Neuroaffektiv udviklingspsykologi. Fra teori til praksis.

Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling til børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet
Intonation
Matching >< mismatching
Hvis øjenkontakt er for farligt lige nu – så bare kig kort på Anton – og sig hej – og kig hurtigt væk igen –
indtil han inviterer til kontakt. Hvis man ikke får disse øjeblikke.
Hvis man får lov til at blive spejlet rigtig mange gange – får barnet oplevelsen af, at det har selvværd, bliver
set og hørt. Det udvikler selvtilliden.
Når man i følehjernen er meget i eget univers – så er man meget manipulerende. Man kommanderer med
de andre – og det fører til, at der er mange børn, som ikke gider at lege med en.
Når man ikke lærer skam – så bliver man omnipotent – og laver scener i supermarkedet. Hvis man som
forælder giver sig hver gang – så bliver barnet grænseløst og uudholdeligt. Men hvis man omvendt
fastholdes i skammen – så bliver man falsk pleasende. Denne form, er direkte skadelig for nervesystemet.
Vi bliver bekymrede, når børn kaster med knive – eller skærer i dyr. Hvis man spørger dem til, hvorfor de
gør det – kan man få nogle skræmmende svar.
KLIP: Adopteret pige – 6 ½ år.
Når de skal vurdere, hvor skadet et barn er – undersøger de, om barnet skammer sig. Hvis barnet ikke
skammer sig – så er vi under reptilhjerne-niveau. Er kun optaget af, hvad der er godt for mig. Tænker ikke
på andre.
Still Face Experiment – Dr. Edward Tronick. Mor leger med sin 1-årige datter. Barnet peger – og moderen
kigger derhen. De prøver at koordinere deres emotioner. Det er, hvad barnet er vant til. Nu instrueres
moderen i, ikke at resondere med barnet. Barnet bruger alle sine strategier på at få mors kontakt. I et
minut – afstemmer morderen ikke barnet – og snart efter reagerer barnet med negativ affekt. Hvordan
reagerer et barn, som ikke bliver afstemt i måske 5 år?
Et kort eksempel fra theraplay:
Vi starter med en leg – hvor man tager barnets hånd. Nu tager jeg din hånd. Nu lægger jeg din hånd, oven
på din – og så lægger du din, oven på min – og så skal vi se, om vi kan lave et tårn. Og hov – nu er du helt
væk. Og nu skal vi prøve at se, om vi kan komme nedad… Hvis barnet har svært ved det (er ureguleret),
hjælper vi bare lidt.
Kan også bruge pegefingrene. Eller med pegefinger/langemand. (eller begge hænder på samme tid – hvis
det skal være rigtig svært )
Øvelserne giver en interaktion – man får grinet – og det gør ingenting, at man ikke gør alting rigtigt. I
theraplay, er der aldrig noget, der er forkert. Barnet må aldrig føle sig dumt. Gud ja – sådan kan man også
gøre.
Tescha Quist Kristensen 7 Koldingfjord, marts 2011
Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk