Neuroaffektiv udviklingspsykologi. Fra teori til praksis.

More documents

Recommendations

Info

Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling til børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet Det er med frontallapkorset – som består af struktur/rammesætning, rytmer, forudsigelighed, forberedelse og følelsesmæssig neutralitet. Eks: I morgen, tager vi i svømmehallen, og vi finder de blå badebukser frem, og det røde håndklæde – og så tager vi bussen, og køber en billet, og så… Hvis rammen er usikker, så bliver alt kaotisk for barnet. KARAVANEFØRER: En sund voksen eller behandler, som agere ligesom en karavanefører ude i ørkenen. Han kender bestemmelsesmålet – og anerkender, at nogle vil til højre og til venstre – men lader dem ikke lede vejen. Man kan godt anerkende ønsket om det – men lader ikke barnet lede. Barnet kan aldrig være ansvarlig for, hvad der sker i relationen. Barnet er altid deltager. De små børn, vil gerne bestemme al ting. Jeg vil sidde der – jeg vil have den grønne tusch – jeg vil – jeg vil… Så hvordan kan man give dem en oplevelse af, at de trygt kan lade sig lede? Hvordan kan man give dem en oplevelse af, hvordan det er trygt, at lade sig lede af karavaneføreren. Nu skal vi se, omdu kan kopiere det, jeg gør. Stræk armene ud – klap over hovedet – armene ned – klap foran kroppen – buk ned. Man kan også gøre det med mimik. Pust luft i kinderne – ræk tunge – lave en lyd. Lave en form for kongens efterfølger. Hvis man inddrager det med mimikken – får man også trænet det, som barnet ikke fik mulighed for at træne, som barn – hvis fx mor er depressiv og stillface. Vi bliver bange og bekymrede for mimik-fattige børn. Fx pige, som uden følelser i mimik – i ansigtet – fortæller om, at far slog mor – og far skød mor – og hun døde – og så kom jeg på børnehjem… Træner mimikken ved at rykke hovedet – siger sjove lyder – og får den anden til at gentage… ØVELSE: GJ siger ketchup – vi siger pomfritter – og man skal afstemme lydniveau og kropssprog. Det er i theraplay – at man på en sjov, tryg og legende måde giver mulighed for, at barnet kan udvikle dette område. S. Porges siger, at der er – ikke to – men tre former for nervesystemer. Det sympatiske aktiverer kamp og flugt. Primitive forsvarsmekanismer. Møder stor bjørn i skoven: Skyd – løb – eller frys (spil død). Det vegative vagussystem: Primitivt – umyeliniseret. Freeze. Støtter fordøjelse, undertrrykker stofskifteaktivitet. Det mammale vagussystem. Er myeliniseret. Kan hurtigt reguleret hjerterytmen. Søtter socialt engagement og tilbagetrækning fra omgivelserne. Hæmmer kamp/flugt. Immobilisering uden angst. Med angst: depression. Vi kan både være på og aktiveret – og kan berolige os selv – på en og samme gang. Fx small-talke. Fx hvis GJ siger, at vi først kommer hjem kl. 20 i dag – så vil vi måske fryse – eller rejse os at gå – men vi vil højst sandsynligt samtidigt kunne fortælle os selv, at hun bare mener det for sjov – bare rolig nu Ved at arbejde med mimikken - aktiveres denne del af nervesystemet – fx ved at lege, at vi tygger tyggegummi – blæser bobler – og klapper på kinderne. Det gør, at de øger deres mulighed for at få et socialt liv – fordi der er ikke mange voksne, som gider snakke med en, der er helt stiv i mimikken. Tescha Quist Kristensen 4 Koldingfjord, marts 2011 Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk
Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold: - Behandling til børn mødre og fædre der oplever vold i hjemmet Man må ikke sige, at man laver theraplay – med mindre man er certificeret. Man kan sige, at man arbejder theraplay-inspireret. Det kan være en variation af mange forskellige former for terapi. Køkkendamen og pedellen gør det hele tiden – mange gange om dagen. Hvis man arbejder med theraplay – med et barn, som bare ikke vil gå over i skolen – kan man, hvis man når at tænke theraplay – sige – at du kan ikke gå over i skolen på samme måde som mig! Jow – det kan jeg bare godt – jeg gider bare ikke. Du kan ikke gå ligesom mig – som en kylling… og snart, går barnet afsted – som en kylling. Eller hvis man, skal have børstet tænder på en, som ikke vil have børstet tænder – så prøve at gøre det på en måde, som er sjov for barnet – og gør at det glemmer, hvad det ikke vil… Fx en tandbørsterobot der kommer – da-da-da-da-da – putter tandpasta på – og går helt robotagtigt… og vups – så åbner barnet munden… Børste tænderne robotagtigt I den systemiske tankegang siger man, at man skal stille spørgsmålstegn ved det, som er så banalt, at vi slet ikke tænker over det. Det er der, man skal fokusere sin nysgerrighed. Eksempel med Harlows aber: På Skovgaarden har de børn, som går langs panelerne – og gjorde intet væsen ud af sig. Inden under var alt kaos – men på overfladen pæn og stille og rolig. GJ ville gerne hjælpe hende med at få ”kroppen på plads”. De har mange muligheder for fx former for terapi. En dag var der besøg af nogle professionelle fra omegnen. Lederen forklarede 25 mennesker hvordan Skovgaarden fungerer – og går bl.a. spejlrummet. Døren var åben ind til rummet. Pigen går forbi, og spørger hvilke mennesker der er. GJ svarer. Pigen spørger, om de kan gå ind i rummet – men vil ikke ses. De trækker gardinet for – så de andre ikke kan se GJ og pigen. GJ stiller sig frem og rækker tunge af de andre – og pigen er helt forfærdet. Du må ikke række tunge, siger hun. Jamen, de kan ikke se mig! Hun spørger om hjælp til at få lov at gøre det – og synes til sidst, det var helt vildt sjovt. Hun får udfordret sig selv – til at komme ud af boksen. Arbejde med børn, som har kræft. At blive opereret er også en form for et overgreb. Man bliver stukket og skåret i. Det er ikke af ond vilje – men for kroppen er det et traume. Klip med ”musikterapi” hvor mimikken aktiveres. Supervigtigt arbejde, at give de børn den glæde med. (lille skaldet fyr, der siddende danser utrolig herligt! ) Pattedyrshjernen: (følehjernen). Susan skelner mellem to dele af den. Dels en del, som man fanger, før man har udviklet sit eget univers. I den første del, er det mit perspektiv . Barnet begynder at få fornemmelse af at have egne behov. Affektregulering. Bessel: Hvis ikke relationen mellem klient og terapeut fører til regulering af affekt, har det ingen effekt! AMYGDALA: Hvor mange kurser har man været på om affektregulering? Ofte ingen! Overvågningsfunktion – kroppens alarmcentral. De erfaringer man gør, når ikke at blive bearbejdet (nå, det var bare døren, der smækkes). Tescha Quist Kristensen 5 Koldingfjord, marts 2011 Psykolog – Randers PPR Tescha.quist.kristensen@randers.dk
Page 1 and 2: Projekt Børn og Kvinder i Familier
Page 3: Projekt Børn og Kvinder i Familier
Page 7 and 8: Projekt Børn og Kvinder i Familier

Neuroaffektiv udviklingspsykologi. Fra teori til praksis.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?