Kultur og psykiatri - ph.d.afhandling - Region Hovedstadens Psykiatri

for læseren at placere eksemplerne og mine efterfølgende analyser i de specifikke
situationer, hvor de hører hjemme.
Den psykiatri, jeg beskriver, findes ikke længere i den specifikke udformning,
som jeg fandt den: Patienterne er nogle andre, centrale personalemedlemmer er holdt op
og har fundet arbejde andre steder, afdelingerne på både Bispebjerg Hospital og Sct.
Hans Hospital er blevet omorganiseret, siden jeg var der. Der er med andre ord tale om
et øjebliksbillede, men også et øjebliksbillede, der aftegner nogle mere generelle træk
ved psykiatrien i Danmark og dermed giver studiet relevans ud over den specifikke
version af psykiatrien, som jeg beskriver.
Jeg har i den efterfølgende beskrivelse valgt ikke at skelne mellem de to
psykiatriske afdelinger, undtagen i nogle få tilfælde, hvor det ellers ville være
meningsforstyrrende. Ej heller er retspsykiatrisk klinik særligt fremhævet. De
mentalobservationer, der beskrives, kan principielt være foregået alle tre steder.
Indlæggelser og behandling kan være foregået på både afdeling E og R. Dette er der
flere grunde til. Det er for det første en måde at anonymisere mine data på –
eksemplerne kan stamme fra flere forskellige steder. For det andet har min oplevelse
været, at der på trods af store forskelle også var meget fælles mellem de to afdelinger.
Det er i høj grad disse fælles forhold, jeg beskriver. Jeg har dermed valgt ikke at bruge
de enkelte steder, som ramme, men søgt at skabe en generaliseret ramme kaldet
’psykiatrien’ (se også Gulløv & Højlund 2003: 347-348).
Feltarbejdet er udført i eget samfund – der har ikke været lange rejser til og fra
felten (Caputo 2000). Men der har alligevel været tale om et kulturelt anderledes felt,
som jeg har skulle lære at kende, lige som mange af antropologiens mere klassiske
felter (Hastrup 2003: 12). Selv om det i antropologien (næsten) er blevet umoderne at
bruge begrebet felt og hævde, at det var anderledes end ens udgangspunkt (Amit 2000),
31