en omsorgsfuld bedsteforælder. Eller
måske var man meget i skunken derhjemme.
Susan siger, at enkeltstående hændelser, kan forandre et nervesystem, ligesom krigstraumer (9-11) – men
det er den daglige dosis af manglende reguleringer fejlafstemninger, som bliver en del af barnets
handlerepertoire. (Susan Hart)
Tescha Quist Kristensen 1 Koldingfjord, marts 2011
Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk

Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling til børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet
Pointen er, at hjernen udvikler sig som vi evolutionsmæssigt er udviklet. Den tredelte hjerne:
Den neomammale hjerne (menneskeniveau): (Tænke) Eksekutive funktioner
- Mentalisering
- Reflektioner over følelsesliv
Tidlige pattedyrshjerne (Føle) (Mere primitive former for mentaliserings-niveau)
- Relationelle aspekt
- Nuancering af følelseslivet
- Udvidelses af hukommelsesfunktioner
Reptilhjernen (Sanse)
- Behag / ubehag
Stern - Udvikling af selvet
Gryende selv (0-2 mdr)
Kerne selv (2-6 mdr)
Intersubjektive selv (6-15 mdr)
Verbale selv (15 mdr – 3 år)
Narrative selv (3 år +)
___________________________________________________________________________________
Eksekutive funktioner (18 mdr – 5 år)
Mentalisering 12 – 18 mdr)
Affektiv afstemning (6-12 mdr)
Affektregulering (2-6 mdr)
Arousalregulering (0-2 mdr)
En sund forælder affektregulerer ved at vugge barnet – og taler med høj, lys stemme. Øjenbrynene går helt
op. Det gør vi for at møde lille Anton – og berolige ham. Hvis jeg, kan finde ud af at regulere min arousal –
kan jeg overføre minregulering til Anton. Omvendt, hvis min arousal er helt oppe at køre… Så Anton – schyschy-
nej, nej, nej… Så hold dog op med at skrig… Stemmen bliver vred og aggressiv – så nu er vi to ikkeregulerede.
Krokodillehjernen: Er når man ikke har andet endnu – fordi resten af hjernen ikke er udviklet endnu. Det
kommer, hvis jeg kan give ham noget omsorg. Men lige nu, har han kun sin reptilhjerne at reagere med. Jeg
giver ham følelsen af, at have en sikker base. Ikke kun et hjem og mad i køleskabet – men helt kropsligt
fornemmelsen af, at blive holdt på en tryg måde. Hvis man ikke har det, kan man ikke regulere sig selv
senere. Fx har mange af børnene på Skovgaarden mange ufrivillige bevægelser og uro. Evt. tics. Benet kører
og de piller sig i ansigtet.
Hvis man ikke udvikler RIG´er har man ikke udviklet noget, som gør hverdagens reaktioner forudsigelige.
Hvad kræver det, at kunne mentalisere, aflæse og føle. Det kræver, at jeg er kropsligt funderet – og kan
mærke det i kroppen. Hvis jeg ikke kan det, så ved jeg ikke, hvordan jeg har det. Mange af de børn, som har
Tescha Quist Kristensen 2 Koldingfjord, marts 2011
Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk

Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling til børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet
været udsat for seksuelt overgreb, hvor de fik at vide af far, at de gjorde det her – fordi de havde noget
særligt sammen – og fordi far elsker mig. Det forstår de som kærlighed.
Hvis man først som 10-årig er blevet udsat for vold – er det ikke nemt – men nemmere at arbejde med, i
forhold til børn, som har været udsat for vold siden de var helt små. Hvis ikke jeg havde et traume, ville jeg
ikke have behov for at dissociacere og lukke af. Der er mange voksne, som udøver vold, der også er tidligt
traumatiseret. Ved granatchok, begyndte man første gang at fokusere på traumer, da krigsofre kom hjem
med chok – massive rystelser.
Med en person – som er meget urolig – kan man – uden at spørge om lov – stille sig bag dem – mens de fx
snakker… huske at grounde sig selv først – være som et egetræ, der har stået i 500 år og ventet. Trykke ned
– på skuldrene – ikke for blødt – ikke for hårdt. På overarmene – evt. hovedbunden. Også tage fat i hånden.
Starte med lillefingeren – fra håndroden og ud af fingeren – trykke let… og videre til de andre fingre.
Håndfladen – inde og ude. Evt. lidt op ved underarmen.
Man skal kun gøre det, hvis man er tryg ved det selv – for ellers kan barnet – eller den 44-årige mærke
utrygheden. Huden er vores største sanseorgan – og erfaringen ved at blive rørt – eller røre sig – kan man
udvikle – og er grundlaget for personlighedsudviklingen.
Hvordan ved jeg, at jeg har følelser? Fordi, jeg har en krop. De fleste børn, som har været udsat for tidlige
svigt, kan ikke mærke deres krop. De kan ikke mærke varme eller kulde. De kan heller ikke mærke, om de
har ondt i maven. Og hvis de har sommerfugle i maven – er det så fordi, det er godt eller ubehageligt? Det
kan de ikke mærke.
Nogle børn, stiller sig oven på den voksnes fødder – og er ikke klar over det. Andre børn, kommer helt op i
hovedet på en – fordi de ikke kan fornemme grænser. Eller de støder ind i ting. De ser klodsede ud – for
slået alt for hårdt – og ved ikke, hvor hårdt de slår. Nogle børn, som har været udsat for vold – er helt stive i
kroppen – og hvis de bliver stødt ind i – så slår deres arm.
En leg, som er god til disse børn – er at lege ”burger” – hvor de ligger på madrasser – med dyner og puder
over sig – og endnu en madras ovenpå – som en voksen er ovenpå… Leger, at de er tomater, agurker eller
salat i burgeren. En god måde, at arbejde på sansemæssigt.
Man skal altid møde børn indenfor den nærmeste udviklingszone – så man skal selvfølgelig finde ud af, hvor
barnet er ift. den nærmeste udviklingszone. Det, som de kan med hjælp fra en voksen. Hvis man gør noget,
som belaster nervesystemet for meget, så regredierer barnet/mennesket til et lavere niveau.
Et barn udsat for vold – og spørgsmålet om magt og afmagt
OFFER (for vold) vs. OVERLEVER (ift. vold)
Medlidenhed * Anerkendelse af ressourcer og
Særhensyn beskyttelsesstrategier
Ser lige gennem fingre med rammer og regler * Opretholder frontallapkorset
Kan være bekymret for at begå overgreb og forstærke traume * Skaber nye RIG´er
Barnet må vise vejen… * Den voksne viser vejen
Tescha Quist Kristensen 3 Koldingfjord, marts 2011
Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk

Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling til børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet
Det er med frontallapkorset – som består af struktur/rammesætning, rytmer, forudsigelighed, forberedelse
og følelsesmæssig neutralitet. Eks: I morgen, tager vi i svømmehallen, og vi finder de blå badebukser frem,
og det røde håndklæde – og så tager vi bussen, og køber en billet, og så…
Hvis rammen er usikker, så bliver alt kaotisk for barnet.
KARAVANEFØRER: En sund voksen eller behandler, som agere ligesom en karavanefører ude i ørkenen. Han
kender bestemmelsesmålet – og anerkender, at nogle vil til højre og til venstre – men lader dem ikke lede
vejen. Man kan godt anerkende ønsket om det – men lader ikke barnet lede. Barnet kan aldrig være
ansvarlig for, hvad der sker i relationen. Barnet er altid deltager.
De små børn, vil gerne bestemme al ting. Jeg vil sidde der – jeg vil have den grønne tusch – jeg vil – jeg vil…
Så hvordan kan man give dem en oplevelse af, at de trygt kan lade sig lede? Hvordan kan man give dem en
oplevelse af, hvordan det er trygt, at lade sig lede af karavaneføreren.
Nu skal vi se, omdu kan kopiere det, jeg gør. Stræk armene ud – klap over hovedet – armene ned – klap
foran kroppen – buk ned. Man kan også gøre det med mimik. Pust luft i kinderne – ræk tunge – lave en lyd.
Lave en form for kongens efterfølger. Hvis man inddrager det med mimikken – får man også trænet det,
som barnet ikke fik mulighed for at træne, som barn – hvis fx mor er depressiv og stillface. Vi bliver bange
og bekymrede for mimik-fattige børn. Fx pige, som uden følelser i mimik – i ansigtet – fortæller om, at far
slog mor – og far skød mor – og hun døde – og så kom jeg på børnehjem…
Træner mimikken ved at rykke hovedet – siger sjove lyder – og får den anden til at gentage…
ØVELSE: GJ siger ketchup – vi siger pomfritter – og man skal afstemme lydniveau og kropssprog.
Det er i theraplay – at man på en sjov, tryg og legende måde giver mulighed for, at barnet kan udvikle dette
område.
S. Porges siger, at der er – ikke to – men tre former for nervesystemer. Det sympatiske aktiverer kamp og
flugt. Primitive forsvarsmekanismer. Møder stor bjørn i skoven: Skyd – løb – eller frys (spil død).
Det vegative vagussystem: Primitivt – umyeliniseret. Freeze. Støtter fordøjelse, undertrrykker
stofskifteaktivitet.
Det mammale vagussystem. Er myeliniseret. Kan hurtigt reguleret hjerterytmen. Søtter socialt
engagement og tilbagetrækning fra omgivelserne. Hæmmer kamp/flugt. Immobilisering uden
angst. Med angst: depression. Vi kan både være på og aktiveret – og kan berolige os selv – på en og
samme gang. Fx small-talke. Fx hvis GJ siger, at vi først kommer hjem kl. 20 i dag – så vil vi måske
fryse – eller rejse os at gå – men vi vil højst sandsynligt samtidigt kunne fortælle os selv, at hun bare
mener det for sjov – bare rolig nu
Ved at arbejde med mimikken - aktiveres denne del af nervesystemet – fx ved at lege, at vi tygger
tyggegummi – blæser bobler – og klapper på kinderne. Det gør, at de øger deres mulighed for at få et
socialt liv – fordi der er ikke mange voksne, som gider snakke med en, der er helt stiv i mimikken.
Tescha Quist Kristensen 4 Koldingfjord, marts 2011
Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk

Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling til børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet
Man må ikke sige, at man laver theraplay – med mindre man er certificeret. Man kan sige, at man arbejder
theraplay-inspireret. Det kan være en variation af mange forskellige former for terapi. Køkkendamen og
pedellen gør det hele tiden – mange gange om dagen.
Hvis man arbejder med theraplay – med et barn, som bare ikke vil gå over i skolen – kan man, hvis man når
at tænke theraplay – sige – at du kan ikke gå over i skolen på samme måde som mig! Jow – det kan jeg bare
godt – jeg gider bare ikke. Du kan ikke gå ligesom mig – som en kylling… og snart, går barnet afsted – som
en kylling. Eller hvis man, skal have børstet tænder på en, som ikke vil have børstet tænder – så prøve at
gøre det på en måde, som er sjov for barnet – og gør at det glemmer, hvad det ikke vil… Fx en tandbørsterobot
der kommer – da-da-da-da-da – putter tandpasta på – og går helt robotagtigt… og vups – så åbner
barnet munden… Børste tænderne robotagtigt
I den systemiske tankegang siger man, at man skal stille spørgsmålstegn ved det, som er så banalt, at vi slet
ikke tænker over det. Det er der, man skal fokusere sin nysgerrighed.
Eksempel med Harlows aber:
På Skovgaarden har de børn, som går langs panelerne – og gjorde intet væsen ud af sig. Inden under var alt
kaos – men på overfladen pæn og stille og rolig. GJ ville gerne hjælpe hende med at få ”kroppen på plads”.
De har mange muligheder for fx former for terapi. En dag var der besøg af nogle professionelle fra
omegnen. Lederen forklarede 25 mennesker hvordan Skovgaarden fungerer – og går bl.a. spejlrummet.
Døren var åben ind til rummet. Pigen går forbi, og spørger hvilke mennesker der er. GJ svarer. Pigen
spørger, om de kan gå ind i rummet – men vil ikke ses. De trækker gardinet for – så de andre ikke kan se GJ
og pigen. GJ stiller sig frem og rækker tunge af de andre – og pigen er helt forfærdet. Du må ikke række
tunge, siger hun. Jamen, de kan ikke se mig! Hun spørger om hjælp til at få lov at gøre det – og synes til
sidst, det var helt vildt sjovt. Hun får udfordret sig selv – til at komme ud af boksen.
Arbejde med børn, som har kræft. At blive opereret er også en form for et overgreb. Man bliver stukket og
skåret i. Det er ikke af ond vilje – men for kroppen er det et traume. Klip med ”musikterapi” hvor mimikken
aktiveres. Supervigtigt arbejde, at give de børn den glæde med. (lille skaldet fyr, der siddende danser
utrolig herligt! )
Pattedyrshjernen: (følehjernen).
Susan skelner mellem to dele af den. Dels en del, som man fanger, før man har udviklet sit eget univers. I
den første del, er det mit perspektiv . Barnet begynder at få fornemmelse af at have egne behov.
Affektregulering.
Bessel: Hvis ikke relationen mellem klient og terapeut fører til regulering af affekt, har det ingen effekt!
AMYGDALA:
Hvor mange kurser har man været på om affektregulering? Ofte ingen!
Overvågningsfunktion – kroppens alarmcentral.
De erfaringer man gør, når ikke at blive bearbejdet (nå, det var bare døren, der smækkes).
Tescha Quist Kristensen 5 Koldingfjord, marts 2011
Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk

Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling til børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet
Grundlaget for mentalisering er, at man kan mærke sig selv.
Flagrende børn – som konstant er optaget af forskellige ting i samtalen – er ikke affektreguleret. Her er det
vigtigt, at den voksne regulerer.
Stern kalder affektiv afstemning for det intersubjektive selv.
Oplevelse af indre, følelsesmæssigt center, der kan deles med andre.
Mere motorisk: begyndende årsag-virkning
Barnet kan aflæse diskrete sindsstemninger og regulere sig efter dem
Begyndende objektkonstans
Affektiv afstemning er vigtig
Lege titte-bøh-leg – også med ældre børn – som stadig synes det er sjovt. Vigtigt at gøre et vist nummer ud
af det – men ikke for meget – og nu er vi i gang
Affektiv afstemning:
Resonans – vi ved, når den er der. Kan opstå i de der ”bøh-tit”!
Kan spørge: Anton, har du tænkt på, om din næse, har en lyd? Trykker – bib. Har min? Båt! Har dine ører
mon en lyd? Din pande? Rører lidt ved anton stederne – og så ved sit eget tilsvarende sted. Det man gerne
vil have ud af det, er at de reagerer, ved at gøre det samme. Samspil; nu-øjeblikke, kontakt, resonans.
Leg: Puste til vatbold. Er du klar? Tælle: 1, 2, 3 – og pust! Det skaber et øjeblik – og det er øjeblikkene, som
ifølge Susan, er med til at udvikle vores hjerne. Det frigiver dopamin i det øjeblik. Det er også den
belønning, vi får ved at have venner.
DOPAMIN
Er domineret i alle positive følelser, som er forløbere for, at man gider at engagere sig i et eller andet. Hvis
ikke, jeg kan mærke en lyst til en aktivitet – så får man ikke nogen glæde af det. Hvis man lykkes i at skabe
disse øjeblikke – så kan der være håb for, at de kan udvikle sunde venskaber og udvikle positive RIG´er.
Derfor insisterer de, som voksne, i at investere i disse øjeblikke. Ved de helt små – er det via ride-ranke –
ved at grine – eller på andre måder, skabe øjeblikke, hvor man bare kan mærke – at wauw – der var den.
Det kan også være, at man kan lave en åndsvag leg – hvor det eneste, det går ud på – er at man begynder
at grine. Det kan være at engagere en ellers fuldstændig mimik-fattig pige.
LIMBISK RESONANS
Nogle gange, kan vi komme til at lytte for meget efter ordene – og hvor vi glemmer kropssproget.
Åndedræt
Kropssprog
Mimik
Blikkontakt
Stemmeføring
Tescha Quist Kristensen 6 Koldingfjord, marts 2011
Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk

Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling til børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet
Intonation
Matching >< mismatching
Hvis øjenkontakt er for farligt lige nu – så bare kig kort på Anton – og sig hej – og kig hurtigt væk igen –
indtil han inviterer til kontakt. Hvis man ikke får disse øjeblikke.
Hvis man får lov til at blive spejlet rigtig mange gange – får barnet oplevelsen af, at det har selvværd, bliver
set og hørt. Det udvikler selvtilliden.
Når man i følehjernen er meget i eget univers – så er man meget manipulerende. Man kommanderer med
de andre – og det fører til, at der er mange børn, som ikke gider at lege med en.
Når man ikke lærer skam – så bliver man omnipotent – og laver scener i supermarkedet. Hvis man som
forælder giver sig hver gang – så bliver barnet grænseløst og uudholdeligt. Men hvis man omvendt
fastholdes i skammen – så bliver man falsk pleasende. Denne form, er direkte skadelig for nervesystemet.
Vi bliver bekymrede, når børn kaster med knive – eller skærer i dyr. Hvis man spørger dem til, hvorfor de
gør det – kan man få nogle skræmmende svar.
KLIP: Adopteret pige – 6 ½ år.
Når de skal vurdere, hvor skadet et barn er – undersøger de, om barnet skammer sig. Hvis barnet ikke
skammer sig – så er vi under reptilhjerne-niveau. Er kun optaget af, hvad der er godt for mig. Tænker ikke
på andre.
Still Face Experiment – Dr. Edward Tronick. Mor leger med sin 1-årige datter. Barnet peger – og moderen
kigger derhen. De prøver at koordinere deres emotioner. Det er, hvad barnet er vant til. Nu instrueres
moderen i, ikke at resondere med barnet. Barnet bruger alle sine strategier på at få mors kontakt. I et
minut – afstemmer morderen ikke barnet – og snart efter reagerer barnet med negativ affekt. Hvordan
reagerer et barn, som ikke bliver afstemt i måske 5 år?
Et kort eksempel fra theraplay:
Vi starter med en leg – hvor man tager barnets hånd. Nu tager jeg din hånd. Nu lægger jeg din hånd, oven
på din – og så lægger du din, oven på min – og så skal vi se, om vi kan lave et tårn. Og hov – nu er du helt
væk. Og nu skal vi prøve at se, om vi kan komme nedad… Hvis barnet har svært ved det (er ureguleret),
hjælper vi bare lidt.
Kan også bruge pegefingrene. Eller med pegefinger/langemand. (eller begge hænder på samme tid – hvis
det skal være rigtig svært )
Øvelserne giver en interaktion – man får grinet – og det gør ingenting, at man ikke gør alting rigtigt. I
theraplay, er der aldrig noget, der er forkert. Barnet må aldrig føle sig dumt. Gud ja – sådan kan man også
gøre.
Tescha Quist Kristensen 7 Koldingfjord, marts 2011
Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk

Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling til børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet
MENTALISERING: Et hierarki af emotionel respons.
1) Emotionel smitte: At matche andres følelser. Eks. Små børn, der græder samtidigt.
2) Empati: Kan kombinere selvopmærksomhed med opmærksomhed på andre og regulere sig
emotionelt. Eks. Lægger en klud på en andens pande.
3) Kognitiv empati: Imagniære repræsentationer af fælles erfaringer. Vi kan prøve kognitivt at sætte
os ind i, hvordan fx tortur er for personen (men hvis man ikke har oplevet det, kan man aldrig helt
forstå det.) Vigtigt at være opmærksom på, da folk kan reagere kraftigt, hvis man siger, at man kan
forstå, at det er svært at have været tortureret i 8 år.
Ved 18 mdr – 3 år – Det verbale selv.
Hvis man er affektivt afstemt – kan man sætte ord på følelserne. Selvoplevelsen knytter sig nu til sproglig
mening og sammenhæng. Man kan regulere sig selv – og berolige sig selv via indre snak. Mor er gået – men
hun er nok bare ude med skraldespanden. Først her, giver symbollege mening. Ved mindre børn, er det ikke
til hensigtsmæssigt at bruge symbollege, narrativ terapi, tegneterapi – men på dette niveau, giver det god
mening.
Alvorlig fejlafstemning (18 mdr – 3 år)
Man kan ikke reflektere over sig selv – og evner ikke at se/forstå andre. Man kan ikke knytte ord, som er i
venstre hemisfære, til affektive tilstande (højre hemisfære). Kan ikke mentalisere – og kan ikke indgå i
gensidig leg. Ser andre som objekter.
Se Gittes model over de forskellige niveauer (3 dels-hjernen) (Se slide)
1) Reptilhjernen (krokodillehjernen) beskytter overlevelse
2) Paleomammale hjerne (tidlig pattedyrshjerne) – beskytter relationer
3) Neomammale hjerne (nye pattedyrshjerne) – beskytter jeg´et.
Vurdering:
Fortrængning, forskydning, sublimering, intellektualisering
Splitting, projektiv identifikation, introjektion
Benægten, idyllisering, primitiv projektion (andres skyld)
Fight, Flight, Freeze
- Er der skam? Ja – eller nej? Er der skyld? Ja – eller nej?
Hvor intervenerer vi? Symptombehandler vi? (fået en edderkop i kroppen?) Eller er det traumebehandling?
Eller arbejder vi med personlighedsudvikling – hvor vi ikke kan forvente, at der er en mentaliseringsevne.
ØVELSE: Vejrudsigten. Da jeg kom fra København, så skinnede solen (stryger roligt) – så regnede det – så
blev det stormvejr (voldsomme bevægelser) – så regnede det lige så stille (duppe-duppe-duppe) og så
begyndte solen at skinne igen…
SUSAN HART: Theraplay Institute - her finder vi en masse litteratur.
Tescha Quist Kristensen 8 Koldingfjord, marts 2011
Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk