Neuroaffektiv udviklingspsykologi. Fra teori til praksis.
Neuroaffektiv udviklingspsykologi. Fra teori til praksis.
Neuroaffektiv udviklingspsykologi. Fra teori til praksis.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling <strong>til</strong> børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet<br />
NEUROAFFEKTIV UDVIKLINGSPSYKOLGI. FRA TEORI TIL PRAKSIS.<br />
V/ Gitte Jørgensen – Cand.psych. Specialist i psykoterapi. Skole og behandlingshjemmet Skovgården.<br />
WWW.skolehjemmet-skovgaarden.dk – gi@skolehjemmet-skovgaarden.dk<br />
Børnene på Skovgaarden er som udgangspunkt tidligt skadet eller på anden måde tidligt forstyrret og har<br />
alvorlige <strong>til</strong>knytningsforstyrrelse. Flere af dem har været udsat for vold – men alle har været udsat for<br />
neglekt og manglende omsorg i hjemmet. 26 børn bor på hjemmet.<br />
Nogle har oplevet vold i hjemmet – uden at blive slået på. Nogle har set pornografisk materiale i en alder af<br />
8-9 år. Nogle har haft alvorlige kraniebrud i en meget tidlig alder. Andre har været udsat for seksuelt<br />
misbrug. Så der er tale om mange forskellige former for vold og omsorgssvigt.<br />
Mange af de metoder, man bruger <strong>til</strong> den ene type børn, kan man også bruge <strong>til</strong> en anden type børn.<br />
Susan Hart har koblet den nyeste hjerneforskning med fokus på samspillet mellem barn og voksen. Når vi<br />
indgår i terapi, indgår vi altid i et samspil med dem, som vi behandler. Dem, som GJ behandler, er børn,<br />
som ikke har oplevet tryghed, og som har oplevet meget uvished. ET barn blev fx låst inde i en skunk i 2-3<br />
timer, når moderen ikke kunne holde ud, at barnet skreg. Man kan kun gøre det, som voksen, som man er<br />
blevet lært. Det, som man er blevet bærer af – eller som andre har vist en. GJ har ikke mødt en ond<br />
forælder – men en forælder, som selv har oplevet svigt.<br />
Bruce Perry: Traumatisering sætter sig som skader i nervesystemet. Hvis vi lægger mærke <strong>til</strong> de<br />
neurobiologiske påvirkninger af udviklingen, vil give os indsigt i, hvordan vi kan forebygge og intervenere<br />
terapeutisk.<br />
Når man ikke selv har udviklet evnen <strong>til</strong> mentalisering, bliver man nemt selv voldsudøver. Når man har<br />
været udsat for vold og andre svigt, sætter det sig som en form for hjerneskader. Man kan forstå som en<br />
manglende udvikling. Det betyder ikke, at man ikke kan gøre noget og hjælpe – men det er vigtigt at vide,<br />
hvor man skal sætte ind.<br />
Ved at fokusere på en sund udvikling – her går det godt – og være nysgerrig på, hvad går der godt – kan<br />
give en lige så god indsigt – som at have fokus på det, som går skidt.<br />
Det neurale netværk organiserer sig omkring oplevelser i interaktion med nære andre.<br />
Legende engagerende, afstemte samspil<br />
Saluto-genesen – er det sunde – kontra det patologiske – det syge. De fleste børn befinder sig herimellem –<br />
har oplevet både noget godt eller skidt. Fx en voldelig forælder – men en omsorgsfuld bedsteforælder. Eller<br />
måske var man meget i skunken derhjemme.<br />
Susan siger, at enkeltstående hændelser, kan forandre et nervesystem, ligesom krigstraumer (9-11) – men<br />
det er den daglige dosis af manglende reguleringer fejlafstemninger, som bliver en del af barnets<br />
handlerepertoire. (Susan Hart)<br />
Tescha Quist Kristensen 1 Koldingfjord, marts 2011<br />
Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk
Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling <strong>til</strong> børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet<br />
Pointen er, at hjernen udvikler sig som vi evolutionsmæssigt er udviklet. Den tredelte hjerne:<br />
Den neomammale hjerne (menneskeniveau): (Tænke) Eksekutive funktioner<br />
- Mentalisering<br />
- Reflektioner over følelsesliv<br />
Tidlige pattedyrshjerne (Føle) (Mere primitive former for mentaliserings-niveau)<br />
- Relationelle aspekt<br />
- Nuancering af følelseslivet<br />
- Udvidelses af hukommelsesfunktioner<br />
Rep<strong>til</strong>hjernen (Sanse)<br />
- Behag / ubehag<br />
Stern - Udvikling af selvet<br />
Gryende selv (0-2 mdr)<br />
Kerne selv (2-6 mdr)<br />
Intersubjektive selv (6-15 mdr)<br />
Verbale selv (15 mdr – 3 år)<br />
Narrative selv (3 år +)<br />
___________________________________________________________________________________<br />
Eksekutive funktioner (18 mdr – 5 år)<br />
Mentalisering 12 – 18 mdr)<br />
Affektiv afstemning (6-12 mdr)<br />
Affektregulering (2-6 mdr)<br />
Arousalregulering (0-2 mdr)<br />
En sund forælder affektregulerer ved at vugge barnet – og taler med høj, lys stemme. Øjenbrynene går helt<br />
op. Det gør vi for at møde lille Anton – og berolige ham. Hvis jeg, kan finde ud af at regulere min arousal –<br />
kan jeg overføre minregulering <strong>til</strong> Anton. Omvendt, hvis min arousal er helt oppe at køre… Så Anton – schyschy-<br />
nej, nej, nej… Så hold dog op med at skrig… Stemmen bliver vred og aggressiv – så nu er vi to ikkeregulerede.<br />
Krokodillehjernen: Er når man ikke har andet endnu – fordi resten af hjernen ikke er udviklet endnu. Det<br />
kommer, hvis jeg kan give ham noget omsorg. Men lige nu, har han kun sin rep<strong>til</strong>hjerne at reagere med. Jeg<br />
giver ham følelsen af, at have en sikker base. Ikke kun et hjem og mad i køleskabet – men helt kropsligt<br />
fornemmelsen af, at blive holdt på en tryg måde. Hvis man ikke har det, kan man ikke regulere sig selv<br />
senere. Fx har mange af børnene på Skovgaarden mange ufrivillige bevægelser og uro. Evt. tics. Benet kører<br />
og de piller sig i ansigtet.<br />
Hvis man ikke udvikler RIG´er har man ikke udviklet noget, som gør hverdagens reaktioner forudsigelige.<br />
Hvad kræver det, at kunne mentalisere, aflæse og føle. Det kræver, at jeg er kropsligt funderet – og kan<br />
mærke det i kroppen. Hvis jeg ikke kan det, så ved jeg ikke, hvordan jeg har det. Mange af de børn, som har<br />
Tescha Quist Kristensen 2 Koldingfjord, marts 2011<br />
Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk
Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling <strong>til</strong> børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet<br />
været udsat for seksuelt overgreb, hvor de fik at vide af far, at de gjorde det her – fordi de havde noget<br />
særligt sammen – og fordi far elsker mig. Det forstår de som kærlighed.<br />
Hvis man først som 10-årig er blevet udsat for vold – er det ikke nemt – men nemmere at arbejde med, i<br />
forhold <strong>til</strong> børn, som har været udsat for vold siden de var helt små. Hvis ikke jeg havde et traume, ville jeg<br />
ikke have behov for at dissociacere og lukke af. Der er mange voksne, som udøver vold, der også er tidligt<br />
traumatiseret. Ved granatchok, begyndte man første gang at fokusere på traumer, da krigsofre kom hjem<br />
med chok – massive rystelser.<br />
Med en person – som er meget urolig – kan man – uden at spørge om lov – s<strong>til</strong>le sig bag dem – mens de fx<br />
snakker… huske at grounde sig selv først – være som et egetræ, der har stået i 500 år og ventet. Trykke ned<br />
– på skuldrene – ikke for blødt – ikke for hårdt. På overarmene – evt. hovedbunden. Også tage fat i hånden.<br />
Starte med lillefingeren – fra håndroden og ud af fingeren – trykke let… og videre <strong>til</strong> de andre fingre.<br />
Håndfladen – inde og ude. Evt. lidt op ved underarmen.<br />
Man skal kun gøre det, hvis man er tryg ved det selv – for ellers kan barnet – eller den 44-årige mærke<br />
utrygheden. Huden er vores største sanseorgan – og erfaringen ved at blive rørt – eller røre sig – kan man<br />
udvikle – og er grundlaget for personlighedsudviklingen.<br />
Hvordan ved jeg, at jeg har følelser? Fordi, jeg har en krop. De fleste børn, som har været udsat for tidlige<br />
svigt, kan ikke mærke deres krop. De kan ikke mærke varme eller kulde. De kan heller ikke mærke, om de<br />
har ondt i maven. Og hvis de har sommerfugle i maven – er det så fordi, det er godt eller ubehageligt? Det<br />
kan de ikke mærke.<br />
Nogle børn, s<strong>til</strong>ler sig oven på den voksnes fødder – og er ikke klar over det. Andre børn, kommer helt op i<br />
hovedet på en – fordi de ikke kan fornemme grænser. Eller de støder ind i ting. De ser klodsede ud – for<br />
slået alt for hårdt – og ved ikke, hvor hårdt de slår. Nogle børn, som har været udsat for vold – er helt stive i<br />
kroppen – og hvis de bliver stødt ind i – så slår deres arm.<br />
En leg, som er god <strong>til</strong> disse børn – er at lege ”burger” – hvor de ligger på madrasser – med dyner og puder<br />
over sig – og endnu en madras ovenpå – som en voksen er ovenpå… Leger, at de er tomater, agurker eller<br />
salat i burgeren. En god måde, at arbejde på sansemæssigt.<br />
Man skal altid møde børn indenfor den nærmeste udviklingszone – så man skal selvfølgelig finde ud af, hvor<br />
barnet er ift. den nærmeste udviklingszone. Det, som de kan med hjælp fra en voksen. Hvis man gør noget,<br />
som belaster nervesystemet for meget, så regredierer barnet/mennesket <strong>til</strong> et lavere niveau.<br />
Et barn udsat for vold – og spørgsmålet om magt og afmagt<br />
OFFER (for vold) vs. OVERLEVER (ift. vold)<br />
Medlidenhed * Anerkendelse af ressourcer og<br />
Særhensyn beskyttelsesstrategier<br />
Ser lige gennem fingre med rammer og regler * Opretholder frontallapkorset<br />
Kan være bekymret for at begå overgreb og forstærke traume * Skaber nye RIG´er<br />
Barnet må vise vejen… * Den voksne viser vejen<br />
Tescha Quist Kristensen 3 Koldingfjord, marts 2011<br />
Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk
Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling <strong>til</strong> børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet<br />
Det er med frontallapkorset – som består af struktur/rammesætning, rytmer, forudsigelighed, forberedelse<br />
og følelsesmæssig neutralitet. Eks: I morgen, tager vi i svømmehallen, og vi finder de blå badebukser frem,<br />
og det røde håndklæde – og så tager vi bussen, og køber en billet, og så…<br />
Hvis rammen er usikker, så bliver alt kaotisk for barnet.<br />
KARAVANEFØRER: En sund voksen eller behandler, som agere ligesom en karavanefører ude i ørkenen. Han<br />
kender bestemmelsesmålet – og anerkender, at nogle vil <strong>til</strong> højre og <strong>til</strong> venstre – men lader dem ikke lede<br />
vejen. Man kan godt anerkende ønsket om det – men lader ikke barnet lede. Barnet kan aldrig være<br />
ansvarlig for, hvad der sker i relationen. Barnet er altid deltager.<br />
De små børn, vil gerne bestemme al ting. Jeg vil sidde der – jeg vil have den grønne tusch – jeg vil – jeg vil…<br />
Så hvordan kan man give dem en oplevelse af, at de trygt kan lade sig lede? Hvordan kan man give dem en<br />
oplevelse af, hvordan det er trygt, at lade sig lede af karavaneføreren.<br />
Nu skal vi se, omdu kan kopiere det, jeg gør. Stræk armene ud – klap over hovedet – armene ned – klap<br />
foran kroppen – buk ned. Man kan også gøre det med mimik. Pust luft i kinderne – ræk tunge – lave en lyd.<br />
Lave en form for kongens efterfølger. Hvis man inddrager det med mimikken – får man også trænet det,<br />
som barnet ikke fik mulighed for at træne, som barn – hvis fx mor er depressiv og s<strong>til</strong>lface. Vi bliver bange<br />
og bekymrede for mimik-fattige børn. Fx pige, som uden følelser i mimik – i ansigtet – fortæller om, at far<br />
slog mor – og far skød mor – og hun døde – og så kom jeg på børnehjem…<br />
Træner mimikken ved at rykke hovedet – siger sjove lyder – og får den anden <strong>til</strong> at gentage…<br />
ØVELSE: GJ siger ketchup – vi siger pomfritter – og man skal afstemme lydniveau og kropssprog.<br />
Det er i theraplay – at man på en sjov, tryg og legende måde giver mulighed for, at barnet kan udvikle dette<br />
område.<br />
S. Porges siger, at der er – ikke to – men tre former for nervesystemer. Det sympatiske aktiverer kamp og<br />
flugt. Primitive forsvarsmekanismer. Møder stor bjørn i skoven: Skyd – løb – eller frys (spil død).<br />
Det vegative vagussystem: Primitivt – umyeliniseret. Freeze. Støtter fordøjelse, undertrrykker<br />
stofskifteaktivitet.<br />
Det mammale vagussystem. Er myeliniseret. Kan hurtigt reguleret hjerterytmen. Søtter socialt<br />
engagement og <strong>til</strong>bagetrækning fra omgivelserne. Hæmmer kamp/flugt. Immobilisering uden<br />
angst. Med angst: depression. Vi kan både være på og aktiveret – og kan berolige os selv – på en og<br />
samme gang. Fx small-talke. Fx hvis GJ siger, at vi først kommer hjem kl. 20 i dag – så vil vi måske<br />
fryse – eller rejse os at gå – men vi vil højst sandsynligt samtidigt kunne fortælle os selv, at hun bare<br />
mener det for sjov – bare rolig nu<br />
Ved at arbejde med mimikken - aktiveres denne del af nervesystemet – fx ved at lege, at vi tygger<br />
tyggegummi – blæser bobler – og klapper på kinderne. Det gør, at de øger deres mulighed for at få et<br />
socialt liv – fordi der er ikke mange voksne, som gider snakke med en, der er helt stiv i mimikken.<br />
Tescha Quist Kristensen 4 Koldingfjord, marts 2011<br />
Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk
Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling <strong>til</strong> børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet<br />
Man må ikke sige, at man laver theraplay – med mindre man er certificeret. Man kan sige, at man arbejder<br />
theraplay-inspireret. Det kan være en variation af mange forskellige former for terapi. Køkkendamen og<br />
pedellen gør det hele tiden – mange gange om dagen.<br />
Hvis man arbejder med theraplay – med et barn, som bare ikke vil gå over i skolen – kan man, hvis man når<br />
at tænke theraplay – sige – at du kan ikke gå over i skolen på samme måde som mig! Jow – det kan jeg bare<br />
godt – jeg gider bare ikke. Du kan ikke gå ligesom mig – som en kylling… og snart, går barnet afsted – som<br />
en kylling. Eller hvis man, skal have børstet tænder på en, som ikke vil have børstet tænder – så prøve at<br />
gøre det på en måde, som er sjov for barnet – og gør at det glemmer, hvad det ikke vil… Fx en tandbørsterobot<br />
der kommer – da-da-da-da-da – putter tandpasta på – og går helt robotagtigt… og vups – så åbner<br />
barnet munden… Børste tænderne robotagtigt<br />
I den systemiske tankegang siger man, at man skal s<strong>til</strong>le spørgsmålstegn ved det, som er så banalt, at vi slet<br />
ikke tænker over det. Det er der, man skal fokusere sin nysgerrighed.<br />
Eksempel med Harlows aber:<br />
På Skovgaarden har de børn, som går langs panelerne – og gjorde intet væsen ud af sig. Inden under var alt<br />
kaos – men på overfladen pæn og s<strong>til</strong>le og rolig. GJ ville gerne hjælpe hende med at få ”kroppen på plads”.<br />
De har mange muligheder for fx former for terapi. En dag var der besøg af nogle professionelle fra<br />
omegnen. Lederen forklarede 25 mennesker hvordan Skovgaarden fungerer – og går bl.a. spejlrummet.<br />
Døren var åben ind <strong>til</strong> rummet. Pigen går forbi, og spørger hvilke mennesker der er. GJ svarer. Pigen<br />
spørger, om de kan gå ind i rummet – men vil ikke ses. De trækker gardinet for – så de andre ikke kan se GJ<br />
og pigen. GJ s<strong>til</strong>ler sig frem og rækker tunge af de andre – og pigen er helt forfærdet. Du må ikke række<br />
tunge, siger hun. Jamen, de kan ikke se mig! Hun spørger om hjælp <strong>til</strong> at få lov at gøre det – og synes <strong>til</strong><br />
sidst, det var helt vildt sjovt. Hun får udfordret sig selv – <strong>til</strong> at komme ud af boksen.<br />
Arbejde med børn, som har kræft. At blive opereret er også en form for et overgreb. Man bliver stukket og<br />
skåret i. Det er ikke af ond vilje – men for kroppen er det et traume. Klip med ”musikterapi” hvor mimikken<br />
aktiveres. Supervigtigt arbejde, at give de børn den glæde med. (lille skaldet fyr, der siddende danser<br />
utrolig herligt! )<br />
Pattedyrshjernen: (følehjernen).<br />
Susan skelner mellem to dele af den. Dels en del, som man fanger, før man har udviklet sit eget univers. I<br />
den første del, er det mit perspektiv . Barnet begynder at få fornemmelse af at have egne behov.<br />
Affektregulering.<br />
Bessel: Hvis ikke relationen mellem klient og terapeut fører <strong>til</strong> regulering af affekt, har det ingen effekt!<br />
AMYGDALA:<br />
Hvor mange kurser har man været på om affektregulering? Ofte ingen!<br />
Overvågningsfunktion – kroppens alarmcentral.<br />
De erfaringer man gør, når ikke at blive bearbejdet (nå, det var bare døren, der smækkes).<br />
Tescha Quist Kristensen 5 Koldingfjord, marts 2011<br />
Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk
Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling <strong>til</strong> børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet<br />
Grundlaget for mentalisering er, at man kan mærke sig selv.<br />
Flagrende børn – som konstant er optaget af forskellige ting i samtalen – er ikke affektreguleret. Her er det<br />
vigtigt, at den voksne regulerer.<br />
Stern kalder affektiv afstemning for det intersubjektive selv.<br />
Oplevelse af indre, følelsesmæssigt center, der kan deles med andre.<br />
Mere motorisk: begyndende årsag-virkning<br />
Barnet kan aflæse diskrete sindsstemninger og regulere sig efter dem<br />
Begyndende objektkonstans<br />
Affektiv afstemning er vigtig<br />
Lege titte-bøh-leg – også med ældre børn – som stadig synes det er sjovt. Vigtigt at gøre et vist nummer ud<br />
af det – men ikke for meget – og nu er vi i gang<br />
Affektiv afstemning:<br />
Resonans – vi ved, når den er der. Kan opstå i de der ”bøh-tit”!<br />
Kan spørge: Anton, har du tænkt på, om din næse, har en lyd? Trykker – bib. Har min? Båt! Har dine ører<br />
mon en lyd? Din pande? Rører lidt ved anton stederne – og så ved sit eget <strong>til</strong>svarende sted. Det man gerne<br />
vil have ud af det, er at de reagerer, ved at gøre det samme. Samspil; nu-øjeblikke, kontakt, resonans.<br />
Leg: Puste <strong>til</strong> vatbold. Er du klar? Tælle: 1, 2, 3 – og pust! Det skaber et øjeblik – og det er øjeblikkene, som<br />
ifølge Susan, er med <strong>til</strong> at udvikle vores hjerne. Det frigiver dopamin i det øjeblik. Det er også den<br />
belønning, vi får ved at have venner.<br />
DOPAMIN<br />
Er domineret i alle positive følelser, som er forløbere for, at man gider at engagere sig i et eller andet. Hvis<br />
ikke, jeg kan mærke en lyst <strong>til</strong> en aktivitet – så får man ikke nogen glæde af det. Hvis man lykkes i at skabe<br />
disse øjeblikke – så kan der være håb for, at de kan udvikle sunde venskaber og udvikle positive RIG´er.<br />
Derfor insisterer de, som voksne, i at investere i disse øjeblikke. Ved de helt små – er det via ride-ranke –<br />
ved at grine – eller på andre måder, skabe øjeblikke, hvor man bare kan mærke – at wauw – der var den.<br />
Det kan også være, at man kan lave en åndsvag leg – hvor det eneste, det går ud på – er at man begynder<br />
at grine. Det kan være at engagere en ellers fuldstændig mimik-fattig pige.<br />
LIMBISK RESONANS<br />
Nogle gange, kan vi komme <strong>til</strong> at lytte for meget efter ordene – og hvor vi glemmer kropssproget.<br />
Åndedræt<br />
Kropssprog<br />
Mimik<br />
Blikkontakt<br />
Stemmeføring<br />
Tescha Quist Kristensen 6 Koldingfjord, marts 2011<br />
Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk
Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling <strong>til</strong> børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet<br />
Intonation<br />
Matching >< mismatching<br />
Hvis øjenkontakt er for farligt lige nu – så bare kig kort på Anton – og sig hej – og kig hurtigt væk igen –<br />
ind<strong>til</strong> han inviterer <strong>til</strong> kontakt. Hvis man ikke får disse øjeblikke.<br />
Hvis man får lov <strong>til</strong> at blive spejlet rigtig mange gange – får barnet oplevelsen af, at det har selvværd, bliver<br />
set og hørt. Det udvikler selv<strong>til</strong>liden.<br />
Når man i følehjernen er meget i eget univers – så er man meget manipulerende. Man kommanderer med<br />
de andre – og det fører <strong>til</strong>, at der er mange børn, som ikke gider at lege med en.<br />
Når man ikke lærer skam – så bliver man omnipotent – og laver scener i supermarkedet. Hvis man som<br />
forælder giver sig hver gang – så bliver barnet grænseløst og uudholdeligt. Men hvis man omvendt<br />
fastholdes i skammen – så bliver man falsk pleasende. Denne form, er direkte skadelig for nervesystemet.<br />
Vi bliver bekymrede, når børn kaster med knive – eller skærer i dyr. Hvis man spørger dem <strong>til</strong>, hvorfor de<br />
gør det – kan man få nogle skræmmende svar.<br />
KLIP: Adopteret pige – 6 ½ år.<br />
Når de skal vurdere, hvor skadet et barn er – undersøger de, om barnet skammer sig. Hvis barnet ikke<br />
skammer sig – så er vi under rep<strong>til</strong>hjerne-niveau. Er kun optaget af, hvad der er godt for mig. Tænker ikke<br />
på andre.<br />
S<strong>til</strong>l Face Experiment – Dr. Edward Tronick. Mor leger med sin 1-årige datter. Barnet peger – og moderen<br />
kigger derhen. De prøver at koordinere deres emotioner. Det er, hvad barnet er vant <strong>til</strong>. Nu instrueres<br />
moderen i, ikke at resondere med barnet. Barnet bruger alle sine strategier på at få mors kontakt. I et<br />
minut – afstemmer morderen ikke barnet – og snart efter reagerer barnet med negativ affekt. Hvordan<br />
reagerer et barn, som ikke bliver afstemt i måske 5 år?<br />
Et kort eksempel fra theraplay:<br />
Vi starter med en leg – hvor man tager barnets hånd. Nu tager jeg din hånd. Nu lægger jeg din hånd, oven<br />
på din – og så lægger du din, oven på min – og så skal vi se, om vi kan lave et tårn. Og hov – nu er du helt<br />
væk. Og nu skal vi prøve at se, om vi kan komme nedad… Hvis barnet har svært ved det (er ureguleret),<br />
hjælper vi bare lidt.<br />
Kan også bruge pegefingrene. Eller med pegefinger/langemand. (eller begge hænder på samme tid – hvis<br />
det skal være rigtig svært )<br />
Øvelserne giver en interaktion – man får grinet – og det gør ingenting, at man ikke gør alting rigtigt. I<br />
theraplay, er der aldrig noget, der er forkert. Barnet må aldrig føle sig dumt. Gud ja – sådan kan man også<br />
gøre.<br />
Tescha Quist Kristensen 7 Koldingfjord, marts 2011<br />
Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk
Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling <strong>til</strong> børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet<br />
MENTALISERING: Et hierarki af emotionel respons.<br />
1) Emotionel smitte: At matche andres følelser. Eks. Små børn, der græder samtidigt.<br />
2) Empati: Kan kombinere selvopmærksomhed med opmærksomhed på andre og regulere sig<br />
emotionelt. Eks. Lægger en klud på en andens pande.<br />
3) Kognitiv empati: Imagniære repræsentationer af fælles erfaringer. Vi kan prøve kognitivt at sætte<br />
os ind i, hvordan fx tortur er for personen (men hvis man ikke har oplevet det, kan man aldrig helt<br />
forstå det.) Vigtigt at være opmærksom på, da folk kan reagere kraftigt, hvis man siger, at man kan<br />
forstå, at det er svært at have været tortureret i 8 år.<br />
Ved 18 mdr – 3 år – Det verbale selv.<br />
Hvis man er affektivt afstemt – kan man sætte ord på følelserne. Selvoplevelsen knytter sig nu <strong>til</strong> sproglig<br />
mening og sammenhæng. Man kan regulere sig selv – og berolige sig selv via indre snak. Mor er gået – men<br />
hun er nok bare ude med skraldespanden. Først her, giver symbollege mening. Ved mindre børn, er det ikke<br />
<strong>til</strong> hensigtsmæssigt at bruge symbollege, narrativ terapi, tegneterapi – men på dette niveau, giver det god<br />
mening.<br />
Alvorlig fejlafstemning (18 mdr – 3 år)<br />
Man kan ikke reflektere over sig selv – og evner ikke at se/forstå andre. Man kan ikke knytte ord, som er i<br />
venstre hemisfære, <strong>til</strong> affektive <strong>til</strong>stande (højre hemisfære). Kan ikke mentalisere – og kan ikke indgå i<br />
gensidig leg. Ser andre som objekter.<br />
Se Gittes model over de forskellige niveauer (3 dels-hjernen) (Se slide)<br />
1) Rep<strong>til</strong>hjernen (krokodillehjernen) beskytter overlevelse<br />
2) Paleomammale hjerne (tidlig pattedyrshjerne) – beskytter relationer<br />
3) Neomammale hjerne (nye pattedyrshjerne) – beskytter jeg´et.<br />
Vurdering:<br />
Fortrængning, forskydning, sublimering, intellektualisering<br />
Splitting, projektiv identifikation, introjektion<br />
Benægten, idyllisering, primitiv projektion (andres skyld)<br />
Fight, Flight, Freeze<br />
- Er der skam? Ja – eller nej? Er der skyld? Ja – eller nej?<br />
Hvor intervenerer vi? Symptombehandler vi? (fået en edderkop i kroppen?) Eller er det traumebehandling?<br />
Eller arbejder vi med personlighedsudvikling – hvor vi ikke kan forvente, at der er en mentaliseringsevne.<br />
ØVELSE: Vejrudsigten. Da jeg kom fra København, så skinnede solen (stryger roligt) – så regnede det – så<br />
blev det stormvejr (voldsomme bevægelser) – så regnede det lige så s<strong>til</strong>le (duppe-duppe-duppe) og så<br />
begyndte solen at skinne igen…<br />
SUSAN HART: Theraplay Institute - her finder vi en masse litteratur.<br />
Tescha Quist Kristensen 8 Koldingfjord, marts 2011<br />
Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk