Neuroaffektiv udviklingspsykologi. Fra teori til praksis.

Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling til børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet
været udsat for seksuelt overgreb, hvor de fik at vide af far, at de gjorde det her – fordi de havde noget
særligt sammen – og fordi far elsker mig. Det forstår de som kærlighed.
Hvis man først som 10-årig er blevet udsat for vold – er det ikke nemt – men nemmere at arbejde med, i
forhold til børn, som har været udsat for vold siden de var helt små. Hvis ikke jeg havde et traume, ville jeg
ikke have behov for at dissociacere og lukke af. Der er mange voksne, som udøver vold, der også er tidligt
traumatiseret. Ved granatchok, begyndte man første gang at fokusere på traumer, da krigsofre kom hjem
med chok – massive rystelser.
Med en person – som er meget urolig – kan man – uden at spørge om lov – stille sig bag dem – mens de fx
snakker… huske at grounde sig selv først – være som et egetræ, der har stået i 500 år og ventet. Trykke ned
– på skuldrene – ikke for blødt – ikke for hårdt. På overarmene – evt. hovedbunden. Også tage fat i hånden.
Starte med lillefingeren – fra håndroden og ud af fingeren – trykke let… og videre til de andre fingre.
Håndfladen – inde og ude. Evt. lidt op ved underarmen.
Man skal kun gøre det, hvis man er tryg ved det selv – for ellers kan barnet – eller den 44-årige mærke
utrygheden. Huden er vores største sanseorgan – og erfaringen ved at blive rørt – eller røre sig – kan man
udvikle – og er grundlaget for personlighedsudviklingen.
Hvordan ved jeg, at jeg har følelser? Fordi, jeg har en krop. De fleste børn, som har været udsat for tidlige
svigt, kan ikke mærke deres krop. De kan ikke mærke varme eller kulde. De kan heller ikke mærke, om de
har ondt i maven. Og hvis de har sommerfugle i maven – er det så fordi, det er godt eller ubehageligt? Det
kan de ikke mærke.
Nogle børn, stiller sig oven på den voksnes fødder – og er ikke klar over det. Andre børn, kommer helt op i
hovedet på en – fordi de ikke kan fornemme grænser. Eller de støder ind i ting. De ser klodsede ud – for
slået alt for hårdt – og ved ikke, hvor hårdt de slår. Nogle børn, som har været udsat for vold – er helt stive i
kroppen – og hvis de bliver stødt ind i – så slår deres arm.
En leg, som er god til disse børn – er at lege ”burger” – hvor de ligger på madrasser – med dyner og puder
over sig – og endnu en madras ovenpå – som en voksen er ovenpå… Leger, at de er tomater, agurker eller
salat i burgeren. En god måde, at arbejde på sansemæssigt.
Man skal altid møde børn indenfor den nærmeste udviklingszone – så man skal selvfølgelig finde ud af, hvor
barnet er ift. den nærmeste udviklingszone. Det, som de kan med hjælp fra en voksen. Hvis man gør noget,
som belaster nervesystemet for meget, så regredierer barnet/mennesket til et lavere niveau.
Et barn udsat for vold – og spørgsmålet om magt og afmagt
OFFER (for vold) vs. OVERLEVER (ift. vold)
Medlidenhed * Anerkendelse af ressourcer og
Særhensyn beskyttelsesstrategier
Ser lige gennem fingre med rammer og regler * Opretholder frontallapkorset
Kan være bekymret for at begå overgreb og forstærke traume * Skaber nye RIG´er
Barnet må vise vejen… * Den voksne viser vejen
Tescha Quist Kristensen 3 Koldingfjord, marts 2011
Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk