Kultur og psykiatri - ph.d.afhandling - Region Hovedstadens Psykiatri

diskussion og kritik, der har været af kulturbegrebet, opfatter jeg denne definition som
relativt pragmatisk. Som det vil fremgå i afsnit 3.2. er problemet med kulturbegrebet
snarere den vægtning eller forståelse, som det kan gives.
3.1. Brud i kulturbegrebet og antropologien
3.1.1. Clifford Geertz og bruddet i 1950’erne og 1960’erne
I første halvdel af 1900-tallet var interessen for kultur mest udtalt i den amerikanske
antropologi. Skellet mellem kulturantropologi i USA og socialantropologi i
Storbritannien eksisterede stadig. Den forståelse af kultur, der herskede i USA var
domineret af Franz Boas. Hans og hans elevers store projekt var et opgør med
racetanken og en promovering af kultur som relevant forklaring på gruppers forskellige
levemåder. Man begyndte at tale om, at verden bestod af kulturer. Kulturer blev
opfattet som konsistente enheder, som fælles, stabile værdisystemer, som blev nedarvet
fra generation til generation, og der var tale om en helhedsopfattelse af kultur (Geertz
1995: 43; Peacock 2005: 52).
50
Kroeber og Kluckhohn var de meste markante fortalere i USA for denne
kulturforståelse op igennem 1950’erne (Peacock 2005). I slutningen af 1950’erne og
starten af 1960’erne forsvandt de dog fra den akademiske scene. Samtidig dukkede to
nye tilgange til antropologi og kultur op: Den kognitive antropologi og strukturalisme.
Det er i modsætning til disse to retninger at Clifford Geertz i løbet af 1960’erne
arbejdede sig hen i mod en tredje definition af kultur, som på den ene side videreførte
den centrale position kultur havde i antropologien og på den anden side søgte at
præcisere, hvad antropologer mente med kultur (Ibid).