Neuroaffektiv udviklingspsykologi. Fra teori til praksis.

More documents

Recommendations

Info

Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling til børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet Grundlaget for mentalisering er, at man kan mærke sig selv. Flagrende børn – som konstant er optaget af forskellige ting i samtalen – er ikke affektreguleret. Her er det vigtigt, at den voksne regulerer. Stern kalder affektiv afstemning for det intersubjektive selv. Oplevelse af indre, følelsesmæssigt center, der kan deles med andre. Mere motorisk: begyndende årsag-virkning Barnet kan aflæse diskrete sindsstemninger og regulere sig efter dem Begyndende objektkonstans Affektiv afstemning er vigtig Lege titte-bøh-leg – også med ældre børn – som stadig synes det er sjovt. Vigtigt at gøre et vist nummer ud af det – men ikke for meget – og nu er vi i gang Affektiv afstemning: Resonans – vi ved, når den er der. Kan opstå i de der ”bøh-tit”! Kan spørge: Anton, har du tænkt på, om din næse, har en lyd? Trykker – bib. Har min? Båt! Har dine ører mon en lyd? Din pande? Rører lidt ved anton stederne – og så ved sit eget tilsvarende sted. Det man gerne vil have ud af det, er at de reagerer, ved at gøre det samme. Samspil; nu-øjeblikke, kontakt, resonans. Leg: Puste til vatbold. Er du klar? Tælle: 1, 2, 3 – og pust! Det skaber et øjeblik – og det er øjeblikkene, som ifølge Susan, er med til at udvikle vores hjerne. Det frigiver dopamin i det øjeblik. Det er også den belønning, vi får ved at have venner. DOPAMIN Er domineret i alle positive følelser, som er forløbere for, at man gider at engagere sig i et eller andet. Hvis ikke, jeg kan mærke en lyst til en aktivitet – så får man ikke nogen glæde af det. Hvis man lykkes i at skabe disse øjeblikke – så kan der være håb for, at de kan udvikle sunde venskaber og udvikle positive RIG´er. Derfor insisterer de, som voksne, i at investere i disse øjeblikke. Ved de helt små – er det via ride-ranke – ved at grine – eller på andre måder, skabe øjeblikke, hvor man bare kan mærke – at wauw – der var den. Det kan også være, at man kan lave en åndsvag leg – hvor det eneste, det går ud på – er at man begynder at grine. Det kan være at engagere en ellers fuldstændig mimik-fattig pige. LIMBISK RESONANS Nogle gange, kan vi komme til at lytte for meget efter ordene – og hvor vi glemmer kropssproget. Åndedræt Kropssprog Mimik Blikkontakt Stemmeføring Tescha Quist Kristensen 6 Koldingfjord, marts 2011 Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk
Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling til børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet Intonation Matching >< mismatching Hvis øjenkontakt er for farligt lige nu – så bare kig kort på Anton – og sig hej – og kig hurtigt væk igen – indtil han inviterer til kontakt. Hvis man ikke får disse øjeblikke. Hvis man får lov til at blive spejlet rigtig mange gange – får barnet oplevelsen af, at det har selvværd, bliver set og hørt. Det udvikler selvtilliden. Når man i følehjernen er meget i eget univers – så er man meget manipulerende. Man kommanderer med de andre – og det fører til, at der er mange børn, som ikke gider at lege med en. Når man ikke lærer skam – så bliver man omnipotent – og laver scener i supermarkedet. Hvis man som forælder giver sig hver gang – så bliver barnet grænseløst og uudholdeligt. Men hvis man omvendt fastholdes i skammen – så bliver man falsk pleasende. Denne form, er direkte skadelig for nervesystemet. Vi bliver bekymrede, når børn kaster med knive – eller skærer i dyr. Hvis man spørger dem til, hvorfor de gør det – kan man få nogle skræmmende svar. KLIP: Adopteret pige – 6 ½ år. Når de skal vurdere, hvor skadet et barn er – undersøger de, om barnet skammer sig. Hvis barnet ikke skammer sig – så er vi under reptilhjerne-niveau. Er kun optaget af, hvad der er godt for mig. Tænker ikke på andre. Still Face Experiment – Dr. Edward Tronick. Mor leger med sin 1-årige datter. Barnet peger – og moderen kigger derhen. De prøver at koordinere deres emotioner. Det er, hvad barnet er vant til. Nu instrueres moderen i, ikke at resondere med barnet. Barnet bruger alle sine strategier på at få mors kontakt. I et minut – afstemmer morderen ikke barnet – og snart efter reagerer barnet med negativ affekt. Hvordan reagerer et barn, som ikke bliver afstemt i måske 5 år? Et kort eksempel fra theraplay: Vi starter med en leg – hvor man tager barnets hånd. Nu tager jeg din hånd. Nu lægger jeg din hånd, oven på din – og så lægger du din, oven på min – og så skal vi se, om vi kan lave et tårn. Og hov – nu er du helt væk. Og nu skal vi prøve at se, om vi kan komme nedad… Hvis barnet har svært ved det (er ureguleret), hjælper vi bare lidt. Kan også bruge pegefingrene. Eller med pegefinger/langemand. (eller begge hænder på samme tid – hvis det skal være rigtig svært ) Øvelserne giver en interaktion – man får grinet – og det gør ingenting, at man ikke gør alting rigtigt. I theraplay, er der aldrig noget, der er forkert. Barnet må aldrig føle sig dumt. Gud ja – sådan kan man også gøre. Tescha Quist Kristensen 7 Koldingfjord, marts 2011 Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk
Page 1 and 2: Projekt Børn og Kvinder i Familier
Page 3 and 4: Projekt Børn og Kvinder i Familier
Page 5: Projekt Børn og Kvinder i Familier

Neuroaffektiv udviklingspsykologi. Fra teori til praksis.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?