Bilag 1 - KFUM og KFUK i Danmark

Indhold
Leder i mit liv ................................................................................................................................................... 3
12 moduler med fokus på at blive ”Leder i mit liv” .............................................................................. 3
Lærerig weekend med frivillige fra KFUM og KFUK ............................................................................. 3
Kort præsentation af folkene bag ”Leder i mit liv” ............................................................................... 4
Didaktiske overvejelser ................................................................................................................................... 5
Cooperative learing som inspirationskilde ........................................................................................... 5
Logbogen .............................................................................................................................................. 6
Facebook .............................................................................................................................................. 6
Om KFUM og KFUK i Danmark ....................................................................................................................... 7
Verdens største ungdomsbevægelse .................................................................................................... 7
KFUM og KFUK er for alle uanset tro og overbevisning ........................................................................ 7
Modulrækkefølge ............................................................................................................................................. 8
Mig og mig selv ................................................................................................................................................. 9
Bilag 1: Mig og mig selv ................................................................................................................................... 15
Bilag 2: Mig og mig selv ................................................................................................................................... 16
Logbog - Mig og mig selv ................................................................................................................................. 17
Mig og konflikterne ........................................................................................................................................ 18
Bilag 1: Hvordan håndteres en konflikt ........................................................................................................... 26
Bilag 2: Konflikttrappen ................................................................................................................................... 27
Bilag 1 – Mig og min præsentation.................................................................................................................. 40
Logbog: Mig og min præsentation – ”Happy Spot” ......................................................................................... 41
Logbog: Mig og min præsentation .................................................................................................................. 42
Mig og mit lederskab ..................................................................................................................................... 43
Bilag 1: Mig og mit lederskab ........................................................................................................................ 51
Bilag 2: Mig og mit lederskab .......................................................................................................................... 53
Bilag 3: Våbenskjold ...................................................................................................................................... 54
1

Mig og dem jeg leder ...................................................................................................................................... 55
Logbog: Mig og dem jeg leder ......................................................................................................................... 66
Mig og mit team .............................................................................................................................................. 67
Bilag 1: Mig og mit team .................................................................................................................................. 74
Bilag 2: Mig og mit team .................................................................................................................................. 75
Logbog: Mig og mit team ................................................................................................................................. 76
Mig og min tro ................................................................................................................................................. 77
KFUM og KFUK’s kristendomsprofil. Læs evt. mere på www.kfum-kfuk.dk/kristendomsprofil ..................... 86
Mig og det gode liv ......................................................................................................................................... 88
Bilag 1: Mig og det gode liv ............................................................................................................................. 95
Logbog: Mig og det gode liv ............................................................................................................................ 96
Mig og alle forventningerne .......................................................................................................................... 97
Bilag 1A: Interessentanalyse, del 1 ............................................................................................................. 106
Bilag 1B: Interessantanalyse, del 2 ................................................................................................................ 107
Bilag 2 og logbog ............................................................................................................................................ 108
Bilag 3: P1 lydklip ........................................................................................................................................... 109
Mig og min sundhed ..................................................................................................................................... 111
Logbog: Mig og min sundhed, del 1 .............................................................................................................. 123
Logbog: Mig og min sundhed, del 2 .............................................................................................................. 126
Mig og samfundet ......................................................................................................................................... 128
Bilag 1: Værdier/elementer i et demokratisk samfund ............................................................................ 136
Bilag 2/logbog: Logbogsøvelse ...................................................................................................................... 137
Logbog: Mig og samfundet ............................................................................................................................ 138
Mig og min fremtid....................................................................................................................................... 139
Bilag 1: Mig og min fremtid ........................................................................................................................... 148
Bilag 2: Mig og min fremtid ........................................................................................................................... 149
Logbog 1: Mig og min fremtid - sortering af drømme ............................................................................... 155
Logbog 2- Målbeskrivelse ............................................................................................................................ 156
2

Leder i mit liv
Ideen til valgfaget ”Leder i mit liv” er et resultat af en dialog mellem en gruppe frivillige i KFUM og KFUK og
efterskolerne. Det viste sig, at der på flere efterskoler var et ønske om en slags ”lederuddannelse”, som
kunne udbydes på skolerne.
Igennem denne uddannelse skulle de unge klædes på til at fungere som ledere både i deres liv generelt og i
et frivilligt engagement. Dette førte til, at en række frivillige udviklede dette valgfagsmateriale, som vi håber,
I vil tage godt i mod. Materialet kan forhåbentlig virke som inspiration til valgfagsmoduler eller indspark
i relevante fag på skolen.
Efterskolelivet er for mange unge en skelsættende begivenhed. En periode hvor der sker meget i de unges
liv og personlige dannelse. En tid hvor store spørgsmål omkring identitet, interesser, holdninger og følelser
bobler i de unges hverdag og fylder meget. På efterskoler har lærerne en unik mulighed for at følge de unge
et stykke livsvej og give de unge med- og modspil på rejsen.
12 moduler med fokus på at blive ”Leder i mit liv”
Igennem 12 moduler af halvanden time får lærere og elever en mulighed for at vende og dreje livets mange
sider og ikke mindst skabe rum for samtale og refleksion. Alle modulerne kredser om at være ”Leder i mit
liv” og med fokus på et aktivt medborgerskab.
Valgfaget ”Leder i mit liv” skal forstås meget bredt, og som en proces for eleverne. I valgfaget bliver der
skabt rum, hvor de unge kan dvæle ved sig selv, og måske blive hjulpet på vej til at blive den de er og ønsker
at være.
I valgfaget bliver der fokuseret på det hele menneske. De unge vil komme omkring deres fremtid, sociale
liv, frivillige engagement, sundhed, lederkompetencer, det gode liv – hvad er det for mig? Hvad tror jeg på,
og hvorfor? Hvordan kan jeg klare de mange forventninger, jeg bliver mødt af og meget mere.
At være efterskolelærer betyder, at man ofte får en særlig plads i de unges liv. En plads som man i dette
forløb kan bruge konstruktivt til at stille nysgerrige spørgsmål til de unge. Man kan være et menneske, de
unge kan spejle sig i og spille bold op af.
Skal udbyttet af faget blive konstruktivt for den unge, kræver det, at læreren er med på at sætte sig selv i
spil. Måske det også vil give stof til eftertanke til underviseren.
Lærerig weekend med frivillige fra KFUM og KFUK
Udover valgfagene vil KFUM og KFUK gerne invitere valgfagseleverne på en weekend, hvor der forhåbentlig
bliver mulighed for at møde elever fra andre skoler, som også arbejder med valgfaget.
3

Weekenden vil give mulighed for at gå i dybden med nogle af de redskaber og teknikker, som eleverne lærer
i forløbet. Det kunne eksempelvis være at træne præsentationsteknik for hinanden, formidlingsøvelser,
debatter om tro og eksistens, socialt samvær og introduktion til, hvad den frivillige verden – i bred forstand
– kan give af kompetencer.
Til valgfaget er der udarbejdet nogle arbejdspapirer og bilag, som ligger færdigt som materiale. Disse skal
printes af underviseren.
Når valgfaget afsluttes, har eleverne opnået kompetencer, som åbner muligheder for at være aktiv leder i
frivillige foreninger. Samtidig har eleven opnået viden om sin egen væren, kompetencer og verden, hvilket
gør dem til leder i eget liv.
Vi håber, at I vil tage godt imod valgfaget, og at det vil inspirere eleverne til refleksion og personlig udvikling.
På vegne af KFUM og KFUK i Danmark
Bessie Rauff, Lasse Nyhus, Jesper Lunau, Helle Cæsar og Maria Klogborg Jensen
Kort præsentation af folkene bag ”Leder i mit liv”
Bessie Rauff, 36 år ansat som udviklingskonsulent hos KFUM og KFUK med ansvar for foreningsudvikling og
uddannelse. Uddannet sygeplejerske, journalist og diplom i ledelse. Er vokset op hos KFUM-Spejderne og
har en lang frivillig fortid der, både som kursusleder på forskellige ungdomslederkurser, spejderleder, udvalgsmedlem
og bestyrelsesmedlem. Det frivillige fokus har især været på uddannelse, motivation, kommunikation
og ledelse. (Facebook ”Bessie Rauff” og LinkedIn)
Lasse Nyhus, 25 år ansat som Projekt/cafe konsulent i KFUM og KFUK’s Hovedforening i København. Har
læst det det samfundsvidenskabelige basis år på Aalborg Universitet, startet café i Aarhus, arbejdet som
Global iværksætter, og er nu ved at afslutte læreruddannelsen. Har været medlem af KFUM og KFUK’s kursusudvalg
i seks år, og har været kursusleder for forskellige kurser i KFUM og KFUK. (Facebook Lasse Nyhus)
Jesper Lunau, 29 år, ansat som kommunikationskonsulent for Spejdernes Lejr 2012 med ansvar for intern
og eksten kommunikation, samt rådgivning og strategi. Uddannet bachelor i filosofi og retorik, samt journalist.
Har i over tyve år været medlem af KFUM-spejderne, hvor han har udviklet evner inden for ledelse,
coaching, undervisning og kommunikation. (LinkedIn: Jesper Lunau)
Helle Cæsar, 24 år. Lærerstuderende i Aarhus med dansk og historie som linjefag. Opvokset i KFUM og
KFUK, hvor tiden er brugt på børne- og teenklubber, Blåkilde Efterskole, disko og bestyrelsesarbejde. Har et
hjerte der brænder for Afrika, og har i den forbindelse arbejdet og været frivillig i Afrika InTouch. Udover
4

det frivillige arbejde, er Helle ansat som mentor for 2 unge piger med dansk som 2. sprog gennem Aarhus
Kommune og Mercuri Urval. (Facebook: Helle Cæsar Trend).
Maria Klogborg Jensen, 24 år. Lærerstuderende i Aarhus med dansk, samfundsfag og biologi som linjefag.
Sidder med i Kursusudvalget i KFUM og KFUK, og er opvokset i Midt- og Vestjylland med KFUM og KFUK
som bagland, været leder på diverse konfirmandlejre og aktiv i unge voksne. Har gået 2 år på Nørre Nissum
Efterskole, og været volontør i Afrika i fire måneder. Maria er også mentor for to unge piger med dansk
som 2. sprog. Brænder for at få lov til at gøre en forskel i unges liv og være med til at åbne verden for andre.
(Facebook: Maria Klogborg Jensen)
Didaktiske overvejelser
Som underviser af materialet til ”Leder i mit liv” må man meget gerne have gjort sig nogle overvejelser omkring
KFUM og KFUK’s arbejde og værdier. Materialet er udarbejdet, så det er tro mod værdierne i KFUM og
KFUK, som vi håber og tror er ret samstemmende med de værdier, som I gerne vil udleve på efterskolerne.
Vil I vide mere om KFUM og KFUK kan I besøge vores hjemmeside på www.kfum-kfuk.dk – og måske også
beskrivelsen af vores kristendomsprofil på www.kfum-kfuk.dk/kristendomsprofil.
Man skal som lærer være klar til at sætte sig selv i spil, da mange moduler går tæt på eleverne, hvilket medfører,
at eleverne skal mærke lærerens engagement i faget. Man skal turde standse op og tage diskussionerne
og gribe boldene, mens de er i luften. Det er vigtigt, at eleverne oplever nærvær, accept og respekt af
forskellige holdninger, da læreren vil fungere som et forbillede på en ideel leder.
Til alle modulerne er der indlagt debat/diskussion, hvor eleverne kommer til orde. Undervisningen vil veksle
mellem plenum, gruppearbejde, og makkerdiskussioner. På forsiden til hvert modul kan man læse hvilke
yderligere undervisningsformer, som vil blive benyttet i undervisningen. Eksempelvis skuespil, cases, CLstrukturer
osv.
”Leder i mit liv” er bygget op om 12 moduler, á 2 x 45 minutter, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs
forhold til omverdenen, andre, sig selv og Gud, som beskrevet i forordet.
Cooperative learing som inspirationskilde
Metodeovervejelserne har taget udgangspunkt i en undervisning, hvor eleverne selv er aktive, og hvor et
læreroplæg ikke må vare længere end 10 minutter. Tanken bag dette er, at eleverne skal stimuleres og selv
tage del, føle ejerskab og ansvar for dette valgfag, og dermed blive ”Leder i mit liv”. Klassen vil blive inddelt
i faste arbejdsteams á fire elever. Antallet af elever i de forskellige teams er fastlagt efter inspiration fra
Cooperative Learning. Ideen med teamarbejdet er, at eleverne bliver fortrolige med hinanden i teamet
5

gennem de 12 moduler, og at de kan bruge hinandens ressourcer. Hvis det er muligt at lave en lige fordeling
af køn i de enkelte teams, er dette den ideelle sammensætning.
Læs mere om Cooperative learning på http://cooperativelearning.dk/
Vi har ladet os inspirere af og brugt strukturer fra ”Cooperative Learning” af Spencer Kagan og Jette Stenlev
fra forlaget Alinea.
Logbogen
Eleverne skal i forbindelse med hvert modul bruge deres logbog, hvilket skal sikre, at eleverne oplever en
rød tråd gennem forløbet. Logbogen vil blive brugt på forskellige måder, men vil være gavnlig ift. at sikre
opsamling og refleksion løbende. Derudover bruges logbogen som en synliggørelse af elevernes egen udvikling
gennem faget. I reglen vil de sidste 10 minutter af undervisningen være helliget en opgave, som er beskrevet
i logbogen.
Da der ikke eksamineres i faget, er logbogen et godt redskab til eleverne, så de har et produkt efter undervisningen,
som de forhåbentlig også kan bruge fremadrettet. Logbogen er personlig og elevernes frirum.
Læreren skal derfor ikke tjekke eller have adgang til logbogen. Det er elevernes eget ansvar at tage logbogens
muligheder seriøst. Rent praktisk tænkes logbogen som en mappe, eleverne løbende kan sætte ark og
noter i, efterhånden som undervisningen skrider frem og materiale udleveres.
Facebook
Facebook bruges som element i valgfaget, da Facebook er et socialt medie, som er en del af elevernes
hverdag, og megen kommunikation foregår herover. Til de fleste moduler stilles en opgave, som skal udføres,
og det færdige resultat lægges på Facebook af eleverne.
Vi har lavet en lukket gruppe på Facebook, som hedder ”Leder i mit liv”, som I kan benytte. Og derved både
komme i dialog med os bag materialet, samt følge med i, hvordan andre efterskoler løser de valgte opgaver.
Ved brug af Facebook synliggøres valgfaget, og elevernes engagement og motivation iscenesættes. Det, der
lægges op på Facebook, kan lige så vel ligge på skolens hjemmeside, og derved gøre skolens tiltag for lederuddannelse
synlig.
Der vil i undervisningen ofte være brug for projekter, adgang til computer, højtalere og internet. En udførlig
materialeliste vil være at finde i beskrivelsen af de enkelte moduler. Vi anbefaler, at man skimmer alle disse
inden valgfagets start, da der undertiden er materialer som skal skaffes, som det er rart at være opmærksom
på nogle dage inden undervisningen.
6

Om KFUM og KFUK i Danmark
Om KFUM og KFUK
KFUM og KFUK er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder ud fra en vision om, at børn og
unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Vi arbejder med børneklubber, teenklubber,
konfirmandklubber, festivals, musik- og dramagrupper, stævner og sommerlejre.
KFUM og KFUK i Danmark er en kristen organisation for børn og unge. Det præger de aktiviteter, vi laver, og
den måde, vi er sammen på.
Verdens største ungdomsbevægelse
KFUM og KFUK er en del af en verdensomspændende bevægelse. Over hele verden findes foreninger med
samme navn og formål. KFUM (YMCA) og KFUK (YWCA) findes i ca. 125 forskellige lande. KFUM regnes for
at være verdens største ungdomsbevægelse med 45 mio. medlemmer.
I alt har KFUM og KFUK ca. 11.000 medlemmer i Danmark.
KFUM og KFUK er for alle uanset tro og overbevisning
KFUM og KFUK definerer sig med en positiv kristendomsprofil, hvor der er plads til alle, og hvor man tror på
potentialet i den enkelte. Hos KFUM og KFUK er dialog og rummelighed i centrum, og det præger den måde,
man er sammen med hinanden på i bevægelsen.
Målgrupperne vil både være børn, der i forvejen kommer fra en kristen baggrund, og alle børn, der måske/måske
ikke er døbte, men ikke har nogen aktiv kristen tradition med hjemmefra. Blandt nydanskere er
det mest oplagt for KFUM og KFUK at henvende sig til kristne indvandrergrupper. KFUM og KFUK har åbent
medlemskab, så mennesker af alle trosretninger kan deltage i aktiviteterne.
KFUM og KFUK ønsker, at markere sig som en organisation, der er kendt for at kunne tilbyde elementær
indføring og gode oplevelser med kristendom – og gøre det godt, sobert og sjovt. Lokalt, på det nære plan,
gennem klubber og andre tilbud til børn og teenagere, og på distrikts- og landsplan gennem tilbud om festivals,
lejre, kurser og internationale oplevelser.
7

Modulrækkefølge
Der er gjort didaktiske overvejelser ift. rækkefølgen af modulerne, således de bygger videre på læring fra
tidligere moduler. Vi foreslår nedenstående modulrækkefølge:
1. Mig og mig selv
2. Mig og konflikterne
3. Mig og min præsentation
4. Mig og mit lederskab
5. Mig og dem jeg leder
6. Mig og mit team
7. Mig og min tro
8. Mig og ”det gode liv”
9. Mig og alle forventningerne
10. Mig og min sundhed
11. Mig og samfundet
12. Mig og min fremtid
8

Mig og mig selv
Mål med valgfaget
Elevernes motivation for valgfaget
Efterskolens motivation for
valgfaget
KFUM og KFUK’s tilbud
De vigtigste pointer med undervisningen
Undervisningsformer
Materialer
Gennem modulet får eleven skabt større bevidsthed om sig selv. Dette
sker ved egenrefleksion og ved at spejle sig i andre. Eleven bliver bevidst
om sit eget potentiale, kvaliteter og kompetencer.
Eleverne befinder sig midt i en forvirrende tid, hvor der er fokus på identitetsdannelsen,
og hele ”hvem er jeg-problematikken”. Igennem modulet
får eleven mulighed for at blive mere opmærksomme og bevidste om sig
selv.
Ved at give rum for, at de unge reflekterer over deres identitet og hvem
de er, kan efterskolen være med til at sikre de unge menneskers dannelse.
Provokatour – dannelsesrejse for unge mellem 16-19 år i Berlin, med fokus
på personlig udvikling, forskellige roller, meningsdannelse. En mulighed
for at blive udfordret på egne og andres holdninger.
1. Lær dig selv at kende – det er individuelt, hvad der er vigtigt for
den enkeltes liv og identitet.
2. Omgivelsernes reaktioner og opførsel har stor betydning for ens
selvværd og selvtillid.
3. Alle er gode til noget, og alle har værdi.
Forventningsafstemningsøvelse (hånd)
Skriveøvelse
Collage
A4 papir
Hjertebreve + konvolutter
En bunke magasiner/blade
Sakse
Limstifter
Karton
Kilder Tønnesvang; ”Selvet i pædagogikken”, og ”Skolen som vitaliseringsmiljø.
9

Sociale medier (Facebook)
Lektier
For dannelse, identitet og fællesskab”
Lektien, hvor de skal finde en video, uploades på Facebook-siden.
Hvert CL-team skal finde en video eller sang på YouTube, som viser en
(eller flere) personer, der virker til at have selvværd. Upload den på Facebook
og skriv i kommentarfeltet, hvorfor netop denne sang/video er
valgt.
Logbog Efter snak om identitetsdannelse, skal de i logbogen reflektere over deres
styrkesider m.m.
Bilag Bilag 1: forhåndsøvelsen
Bilag 2: integritetsøvelse
10

Intro til modulet At være ung er en turbulent tid, hvor der bliver brugt mange ressourcer og
tanker på at finde ud af, hvem man selv er, og hvad man står for som menneske.
Identiteten er ved at blive skabt.
Igennem dette modul bliver eleven bevidst om sig selv igennem andre og sig
selv. Desuden bliver eleven bevidst om sit eget potentiale, kompetencer og
kvaliteter.
Intro v. lærer Startteaser: Det er vigtigt at være bevidst om, hvem du er og hvilke kvaliteter,
du besidder. Når du først kender dig selv, har du mulighed for at give andre
meget mere af dig selv – og dette er vigtigt som leder. Modulet mig og mig
selv er med til, at du lærer dig selv bedre at kende! Og hvem vil ikke gerne
det? HUSK at du er vigtig og har mange kvaliteter!
Forventningsafstemning (10 min.)
Lærer Som introduktion til valgfaget skal eleverne gøre sig nogle tanker om faget og
deres rolle i det. Læreren introducerer første øvelse i valgfaget, som er en
”forventninger på forhånd”-øvelse. Hver elev får uddelt et A4 papir (bilag 1),
hvor de hver især skal tegne deres hånd på. Hver elev skal skrive fem ting, som
de forventer af valgfaget. En forventning for hver finger. Læreren skriver nogle
hjælpelinjer op på tavlen, som eleverne kan støtte sig op af:
Øvelse
• Hvad forventer jeg af ”Leder i mit liv”?
• Hvad får jeg ud af det?
• Hvad lærer jeg?
• Hvorfor er jeg her?
Visionsboard – hvad drømmer du om? (30 min)
”Forventnings-hånden” sættes ind i mappen og trækkes frem igen som en senere
evaluering, og man kan også trække den frem i modulet ”Mig og fremtiden”,
som afslutter valgfaget.
11

Øvelse Du kan visualisere dine ønsker og drømme i et visionboard (også kaldet
drømmekort, collage osv.).
Identitet (20 min.)
Sådan gør du:
Teamet for collagen er ”Mig og mig selv” – hvad har værdi for mig, og hvad
drømmer jeg om.
o
o
o
o
o
12
Materiale du skal bruge: En bunke blade,
saks, limstift, et stykke karton eller
ramme, evt. pynt (glimmertuscher og
lign.)
o Sæt god tid af til collagen, sæt dig et behageligt sted, evt. med en
kop the og god musik
o Brug tid på at klippe ting ud der inspirerer dig (overskrifter, stemningsbilleder,
ting, rollemodeller)
o Derefter sætter du de udklip du stadig vil beholde på din collage
o Hæng din personlige collage et sted hvor du ser det dagligt og
mærk inspirationen.

Lærer Kort oplæg om identitet, integritet, selvværd og selvtillid, jf. Tønnesvang.
Identisk = det samme som. Ifølge Eriksson er identitet et relationelt fænomen,
af indre og ydre betingelser.
Indre betingelser: Medfødte dispositioner, opvækstbetingelser og erfaringer.
Ydre betingelser: De aktuelle sociokulturelle betingelser (hvordan ser samfundet
på ungdommen?), præget af venner, familie og samfund.
Dannelsen af ens identitet sker gennem de ydre og indre betingelser og foregår
hele livet, men særligt i ungdomsårene, sker der en stor udvikling.
Tønnesvang taler om Jeg’et og Mig’et. Jeg’et udgør selvtilliden, hvor ”det jeg
gør” er en vigtig faktor. For at denne styrkes kan der fx være tale om at få ros.
Mig’et udgør selvværdet, hvor ”det jeg er” er en vigtig faktor.
Hos Tønnesvang findes begreberne identitet og integritet også.
Integriteten: er vores platform, de normer og værdier jeg altid har med mig –
noget der ligger dybt tilbage fra vores opdragelse.
Identiteten: er de enkelte rør vi lægger ovenpå vores integritet. Dette kan både
være en fritids-identitet, kønsidentitet, venne-identitet osv.
Er der forbindelse mellem rørene, er man et integreret menneske ifl. Tønnesvang.
(Se illustration på bilag 2), og vil nemmere kunne begå sig mellem
mennesker.
Øvelse På bilag 2 skal eleverne skrive ned, hvad de mener, deres integritet og identiteter
er.
Spidsrodsøvelse (10 min)
Øvelse Teamet skriver på et stort stykke papir 10 negative udsagn/ord. Deltagerne
stiller op i to rækker med front mod hinanden. En vælges til at gå spidsrod op
imellem de to rækker. Fra de to rækker bliver der udelukkende sagt de negative
ord/sætninger fra papiret til personen, som også får et skub engang imellem.
Alle går spidsrod. Snak bagefter om hvordan det føltes.
13

Lav øvelsen igen med samme opstilling som før og samme fremgangsmåde.
Fra de to rækker bliver der udelukkende sagt positive ord til personen, som
også får et par skulderklap.
Tal bagefter om hvordan det føltes og om forskellen på de to runder.
• Hvordan påvirkede øvelsen jeres tanker om jer selv?
• Humør?
• Forhold til de andre?
Logbog (10 min.) Hvad er jeg god til?
Eleverne skal reflektere over, hvad deres styrkesider er. Hvad de er gode til, og
hvad og hvordan de kan styrke deres selvværd og selvtillid.
Dernæst skal eleverne skrive ned, hvor de ser, at de kan bruge deres styrkesider.
Er der nogen situationer på efterskolen, hvor de kan komme i spil? Eller er
der steder i den frivillige verden, hvor de ser sig at de kan gøre en forskel og
bruge deres kompetencer, eller måske få lov til at træne de evner, som de
gerne vil styrke?
Dette udfyldes i deres logbog.
Hjertebreve (10 min.)
Øvelse Der er på forhånd klippet røde hjerter ud. Hver elev skal skrive en kompliment
til hver af de andre elever. Komplimenter er kun rosende ord, men kan være
alt fra, at man har et dejligt smil, er god at snakke med, er god til fodbold. I
klassen ligger der en konvolut til hver elev, hvor hjerterne med komplimenter
lægges i. Eleverne får konvolutten med efter endt modul.
Læreren må gerne sætte lidt stille musik på, der fordrer refleksion og stilhed.
Lektier/Facebook Hvert CL-team skal finde en video eller sang på YouTube, som viser en (eller
flere) personer, der virker til at have selvværd. Upload den på Facebook og
skriv i kommentarfeltet, hvorfor netop denne sang/video er valgt.
14

Bilag 1: Mig og mig selv
Forhåndsøvelsen
Tegn din hånd på den ene halvdel af papiret. Skriv i hver finger, hvad dine forventninger til valgfaget er.
• Hvad forventer jeg af ”Leder i mit liv”?
• Hvad får jeg ud af det?
• Hvad vil jeg gerne lære?
• Hvorfor er jeg her?
15

Integritet og identitet, jf. Tønnesvang
Bilag 2: Mig og mig selv
Hvad er min identitet?
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
Hvad er min integritet?
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
16

Logbog - Mig og mig selv
I dette modul har vi kredset om mig og mig selv, hvor du er blevet bevidst om, hvad dine styrkesider er.
Skriv i din logbog, hvad dine styrkesider er, og hvor du kan bruge dem – og husk! Der kommer ikke nogen
og tjekker, om det er rigtigt…
Hvad er jeg god til?
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
Hvordan kan jeg bruge mine styrkesider her på efterskolen?
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
Hvilke af mine kompetencer vil være en styrke i frivilligt arbejde?
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
17

Mig og konflikterne
Mål med valgfaget
Elevernes motivation for valgfaget
Efterskolens motivation for
valgfaget
KFUM og KFUK’s tilbud
De vigtigste pointer med undervisningen
Undervisningsformer
Materialer
Kilder
Sociale medier (facebook)
At eleverne får bevidsthed om, at konflikter er uundgåelige og ikke problemer,
som skal undgås. Modulet tager udgangspunkt i elevernes egen
verden og deres forhistorier, som de kan bruge i sociale, faglige og frivillige
relationer.
Eleverne får nogle værktøjer til at håndtere konflikter, som fx kan opstå
på efterskolen.
Efterskolen får en gruppe unge mennesker, som har fået værktøjer til at
kunne håndtere en konflikt hensigtsmæssigt.
Provokatour – dannelsesrejse for unge mellem 16-19 år i Berlin, med fokus
på personlig udvikling, forskellige roller, meningsdannelse. En mulighed
for at blive udfordret på egne og andres holdninger.
1. Det tager 20 minutter før mange mennesker kan konflikthåndtere.
2. Konflikter er en uundgåelig del af livet.
3. Ikke alle konflikter kan og skal løses, men de skal håndteres
4. Konflikter er nødvendige for at skabe forandring.
5. Alle har et medansvar for, hvordan en konflikt håndteres.
PowerPoint med musik (visuelle indtryk)
CL-øvelser
Konflikttrappen
Storyline
A4-papir
Tusser
Rosenberg Marshall B. – ”Ikke voldelig kommunikation. Girafsprog"
Eleverne skal i CL-teamet lave en afstemning på Facebook, som de andre i
Facebook-gruppen kan svare på. Fx en situation, der beskriver en konflikttype
og som man kan svare a., b. eller c. til.
18

Lektier
Ind til næste modul skal eleverne finde eksempler på konflikter og sætte
dem ind i skemaet i logbogen, hvor de kategoriseres.
Logbog Eleverne skal lave lektier i logbogen, hvor de kategoriserer de konflikter,
som de møder i deres dagligdag.
Bilag Bilag 1: Hvordan håndteres en konflikt
Bilag 2: Konflikttrappen
Bilag 3: Konflikttyper
19

Intro til modulet Alle mennesker er dagligt i konflikt. Mange konflikter er så små, at vi ikke vil
italesætte dem som konflikter, men blot som uoverensstemmelser. Som ung
skal man lære at håndtere sine konflikter, kunne skelne mellem personlige, interesse,
værdi og instrumentelle konflikter og kunne løse disse på en passende
måde.
Intro Når eleverne kommer ind, så er der slideshow med konfliktagtige billeder og
høj musik. Fx Prodigy’s ”Smack my bitch up” eller lignende voldsomt musik. (de
første 27 slides, alle billederne)
Hurtigskrivning Hvad tænker I, når jeg skriver ”Mig og konflikthåndtering” op på
(5 min.) tavlen? Udlever papir til eleverne.
”Hvad er en konflikt?” (30 min.)
Lærer Hvad tænkte I, da I så billederne?
Konflikthåndtering er en proces og handler ikke om konfliktløsning.
Der er ikke noget facit, men derimod en række værktøjer til bedre at sætte os
i stand til at håndtere konflikter (konflikter er ikke dårlige, men skaber udvikling).
• Konflikter er en uundgåelig del af livet.
• Konflikter er nødvendige for at skabe forandring.
• Kunsten er at håndtere dem kompetent.
Fakta Ordet mobning stammer fra det engelske ord mob, som betyder hob, pøbel og
kan føres tilbage til de energier, aktiviteter som mennesker lader sig rive med i
f.eks. ved masse demonstrationer, fodboldkampe.
Øvelse Eleverne laver i CL-teams deres egen definition af en konflikt.
Instruktøren beder CL-teams fortælle deres definition i plenum.
Lærer En konflikt kan defineres som (findes også på PowerPoint):
Konflikter handler om en bestemt sag, som to parter er uenige om. Sagen
20

medfører nogle bestemte følelser i konfliktens parter, og de følelser bevirker,
at parterne har svært ved at tale sammen.
Eller:
En uoverensstemmelse mellem en eller flere parter, der fremkalder spændinger
hos den enkelte.
Lærer Få eleverne til at komme med eksempler på konflikter og skriv dem op på
tavlen.
Eksempler på konflikter:
• Kæresteproblemer
• Stridigheder mellem piger og pigegrupper
• Uenighed om fodboldregler
• Provokerende opførsel overfor hinanden i klassen
Opsamling Det vil altså sige, at en konflikt for eksempel kan være brud på regler og parterne
kan føle sig kede af det, usikre, vrede, utilfredse eller irriterede på hinanden.
På grund af følelserne kan parterne ikke tale sammen på almindelig vis,
måske fordi de råber, siger grimme ting og glemmer at lytte til hinanden.
Hvordan håndteres en konflikt? (20 min.)
Nogen mennesker har brug for 20 minutter til at falde ned, før de kan konflikthåndtere.
Erfaringsudveksling Alle teams får udleveret noget papir og nogle tusser. Hver person skriver
Øvelse stikord om en situation, hvor han/hun blev vred/ såret / ked af det eller noget
andet (konflikt).
Få et par af eleverne til at fortælle om deres situationer:
Hvordan var deres rolle i konflikten?
Var de mobbere eller var de den som mobbede?
Hvordan føltes det at hhv. mobbe og blive mobbet?
21

Var det en positiv/negativ, oplevelse som gav dig selv noget – fik du mere
selvværd. Opnåede du status hos dine venner?
Lærer Gennemgå planchen sammen med klassen (er vedlagt som bilag 1 til print,
samt findes på PowerPoint).
1. Rette bebrejdelser mod os
selv. Når vi vælger denne mulighed
her det store omkostninger
for vores selvværd,
fordi vi føler os skyldige.
2. Rette bebrejdelsen mod andre.
Når vi vælger denne mulighed
er det ofte fordi, vi er
vrede.
3. Fornemme vore egne følelser
og behov. Når vi vælger denne
mulighed bliver vi klar
over, at vores følelse af at
være såret kommer fra vores
eget behov for at blive påskønnet.
4. Fornemme andres følelser og
behov. Når vi vælger denne
mulighed, ser vi den anden og
den andens behov.
Når vi hører/modtager et negativt budskab, står vi overfor at vælge – ”hvad vil
jeg gøre ved budskabet?”
22

Øvelse Brug elevernes konflikter fra før og spørg ind til deres konflikt - Hvad gjorde de
ved budskabet?
1. Bebrejder mig selv.
2. Bebrejder andre.
3. Fornemmer mine egne følelser og behov.
4. Fornemmer andres følelser og behov
Konflikttrappen (25 min.)
Hvad kunne du have undgået? Hvad burde du have gjort?
Prøv at få eleverne til at forstå, at det er vigtigt at fornemme: hvad føler jeg,
og hvad føler den anden?
Lærer: Vi skal nu se på et værktøj, som man kan bruge, når man står i en konflikt. (se
PowerPoint)
Når vi er vi er i en konflikt, kan vi vælge:
• At slå – er det samme som at angribe modparten enten sprogligt eller fysisk.
• At gå – er at gå bort fra konflikten for at undgå den.
• At stå – betyder at man forsøger at løse konflikten på en god måde.
Det hjælper aldrig at slå, at gå kan være løsningen hvis konflikten er en interessekonflikt,
hvor der er begrænsede midler (der er en bil, og i er to mennesker).
Vi står nu tilbage med den sidste - nemlig at stå.
Hvis vi bliver stående, kan vi benytte os af Konflikttrappen (se bilag 2).
Vis eleverne konflikttrappen på PowerPoint-showet og gennemgå punkterne
på trappen, samt de tre nedenstående ”Op, ned og hjælp fra andre”
Op ad trappen
Vi siger, at konflikter trapper op, når de bevæger sig et trin op ad trappen.
Samtidig bevæger de sig væk fra en fredelig løsning.
Ned ad trappen
23

Lærer Løs problemet trin for trin
Omvendt kan konflikten trappes ned, hvis begge parter samarbejder om at
finde en løsning på konflikten.
Hjælp fra andre
Konfliktens parter kan behøve hjælp fra andre, for at kunne komme ned af
konflikttrappen.
Trin 1:
• Hvad er problemet?
Trin 2:
• Hvilke løsninger findes der?
• Som er god for mig?
• Og som er god for de andre?
• Hvad kan der ske?
Trin 3:
• Lav en plan for løsningen.
• Afprøv planen i hovedet.
• Virker den?
24
Vælg den bedste løsning.
Hvis ikke, så lav en anden.
Er den sidste løsning åben krig, så brug lidt mere tid på den næstsidste løsning.
Citat: Dalai Lama
Lærer I Undervisningsmiljøloven står der, at alle elever skal have det godt i skolen.
Skolen skal ikke kun lære jer at læse, skrive, regne og alt det andet, I har i timerne.
Skolen skal faktisk også gøre dig glad, tryg og veltilpas.
Men du som elev i skolen har også pligt til at medvirke til at gøre skolen til et
rart sted at være – det er ikke kun de voksnes ansvar. Du har pligt til at:
• Tage ansvar for dig selv og dine kammeraters trivsel.

Logbogen som Storyline – hvad har vi lært?
• Deltage aktivt i at forbedre skolens miljø.
• Bekæmpe mobning eller hente hjælp, hvis du oplever, at du selv eller
andre mobbes.
• Bidrage til en ordentlig omgangstone.
• Søge hjælp hos de voksne til problemer, som du ikke selv kan klare.
• Bidrage til, at alle har det godt i klassen og i skolen.
Eleverne sidder i deres CL-teams og diskuterer, hvad de har lært og hvad og
hvor de kan bruge det i deres eget liv. Pointerne tegner de i deres logbog.
Lektier Konflikttypeskemaet: Eleverne skal sætte forskellige konflikter ind i skemaet,
som de oplever i løbet af tiden til næste modul. I løbet af den kommende uge
skal eleverne finde eksempler på konflikter og sætte dem ind i skemaet i logbogen.
(se bilag 3, konflikttype)
Lektier/Facebook: Eleverne skal i CL-teams lave en afstemning på Facebook, som de andre i Facebookgruppen
kan svare på. Fx en situation, der beskriver en konflikttype og
som man kan svare a., b. eller c. på. A la
”Dine bedste venner står og skændes om xxx, hvad gør du?
a. Går din vej
b. Kaster dig ind i konflikten og diskuterer med
c. Spørger hvad det handler om, og om og du skal hjælpe med at få talt
om problemet?
25

1. Rette bebrejdelser mod os
selv. Når vi vælger denne mulighed
her det store omkostninger
for vores selvværd,
fordi vi føler os skyldige.
2. Rette bebrejdelsen mod andre.
Når vi vælger denne mulighed
er det ofte fordi, vi er
vrede.
3. Fornemme vore egne følelser
og behov. Når vi vælger denne
mulighed bliver vi klar
over, at vores følelse af at
være såret kommer fra vores
eget behov for at blive påskønnet.
4. Fornemme andres følelser og
behov. Når vi vælger denne
mulighed, ser vi den anden og
den andens behov.
Bilag 1: Hvordan håndteres en konflikt
26

Bilag 2: Konflikttrappen
27

Mig og konflikterne – bilag 3
Der findes mange forskellige typer konflikter, og her er de fire, som er set ofte.
I løbet af tiden indtil næste modul skal du finde eksempler på konflikter og sætte dem ind i skemaet.
Instrumentelle konflikter
Om konkrete mål, midler, metoder, strukturer og
procedurer fx uenighed under gruppearbejde.
Håndtering: Problemløsning
Ønsket resultat: Nå til enighed og komme videre
Mit eget oplevede eksempel:
Interessekonflikter
Om fordeling af ressourcer, penge arbejde, plads,
ting og tid, fx oprydning på værelset, indretning af
værelset.
Håndtering: Forhandling
Ønsket resultat: En aftale
Mit eget oplevede eksempel:
28
Værdikonflikter
Om personlige eller kulturelle værdier man vil slås
for, fx menneskerettigheder, politisk overbevisning,
forskellige syn på tro og opdragelse.
Håndtering: Åben kommunikation
Ønsket resultat: Gensidig forståelse
Mit eget oplevede eksempel:
Personlige konflikter
Om identitet, selvværd, loyalitet, tillidsbrud, afvisning
mm., fx sladder.
Håndtering: Åben kommunikation
Ønsket resultat: Gensidig forståelse
Mit eget oplevede eksempel:

Mig og min præsentation
Mål med valgfaget
Elevernes motivation for valgfaget
Efterskolens motivation for
valgfaget
KFUM og KFUK’s tilbud
De vigtigste pointer med undervisningen
Materialer
At alle elever øver sig at i træde frem foran andre, håndtere sin nervøsitet
og er klædt på til at kunne give en fælles besked.
Til dette valgfag er der mere materiale, end man kan nå på 90 minutter.
Vi vil derfor opfordre til, at du som lærer vælger det ud, som er mest relevant
for eleverne på dit valgfag.
Som ung, såvel som gammel er det en overvindelse at stille sig frem foran
andre for at tale. Modulet giver dem redskaber til dette, og det gælder
både eksamen, til fester og på fodboldholdet. Evnen til at tackle sin nervøsitet
er relevant i mange andre sammenhænge.
Efterskolen får unge, som tør stille sig op og dermed være en inspiration
for andre. Det vil have en afsmittende effekt på undervisningen, hvis den
indeholder elevoplæg, som vil blive forbedret.
Provokatour – dannelsesrejse for unge mellem 16-19 år i Berlin, med fokus
på personlig udvikling, forskellige roller, meningsdannelse. En mulighed
for at blive udfordret på egne og andres holdninger.
Ungdomslederkursus for 16-19 årige, som klæder de unge på til at fungere
som ungdomsledere, samt tage initiativ i den frivillige verden.
1. Eleverne skal finde deres ”happy spot” - find der, hvor du er mest
tryg – og tag udgangspunkt i det, når du skal håndtere din nervøsitet
overfor en ny udfordring.
2. Kropssproget har en undervurderet betydning i mange præstationer.
3. Kommunikation sker hele tiden – du kan ikke ikke-kommunikere,
men det er vigtigt, at kommunikationen er modtagerorienteret.
4. Nervøsitet er naturligt, og et vis spændingsniveau skal indgå i en
hver præstation for, at præstationen bliver naturlig og interessant
for modtageren.
5. En amerikansk undersøgelse viser at holde en tale er det mest
frygtede; døden kommer på ind på 2.pladsen.
Stige
Tavle/flipover
29

Undervisningsformer
Kilder
Sociale medier (Facebook)
Lektier
Kridt/tusch
POST-IT
Stemmens tryk-øvelse
Råbekanon
Abstraktionsstigen
Møde på midten- CL-øvelse
Opskrift på succes-øvelse
Konge/tjener
Øjenkontakt
Gennemslagskraft og non-verbal kommunikation, Birthe Hougaard-
Andersen, Nete Nørgaard-Nielsen, 2010.
Afvisning af nonverbalkommunikations myte:
http://da.wikipedia.org/wiki/Albert_Mehrabian
På Facebook-gruppesiden skal eleverne finde videoer af gode præstationer,
som de linker til og med 150 ord beskrive, hvorfor de netop har valgt
denne video (se lektier).
På Facebook afleverer eleverne en video af god tale/præsentation, som
de med 150 ord forklarer, hvorfor de har valgt. Dette udpluk af Martin
Luther Kings tale i video kan vises som afrunding, hvis eleverne har brug
for inspiration med undervisers argumenter for, at det er en god tale:
http://www.youtube.com/watch?v=xf4w03RqHzM
Logbog Eleverne skal overveje, hvad de har svært ved, fx se på deres nervøsitet i
CL-øvelsen, og derfra skrive ned, hvorvidt de har fået redskaber til at arbejde
med deres udfordringer i forhold til at præsentere noget for andre.
Bilag Bilag 1: CL struktur
Logbog: happy spot
Logbog: opsamling
30

Intro Som ung, såvel som gammel er det en overvindelse at stille sig frem og tale.
Faktisk viser en amerikansk undersøgelse at holde en tale er det mest frygtede;
døden kommer på ind på 2.pladsen. Resten af livet skal de være i stand til
at træde frem foran andre, præstere og præsentere, og det gælder både eksamen,
til fester, på fodboldholdet. Evnen til at tackle sin nervøsitet er relevant
i mange andre sammenhænge. Derfor har vi I dette modul valgt at lave
flere forskellige øvelser, som skal hjælpe de unge til at blive klar til at stå over
for andre og præstere.
Indledning (10 min.)
Lærer Eleverne skal se en video, som handler om en 14-årig, som kæmper for at
beholde sit bibliotek. Den varer 6 minutter, og den dybt skræmte pige har
mandet sig op til at tale foran politikerne i Toronto. Inden videoen sættes i
gang, skal eleverne præsenteres for nogle støttespørgsmål.
• Hvad lægger du mest mærke til i videoen?
• Hvad sker der med hendes stemme efterhånden, som hun taler mere
og mere?
• Hvordan reagerer tilhørerne på hende?
Nervøsitet (15 min.)
Video: http://www.youtube.com/watch?v=3WE_ehrlJec
Oplæg lærer Nervøsitet handler blandt mange ting om, at man frygten for at fejle eller miste
kontrollen over en situation. Det kan vise sig ved svedige hænder, som er
urinstinkt, som vi har fra tiden som jæger-samler.
Spørg: ”Er der nogen, der ved, om hvorfor det var smart at svede i hænderne,
når der skete noget, som kunne være farligt i urtiden?”
(Svar: Det er ifølge forskerne, fordi man ved sved i hænderne bedre kan holde
fast i sit spyd eller bue, når man fugter hænderne. Det er altså en reaktion på
sabeltigeren, når vi sveder i hænderne.)
Nervøsitet kommer ofte, når man bevæger sig uden for sin tryghedszone. Man
taler om tre zoner, når det handler om udvikling.
31

Figur: Tryghedszonen
Der er en grøn zone (mindste cirkel), og her er man tryg. Så er der en gul zone,
den mellemste cirkel, som er udviklingszonen – her er man tilpas nervøs, man
kan fejle, men man får også nye erfaringer og lærer noget. Og så er der den
røde zone. Det er farezonen, hvor man på ingen måde længere udvikler sig, og
derfor lukker ned for systemer, og gør sig klar til kamp eller flugt. Det er her,
hvor frygten for at fejle bliver for stor. Al god udvikling foregår i den gule zone.
Øvelse Hvad gør dig nervøs?
Eleverne skal dele, hvad de kan bliver nervøse af. Eleverne går sammen fire og
fire efter højde. Herefter får de et A3, hvor de indtegner en firkant i midten og
streger ud til hvert hjørne (se bilag 1). Her skal eleverne i hvert deres felt skrive,
hvad de hver især kan blive nervøse af. Dette får de 3 minutter til, hvorefter
de bagefter fortæller hinanden, hvad de kan blive nervøse af. Eleverne skal
derefter finde fælles ting, som de alle bliver nervøse af og skrive dem i firkanten
i 5 minutter.
Formål med øvelsen Eleverne kommer alle på banen med, hvad der gør dem nervøse, og måske
finder de ud af, at det er nogle ligheder med de andre nervøsitet, når de som
2.del af øvelsen skal skrive fælles ting ind i firkanten. De skal få sat ord på de
ting, som kan gøre dem nervøse, og for mange er det netop det, at skulle give
en fælles besked, at stille sig op foran andre – og i værste fald holde talen ved
et stort selskab.
32

Find jeres ”happy spot” (30 min.)
Læreroplæg Nu talte vi lige om udviklingszonen, den gule zone, og det er i den, at eleverne
skal finde deres næste udviklingstrin i forhold til en præsentation. Når man
skal lokke folk ud af deres trygge omgivelser, så skal man tage de ting med fra
fortiden, som gør dem trygge. Det vil sige, at man på kanten mellem dem
grønne og gule zone skal etablere et sted, hvor de meget tæt på at være trygge,
men også tør kaste sig ud i noget nyt. Det er det sted, som vi har valgt at
kalde ”Happy Spot”. Det er ikke nødvendigvis noget stort sted, og for nogle
sårbare elever er der måske ikke langt mellem grøn og rød – altså enten helt
tryg eller helt ude af den. Derfor skal man arbejde med at gøre det ”Happy
Spot” større, så udviklingen på sigt bliver noget rarere, end det er lige nu.
Øvelse Opskriften på succes
Eleverne skal sammen 2 og 2 sætte sig og interviewe hinanden om en god læringsoplevelse,
hvor de har præsteret noget, som de ikke troede de kunne.
Den anden sidder og lytter, stiller spørgsmål og noterer ned på en POST-IT
blok undervejs. Der noteres kun få ord ned, som eksempelvis - hold – fordi
personen beskriver en situation, hvor hun vandt EM for juniorer med håndboldholdet,
selvom de var undertippede. Ordet holdet bliver så en del af opskriften
på succes – sammen med ”glæde”, ”smil”, ”opbakning”, ”hjælp”,
”kærlighed” og ”hård træning”. Bagefter sætter den anden sedlerne på den
anden, mens han forklarer, hvorfor han skrev de ord. Herefter bytter de.
Mening med øvelsen Eleverne skal findes deres opskrift på succes. De ting, som er til stede, når det
lykkedes for dem, det de gør. De får nogle konkrete ord på det, som indgår,
når de skal præstere. Samtidig får makkerparret indsigt i, hvad de skal give
hinanden, hvis de skal lykkedes med det personlige mål, som de måske sætter
sig senere i forløbet.
Logbog De vigtigste ord fra øvelsen skrives i logbogen. De skal udfylde det, som gør
dem nervøse – fundet i CL-øvelse under nervøsitet, i forhold til cirklerne (happy
spot), og skrive de ting, som de kan gøre for at øge presset og sænke presset.
Ord (10 min.)
33

Oplæg lærer Ord er afgørende for, hvordan noget bliver forstået. Især når du læser disse
linjer. Du har kun de udvalgte tegn at bygge hele din forståelse på. Derfor betyder
det meget, hvad du lægger i de ord, som vi har valgt her. I en præstation
bør man altid efterstræbe så præcise ord som muligt. De fleste har igennem
deres skolegang lært en del om at formulere sig, men alligevel falder mange i
en faglighed, når de skal forklare noget specifikt. Det virker næsten som et
særligt adgangskrav på uddannelser, at man kan bruge de fineste fremmedord
eller synonymer. Det skal afhjælpes i en god præstation. Til det skal vi bruge
abstraktionsstigen (ILLUSTRATION), som tvinger en til at overveje om, der findes
en mere konkret ord.
Eksempel på abstraktionsstigen (se øvelsen nedenfor)
Lekture – læsestof – blade – tegneserie – Anders And blad
Værktøj - haveudstyr - graveredskab – skovl – sneskovl
Øvelse Abstraktionsstigen
Eleverne skal på skift gå op og ned af en trappestige med 4-5 trin. De får et
ord stukket i hånden, som de så skal tage med enten op eller ned af stigen. De
får eksempelvis ”Anders And blad” og skal så bruge deres fantasi til at bevæge
sig opad på stigen, eller ordet værktøj – og derefter begynde oppe på stigen,
hvorefter de så går nedad.
Mening med øvelsen Eleverne skal lære, at det ikke nødvendigvis er rigtigt eller forkert at bruge
fagord, men hvis der findes et mere konkret ord, som beskriver det samme, så
får de bedre forståelse fra modtageren, jo mere konkret de kan gøre det.
Øvelsen foregår på en stige, eller en trappe på efterskolen, fordi det giver eleverne
et konkret billede af, hvad det vil sige. Ellers forbliver abstraktionsstigen
nemlig ret abstrakt. Underligt nok.
Stemmen (10 min.)
Oplæg lærer Vi kan sige noget, som vi ikke mener. I Danmark kalder vi det ironi eller sarkasme,
når vi siger ”Ih, hvor var det dejligt”, men mener, at det gør mig virkelig
vred, når du gør det der. Det er alene tonefaldet, som afgør, hvordan det
skal forstås. Derfor er der grund til overveje hvilke andre steder, hvor den måde,
vi bruger stemmen på, er afgørende:
34

Inddrag eleverne Spørg: Har I nogen eksempler på, hvordan stemmen afgør, hvordan I forstår
noget?
Her kan man inddrage eksempler på, at ”Du skal da aldrig rydde op dit værelse
mere – det er da derfor, at du har en mor og far”. Eller fra et parforhold
hvor manden siger, at han elsker kvinden, men hun er stadig utilfreds, fordi
det ikke kun er ordene, men endnu mere måden, han siger det på.
Stemmen består af en lang række muskler i strubehovedet, hvor den centrale
del er stemmelæber. Jo mere elastiske og smidige du har, des bedre udtryksmuligheder
har du. Træning kan forbedre elasticiteten, og du kan sammenligne
det med en almindelig køkkenelastik. Når elastikken er helt udspændt,
slank og tynd, og du knipser til den, så giver den høj tone. Slækkes elastikken
bliver tonen lavere. På samme måde fungerer stemmelæberne. (Gennemslagskraft
og nonverbal kommunikation, 19-20).
Inddrag eleverne Prøv nu at tal med den højeste tone, du kan ramme, mens du stadig kan holde
det ud. Spørg eleverne, hvilket indtryk de får, hvis du talte med den tone hele
tiden. Prøv derefter at tale med en dyb, dyb tone.
Både mænd og kvinders stemmer går i overgang, men mændenes skift til en
dybere stemme er mere tydelig. Helt konkret vokser stemmelæberne - og jo
længere, desto dybere stemme. Man bliver ofte tillagt forskellige egenskaber,
hvis du taler i et bestemt toneleje. Høje toner bliver associeret til børn og
kvinder, mens dybe toner associeres til mænd. En meget høj stemme tyder på
barnlighed, og den meget dybe som en autoritet. (Gennemslagskraft og nonverbal
kommunikation, 69-70)
Øvelse Stemmens tryk
Eleverne skal op at stå, fordi man har den bedste brug af sin stemme, når man
står op. De deler sig i par, hvor dem med ens skostørrelser går sammen i par.
De får alle sammen den samme sætning, hvor de skal sige ”Jeg cykler altid i
skole”. Den ene skal sige sætningen, mens den anden skal lytte godt efter meningen
med sætningen. Hvert par får to kort, hvor den samme sætning står
skrevet, men de skal lægge trykke på det understregede ord. Den anden i parret
skal så dels regne ud, hvilket ord, der er tryk på, men også komme med et
bud på, hvad meningen er med den sætning.
Først siges sætningen med tryk på ordet ”Jeg”, altså:
Jeg cykler altid i skole – fortolkning: Fremhæver sig selv og skaber afstand til
den anden.
Jeg cykler altid i skole – fortolkning: Det er det, at det er på cykel, som er vig-
35

tigt.
Jeg cykler altid i skole – fortolkning: Selv i sne kommer den cyklist frem til skole.
Jeg cykler altid i skole – fortolkning: Men det er også det eneste sted, jeg cykler
hen.
Meningen med øvelsen Øvelsen forklarer, hvordan måden man bruger stemmen på, kan give meget
forskellige udtryk, selvom ordlyden er fuldstændig den samme, så får man fire
varierede udtryk ud af den. Øvelsen foregår parvis, fordi begge personer så får
prøvet at lægge tryk to gange, samt lytte efter den andens udtalelse. Det
skærper begge parters evne til at lægge bevidst tryk, samt finde andres tryk.
Bemærkning til afsnit Der findes en række øvelser i nævnte litteratur og gennemgang af en de andre
områder af stemmens brug: Hastighed, artikulation, lydstyrke, pauser. Vi har
valgt netop tonefaldet og trykket, fordi tonefaldet er noget, de fleste af eleverne
lige har oplevet eller snart vil opleve, da deres stemmer går i overgang.
Trykket har vi valgt at se på, fordi øvelsen understreger flere pointer i hastighed
og artikulation uden teori, og fordi trykket ofte er en af de ting, som
gør at folk misforstår hinanden. Var det nu en bebrejdelse, at han altid cykler i
skole, eller var det en opklarende bemærkning om snerydning, når han altid
cykler i skole?
Kropssprog(25 min.)
Læreroplæg Kroppens holdning udstråler den magtposition, man indtager i en given situation.
Der er sagt og skrevet meget om, at hvis man sidder med armene over
kors, så betyder det, at man har et lukket kropssprog, og afviser andre, men vi
slår til lyd for, at det ikke er så firkantet. Personen kunne jo også fryse eller
hvile armene på den måde. Der eksisterer en myte omkring nonverbal kommunikation,
som siger, at over 90 % af en kommunikation foregår nonverbalt
(se kildelisten forsiden), men det er et meget isoleret tilfælde, som manden
bag, Albert Mehrabian, også selv afviser. Myten eksisterer dog stadig.
Alligevel understreger den måde man både taler og tilhører sin krop på et
magtforhold. Og det skal eleverne opleve med en simpel øvelse:
Øvelse Konge eller tjener
Eleverne skal stille sig en halvcirkel, og en udpeges til at stille sig modsat re-
36

sten. Der skal være god plads omkring eleven, der står modsat de andre. Herefter
skal eleven nu stille sig sådan, som en konge, en tjener eller en neutral
person ville stille sig. Resten skal gætte, hvilken position, den anden har. Derefter
skal de kommentere, hvad eleven gør. Herefter viser eleven endnu en
position.
Støttespørgsmål fra lærer:
• Hvornår er denne positur en god ide? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Hvor er hænder placeret henne?
• Hvordan er ryggen formet – og hvor ser øjnene hen?
Mening med øvelsen Det er ideen, at eleverne selv skal se, at de i visse relationer er konger, andre
er neutrale, og andre igen er tjenere. Når de skal stille sig frem og give en besked,
så får de bedst resultat som konge, og dårligst som tjener. Omvendt,
hvis de er helt nye i gruppe, så kan det være en fordel med større ydmyghed,
som eksempelvis tjener eller neutral.
Forslag til positioner:
Konge
Hoved: Højt løftet, tæt på knejsende
Blik: Kigger andre direkte i øjnene
Hals: Helt blottet
Skuldre: Helt tilbage
Bryst: Højt løftet
Ryg: Helt rank
Armene: Fylder mest muligt, gerne sat i siderne
Neutral
Hoved: Normal mellem de to yderpositioner
Blik: Normal mellem de to yderpositioner
Hals: Normal mellem de to yderpositioner
Skuldre: Normal mellem de to yderpositioner
Bryst: Normal mellem de to yderpositioner
Ryg: Normal mellem de to yderpositioner
Tjener
Hoved: Helt sænket eller fremskudt
37

Blik: Sænket blik det meste af tiden
Hals: Helt dækket (af hovedet)
Skuldre: Meget fremme
Bryst: Meget sænket
Ryg: Meget sammensunken
Armene: Gemt bag ryggen eller ind tæt foran kroppen
Kropssproget betyder meget for en god og vellykket kommunikation, fordi vi
som modtagere læser det ubevidst. Derfor har det en effekt på, hvordan vores
præstation bliver forstået. En af de vigtige ting er, at man fastholder en god
øjenkontakt med dem, som man taler til.
Spørg Hvem kender I, som er gode til at holde øjenkontakt - og hvad betyder det for
jer?
Hurtig øvelse Eleverne kan hurtigt med sidemanden teste, hvordan det er at fastholde øjenkontakten
i længere tid. De fleste vil hurtigt opdage, at det ikke er spor rart,
hvis de slet ikke kigger væk. Den nemmeste måde at sikre sig at kunne fastholde
øjenkontakt med andre, er at man enten kigger ud på de bagerste i forsamlingen
– og så kan man gøre det at man ikke ser direkte i øjnene på folk,
men derimod på punktet lige mellem og over øjnene.
Kropssproget er centralt, fordi det understøtter det budskab, som man gerne
vil aflevere. Derfor skal vi nu prøve en øvelse, hvor I skal overbevise hinanden.
Øvelse Råbekanon
Eleverne deles i to grupper. De stiller sig over for hinanden med front mod
hinanden, og får til opgave at sige til den anden gruppe: ”Vi er rigtige ledere
her”. Først den ene gruppe, hvorefter den anden gruppe svarer det samme,
men de må gerne bruge deres kropssprog. Langsomt skrues op for intensiteten
indtil begge grupper står og råber af hinanden, men den ene gruppe skal
fortsat forholde sig helt rolig i kroppen, mens den anden må understrege, at
de virkelig er de bedste ledere ved at bruge hele kroppen.
Meningen med øvelsen Øvelsen illustrerer overfor begge grupper, hvilken indvirkning kropssproget
har på en given påstand. Det skal gøre eleverne klar over, at det ikke er ligegyldigt,
hvad de gør med deres krop, mens de står over for andre. De ser, hvilken
effekt et medrivende kropssprog har, og det viser, hvilken effekt et mod-
38

virkende kropssprog har. Øvelsen understreger pointen om, at man ikke kan
ikke-kommunikere, fordi selv intet kropssprog er et statement.
Afrunding (5 min.) Se lidt fra videoen fra indledningen igen.
Hvilke ting kunne hun have gjort anderledes i videoen?
Lektier På Facebook afleverer eleverne en video af god tale/præsentation, som de
med 150 ord forklarer, hvorfor de har valgt. Dette udpluk af Martin Luther
Kings tale i video kan vises som afrunding, hvis eleverne har brug for inspiration
med undervisers argumenter for, at det er en god tale:
http://www.youtube.com/watch?v=xf4w03RqHzM
Logbog Eleverne skal skrive ned, hvad de har svært ved, fx se på deres nervøsitet i CLøvelsen,
og derfra skrive ned, hvorvidt de har fået redskaber til at arbejde
med deres udfordringer i forhold til at præsentere noget for andre.
Lektier Eleverne skal til næste gang medbringe et mål, som de gerne vil arbejde videre
med og som kan løses inden for 14 dage.
39

Bilag 1 – Mig og min præsentation
40

Logbog: Mig og min præsentation – ”Happy Spot”
Hvilke ord fik du med dig?
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
Hvad gør dig mere nervøs?
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
Hvad gør dig mindre nervøs?
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
41

Logbog: Mig og min præsentation
Du er nu blevet præsenteret for en række redskaber og teorier i forhold til at præsentere noget over for
andre. Brug logbogen til at skrive ned, hvad du har svært ved (tænk tilbage på CL-øvelsen med firkanten) og
skriv ned, hvordan du kan arbejde med det fremover.
Hvad har jeg svært ved?
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
Hvilke redskaber har jeg fået at arbejde med?
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
Hvordan kan jeg arbejde med det fremover?
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
42

Mig og mit lederskab
Mål med valgfaget
Elevernes motivation for valgfaget
Efterskolens motivation for
valgfaget
KFUM og KFUK’s tilbud
De vigtigste pointer med undervisningen
Undervisningsformer
Målet med modulet er at vise, alle har evner for ledelse, og at lederskab
udvikles gennem bevidst refleksion og forholden sig til ledelse. Og ikke
mindst give eleverne mod på at påtage sig lederskabet for deres eget liv.
At blive ”leder i mit liv”.
Eleverne ønsker at lære sig selv at kende, og finde deres egen lederstil og
værdisæt. Valgfaget er en mulighed for at reflektere over, hvad man gerne
vil med sit liv.
Efterskolen vil få elever, der tør tage initiativ og som vil blive styrket i at
fungere i eksempelvis gruppearbejde.
Provokatour – dannelsesrejse for unge mellem 16-19 år i Berlin, med fokus
på personlig udvikling, forskellige roller, meningsdannelse. En mulighed
for at blive udfordret på egne og andres holdninger.
Ungdomslederkursus for 16-19 årige, som klæder de unge på til at fungere
som ungdomsledere, samt tage initiativ i den frivillige verden.
Guide på Talentfabrikken, som er et kursus lavet af unge mellem 17-24 år,
for en yngre målgruppe på 13-15 år. Kurset finder sted i forbindelse med
KFUM og KFUK’s store event ”Børnefestivalen”.
Guide på KFUM og KFUK’s store festival for teenagere, som finder sted
hvert 3. år. Her har man mulighed for at blive guide for en gruppe deltagere.
1. Alle skal finde sin egen lederstil og blive leder i eget liv.
2. Lederskab kan udvikles.
3. Lederskab er en rygsæk fyldt med viden og handlinger.
4. Der findes ikke en rigtig måde at være leder på, det er individuelt
og situationsbestemt.
5. Ledelse sker i samspil med andre.
CL-øvelser
Benediktermetoden
43

Materialer
Kilder
Sociale medier (Facebook)
Lektier
Video
Våbenskjold
Kreativ opgave med gule ænder
Gule ænder – en til hver elev
Video og musik
”Praktisk filosofi og ledelse” af Michael Højlund Larsen
”Ledelse af frivillige” af Dorte Kappelgaard
Eleverne skal uploade billede af deres personlige gummiand til Facebook
Alle skal medbringe et mål, som de gerne vil arbejde med i ugens løb. Det
kan være fagligt, personligt, fysisk eller lignende.
Logbog Logbogen er her en indarbejdet del af de vedlagte bilag
Bilag Bilag 1: SMART mål
Bilag 2: Kommunikation af mål
Bilag 3: Våbenskjold
44

Intro til modulet Ansvar for egen læring, påtage sig ansvar for eget liv, tage ansvar i teamarbejdet,
på boldbanen, i det sociale liv og måske i ens frivillige engagement. Alle
steder bliver unge og voksne mødt af at tage ansvar for eget liv. At påtage sig
lederskab – eller at være ”leder i eget liv”.
At påtage sig personligt lederskab er en løbende proces, som aldrig slutter.
Der findes ikke et endegyldigt svar på, hvad der er godt lederskab. Det må bero
på en individuel vurdering, hvor man finder sin egen stil således, man kan
fremstå autentisk. Man kan ikke bare kopiere andre og gøre præcist som dem.
Man kan lade sig inspirere og tage det bedste med i ens egen livsrygsæk.
Målet med modulet er at vise, alle har evner for ledelse, og at lederskab udvikles
gennem bevidst refleksion og forholden sig til ledelse. Og ikke mindst
give eleverne mod på at påtage sig lederskabet for deres eget liv. At blive ”leder
i mit liv”.
At sætte sig mål (18 min.)
Læreroplæg Ledelse handler om at sætte sig mål, formulere sig omkring dem og løse udfordringer.
Det handler ikke kun om at kunne sætte mål for andre, i teamet eller
for en praktisk opgave. Den samme metode kan bruges til at kvalificere de
mål, man sætter for sig selv. (SMART mål kan bruges til alle metoder og er en
god måde at konkretisere sit mål og sætte det lidt i system)
Lektier inden: Eleverne skal inden modulet have fundet et mål, som de gerne vil arbejde
med.
Find et mål, som eleven gerne vil opnå inden for de næste to uger, fx give en
kollektiv besked, gå i gang med løbeprogram, blive bedre til at stå op om morgenen,
have hånden oppe i samtlige timer, lære to nye mennesker at kende
som jeg ikke har talt med før, lyt mere end du taler osv.
Øvelse Opsætte deres mål til et SMART mål, eleverne udfylder arket med smartmål
individuelt og præsenterer dem derefter for hinanden i deres CL-teams (se bilag
1).
Formålet Spore eleverne ind på at ledelse handler om at sætte sig mål og nå dem, og at
finde udviklingspotentialet i deres liv og forhåbentlig opleve at arbejde mod de
mål, som de sætter sig.
45

Kort beskrivelse:
SMART-metoden går ud på, at det mål, der skal formuleres for processen, beskrives
så det bliver:
Specifikt
Målbart
Attraktivt
Realistisk
Tidsbestemt
Specifikt:
Første overvejelse omkring målbeskrivelsen er specifikationsgraden. Hvis der
er formuleret et overordnet mål, skal dette nedbrydes i delmål, der specifikt
og konkret beskriver, hvad der skal være opfyldt for, at målet er nået.
• Målet er brudt ned i delmål.
Målbart:
Næste overvejelse er at sikre en formulering af målene, så det bliver muligt at
måle, om de rent faktisk nås. Herunder må man finde frem til hvilke metoder,
der kan anvendes til denne måling.
Attraktivt:
Det skal være attraktivt for eleven at nå målet. Eleven skal være enig at denne
ønsker at nå derhen.
Realistisk:
I vurderingen af om et mål er realistisk at nå, må man se på, om de nødvendige
menneskelige, økonomiske og øvrige ressourcer - herunder personlig lederskabskraft
- er til stede. Det skal med i vurderingen, om der er den nødvendige
tid til rådighed til at nå i mål. Først når disse forhold skønnes at være
på plads, kan målet siges at være realistisk.
• Der er indgået aftale om tid til opgavens udførelse.
Tidsbestemt:
Det er meget vigtigt, at der fastsættes en tydelig og overskuelig tidsramme for,
hvornår et mål skal være nået. Tidsplanen skal tage højde for, at processen - så
vidt det kan overskues – kan forløbe uden at blive uventet generet af andre
forhold på efterskolen.
46

Kommunikation af mål (15 min.)
Lærer Ledelse kan også defineres rent teoretisk.
Der kræves tre ting af en leder, som skal øve ledelse.
1. Man skal kunne sætte sig mål.
2. Man skal kunne kommunikere, hvor man gerne vil hen og
3. Man skal løse problemer.
Øvelse/diskussion Eleverne gennemgår deres mål og diskuterer dem ud fra nedenstående hjælpespørgsmål.
Dette gøres to og to i CL-teams. Eleverne har seks minutter hver,
og bilag 2 udleveres (et til hver), hvorpå spørgsmålene står. Der kan skrives
stikord ned.
Formålet At få gjort teorien praktisk og brugbar og få reflekteret yderligere over deres
egne mål.
1. Sætte mål (ønske om at forbedre tingenes tilstand, At have et formål og et
ønske om at bevæge sig i en defineret retning, man har en drøm, en vision)
• Hvad er drømmen ift. dit mål?
• Hvorfor skal målet forbedres?
• Hvad er formålet med målet?
• Hvad er succesen hvis du opnår dit mål?
• Hvad er konsekvensen, hvis du ikke når dit mål?
2. Løse problemer (problemer som opstår og som kan forhindre at målet
nås)
• Hvad er din største forhindring for at nå målet?
• Hvilke kan du selv gøre for at nå dit mål?
• Hvordan kan du involvere andre i at nå målet?
• Hvilke undskyldninger vil være gode nok til at nå dit mål?
3. Skabe et forståeligt sprog i hvilket mål og midler kan relateres. (At sikre
man kan tale sammen om, hvor man vil hen og hvordan man kommer
derhen.)
47

Hvad er godt lederskab? (25 min.)
Øvelse Hvad er godt lederskab?
• Hvordan hørte de andre dit mål?
• Få de andre i teamet til at gengive dit mål og tjek, om de har forstået
det som du egentlig mente?
Formålet Give eleverne mulighed for at reflektere i fred og ro, omkring, hvad der er godt
lederskab. Samt vise at der ikke er en løsning, at de ser tingene forskelligt.
Benedikterøvelsen. Eleverne sidder i deres CL-teams og finder et sted, hvor der er ro til at lave
øvelsen. Den yngste begynder med at fortælle, hvad vedkommende synes er
godt lederskab. Ordet er helt frit, og resten af teamet må ikke kommentere på
det sagte eller blande sig. Når den første ikke har mere at sige, skal der være
en pause, som cirka svarer til så længe, som den første har talt. Når den næstyngste
fornemmer, at der er gået en passende mængde tid, tager denne over
og fortæller, hvad denne tænker om godt lederskab. Igen er ordet frit. Man
må gerne lade sig inspirere af og tale videre på hvad de andre har sagt, men
det er mindst lige så rigtigt at sige præcis det, man selv har på hjerte. Når den
næstyngste er færdig, tager den næste over. Sådan fortsætter de til alle er
færdige.
Det er vigtigt at slå fast, at de skal tage det alvorligt og huske ikke at snakke
sammen, mens der er stilhed, da det er en del af øvelsen at give rum til at
tænke sig om. Sæt god tid af til øvelsen, gerne 20 minutter.
Opsamling På klassen samles de vigtige pointer op på, hvad man synes kendetegner godt
lederskab.
• Hvad talte I om?
• Hvordan var det at få taletid og ro til at tænke sig om?
• Trække pointer frem om, hvad der er god ledelse
Hvad er lederskab? (7 min.)
Lederskab Hvad er lederskab:
48

Vis videoer med udtalelser om, hvad godt lederskab er.
Opsamling/diskussion Hvad synes I er godt lederskab? Reaktioner på videoen
Mit syn på ledelse (15 min.)
Nogle af pointerne som kommer frem er:
Lederskab er noget der haves af nogen, og det er noget, som hele tiden kan
udvikles. For at blive en dygtig leder skal man udvikle sit lederskab, og man
skal hele tiden øve sig. Man bliver aldrig færdiguddannet som leder, og man
må hele tiden øve sig.
Lederskab er en rygsæk, som man altid bærer på sig, og hvor man gemmer alt
sin viden, erfaringer, holdninger, fremtræden, praktisk kunnen mm.
Den måde, man er leder på, afhænger af, hvad man har med sig i sin rygsæk.
Rygsækken er personlig, og der findes ikke en korrekt rygsæk, indholdet er individuelt,
og det er individuelt, hvad man synes, der skal være i rygsækken, og
hvad man fylder i den og tager med sig.
Det, man har i rygsækken, er vigtigt for, hvordan man fungerer som leder, og
det er vigtigt, at man hele tiden sorterer i indholdet og fylder op med ny viden
og tanker. Lederskab er fundamentet for udøvelse af ledelse. Jo bedre og mere
udviklet lederskabet er hos et menneske, jo større er potentialet for, at det
enkelte menneske udøver god ledelse.
Lederskab udvikles ikke en gang for alle, men er en løbende proces, hvor man
anvender og udvikler sine evner til at lære af de erfaringer som ens lederpraksis
giver. Man skal turde reflektere kritisk på sig selv og sine omgivelser for at
udvikle på sit lederskab.
Alle skal danne deres helt egen mening om, hvad der er godt lederskab, det
handler ikke om bare at kopiere de andre, men det handler om at finde sin
egen stil, og være tro mod ens egen person. Så man er autentisk.
Man skal blive den, man er.
Alle kan blive ledere og alle kan træne ledelse. INGEN ER PERFEKTE.
Øvelse – logbog Deltagerne taler sammen to og to og udfylder deres våbenskjold i fællesskab,
som kommer i logbogen bagefter (bilag 3).
Hjælpespørgsmål:
• Hvilke erfaringer har du gjort som leder?
49

• Hvordan synes du, at du fremstår, når du er i en gruppe?
• Hvad mener du er god ledelse?
• Hvilke opgaver løser du typisk som leder?
• Beskriv din drømmeleder
Formålet En opsamling på, hvad der for dem er en god leder og godt lederskab og hvad
de selv kan.
Opsamling Hvordan var det at udfylde? Hvilke af de ting, som I har skrevet op, kan I i særlig
høj grad bruge på efterskolen?
Opsamling (10 min.)
Lærer Opsamling på pointer i undervisningen: tavlestafet. Hvert CL hold stiller op på
række, en af gangen løber de op til tavlen og skriver op hvad de husker bedst
fra undervisningen. Sådan fortsætter de til alle er nået igennem (evt. to gange).
Derefter opsamling på pointerne.
Lektier/Facebook Badeanden
Hver deltager får en badeand, som de skal dekorere – pointen er, at alle er
unikke, og der ikke findes en lederstil.
Eleverne kan skrive eller tegne på den og lade sig inspirere af deres våbenskjold,
evalueringen, benedikterøvelsen osv. Til sidst tager eleverne et billede
af deres badeand og uploader det til Facebook-gruppesiden ”Leder i mit liv”.
50

Målbeskrivelse af SMART mål
Navn på mål:
Bilag 1: Mig og mit lederskab
Hvordan hænger dette mål sammen med mit efterskoleliv
S
Specifikt
M
Målbart
A
Attraktivt
R
Realistisk
T
Tidsbestemt
Hvad skal jeg gøre? Hvad skal være opfyldt?
Hvordan kan jeg se, at målet er opfyldt?
Har du lyst til at nå målet, hvorfor?
Er der noget der taler for, at det ikke kan nås?
Hvornår er målet opfyldt? (dato, tid, periode) er der delmål eller en deadline undervejs?
51

Hvad er det første skridt, jeg skal tage for at nå målet?
Hvordan, hvem og hvornår skaffes relevante oplysninger om målet?
Hvordan kan jeg evaluere på at jeg har nået mit mål?
52

Kommunikation af mål
Bilag 2: Mig og mit lederskab
Gennemgå jeres medbragte mål to og to og diskuter dem ud fra nedenstående spørgsmål.
1. At sætte mål handler om at ønske at forbedre tingenes tilstand. At have et formål og et ønske om
at bevæge sig i en retning. Du har en drøm, en vision:
• Hvad er drømmen i forhold til dit mål?
• Hvorfor skal målet forbedres?
• Hvad er formålet med målet?
• Hvad er succesen hvis du opnår dit mål?
• Hvad er konsekvensen hvis du ikke når dit mål?
2. At løse problemer (problemer som opstår og som kan forhindre at du når dit mål)
• Hvad er din største forhindring for at nå målet?
• Hvilke kan du selv gøre for at nå dit mål?
• Hvordan kan du involvere andre i at nå målet?
• Hvilke undskyldninger vil være gode nok til at ikke nå dit mål?
3. At skabe et forståeligt sprog om dit mål, så du kan forklare det for dig selv og andre. (At sikre man
kan tale sammen om, hvor man vil hen og hvordan man kommer derhen.)
• Hvordan hørte de andre dit mål?
• Få de andre i gruppen til at gengive dit mål og tjek om de har forstået det som du egentlig
mente?
53

Bilag 3: Våbenskjold
54

Mig og dem jeg leder
Mål med valgfaget
Elevernes motivation for valgfaget
Efterskolens motivation for
valgfaget
KFUM og KFUK’s tilbud
De vigtigste pointer med undervisningen
Undervisningsformer
Materialer
Målet med modulet er at give eleverne redskaber til at fungere som ledere
i forskellige sammenhænge, både hvis de er frivillige ledere, eller hvis
de skal fungere som initiativtagere eller ansvarlige for noget i en skolesituation.
Eleverne får i modulet værktøjer til at gøre følgende ting; træde i karakter,
nå et mål, kunne lede andre og bære et ansvar.
Ved at give eleverne kompetencer ift. dem de leder, vil det elevernes
motivation ift. at turde tage ansvar fx i en gruppearbejde.
Provokatour – dannelsesrejse for unge mellem 16-19 år i Berlin, med fokus
på personlig udvikling, forskellige roller, meningsdannelse. En mulighed
for at blive udfordret på egne og andres holdninger.
Ungdomslederkursus for 16-19 årige, som klæder de unge på til at fungere
som ungdomsledere, samt tage initiativ i den frivillige verden.
1. Ledelse handler om at kunne motivere.
2. Der findes både indre og ydre motivation, begge skal styrkes.
3. Som leder er man kulturskaber og bærer et stor ansvar for den
måde samarbejdet bliver i et team.
4. Som leder har man magt, som kan bruges på forskellige måder til
at få andre til at løse en opgave.
5. En leder skal arbejde for at inkludere alle i en opgave.
Dobbeltcirkel.
For og imod øvelse i CL-teams.
Gulvøvelse med debat.
Summeøvelse.
Skuespil med cases.
A3 papir.
Kilder ”Ledelse af frivillige – en håndbog” af Dorte Kappelgaard og Rie Skårhøj.
55

Sociale medier (Facebook)
Lektier
”Relationer i organisationer” af Gitte Haslebo.
"Slip anerkendelsen løs! Appreciative Inquiry i organisationsudvikling"
Mads Ole Dall, Solveig Hansen, Vibeke Bastide, Bente Lynge & Frank Iversen.
"Appreciative Inquiry – en konstruktiv metode til positive forandringer" af
Carsten Hornstrup og Jesper Loehr-Petersen.
Der er ingen lektier
Logbog Øvelse om indre motivation
Bilag
56

Intro Det er svært at komme udenom at skulle lede et team i en eller anden forstand,
hvad enten der er tale om gruppearbejde, et frivilligt engagement eller
måske i forskellige sportssammenhænge.
Teorier siger, at alle mennesker bedriver ledelse i en eller anden grad, og at
det er umuligt at have et job uden, at man på en eller anden måde skal evne
at lede sig selv og i en eller anden grad lede og vejlede andre.
Via dette modul får deltagerne redskaber til, hvordan de kan fungere som ledere
i forskellige sammenhænge. Redskaber som både kan bruges i skolen eller
i et måske fremtidigt frivilligt engagement.
At være leder er det samme som at have magt, eller muligheden for at bruge
magten. Hvordan dette kommer til udtryk er meget forskelligt, og i dette modul
vil eleverne få mulighed for at reflektere både over magt, samt motivation.
Derudover får de mulighed for at få sat ord på, hvordan man motiverer andre,
og at der findes mange forskellige typer af motivation, som man kan arbejde
med.
En af de metoder man kan benytte som leder, er den anerkendende tilgang.
Denne er gavnlig i forhold til motivation, men kan også bruges i forhold til at
forholde sig til, hvordan man selv ønsker at fremstå som leder, og hvilke værktøjer
og hvilket mindset, som man kan lægge til grund for ens ledelsesstil.
Man kunne også have grebet fat i situationsbestemt ledelse eller de tre ledelsestyper
(autoritær, laissez fair og demokratisk) Dette har vi fravalgt her – af
tidshensyn. Dog kommer eleverne omkring de tre ledelsestyper i forbindelse
med modulet ”Mig og mit team”.
Hvad er motivation? (10 min.)
Lærer Er man leder, og skal man have noget til at lykkedes i teamet, så er det vigtigt,
at man kan motivere dem man leder til at løse deres opgaver.
Formål At give eleverne mulighed for selv at sætte ord på hvad motivation er, samt
høre hvad andre tænker.
Øvelse
1. Stil jer i to cirkler med ansigterne mod hinanden
2. Start med at den ene – den i ydercirklen – taler i et minut om Hvad er motivation?
3. Derefter taler den i indercirklen i et minut
57

4. Herefter forskyder cirklen sig to pladser (med uret) sådan, at alle nu står
overfor en ny person
5. Ydercirklen taler i et minut
6. Indercirklen taler i et minut
7. Ydercirklen flytter to pladser med uret
8. Osv.
Lærer Opsamling, inklusiv teori om motivation og manipulation.
Motivation er at være villig til eller have et ønske om at udføre et stykke arbejde.
Motivering kan beskrives som det at bevæge et menneske til at udføre
et stykke arbejde. At gøre arbejdet positivt attraktivt.
Motivering er ikke det samme som manipulation.
Hvad motiverer mig? (15 min.)
Manipulation handler om at få nogen til at udføre et stykke arbejde, som de i
virkeligheden ikke har lyst til eller ikke oplever, at de kan sige nej til.
Man skal motivere folk til det, de gerne vil og ikke motivere folk til at påtage
sig en opgave, man ikke selv gider, for så bliver det manipulation.
Man kan ikke piske andre til at yde en indsats, man kan kun motivere dem.
Formål med øvelse Gøre eleverne opmærksomme på, at der er ting der motiverer og ting der demotiverer,
når man sætter andre til at løse en opgave.
Øvelse Der er mange grunde til, at man får lyst til at lave en opgave eller ej. Det har
stor betydning, hvordan man som leder sælger en sådan opgave. I kan måske
huske fra timerne ”Mig og mit lederskab” her talte om I om, hvad der er godt
lederskab, og hvad som gør en god leder. Kig evt. igen på jeres våbenskjold.
Forestil dig, at du skal ledes af en: hvad skal der til for, at du vil have lyst
til/ikke have lyst til at udføre de opgaver, som lederen har sat i gang.
Øvelsen udføres i CL-teams.
Først ved at man sidder selv i tre minutter og skriver alle de ting ned, som vil
have betydning for, om du ville løfte opgaven.
58

Dernæst udfylder CL -teamet i fællesskab et stykke A3 papir delt i to – 1: alt
det der vil give mig lyst til at løse en opgave, og 2: alt det som kunne fjerne lysten
til at løse en opgave.
Kort opsamling En fra hvert team fortæller deres plusser og minusser og læreren samler op.
Dette fører videre til en teoretisk opsamling på motivationsdræbere.
Hvad dræber motivationen? (5 min.)
Oplæg Undersøgelser viser, at der er seks ting, som især kan dræbe alt motivation
hos dem, man skal lede:
• Manglende kvalitet
• Manglende struktur
• Ingen klare forventninger
• Dårlig kommunikation
• Ingen opbakning fra ledere
• Ingen lydhørhed
Opsamling Obs.: Hvor mange af disse, havde eleverne selv fanget? Kan de genkende det?
Har de oplevet det?
Ydre og indre motivation (15 min.)
Man kan være motiveret af både indre og ydre faktorer.
Ydre motivation:
• Ydre motivation opstår, når man kan se fordelen ved at gøre arbejdet.
• Pisk eller gulerod målbare ”gevinster”.
• Redskaber der fremmer ydre motivation koster penge…
(eksempler på ydre motivationsting: gaver, kurser og uddannelse, CV,
tvang, magt?)
Indre motivation:
Fire centrale oplevelser eller følelser, som er motiverende for mange frivillige.
59

Øvelse Lav fire felter på gulvet – jf. nedenstående fire elementer (udrette noget, fælleskab,
gøre en forskel, føle sig anerkendt)
Formål Lade eleverne reflektere over, hvad der giver dem motivation, og høre andres
bud. Bevidst om, at det er forskellige ting, som motiverer.
Lad eleverne bevæge sig rundt i de fire felter og finde eksempler på, hvornår
de har oplevet den indre motivation. Lad dem evt. summe lidt om det og vælg
nogle ud i de forskellige firkanter til en snak om, hvorfor de står netop der, og
hvad den indre motivation betød for opgaven
Logbog (10 min.) Dette fører til, at de i logbogen skal svare på, hvad var det, der gav indre motivation,
og hvor de kan opsøge det. (brug efterfølgende 10 minutter på dette).
De fire motivationsfaktorer:
• Oplevelsen af at udrette noget sammen
(Formål med arbejdet, opnå resultater sammen, det er ikke nok lederen
har set lyset eller ser produktet, der skal hele tiden være noget at
kæmpe for, flag der skal hejses, når noget lykkedes, man skal være
stolt af det, man har præsteret sammen)
• Oplevelsen af fællesskab
(Fællesskab er centralt for frivillige, god stemning, have det sjovt, gælles
oplevelser, opleve energien sammen, trække på hinandens oplevelser)
• Oplevelsen af individuelt at gøre en forskel
(Jeg gør en forskel, jeg gør det på min måde og andre ser det. Andre
har tillid til man kan løse opgaven, man kan løse en opgave. Ens arbejde
bliver påskønnet)
• Oplevelsen af at blive anerkendt som menneske
(Opleve at blive mødt som et helt menneske og ikke blot en der udfører
et arbejde. Anerkendt uanset ens præstation, andre interesserer
sig i en, både ift. ens frivillige arbejde og i det hele taget, at ens grænser
bliver accepteret – så det frivillige liv kan hænge sammen med resten
af ens liv)
60

En leder er kulturskaber (7 min.)
Lærer: En leder er kulturskaber. Ethvert team har sin egen kultur, sprog og måde at
samarbejde på.
En leder kan være ”trendsættende” i den måde, man samarbejder på i teamet.
En leder har muligheden for at påvirke måden, man er sammen på.
Du har som leder ansvaret for at farve den måde, du ønsker samarbejdet og
stilen skal være i dit team. Du skal med din egen stil vise, hvordan du synes ledelsen
skal være.
Råber du højt og kommanderer, så vil det sandsynligvis smitte af på den måde
både lederne og lederne er sammen på - og omvendt.
Det er vigtigt, at du som leder gør dig nogle overvejelser om din lederstil og
ikke mindst, hvordan det påvirker dig, dine lederkollegaer og dine deltagere.
Øvelse Eleverne summer to og to om: Hvad sker der, hvis en leder – eller måske en
lærer? ikke påtager sig den rolle? Hvem får så lov til at danne kulturen? Eksempler?
Opsamling/formål Pointen er at, man som leder bærer et større ansvar, end man tror. Og det er
enormt vigtigt, at man går foran med det gode eksempel – både for arbejdskultur
og samværsform.
Anerkendende ledelsesstil (15 min.)
Alle gør det bedste, de kan.
Som leder er det vigtigt, at man ser på mulighederne og de ting, som lykkedes
frem for kun at se på alle de ting, som ikke bliver gjort, eller som måske ikke
bliver gjort så godt, som man havde ønsket/håbet/aftalt.
En god leder har det synspunkt, at alle – både deltagere og ledere – gør deres
arbejde så godt, som de kan. Har man det udgangspunkt, vil man blive mødt
positivt af sine omgivelser.
Det betyder ikke, at andre ikke kunne have løst opgaverne bedre. Men man
kan ikke vide, hvorfor nogle opgaver blev løst halvt eller hvorfor ens lederkol-
61

legaer gør, som de gør. Og derfor er det vigtigt at anerkende dem for deres
måde at gøre tingene på, i stedet for at hidse sig op og skælde ud som ”refleks”.
Find det der er lykkedes hos dine deltagere eller lederkollegaer og anerkend
det. Det vil give et positivt miljø i teamet – og det betyder, at alle senere vil
være mere modtagelige for udvikling og forandring.
En leder anerkender, at alle gør det bedste, de kan ud fra de muligheder, som
de har.
Otte antagelser man kan bruge som leder
Kan en leder skabe en positiv stemning som leder ved at lade dig inspirere af
en række antagelser om den anerkendende tilgang.
1. I et hvert team er der noget der fungerer.
2. Det vi fokuserer på bliver til virkelighed.
3. Virkeligheden bliver skabt i øjeblikket, og der er adskillige virkeligheder.
4. Handlingen – at stille spørgsmål – til et team, påvirker teamet på en
eller anden måde.
5. Mennesker er mere tillidsfulde og trygge ved rejsen til fremtiden (det
ukendte) når de har noget af fortiden med i bagagen (det kendte).
6. Hvis noget af fortiden skal bæres frem, skal det være det bedste derfra.
7. Det er vigtigt at værdsætte forskelligheder.
8. Det sprog vi bruger skaber vores virkelighed.
Øvelse Hvad tænker eleverne om antagelserne? Giver de mening, og kan de bruge
dem i det daglige?
Eleverne finder i CL-teamet et par situationer, som muligvis ville falde anderledes
ud, såfremt de havde haft fokus på de otte antagelser.
Formål Sætte fokus på at man som leder kommer langt i at skabe resultater, ved at
fokusere på det der virker og stimulere sine medlemmer positivt.
62

Magt (10 min.)
Oplæg Når man er leder, har man megen magt, og denne magt kan man bruge på
forskellige måder overfor dem man leder. Der findes forskellige definitioner
på magt:
1. Hierarkisk magt
2. Evne til at få ting gjort og mobilisere ressourcer
3. At få patent på sandheden og få andre til at arbejde med på den
1. Der er den hierakiske magt, som man har i kraft af ens position som leder.
Det betyder, at man er givet retten til at bestemme over andre.
2. Teoretikeren Kanter definerer magt som ”…evnen til at få ting udført, at
mobilisere ressourcer, at få og bruge det, som en person behøver for at nå
de mål, som personen forøger at nå”. Altså en evne til at overbevise andre
om at iværksætte handlinger som fremmer interesser som faktisk ønsker
at fremme (Haslebo, s. 123)
3. Man kan også sige, at man har magten, når man er den som lykkedes med
at definere og overbevise andre om, at det man siger er sandheden, og
dermed får andre med på at arbejde i den samme retning.
I vores samfund hænger magten tæt sammen med viden.
Ifølge Kant handler magt om, at man har mulighed for at påvirke situationer
og vilkår, som gør, at ens handlinger kan blive ført ud i livet.
En autoritet er en person, hvis ord og handlinger har indflydelse på andre
personers forestillinger, holdninger eller adfærd, fordi de oplever, at der er
grund til at lytte til denne person, og gøre hvad han eller hun siger.
Øvelse Hvilken magt har du på efterskolen og i dit liv?
Hvordan bruger du din magt?
Er du en autoritet?
Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige typer af magt?
63

Inklusion/ eksklusion – hvordan får jeg alle med? (15 min. – en buffer aktivitet)
Inklusion/eksklusion: Har I nogensinde mærket følelsen af ikke at være set af jeres kammerater og
ikke være en del af samtalen, fordi I ikke lige var med i frikvarteret, da det sjove
skete? Som mennesker har vi et behov for at blive bekræftet, og dette kan
fx ske ved at være en del af det store fællesskab Sker dette ikke, får vi en følelse
af at være overset og ikke kunne slå til. Som leder er det vigtigt at være bevidst
om, dit ansvar overfor teamets dynamik. At inkludere betyder, at vi sørger
for at se alle og skabe et rum, hvor der er plads til alle, og at alle, uanset
hvad, må være med.
Øvelse: Eleverne skal spille et rollespil ud fra en case, hvor 7 af eleverne får tildelt en
rolle, mens de resterende elever skal observere casen, og derefter komme
med forslag til, hvordan man som leder kan agere i den givende situation.
Casen lyder:
Der har været fødselsdag i klassen, hvor alle pigerne har været inviteret,
pånær Birthe. I børneklubben senere på aftenen går samtalen på, hvad der
skete tidligere på eftermiddagen, om fødselsdagens skattejagt og lagkage. Birthe
deltager ikke i samtalen, hun sidder uden for ”kredsen” og kigger på de
andre piger.
Dilemma/spørgsmål:
Hvordan vil du, som leder, få Birthe med/inkluderet og sørge for, at hun får en
god aften? Derefter skal du forsøge at finde ud af, hvorfor Birthe ikke er inviteret
med – for det er et problem, hvis det sker gentagende gange. Hvordan
vil du gribe det an?
Personer til rollespillet, hvor resten af klassen er observatører, og senere skal
komme med synspunkter og observationer af situationen. Eleverne får ikke
noget mere uddybende at vide om casen, udover personbeskrivelserne. Øvelsen
er også her, at de selv skal indleve sig i rollerne og være impulsive.
Grethe: Leder af pigegruppen. Grethe sætter dagsordnen i pigegruppen, og
har givet de andre den idé, at Birthe er anderledes, lugter, bruger briller og går
i det forkerte tøj.
Stina: Er Grethes bedste veninde, og hende der holdte fødselsdagen. Stina giver
Grethe ret i det meste, men tør også godt at gå hende lidt imod. Stina prøver
til dels at snakke med Birthe, for hun har ondt af hende. Alligevel ”turde”
hun ikke invitere hende med til fødselsdagen.
64

Inger og Bodil: medløbere, de søger Grethes opmærksomhed, og kan derfor
optræde ekstra lede – specielt overfor Birthe. Gør alt, hvad Grethe siger, og
gør konstant grin med Birthe.
Birthe: Føler sig udenfor i pigegruppen, men prøver til dels at søge deres opmærksomhed.
Er ikke inviteret med til Stinas fødselsdag. Birthe er ikke god til
konfrontationer, og vil helst undgå at være fokuspunkt. Meget genert
Laura og Morten: er ledere i børneklubben. Laura og Morten står overfor en
stor opgave, og skal prøve at skabe et rummeligt fællesskab, hvor der er plads
til alle, og derfor også inkluderer Birthe i gruppen.
Eleverne skal opføre rollespillet, og derefter foregår en klassesamtale om, dilemmaspørgsmålene,
hvor læreren er ordstyrer.
Lektier Der er ingen lektier til dette modul.
Logbog Logbogen er en integreret del af øvelsen omkring indre motivation. Se derfor
herunder.
Facebook Der er ikke en opgave til Facebook i dette modul.
65

Logbog: Mig og dem jeg leder
Tænk over situationer, hvor du har mærket en stor indre motivation i forhold til at løse en opgave.
1. Oplevelsen af at udrette noget sammen
2. Oplevelsen af fællesskab
3. Oplevelsen af individuelt at gøre en forskel
4. Oplevelsen af at blive anerkendt som menneske
Hvad giver dig indre motivation?
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
Og hvor kan du opsøge det?
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
66

Mig og mit team
Mål med valgfaget
Elevernes motivation for valgfaget
Efterskolens motivation for
valgfaget
KFUM og KFUK’s tilbud
De vigtigste pointer med undervisningen
Undervisningsformer
Materialer
Kilder
Sociale medier (Facebook)
Lektier
At eleverne får en forståelse for, hvad et team er, og hvor vigtigt et team
kan være ift. at få en opgave til at lykkes.
Eleverne bliver bevidste om deres egen indflydelse på et team. De befinder
sig hele tiden i forskellige teams, og dermed vil modulet være med til at
styrke deres evner inden for teamsamarbejde.
At få elevflokken til at arbejde sammen som et team med deres individuelle
kompetencer. Derudover kan øvelserne bruges med hele skolens elevhold
som ryste-sammen-lege.
Provokatour – dannelsesrejse for unge mellem 16-19 år i Berlin, med fokus
på personlig udvikling, forskellige roller, meningsdannelse. En mulighed for
at blive udfordret på egne og andres holdninger.
1. Et team er en samling mennesker, der arbejder mod et fælles mål.
2. Gennem samarbejde og øvelser øges teamfølelsen.
3. Det er nødvendigt at rykke sig for hinanden i et team.
4. Alle har en rolle og en opgave i et team.
5. Læring sker gennem leg.
Læring gennem leg v/ fodbold med plastickrus.
”Flytte sig for hinanden”-øvelsen.
Øvelse 1: Elastiksnor, plastickrus (2 pr. elev), saks, bold, mål/kegler til 2 mål.
Øvelse 2: Halvrør (ca. ½ meter) (tagrender, halve plakatrør), mange glaskugler,
4 spande pr. CL-team, stopur.
http://studieabc.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=86&I
temid=111
Eleverne skal inden næste modul uploade en fed teamoplevelse. Dette kan
enten være som en video eller en skriftlig update.
Notering af antal og erfaring med teamarbejde til næste modul.
Logbog Eleverne skal i deres logbog tegne en situation, som viser et godt teamsamarbejde.
67

Bilag Bilag 1: Hurtigskrivning, hvad er et godt team
Bilag 2: Hvornår arbejder jeg i teams?
68

Intro til modulet I dagens Danmark tales der meget om teamøvelser, og hvordan man skal flytte
sig for hinanden. Firmaer betaler i dyre domme for teambuilding, hvor man
skal forsøge at finde sig selv sammen med andre. Vi vil med dette modul give
eleverne mulighed for at rykke sig for hinanden og vise hvor vigtigt, det er at
være bevidst om netop denne egenskab: at man ser sig selv sammen med andre.
Undervisningen foregår mest gennem øvelser, fordi vi tror, at man ligeså
godt kan blive kastet ud i at skulle arbejde sammen.
Hvad er et team? (5 min.)
Øvelse Eleverne starter med individuel hurtigskrivning ud fra overskriften ”Hvad er et
team?” ind til næste øvelse sættes i gang (4 min.) (bilag 1).
Til sidst i modulet samles der op på elevernes hurtigskrivning og der kobles til
definition på ”team”.
Holdleder i et team (25 min.)
Øvelse Kort oprids: De skal spille fodbold med plastickrus, og en fra hvert hold skal
bestemme holdets taktik og færden på banen. De skal derefter reflektere
over, hvordan det føltes at én bestemmer det hele.
I denne øvelse er målet, at eleverne skal blive bevidste om, hvordan det er,
når der er en, der bestemmer over de andre, hvordan de skal agere m.m.
Eleverne bliver delt op i to hold. Hver elev får et sæt plastickrus, hvor bunden
skal klippes af, og krusene sættes sammen med elastik, så det fungerer som et
par briller (dette laves, mens holdene aftaler taktik). Holdet skal udnævne en
leder, der skal fortælle og bestemme, hvad resten af holdet skal gøre; hvordan
de skal spille, og hvor de skal stå på banen. Læreren fløjter op til kamp, og eleverne
spiller fodbold med ”brillerne” på i 2x5 min (1 min. halvleg).
Opsamling Efter endt kamp samler læreren eleverne. Læreren spørger ind til, hvordan
øvelsen har været:
• Hvordan føltes det, at en bestemte over mig?
• Hvordan føltes det at bestemme over andre, hvad de skulle gøre osv.?
69

• Hvordan kunne oplevelsen blive bedre?
• Kan man som team løfte den opgave sammen? Hvordan?
• Var I begrænset af jeres udsyn, ift. plastickrusene, hvad gjorde det ved
oplevelsen?
Materialer Elastik, plastickrus, saks, bold, kegler til mål.
”Ledelsestyper” (10 min.)
Læreroplæg Laissez faire leder
En leder som udmærker sig ved sit fravær; undgåelsen af ledelse. Lederen er
ofte fraværende og involverer sig ikke i vigtige beslutningsprocesser eller de
andres arbejde.
Denne ledelsesstil kan anvendes i situationer hvor:
• Deltagerne/eleverne er meget faglige dygtige, erfarne og veluddannede.
• Deltagerne/eleverne tager stolthed i deres arbejde og er drevet af at
skabe succes på egen hånd.
Den demokratiske leder
En leder som inddrager de underordnede i planlægningen, målopstillingen,
koordineringen og kontrollen af det arbejde, de udfører.
Den demokratiske ledelsesstil er mest effektiv når:
• Deltagerne/eleverne er dygtige og erfarne.
• Lederen vil holde deltagerne/eleverne informeret om anliggender, der
vedrører dem.
• Lederen ønsker at sikre deltagerne/eleverne får mulighed for at udvikle
en stærk fornemmelse af personlig udvikling og jobtilfredshed.
• Der eksisterer et større eller kompleks problem, som kræver mangfoldige
input, for at kunne løses.
• Lederen ønsker at fremme samarbejde.
Den demokratiske ledelsesstil bør ikke anvendes når:
• Der ikke er tid til at få alles input.
• Man ikke har råd eller tid til at begå fejl.
• Lederen føler sig truet af denne type ledelsesform.
Den autoritære leder
70

At flytte sig for hinanden (25 min.)
En leder som egenrådigt fastlægger de underordnedes målsætninger og arbejdsmetoder.
Denne ledelsesstil er meget udskældt, da den ofte resulterer i
høj udskiftning af medarbejdere og umotiverede deltagere/elever.
Autoritær ledelse kan være den mest effektive ledelsesstil i situationer hvor:
• Nye, utrænede deltagere/elever ikke ved, hvilke arbejdsopgaver de
skal varetage, eller hvilke procedurer de skal følge.
• Deltagerne/eleverne ikke reagerer på andre ledelsesstile.
• Effektiv supervision kun kan opnås gennem detaljerede ordrer og instrukser.
Øvelse Eleverne skal i deres CL-teams transportere så mange glaskugler som muligt
fra spand A til spand B/C/D.
Spand B placeres ca. 5 meter fra spand A, spand C placeres 10 meter fra spand
A og spand D placeres 15 meter fra spand A. De placeres i en lige linje fra
spand A (og kan flyttes undervejs af læreren, hvis læreren vurderer, at den lige
linje er for nem/svær, eller længden skal justeres).
• Spand B giver 10 point pr. kugle.
• Spand C giver 50 point pr. kugle.
• Spand D giver 150 point pr. kugle.
Hver elev får et halvrør, og kuglerne skal transporteres på disse. Falder der en
kugle ved siden af, skal man starte forfra fra spand A. Når kuglen er i elevens
rør, skal eleven stå stille. Derfor skal resten af teamet flytte sig for hinanden.
Det handler om at få flest point.
Eleverne får 3 minutter til at øve sig i, hvordan de nemmest får kuglerne
transporteret. Herefter får hver CL-team 10 minutter til at indsamle point, og
dermed er konkurrencen gået i gang.
Diskuter Efter endt øvelse og optælling af point skal der samles op samlet, og følgende
er inspiration til hvad samtalen kan handle om:
• Hvordan var det at lave denne øvelse?
• Hvad fungerede godt?
• Hvornår fungerede øvelsen bedst?
• Hvad var svært?
71

• Definer selv: hvad er et godt team?
Materialer Halvrør (ca. ½ meter) (tagrender, halve plakatrør), mange glaskugler, 4 spande
pr. CL-team, stopur. Materialerne skal være klargjort på forhånd.
Hvad er et godt team? (10 min.)
Lærer Eleverne har lige været igennem 2 øvelser, som gerne skulle give dem forskellige
oplevelser af at arbejde sammen med andre. Nu skal eleverne overveje,
hvad forskellen er på de 2 øvelser, og hvad et godt team er.
Definition på et godt team (10 min.)
Læreroplæg Dr. Meredith Belbin (professor i psykologi) har undersøgt forskellige teams
over en årrække for at finde ud af, hvad der er karakteristisk ved et team.
Hans definition af team er, at:
Et team er en gruppe, hvis medlemmer arbejder i tæt forening ved hjælp af en
arbejdsdeling, som på bedste måde afspejler det bidrag, den enkelte kan yde
til det fælles mål.
Hermed mener han, at man i et team kommer med hver sin personlighed og
evner og på den måde arbejder sammen om et fælles mål.
Udover dette mener Belbin også, at teams har to ting til fælles:
1. Teamet har et fælles mål, og er dannet med henblik på opnåelse af et specifikt
resultat.
2. For at nå målet er medlemmerne nødt til at samarbejde og koordinere deres
aktiviteter. Dvs. at ingen kan løse opgaven på egen hånd.
Det væsentlige i et team er den gensidige afhængighed og behovet for samarbejde
– målet kan kun nås, hvis der arbejdes sammen, fordi man netop i et
team kommer med forskellige kompetencer.
(Definitionen og de to fælles ting kan evt. skrives på tavlen.)
72

Diskuter Lad eleverne komme med deres bud på definition af team, nu hvor de både
har lavet øvelser, kommet med deres eget bud på et godt team og har hørt
om Belbins definition af et team.
Hvordan er de to øvelser forskellige?
Hvordan hænger jeres hurtigskrivning sammen med disse øvelser? Har I ændret
opfattelse af team?
Lad eleverne definere/diskutere:
• Hvad er et godt team?
• Hvordan har øvelserne betydning for teamet?
• Hvad vil der ske, hvis vi ikke arbejdede sammen?
Logbog (10 min.) Eleverne skal i deres logbog (på et stykke hvidt papir) tegne en situation, hvor
et godt teamsamarbejde er vigtigt (fx en myretue).
Lektier Eleverne skal til næste gang skrive ned, hvor meget de arbejder i team ind til
næste modul. Der skal i logbogen være en lektieseddel (bilag 2) til en dag inden
næste modul, som de skal udfylde ved dagens slutning.
Der skal noteres følgende:
0. Hvor mange gange har du arbejdet i team i dag?
1. Hvad var teamets opgave?
2. Hvordan foregik det?
3. Hvorfor arbejdede I i team?
4. Hvordan var det udfordrende?
5. Kunne samme opgave være blevet udført uden team?
Lektier/Facebook Eleverne skal inden næste modul uploade en fed teamoplevelse. Dette kan
enten være som en video eller en skriftlig update.
73

Bilag 1: Mig og mit team
Hurtigskrivning
Du har nu 5 minutter til at skrive alt det ned, du kommer i tanke om ud fra overskriften:
”Hvad er et godt team?”
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
74

Bilag 2: Mig og mit team
Lektier
Vælg en dag inden næste gang, hvor du noterer ned, hvor mange gange du i løbet af dagen har arbejdet i et
team.
Dato: _________
Hvor mange gange har du arbejdet i team i dag?: _____________
Udvælg en af de gange, du har arbejdet i team og skriv et par stikord om følgende:
1. Hvad var teamets opgave?
_________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
2. Hvordan foregik det?
_________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
3. Hvorfor arbejdede I i team?
_________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
4. Hvordan var det udfordrende?
_________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
5. Kunne samme opgave være blevet udført uden team? Hvorfor/hvorfor ikke?
_________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
75

Logbog: Mig og mit team
Tegn en situation hvor et godt teamsamarbejde er vigtigt for, at en opgave kan lykkes.
76

Mig og min tro
Mål med valgfaget
Elevernes motivation for valgfaget
Efterskolens motivation for
valgfaget
KFUM og KFUK’s tilbud
De vigtigste pointer med undervisningen
Undervisningsformer
Materialer
De unge får diskuteret, hvad det vil sige at være troende og sætte
spørgsmålstegn ved deres personlige tro. De unges skal udfordres på
deres egen tro og opnå forståelse for andres tro.
Tro kan være svær at tale om, og modulet er med til at bringe det på banen
og kan være behjælpelig til at hjælpe med de tanker, som de unge
render rundt med.
Efterskolen kan synliggøre deres værdigrundlag gennem valgfaget, og der
er mulighed for at bringe kristendom og religion på banen på en anderledes
måde. Læreren kommer i spil, da modulet hurtigt kan blive personligt.
Provokatour – dannelsesrejse for unge mellem 16-19 år i Berlin, med fokus
på personlig udvikling, forskellige roller, meningsdannelse. En mulighed
for at blive udfordret på egne og andres holdninger.
Kontakt KFUM og KFUK’s kristendomskonsulent som meget gerne vil være
behjælpelig med at finde lige netop det, som I gerne vil.
1. Gud tror på dig – ALTID!
2. Tro er individuel og der er ikke ét svar.
3. Bøn er ikke kun fadervor, men kan bruges på alle måder.
4. Der er ikke én rigtig Gudsopfattelse.
5. De oplevelser du får igennem livet har indflydelse på din tro og
dit værdigrundlag.
CL-øvelser: Dobbeltcirkler
Brainstorm
Bøn
Kristenbarometer
Forskellige billedøvelser
Kristendomsbarometer (linje i klassen)
Go-cards.
Mobiltelefon (kamera)
77

Kilder
Sociale medier (facebook)
Lektier
KFUM og KFUK’s kristendomsprofil
Videoer fra YouTube
Uploade billede af Gud/tro – se lektier.
Eleverne skal til næste gang finde deres eget billede af Gud/tro i naturen,
på efterskolen eller søge på Google. Dette billede skal tages med deres
mobiltelefon og derefter uploades på Facebook-gruppesiden.
Logbog Den sidste øvelse med at finde et billede på deres tro/ikke-tro, skal sættes
ind i logbogen.
Bilag Bilag 1: Min tros fortælling
78

Intro til modulet ”Mig og min tro” er med til at sætte ord på noget af det, som samfundet ikke
altid kan hjælpe os med: at tro. Der findes mange selvhjælpsbøger om det gode
liv i dag. Vi tror på, at tro kan hjælpe en langt. Derfor vil vi med dette modul
sætte fokus på, hvordan man kan tro, hvordan man kan bruge bøn i sin
dagligdag, om der er rigtige måder at tro på, og udfordre eleverne til selv at
sætte billede på deres tro. Vi ønsker at give eleverne en oplevelse af, at de kan
tro på Gud – og at Gud tror på dem!
Trosbilleder (10 min.)
Lærer Eleverne skal introduceres til trosbilleder, og de skal starte med selv at være i
og elever spil ved at interviewe hinanden i dobbeltcirkler.
Øvelse Eleverne stiller sig i to cirkler (inder- og ydercirkel) over for hinanden to og to.
Her skal de fortælle hinanden i 1 minut om, hvad de mener, det betyder
at være troende. Efter 1 minut bytter de roller, og eleverne i den inderste cirkel
går en plads til højre. Eleverne gentager øvelsen.
Lærer Læreren læser følgende citater op for at samle op på snakken om trosopfattelser
og dermed give eleverne en forståelse for, at der ikke er forkerte opfattelser
af Gud:
• ”Det er typisk Gud at være god”
• ”Gud kommer egentligt fra Gudhjem”
• ”Det er Gud, der ejer solen. Han slår den fra om natten for at spare på
strømmen”
• ”Menigheden er dem, der holder med præsten.”
• ”Når nogen dør, kaster man dem op i himlen – og så griber Gud dem.”
• ”Jesus gik bare og så blev han pludselig slået med en kæp og naglet
fast imod sin vilje. Så korsede han sig.”
• ”Gud er en blød mand. Han er nærmest gennemsigtig”
(KFUM og KFUK’s plakat ”If you can dream it, you can do it”)
Din egen grundfortælling (20 min.)
Læreroplæg Oplæg om KFUM og KFUK’s kristendomsprofil:
79

KFUM og KFUK’s kristendomsprofil sætter fokus på det enkelte menneskes
forhold til Gud, sig selv, andre og Bibelen. Derfor har vi valgt at tage udgangspunkt
i de 7 statements, som profilen munder ud i – det er statements, som
tager udgangspunkt i den enkelte og dermed finder vi dem relevante i ”Leder i
mit liv”. De 7 statements bliver præsenteret på PowerPoint, hvor der i baggrunden
gerne må afspilles musik.
Øvelse Eleverne skal lave deres egen livsgrundfortælling med udgangspunkt i deres
eget liv. De får udleveret bilag 1 (sættes i logbogen), som de skal udfylde hver
især. Omkring cirklen skriver de oplevelser ned, der har påvirket deres måde
at leve på, deres værdier, tro, måde at se verden på (bedstemors begravelse,
konfirmation, spejder, fodboldtræner osv.). Oplevelserne skal på en eller anden
måde relatere til elevernes måde at tænke og leve livet på – hvordan man
bliver påvirket af oplevelser og andre mennesker.
Bøn og hvordan har Gud betydning i mit liv? (30 min.)
Lærer Forforståelse af bøn:
Start med at tale om, hvad bøn er, og om eleverne benytter sig af det; hvordan
og hvorfor.
Bøn er en af mange måder at kommunikere med Gud på. Bøn kan være mange
ting: det kan være en samtale med Gud om dagens begivenheder, det kan
være et råb om hjælp eller en takkebøn. Det kan også bare være tanker, der
flyder – og Gud vil altid lytte til dig. Den mest kendte bøn er Fadervor, som
blev brugt af Jesus første gang i Matthæusevangeliet kap. 16, 9-13.
Aktivitet Efter forforståelse af bøn skal der afspilles tre forskellige sange, som giver hver
deres forståelse af bøn og Gud. Eleverne skal lytte til sangene med bind for øjnene,
hvilket vil give dem en anden oplevelse af sangene (alternativ: eleverne
lægger sig ned over bordet med lukkede øjne). Sangene afspilles med 5-10 sekunders
mellemrum.
• Rapperen Jokeren har lavet en tolkning på Fadervor, som giver et bud
på, hvordan man også kan bede. Hans udgave hedder ”Bøn fra en
player”: http://www.youtube.com/watch?v=SqtCpJWTZKs
80

• En salme om bøn: ”Nærmere Gud til dig” (Sarah Adams 1841, Henry
Ussing 1881):
http://www.youtube.com/watch?v=X6suQU21vwo&feature=related
• Nephews sang ”Science Fiction og familien” handler om forholdet til
Gud: http://www.youtube.com/watch?v=uHSiRQA-L-w
Tal på klassen om hvilken sang, der for eleverne giver mest mening, når man
taler om bøn.
Læreroplæg Oplæg til diskussion
Sangen ”Science Fiction og familien” er skrevet af Simon Kvamm, og han spørger
bl.a., hvem der bare kunne klare sig med hjælp fra sig selv, venner og familien,
når det virkelig gælder. Dette er udtryk for, at han har behov for noget
andet end bare sig selv og andre – der er et ønske om noget større.
Sangen er med til at åbne op for spørgsmålet om, hvordan man som kristen
skal handle. Når Simon Kvamm skriver i vers 2 ”Yes sir du smadrer mine lænker.
Befaler til attack” kan det være et billede på, hvordan Simon Kvamm tænker
om Guds opgave til mennesket: fortæl om Gud til andre, nu hvor jeg selv
er blevet fri. Koblingen til kristendommen er missionsbefalingen (Matt. 28, 16-
20), hvor Jesus befaler sine disciple at gå ud i verden og fortælle om ham. I
missionsbefalingen lover Jesus også at være med os alle dage indtil verdens
ende – og netop derfor er der håb for ham, som ikke kun kan klare sig med
familien og vennerne.
Elever Aktivitet: Diskussion på klassen
Diskuter først på Både Jesus og Simon Kvamm taler om, at man skal gøre noget – men hvad skal
klassen, derefter i man egentligt gøre? I KFUM og KFUK’s kristendomsprofil står der, at man ikke
CL-teams kan være uden et fællesskab. Man skal være ærlig over for sig selv, men det er
lige så vigtigt, at man ikke har nok i sig selv – for ingen kan undvære fællesskab.
Diskuter i CL-teams:
• Hvordan kan jeg dele ud af sin tro?
• Hvordan får jeg andre med i et troende fællesskab?
• Er det overhovedet vigtigt at få andre med et i kristent fællesskab?
81

Kristenbarometer – hvornår er man kristen nok? (15 min.)
Øvelse Der tegnes en streg på gulvet med kridt, og den afmærkes med punkterne
1-10. 1 er lidt kristen, mens 10 er mest kristen. Uden for linjen tegnes en boks
”Det ved jeg ikke” (for at give elever der slet ikke vil placere sig en plads).
Eleverne introduceres til dette kristenbarometer, og der skal være enighed
om, hvad der skal måles efter (sind, gerninger, hvor lang man har været kristen
osv.). Derefter skal eleverne placere sig på stregen alt efter, hvor de selv
føler sig til rette.
Vigtigt! MEN: man kan ikke måle kristenhed! Gud elsker dig lige meget hvad! Lige
Lærer meget hvad der sker, lige meget hvordan du tror, så vil Gud altid elske dig og
være der for dig!
Det er vigtigt, at eleverne får denne aha-oplevelse, fordi der i samfundet ofte
er opstillet mange krav til dem. I Gudsforholdet er der ikke krav; Gud elsker
dem lige meget hvad, og dette skal de høre – igen og igen.
Logbog: Hvordan er din tro? (15 min.)
Lærer og elever Start med en hurtig brainstorm over spørgsmålene på klassen (skriv dem gerne
på tavlen):
• Hvordan er jeg troende?
• Hvorfor er jeg troende?
• Hvad betyder det for mig at være troende?
Øvelse - logbog Herefter lægges der et x-antal billeder (fx Go-cards) på gulvet, hvor eleverne
skal vælge det billede, der siger mest om deres måde at tro på lige nu. Dette
billede tager de med tilbage til bordet, hvor de på bagsiden skriver få stikord
til de førstillede spørgsmål. Herefter lægges billedet i logbogen.
Obs! Hvis eleverne siger, at de ikke tror på noget, så sæt deres værdier op mod
dem, fx kærlighed, mennesket, videnskaben eller lad dem finde billeder, der
viser, hvorfor de ikke tror.
82

Lektier/Facebook Eleverne skal til næste gang finde deres eget billede af Gud/tro i naturen, på
efterskolen eller søge på Google. Dette billede skal tages med deres mobiltelefon
og derefter uploades på Facebook.
83

Bilag – Trosfortælling
Du skal rundt om linjen skrive ned, hvad der har haft betydning for dit liv og din måde at tænke på. Tænk
tilbage på oplevelser i dit liv, og om der er sket noget, som har påvirket din måde at se verden på, dine
værdier og ikke mindst din tro (oplevelser der gjorde troen stærkere eller svagere) forsøg at tænke både
fortid, nutid og det der kommer i fremtiden. Bliv eventuelt inspireret af KFUM og KFUK’s kristendomsprofil,
når du skal tænke over emner, som har gjort en forskel i dit liv. Hvor du måske mærkede at du havde værdi?
Et fællesskab der gjorde en forskel? En oplevelse med din tro? Eller noget helt fjerde.
84

Man fortæller i udgangspunkt det man har lyst til at fortælle, men fortællingen kan åbnes op ved opmærksomme
og nærværende spørgsmål.
Følgende er eksempler og muligheder, ikke en checkliste – men alt afhænger jo af situationen. Giv hele
tiden plads til at Gud måske opleves som meget nærværende og relevant eller at Gud lige netop nu måske
ikke opleves som hverken nærværende eller relevant.
• Har der været /er der perioder hvor troen har fyldt mere /lidt,
• Har der været/er der perioder hvor Gud /tro/kristendommen ikke er der (giv plads til at Gud faktisk
måske ikke er der nu)
• Er der nogen personer/begivenheder, der har gjort indtryk på dig eller betydet noget særligt
• Er der nogen tanker om tro der har optaget dig særligt i dit liv?
• Hvor ser du dig selv nu i forhold til Gud?
• Kunne du tænke dig at være et andet sted?
KFUM og KFUK’s kristendomsprofil. Læs evt. mere på www.kfum-kfuk.dk/kristendomsprofil
Mig og min tro
• KFUM og KFUK i Danmark er en kristen børne- og ungdomsorganisation.
• KFUM og KFUK har formuleret syv udsagn, der beskriver den måde KFUM og KFUK ser på tro.
• Brug det til at finde ud af, hvor du selv står i forhold til din tro og måske også din usikkerhed i forhold
til det at tro eller ikke at tro?
• Brug tankerne som inspiration til øvelsen I skal lave bagefter.
Dig, Gud og verden – I hænger sammen!
• KFUM og KFUK tror, at Gud har skabt os i sit billede som sine medhjælpere og samtalepartnere.
• Gud elske verden, som du er en del af. Du skal hele og bevare verden.
• Gud tror på dig - og på at du vil tage i ansvar i verden.
Tro på Gud – Han tror på dig!
• Gud elsker dig og tror på dig. Det giver hver enkelt af os håb og glæde – og overskud og mod til at
elske andre.
86

Du er værdifuld, som du er!
• Nogle gange kan du føle dig udenfor, utilstrækkelig og forkert. Men du er alligevel værdifuld, som
den du er, uanset fejl og mangler. Dem har vi alle. Alle mennesker er uendeligt værdifulde.
• Alle mennesker dur til noget, og kan bruges til noget.
Vær dig selv – også sammen med andre!
• Ingen kan undvære fællesskabet. Det ægte fællesskab er uden fordomme og er et rum, hvor vi er
der for hinanden.
• Der er plads til alle i fællesskabet, også hvis man har svært ved at tro.
• Gud vil, at vi lever i fællesskab, hvor vi lytter til og respekterer hinanden.
Forskellighed er en rigdom!
• Vi ønsker en verden, hvor vi er bedre til at arbejde sammen og har større forståelse for hinanden.
• Der er ikke kun er én måde at være kristen på, men mange forskellige.
• Forskellighed er en rigdom, så vi kan lære af hinanden. Ingen må være dommer over hinandens tro.
Tag ansvar – og gør en forskel i verden!
• Det gælder både i forhold til dem, der lider overalt i verden, og i forhold til din ensomme klassekammerat.
• Vi kan ikke redde hele verden, men vi tror, at hjælpen gør en forskel for de mennesker, den når ud
til.
• Vi skal leve ansvarligt, så vi værner om jordens ressourcer og fremmer gode livsbetingelser for alle
mennesker.
Bibelens fortællinger er en gammel kilde til nyt liv!
• Du kan finde svar på nogle af livets store spørgsmål. Du kan finde håb og trøst i mørke
og fortvivlelse. Du udfordres til at koble dit eget liv sammen med Guds nærvær i verden.
• I KFUM og KFUK læser vi Bibelens budskab om Guds kærlighed med Jesus Kristus som den røde
tråd. Derfor kan du skelne mellem vigtigt og mindre vigtigt i Bibelen.
87

Mig og det gode liv
Mål med valgfaget
Elevernes motivation for valgfaget
Efterskolens motivation for
valgfaget
KFUM og KFUK’s tilbud
De vigtigste pointer med undervisningen
Undervisningsformer
Materialer
Kilder
Sociale medier (facebook)
Lektier
Eleverne skal i løbet af modulet gennem refleksion over emnet ”hvad er
vigtigt i mit liv” opnå større forståelse af sig selv. Derudover skal modulet
også give dem redskaber til at kunne gå efter deres mål.
Modulet har eleven selv i fokus, og det er et meget identitetsskabende
modul, hvor eleven arbejder med egne mål.
Gennem modulet bliver elevernes værdigrundlag sat i spil, hvor også efterskolens
værdigrundlag kan trækkes ind over diskussionerne.
Provokatour – dannelsesrejse for unge mellem 16-19 år i Berlin, med fokus
på personlig udvikling, forskellige roller, meningsdannelse. En mulighed
for at blive udfordret på egne og andres holdninger.
1. Det gode liv er et aktivt valg.
2. Det gode liv er subjektivt – eller objektivt? Det er individuelt og
afgøres af valg.
3. Det gode liv – er det at have mange materielle goder?
4. Det gode liv ud fra et etisk perspektiv.
Inklusion/eksklusion
Hurtigskrivning i logbog
Benedikter-munke-øvelse (refleksion og lyttende)
Lys + tændstikker
”Etik og dannelse i skolen” af John Rydahl, Gyldendal (2006) 1. udgave, 1.
oplag
Undervisningsmateriale fra Danmission:
- www.jegermedborger.dk
(Her ligger en lærervejledning og inspiration til, hvordan man inddrager
medborgerskabsperspektivet i andre fag)
Hver elev skal lave et interview (videodagbog), hvor han/hun skal svare
på, hvad det gode liv er (lidt ala voxpop). Det skal max vare 1 minut og
uploades på Facebook-gruppen.
Hver elev skal lave et interview (videodagbog), hvor han/hun skal svare
på, hvad det gode liv er (lidt ala voxpop). Det skal max vare 1 minut og
uploades på Facebook-gruppen.
88

Logbog Eleverne skal skrive tanker ned om deres opfattelse af det gode liv, og
hvordan de kan opnå det.
Bilag Bilag 1: hurtigskrivning om det gode liv
89

Intro til modulet Hvad er det gode liv? Er det gode liv ens for både dig og din bedste ven? Hvad
er med til at danne rammerne om dit gode liv? Er det gode liv at være noget
for andre? At få en familie? At have en kæreste? Er der retningslinjer i samfundet
i dag for det gode liv? Hver dag kommer der nye opskrifter på livsstile
og livsformer, som kan gøre dit liv bedre. Men hvad er det gode liv for dig? I
dette modul er der plads til, at du kan reflektere over dit liv, og hvad der gør
det til det gode liv for dig. Du er i fokus, og dine klassekammerater giver dig
noget at tænke over, når de fortæller om deres gode liv!
Eksklusion og inklusion (10 min.)
Øvelse Eksklusion og inklusion (inspireret af medborgerskabsmaterialet fra Danmission):
Læreren tegner en stor cirkel på gulvet, hvor alle eleverne kan stå i (enten
med kridt, et stykke reb- det er vigtigt, at det er en cirkel alle eleverne kan stå
i, men også udenom). Nogle udsagn bliver læst højt, og herefter skal eleverne
placere sig enten inde i eller udenfor cirklen. Eleverne skal flytte sig hurtigt fra
sted til sted alt efter udsagnet.
Udsagnene lyder:
• Alle, som er født i skolens hjemby, stiller sig inde i cirklen, de andre
udenfor.
• Alle, som synes, det er okay at ryge hash, stiller sig inde i cirklen, de
andre udenfor.
• Alle, som er født i Danmark, stiller sig inde i cirklen, de andre udenfor.
• Alle, som er født udenfor Danmark, stiller sig inde i cirklen, de andre
udenfor.
• Alle, som synes, det er okay at have sex før ægteskabet, stiller sig inde
i cirklen, de andre udenfor.
• Alle, som er mørkhårede, stiller sig inde i cirklen, de andre udenfor.
• Alle, som kan lidt tegnefilm, stiller sig inde i cirklen, de andre udenfor.
• Alle, som synes, det er okay at drikke sig fuld som 14-årig, stiller sig
inde i cirklen, de andre udenfor.
• Alle, som synes, det er okay at mobbe andre, stiller sig inde i cirklen,
de andre udenfor.
90

Etik – hvad er det? (15 min.)
• Alle, som synes, vennerne er det vigtigste for et godt liv, stiller sig inde
i cirklen, de andre udenfor
• Alle, som synes, at familien er vigtigst for at have et godt liv, stiller sig
inde i cirklen, de andre udenfor.
• Alle, som er for abort, stiller sig inde i cirklen, de andre udenfor.
• Alle, som har løjet, stiller sig inde i cirklen, de andre udenfor.
• Alle, som synes, de er anderledes, stiller sig inde i cirklen, de andre
udenfor
• Alle, som synes, det er i orden at grine af x-factor, stiller sig inde i
cirklen, de andre udenfor.
Herefter sætter eleverne sig på deres pladser igen. Læreren opsamler i plenum,
og stiller spørgsmål til, hvordan det var:
• Hvordan føles det, når man er mange udenfor eller indeni cirklen, og
hvordan føles det, når man står helt alene?
• Hvad vil det sige at være anderledes? Er det positivt eller negativt?
• Hvad kan man gøre for at sørge for, at ingen føler sig udelukket?
Læreroplæg Om etik: der introduceres kort til tre etikker: Dydsetik, pligtetik og nytteetik
(Kilde: ”Etik og dannelse i skolen”, af John Rydahl).
Dydsetik:
• En dyd er et begreb, der betegner en moralsk værdifuld egenskab eller
en god handling.
• Hvilke dyder skal man have for et godt liv?
• Mennesket i fokus, ”Du skal gøre, hvad et ordentligt menneske vil gøre”.
• Den gyldne middelvej.
• Vi gør det gode, fordi vi er blevet gode.
• Et godt menneske bliver man af at have de rette dyder.
• Etik handler om at være et godt menneske.
Pligtetik:
91

• En etik som gennem påbud og forbud foreskriver, hvad der er moralsk
tilladelige og utilladelige handlinger (fx de ti bud, menneskerettigheder).
• Det, som jeg vil, at andre skal gøre mod mig, skal jeg også gøre mod
dem.
Kant:
• Hvert menneske er et mål i sig selv og ukrænkeligt.
• Du må aldrig bruge et menneske som middel for at nå dit mål.
• Etik handler om at ville overholde sine forpligtelser som menneske,
borger, leder, ven osv.
• Forpligtelserne er defineret som nedskrevne påbud og forbud.
• Man må ikke give køb på andre rettigheder, selvom det er til fordel for
mange.
Nytteetik:
• Du skal lægge vægt på resultatet.
• Mest mulig lykke for flest mennesker.
• Det etiske rigtige er det som giver.
• Mest mulige lykke for flest mulige mennesker.
• Mindsker lidelse mest muligt for flest muligt mennesker.
• Gør det som har de bedste konsekvenser.
Øvelse Eleverne skal nedskrive, hvilken etik de synes bedst om og hvorfor? Hvad fylder
mest i deres hverdag? Hvordan? Hurtigskrivning i 5 min. på bilag 1, som
sættes ind i logbogen efter udfyldelse.
Det gode liv (10 min.)
Læreroplæg Tanker omkring ”det gode liv”.
Et PowerPoint show med forskellige udsagn stillet op imod hinanden og citater
om etik og filosofi er lavet og vedhæftet. PowerPoint-showet skal sætte
nogle tanker i gang i eleverne omkring, hvad ”det gode liv” er for dem.
PowerPoint består af:
Er det gode liv:
• Karriere og mange penge eller vand i Afrika.
• Drømme sine egne drømme, eller gøre hvad andre ønsker af dig.
92

Benediktermunke-øvelse (35 min.)
• At være en del af noget, eller sin egen.
• At være almindelig eller noget særligt unik.
• At handle efter pligt eller at handle efter lyst.
• At hjælpe eller selv at få hjælp.
• At have frie valg eller at have ansvar for valg.
• Masser af venner eller en bedste ven.
• At blive husket af andre eller at huske andre.
Der skal ikke knyttes yderligere kommentarer til PowerPoint-showet. Det er
vurderet, at det godt kan stå for sig selv. Hvis læreren ønsker, at bruge et musikstykke
som understøtter refleksionen under oplægget, kan dette anbefales.
Der må gerne dvæles ved hvert slide, så der er tid til refleksion over, hvad det
gode liv er.
Øvelse Eleverne deles ud i deres CL-teams, og hver elev får tildelt et fyrfadslys. Der
skal reflekteres over det gode liv, og hvad det gode liv er for mig, hvor gør jeg
det gode henne. Hver enkelt har taletid og må ikke afbrydes. Lyset tændes,
når eleven starter sin taletid. Når en elev har endt sin taletid, skal der være tid
til stilhed – stilheden skal vare lige så længe som elevens tidligere taletid. Herefter
tænder næste elev sit lys, og der tales/reflekteres højt. Når hele teamet
har været igennem, er der plads til diskussion og kommentarer til hinandens
oplæg. Læreren kan stille spørgsmål som:
• Hvorfor får man et godt liv af at være noget for andre? For sig selv?
Hvad er det gode?
• Hvordan er det gode liv? Hvornår?
Obs! Brug god tid til at samle op så eleverne får mulighed for at dele deres erfaringer
med hinanden.
Logbog I elevernes logbog er der følgende spørgsmål, som de skal skrible lidt ned om:
Hvad er det gode liv for mig? Hvad kan jeg gøre for at opnå mit ideal om det
gode liv? Har jeg fået nogle nye tanker om det gode liv ved at høre på mine
klassekammerater?
93

Lektier/Facebook Hver elev skal lave et interview (videodagbog), hvor han/hun skal svare på,
hvad det gode liv er (lidt ala voxpop). Det skal max vare 1 minut og uploades
på Facebook-gruppen.
94

Bilag 1: Mig og det gode liv
Du skal hurtigskrive de næste 5 min. Det betyder, at du skriver alt det ned, du kan komme i tanke om uden
at holde pause i den skrivning.
Hvilken etik kan jeg bedst lide? Hvorfor?
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
Hvilken etik fylder mest i min hverdag? Nytteetik, pligtetik eller dydsetik? Hvordan fylder den mest i min
hverdag?
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
Ville jeg hellere, at en anden etik fyldte mest? Hvorfor/hvorfor ikke?
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
95

Logbog: Mig og det gode liv
I dette modul har vi kredset om det gode liv.
Skriv i din logbog, hvad du forstår ved det gode liv – og husk! Der kommer ikke nogen og tjekker, om det er
rigtigt…
Hvad er det gode liv for mig?
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
Hvad kan jeg gøre for at opnå mit ideal om det gode liv?
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
Hvilke nye tanker har jeg fået om det gode liv ved at høre på mine klassekammerater?
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
96

Mig og alle forventningerne
Mål med valgfaget
Elevernes motivation for valgfaget
Efterskolens motivation for
valgfaget
KFUM og KFUK’s tilbud
De vigtigste pointer med undervisningen
Undervisningsformer
Materialer
Kilder
At eleverne bliver opmærksomme på, at der er mange interessenter, som
har interesse i og påvirkning på de unges liv. Derudover skal eleverne få
en bevidsthed om, at medierne spiller en stor rolle i ungdomslivet.
Eleverne mærker i det daglige et forventningspres fra alle sider, kammerater,
lærere, forældre og dem selv, og modulet skal hjælpe dem til at
kunne tackle dette.
Modulet giver eleverne en bevidsthed om, hvor de mange forventninger
kommer fra, og give eleverne redskaber til at tackle disse.
Provokatour – dannelsesrejse for unge mellem 16-19 år i Berlin, med fokus
på personlig udvikling, forskellige roller, meningsdannelse. En mulighed
for at blive udfordret på egne og andres holdninger.
Ungdomslederkursus for 16-19 årige, som klæder de unge på til at fungere
som ungdomsledere, samt tage initiativ i den frivillige verden.
1. Andre mennesker har stor indvirkning på ens liv og valg.
2. Facebook er identitetsskabende og påvirker de unges liv og handlinger.
3. Hvilke interessenter, der påvirker ens liv, er foranderligt.
Interessantanalyse
Videoer
P1 indslag
Artikel fra P1
YouTube video med Kidd
The Asch videoklip fra YouTube
Interessantanalyse
P1
Youtube
Rydling Olsson John og Lindegaard Attrup Mette, ”Power i projekter og
porteføljer”
97

Sociale medier (facebook)
Lektier
Ungdomsliv
Den anden halvdel af interessantanalysen udfyldes i logbogen som lektier.
Lektier til næste modul ”mig og min sundhed”: have læst Chris MacDonalds
artikel.
X-antal af eleverne skal gå med skridttæller i ugen op til modulet og dagligt
notere, hvor meget de har gået.
Alle eleverne skal inden timen finde et billede, som beskriver sundhed,
dette uploades til Facebook-gruppesiden.
Logbog Interessantanalysen udfyldes som lektier i logbogen.
Bilag Bilag 1A: interessentanalyse
Bilag 1B: interessentanalyse del 2
Bilag 2: interessantanalyse, analyseskema
Bilag 3: artikel om P1 programmet (lærerinformation)
Radioklip fra P1
Youtubeklip med Kidd materiale
http://www.youtube.com/watch?v=OC2paN3DY2o&feature=youtu.be
Youtubeklip med ”The Asch eksperimentet”
http://www.youtube.com/watch?v=iRh5qy09nNw
98

Intro til modulet Mange af vores unge i dag er vokset op med en kultur, hvor de er blevet lært
”du kan alt”. Når et ungt menneske får modgang, og følelsen af at kunne alt
forsvinder, har unge en tendens til at bebrejde dem selv – ”hvis jeg ikke er lykkelig,
må det være min egen skyld”. Hvordan lærer de unge at tackle dette
pres? Håbet er at give de unge nogle muligheder for at reflektere over dette i
modulet ”mig og alle forventningerne”
Intro til eleverne Når man som ungt menneske vokser op, er der en ting som styrer ens verden
mere end noget andet, nemlig mor og fars mening.
Selv i det voksne liv, er forældres meninger til ens valg meget vigtige. Udover
at ens forældre direkte, eller indirekte er en stor del af ens beslutnings, har
bedsteforældre, søskende, lærer osv. stor indflydelse på vores valg.
Det er hverken positivt, eller negativt, at der er så mange interessenter, som
gerne vil give deres bidrag til beslutningsprocesserne, men det er meget vigtigt,
at man husker på hvad de forskellige interessenter har af interesse i, at
man lytter til deres råd, og samtidig er meget bevidst om, hvad man selv har
af interesser – hvis ikke, er der stor risiko for, at man en dag spørger sig selv:
”var det jeg gerne ville med mit liv, da jeg voksede op/var ung?”
Forventningsdefinition (5 min.)
Lærer Definition: Hvad er en forventning?
Interessantanalysen (35 min.)
”Forestilling som man (bevidst) gør sig om noget fremtidigt; det man forventer
af noget eller nogen” (den danske ordbog)
”Forventningerne er styret af nogle i en given kultur eller subkultur fælles anerkendte
rettesnore for samkvemmet, som tilsammen kaldes normer for forståelig,
ensartet, adækvat og passende opførsel.” (Gyldendals åbne encyklopædi)
Fakta om interessent-
analysen: Interessentanalysen er et redskab, der ofte bruges i forbindelse med projektstyring.
Her har vi overført denne analyse til at få skabt et billede af, hvilke
99

mennesker som har påvirkning af – og dermed stiller forventninger til den unges
liv.
Interessentanalysen anvendes i situationer, hvor det er vigtigt at vide, hvad
omverdenen mener, og hvordan man bedst muligt kan agere ud fra denne. Ofte
vil mange personer og parter have én eller anden interesse, som man inden
analysen ikke var bevist om – og ved at fokusere på disse interesser er der mulighed
for konstruktivt at benytte de mest væsentlige interessenter.
Det er vigtigt, at interessentanalysen revurderes med jævne mellemrum, fordi
interessenternes positioner og interesser ofte ændrer sig over tid.
Intro til øvelse v. lærer Vi skal prøve at arbejde med interessentanalysen, der normalvis er et redskab
som bruges til projektstyring. Men her bruger vi den til at finde ud af, hvem
der har forventninger og dermed påvirkning i vores liv.
Interessentanalysen gennemføres for at:
1. Eleverne får forventningsafklaring på deres relationer
2. Mulighed for at målrette sine relationer, efter egne forventninger og
drømme til det gode liv
3. At eleverne lærer at håndtere forventningernes betydning fra dem
selv, fra andre og til andre
4. Gøre eleverne bevidste om hvor i deres netværk de kan finde motivation,
opbakning, anderkendelse mm.
5. Vise hvordan verden påvirker de unge
Klasseøvelse Identificering af interessenter
Brainstorm, på tavlen I klassen, hvor eleverne kommer med idéer til,
hvem/hvad der kunne være en generel interessent I deres liv, så som: Forældre,
kærester, venner, samfundet, idrætstræner, lærer, købmanden, deres
hund, kommunen, søskende, chef, din næste, foreninger etc.
Skriv de forskellige ideer op på tavlen.
Individuelt Eleverne får nu 10 min. til enkeltvis at nedskrive deres interessenter for deres
eget liv på bilag 1A.
100

Lærer Herefter introduceres eleverne til disse tre kategorier:
1. Personer som har stor indflydelse på mine beslutninger (kan træffe beslutninger
for mig)
2. Personer som jeg snakker med om mine beslutninger (lige værdige partnere)
3. Personer som jeg kan få til at støtte mig (mennesker jeg kan træffe beslutninger
for)
Bed eleverne om at give deres interessenter nummer, samt skrive en begrundelse
til valgte kategori, hvilket gøres på bilag 1B.
Plenum diskussion Hvad tænker I om denne øvelse?
Hvordan kan I bruge det i jeres liv?
Hvorfor er det vigtigt at have overblik over sine interessenter?
Kunne man forestille sig at I gjorde dette hvert ½ år? – og tror I, at
jeres skema om ½ år ser anderledes ud?
Lektier Eleverne skal til næste gang have udfyldt skemaet på bilag 2, som opfølgning
på den interessantanalyse, de lige har lavet. Lektierne fungerer i dette modul
også som logbog, som de kan starte på ved timens afslutning.
Skemaet skal være med til at overskueliggøre for eleverne, hvem der har påvirkning
på deres liv. Det vil også hjælpe eleverne til at reflektere over, hvor
meget/lidt vedkommende selv er herre i eget liv.
Selviscenesættelse (45 min.)
Oplæg Eleverne skal høre et klip med kunstneren Kidd, hvor han fortæller om hans
musik mm. Løbende er der indarbejdet debatspørgsmål. Se nedenfor.
http://www.youtube.com/watch?v=OC2paN3DY2o&feature=youtu.be
Baggrund: Kidds rigtige navn er Nicholas Westwood og han er født d 31. marts 1989 i
Dundee i Skotland. Han har stiftet pladeselskabet Cheff Records og står bag
undergrundshits som "Kysset med Jamel" og "Gøre sin ting", og "Ik lavet penge".
De første udgivelser fra Kidd blev udgivet via YouTube og opnåede bety-
101

delig gennemslagskraft, og Kidd blev hurtig anset for en del af den nye generation
af danske rappere.
Kidd udgav den 9. september 2011 singlen "Ik lavet penge" på YouTube. Singlen
blev hurtigt et hit, og i oktober 2011 udgav Kidd sin debut EP med titlen
”Greatest Hits 2011”, som i oktober måned 2011 blev det mest downloadede
danske album på iTunes. EP'en ”Greatest Hits” opnåede blandede anmeldelser
blandt kritikerne i de etablerede medier. Kidd blev i oktober 2011 nomineret
til prisen "Årets innovatør" ved Danish Music Adwards.
Trods hans hurtige succes og lovende fremtid, udmeldte Kidd, som nu kalder
sig selv for ”Westwood”, på sin Twitter -profil onsdag den 4. januar 2012, at
han stoppede sin karriere. Denne udmelding kom som et chok for mange -
selv for hans nærmeste - hvilket har skabt en hvis mistro omkring hans exit.
Søndag den 8. januar besøgte Westwood programmet Clement Søndag på
DR1. Her slog han fast, at Kidd -projektet var et overstået kapitel. Han afslørede,
at det hele startede som en joke med nummeret "Kysset med Jamel", og
at numrene, der senere er blevet kæmpe hits, højst tog 7-10 minutter at skrive.
Westwood ville sætte fokus på, hvor ukritiske mennesker er og gjorde dette
med sine tekster, som han på ingen måde mente noget med. Westwood afslørede
også, at han ville fortsætte som musiker i sit eget navn og lave musik
og tekster, der betyder noget og giver mening, således han kunne se sig selv i
øjnene som menneske.
Kilden til Kidds store succes ligger eftersigende i hans umiddelbarhed - musikken
er ikke optaget i et professionelt lydstudie, men i en almindelig lejlighed
på Nørrebro. Musikken er blevet kendt gennem YouTube og Facebook.
Kritikkere mener, at det at ”udstille” det umiddelbare, og ikke kommercielle,
har været en vigtig faktor i Kidds karriere – ”man kan høre og se på optagelserne,
at det ikke er professionelt”.
Den 19. januar 2012 blev Kidd politianmeldt for dødstrusler mod Pia Kjærsgaard
og Morten Messerschmidt, efter at han i et interview ytrede "Jeg håber,
at nogen dræber dem."
(Uddrag fra Wikipedia)
Begynd afspilning Start med at se musikvideoen ”Uhh – det er så svært at være så god” (videoen
102

af video er tilpasset undervisningen og er derfor kun et uddrag af den oprindelige video)
og tryk på pause.
Spørgsmål til videoen:
• Er det en fed video?
• Hvordan adskiller Kidd sig fra andre kunstnere?
• Er det kunst?
• Lyd kvaliteten er dårlig, hvad synes I om det?
• Kunne I finde på at gøre noget lignende?
• På hvilken måde mener I, at han selviscenesætter sig selv?
• Hvilke indirekte forventninger kan I komme i tanke om efter at have
set videoen? (man er smart, når man ryger, unge mennesker er bøller,
du skal gøre grænseoverskridende ting)
• Er det ok at selviscenesætte sig selv?
• Er I selviscenesættende?
Næste klip Vis det næste afsnit af videoen, som er et kort interview med Kidd og sæt videoen
på pause derefter.
Tal med eleverne om hvad de synes om interviewet:
• Har han selviscenesat sig selv?
• Er det et fedt budskab? (på videoen fortæller han ”man har ikke nogen
mål, man gør hvad man gerne vil”)
Efter Kidds store succes stoppede kan ”Kidd”-karrieren hhv. gennem Twitter
men også i et interview med Clement på DR1
Næste klip Vis den næste del af videoen, som er interviewet med Kidd fra DR1
Stil eleverne disse spørgsmål:
• Hvad synes I om den udmelding, at han ikke kunne stå ved det han
stod for, og det hele havde været en joke?
(Samtalen skal tage udgangspunkt i hvilke negative samt positive ting, der evt.
har ligget i Kidds karriere).
Næste klip Vis eleverne de næste to klip med Helle Thorning Schmidt, der sammen med
Kidd bliver interviewet af Clement på DR2, samt det klip der gjorde, at Kidd i
2012 fik et politianmeldelse for dødstrusler på Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt,
efter at han i interviewet ytrede "Jeg håber, at nogen dræber
dem.".
103

Afspil lydklip fra P1 for eleverne (15 minutter)
Gruppepres (bufferaktivitet)
Diskuter
• Har Kidd ændret noget i verdenen?
• Har I respekt for ham efter alt dette?
Bilag 3 er til underviseren som kort intro til lydklippet.
• Var der nogen ting i lydklippet, som I kunne nikke genkendende til?
• Var der nogen ting, I var uenige i?
• Påtager I jer nogle gange en rolle for at sikre, at flertallet kan lide jer?
• Påtager I jer nogen gange en rolle, fordi I tror, at jeres opførelse er
forventet?
• Hvordan er der forskel på den måde, I bruger Facebook og den måde
voksne bruger Facebook på? (Unge forsøger ikke at skjule deres handlinger,
men vælger at vise dem, for at andre ikke skal tro, at det er noget
de er bange for at vise).
Videoklip Vis eleverne The Asch Videoklip, der viser et eksperiment, hvor 5 mænd deltager
i et eksperiment, hvoraf de 4 er skuespillere og den 5. er uvidende om, at
han er forsøgspersonen. De skal svare på professorens spørgsmål, og skuespillerne
er blevet instrueret i at svare forkert. Den uvidende svarer først rigtigt
på professorens spørgsmål, men begynder at svare ligesom de andre, fordi
han ikke ønsker at adskille sig fra gruppen. Videoen viser, hvor stærk gruppedynamik
egentligt er.
http://www.youtube.com/watch?v=iRh5qy09nNw
Diskuter
• Hvad tænker I, når I ser et videoklip som dette?
• Hvordan passer det med det, I sagde før?
• Hvordan kan man bruge denne viden i sin hverdag?
104

Logbog Logbogen i dette modul er udformet som lektier, hvor eleverne skal udfylde
resten af interessantanalysen. Logbogen er under bilag 2.
Lektier/facebook Til næste modul ”mig og min sundhed”
• Have læst Chris MacDonalds artikel.
• Antal af eleverne skal gå med skridttæller i ugen op til modulet og
dagligt notere, hvor meget de har gået.
• Alle eleverne skal inden næste modul finde et billede, som beskriver
sundhed, dette uploades til Facebook-gruppesiden.
105

Bilag 1A: Interessentanalyse, del 1
106

Bilag 1B: Interessantanalyse, del 2
Giv dine interessenter et nummer ud fra nedenstående kategorier og begrund hvorfor, de er endt i den
valgte kategori
1. Personer som har stor
indflydelse på mine beslutninger
(kan træffe
beslutninger for mig)
2. Personer som jeg snakker
med om mine beslutninger
(lige værdige partnere)
107
3. Personer som jeg kan få
til at støtte mig (mennesker
jeg kan træffe beslutninger
for)
Navn og begrundelse Navn og begrundelse Navn og begrundelse

Bilag 2 og logbog
Logbogen i dette modul er også dine lektier. På dette ark skal du til næste gang skrive ned (ud fra interessantanalysen
lavet i modulet), hvem der er interessenter i dit liv og hvordan disse har indflydelse på dit liv.
Dette skal du gøre for at have et overblik over, fordi det forhåbentligt vil gøre det lidt mere overskueligt at
sige fra, når du har overvejet, hvordan de forskellige mennesker i dit liv påvirker dig.
Navn på interessent
På disse måder
kan interessenten
påvirke mig
positivt
På disse måder
kan interessenten
påvirke mig
negativt
108
Samlet vurdering
af interessentens
betydning
Hvordan kan jeg
bruge interessenten
i mit liv?

Børn og unge skaber sig på internettet
P1 serie 20. oktober 2011 P1
Bilag 3: P1 lydklip
http://www.dr.dk/P1/Serier/netboern/Udsendelser/20111020140938.htm
De optager videoer med sig selv og lægger dem på Youtube. De tager billeder af hinanden og sender dem
rundt på mobilen. Og det er lige før, de skriver om det på Facebook, hver gang de blinker med øjnene. Vi
voksne har nogle gange svært ved at forstå børn og unges behov for hele tiden at dele deres liv med andre
på nettet.
Men for de unge handler det ikke om at vise sig selv frem. De bruger blot medierne til at finde
og skabe sig en identitet.
Prøver roller af
Tre ud af fire unge mellem 13 og 23 år bruger dagligt sociale medier som fx Facebook. Allerede når børn har
lært at læse og skrive, begynder de at oprette profiler, fortæller formand for Medierådet for børn og unge,
Birgitte Holm Sørensen.

- I begyndelsen er det simple profiler, men de bliver meget hurtigt udbygget.
Børn og unge bruger profilerne til at konstruere deres identitet udadtil. På den måde er der megen refleksion
over, hvem de er og hvem de gerne vil være.

Hvis de voksne mener, at de unge skaber sig på internettet,
så har de helt ret. Det mener Ole Sejer Iversen, der forsker i børns interaktion med computere ved
Aarhus Universitet. De er nemlig i gang med at skabe sig selv som mennesker.

- Selviscenesættelse er en
måde at skabe identitet på. Sådan har det altid været. Da jeg var ung, tog drengene en læderjakke på for at
prøve at være en af knallertdrengene. Pigerne satte måske håret op for at være en af de fine piger. I dag er
iscenesættelsen bare mere tydelig på grund af medierne, siger Ole Sejer Iversen.

Han peger på, at de
unge med internettet har fået mulighed for at prøve sig selv af i langt flere roller og for et langt større publikum.

-
Tænk bare på Youtube, hvor man kan udstille sig selv på alle mulige måder og få respons fra
mange andre. Så kan man spørge sig selv: Er det en respons, jeg kan lide? Er det med til at skabe det menneske,
jeg gerne vil være?, siger Ole Sejer Iversen.
De unge skaber sig sammen
Når nogle voksne opfatter de unges adfærd på nettet som selviscenesættende, så er det helt forkert, mener
ph.d. Malene Charlotte Larsen. Hun har gennem en årrække fulgt børn og unges venskaber på nettet,
og hun lægger vægt på, at de unge i høj grad er med til at iscenesætte hinanden.

- Jeg kalder det, at de er
medkonstruktører af hinandens profiler. Det er ikke kun vigtigt, hvad man selv skriver på sin profil, men
også hvad andre skriver. De er derfor med til at bygge hinandens profiler op, og de er afhængige af deres
netværk, siger Malene Charlotte Larsen.
Den form for kommunikation kan de unge bruge i fremtiden.

-
Jeg ser paralleller til marketing og branding. De unge lærer gennem deres brug af fx. Facebook, at det er OK
at fremhæve og sælge sig selv, siger Malene Charlotte Larsen.
109

Lærer at præsentere sig selv
Gennem brug af Facebook og Youtube opøver børn og unge kompetencer, de kan bruge på fremtidens arbejdsmarked.
I en global verden hvor man i stadig højere grad skal arbejde sammen på tværs af landegrænser
og udelukkende kommunikere via medier, er det vigtigt at kunne præsentere sig selv.

- De unge lærer
netop at præsentere sig selv i ord og billeder, når de fx opretter digitale profiler. Og de bliver i stand til at
reflektere over de tilbagemeldinger, de får, og justere sig selv i forhold til dem. Det er vigtige kompetencer i
det moderne arbejdsliv, siger Kirsten Drotner, medieforsker ved Syddansk Universitet og leder af forskningscenteret
DREAM.
110

Mig og min sundhed
Mål med valgfaget
Elevernes motivation for valgfaget
Efterskolens motivation for
valgfaget
KFUM og KFUK’s tilbud
De vigtigste pointer med undervisningen
Undervisningsformer
Materialer
Kilder
Sundhed er et af de store paradigmer i samfundet i disse år. Sundhed er
meget mere end den fysiske sundhed. Sundhed er at tage hånd om det
hele menneske fysisk, psykisk og socialt, hvilket dette modul gerne skulle
bevidstgøre for eleverne.
Ved at blive mere bevidst omkring sundhed kan eleverne være med til at
bidrage til sundheden på skolen. Derudover vil eleverne blive bevidste
omkring egen sundhed og hvad de eventuelt kan gøre for at forbedre
den.
Jo sundere og gladere eleverne er, jo bedre vil de være i stand til at lære
og styrke fællesskabet og miljøet på skolen.
En sund krop er fyldt med energi, og modulet vil være med til at skabe
socialt kompetente elever, der er initiativrige og har mod på forandringer.
Provokatour – dannelsesrejse for unge mellem 16-19 år i Berlin, med fokus
på personlig udvikling, forskellige roller, meningsdannelse. En mulighed
for at blive udfordret på egne og andres holdninger.
1. Sundhed er komplekst og opfattes forskelligt. Der er flere sandheder.
2. Vi er bygget til bevægelse.
3. Alle kan bidrage til et sundt miljø.
4. Alle har sociale styrker, som kan bidrage positivt til et sundt – i
bred forstand – miljø.
Ja – nej aksen
Meditationsøvelse
Skridttællere
Stopur/æggeur
Sundhedsstyrelsen.
Chris McDonald, klumme fra Berlingske.
Sundhedsmyter:
111

Sociale medier (Facebook)
Lektier
Se links i PowerPointets noter
Lav en update der beskriver, hvilket sundt initiativ man vil tage i den
kommende uge.
Inden modulet: Alle eleverne skal inden timen finde et billede, som beskriver
sundhed, dette uploades til Facebook-gruppesiden.
Inden modulet:
Forberedelse inden modulet (have læst Chris MacDonalds artikel).
Antal af eleverne skal gå med skridttæller i ugen op til modulet og dagligt
notere, hvor meget de har gået.
Alle eleverne skal inden timen finde et billede, som beskriver sundhed,
dette uploades til Facebook-gruppesiden.
Efter modulet:
Hvilket sundt initiativ vil du lave den næste uge. Upload det til Facebookgruppesiden.
Logbog Eleverne skal i logbogen lave nogle øvelser med personlige refleksive
spørgsmål og sociale styrker.
Bilag Klumme af Chris MacDonald
Bilag 1: Udsagn om sundhed
112

Intro til modulet Sundhed er et af de helt store temaer for samfundet i dag. Alle har en holdning
omkring sundhed, og samfundet ”blander” sig i danskernes sundhed og
gør tiltag, som kan være med til at påvirke danskernes levevis. Fx fedtskat,
kampagner, virksomheder har indlagt motion i arbejdstiden, kommuner opretter
særlige aktive folkeskoler, med daglig motion, tv programmer i massevis
om sund levevis (”BS og basserne”, ”Ha det godt” med bla. Chris MacDonnald,
”By på skrump”, ”Fedt, fup og flæskesteg” og mange flere. )
Dette modul har til formål at få eleverne til at reflektere over, hvad der er
sundhed for dem og ikke mindst give dem et blik for, at sundhed er en kompleks
størrelse, der er mere end fysisk velvære. Sundhed er både fysisk, psykisk
og åndeligt velvære.
Indsnævring af emnet – hvad er sundhed? (25 min.)
Øvelse (7 min.) Kort samtale mellem eleverne i deres CL-teams to og to, omkring nedenstående
tre spørgsmål
1. Vil du betegne dig som sund?
2. Hvorfor?
3. Hvad gør du som er sundt?
4. Beskriv det billede du fandt, som viste ”sundhed”.
Herefter opsamling i plenum – hvor hvert CL-team opsummerer, hvad de er
kommet frem til.
Formål (At få kickstartet emnet ”Sundhed” og give eleverne en fornemmelse for, at
hvad man opfatter som sundt er meget forskelligt, lærer fremhæver pointen).
Lærer/oplæg (8 min) Sundhed kan defineres på mange måder og er en kompleks størrelse. Det er
forskelligt, hvad man lægger vægt på, og der har gennem tiderne været mange
forskellige bud på, hvad der er sund livsstil, hvad der slanker, hvad der giver
et godt liv osv.
Igennem tiden har der været mange ret forskellige bud på hvad der er sundt,
hvad der slanker og hvad der gør godt.
Vis PowerPoint med forskellige udsagn på, hvad der har været tænkt som
sundt og godt for helbredet gennem tiderne, og som måske ikke alle holder.
Eksemplerne er tænkt som en kickstart og optakt til at tale om at sundhed er
113

et vidt begreb, som også er samfunds- og kulturbestemt. Og at man hele tiden
bliver klogere og ændrer syn på sundhed osv.
Øvelse (10 min.) Eleverne får en række kort med hvert deres udsagn på, hvordan sundhed kan
defineres. Udover de allerede udfyldte kort får eleverne en række tomme
kort, så de kan skrive deres egne definitioner. Øvelsen løses to og to. Og eleverne
sætter kortene i deres rækkefølge (bilag 1).
Formålet (Give deltagerne mulighed for at forholde sig yderligere til at sundhed er en
kompleks størrelse og at de helt sikkert vil have hvert deres bud på, hvad der
er sundhed for dem.)
• Sundhed er at opleve fravær af sygdom.
• Sundhed er, at have en sund sjæl i et sundt legeme.
• Sundhed er, at man har det godt med sig selv.
• Sundhed er, at der er balance mellem sygehus og fitnesscenter.
• Sundhed er, at overholde kostrådene og passe på sin krop.
• Sundhed er, at vide, hvad der er rigtigt og forkert, og handle derefter.
• Sundhed er, at have store muskler og spise meget frugt og grønt.
• Sundhed er at man er blevet den man gerne vil være (at man er tro
mod sine idealer og drømme).
• Sundhed er selvrespekt.
• Sundhed er livsstil.
Lærer (opsamling) Opsamlingsspørgsmål på udsagn fra PowerPoint og den prioriterede rækkefølge
som eleverne lavede.
• Var I enige omkring rækkefølgen?
• Undrede I jer over udsagnene? Vidste i det?
Fysisk sundhed (20 min.)
Lærer Sundhedsstyrelsen har lavet nogen retningslinjer for fysisk sundhed, hvor
mange af jer lever op til det? Håndsoprækning og kort debat (i samme Power-
Point som tidligere).
• At alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om
dagen. Aktiviteterne skal være af moderat intensitet. De 60 minutter kan
114

opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter om morgenen, 15 minutter
senere og 30 minutter efter skole, eller 6 gange 10 minutter i løbet af
dagen.
• At alle børn og unge under 18 år mindst to gange om ugen fremmer og
vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed.
Træningen skal være af høj intensitet af 20-30 minutters varighed.
Hjælpespørgsmål:
• Er det rimelige krav at stille?
• Kan man skære alle over en kam ift. motionsretningslinjer?
• Hvad skulle der til for at I kunne leve op til det?
• Hvad kunne efterskolen gøre for at hjælpe med at alle elever får
dyrket den anbefalede motion?
Lærer (debat med elever) Hvad ser I, som det vigtigste budskab, Chris McDonald har i hans artikel?
Chris McDonald siger, at det vigtigste for sundheden er, at man bevæger sig
10.000 skridt hver dag. Hvor mange af jer har bevæget jer så meget i den sidste
uge?
De fleste har nok et andet bevægelsesmønster, end de selv er klar over. Altså -
nogle bevæger sig nok mere, hvis de tæller det hele med, og andre nok mindre,
end de selv tror.
I har gået med jeres skridttællere hele ugen, hvor meget har I gået?
Debat Hvad skal der til for, at I alle kommer op på den anbefalede skridtmængde?
Er der noget, der overrasker?
Psykisk sundhed (10 min.)
Øvelse Eleverne stiller op midt i rummet, til den ene side er ”ja-siden” og til den anden
side er ”nej-siden” – læreren oplæser en række udsagn om sundhed og
eleverne skal tage stilling til om de er enige eller uenige. Man skal tage stilling
og kan ikke placere sig i midt i mellem.
Formålet Formålet med øvelsen er at få eleverne til at forholde sig til at sundhed er et
mangfoldigt begreb, og at der er mange forskellige opfattelser af, hvad sundhed
er. Og at de ikke er enige. Når/hvis der er et udsagn der særligt provokere
115

eleverne eller får skilt vandene, så stoppes øvelsen, og der tages en kort debat
omkring dette.
• Sundhed er at kende sig selv.
• Sundhed er at kunne mærke sig selv.
• Sundhed er at tro på sig selv.
• Sundhed er at kunne mærke sin træthed.
• Sundhed er at kunne hvile.
• Sundhed er at bruge sine kræfter.
• Sundhed er at kunne sige ja.
• Sundhed er at kunne sige nej.
• Sundhed er at respektere de fornemmelser som ens sanser giver.
• Sundhed er at kunne mærke, hvad man har lyst til - og hvad man
ikke har lyst til.
• Sundhed er at kunne mærke hvad der er nødvendigt - og hvad der
ikke er nødvendigt.
• Sundhed er at mærke, føle og vide, at man er en del af alt
• Sundhed er at ville leve.
• Sundhed er at turde se døden i øjnene. Sundhed er at nyde.
• Sundhed er at kunne nøjes.
• Sundhed er at kunne glemme sig selv.
• Sundhed er at være til stede hvert øjeblik.
• Sundhed er at være rask.
• Sundhed er at blive syg.
• Sundhed er at blive rask igen.
• Sundhed er også at dø en dag.
• Sundhed er at kunne sørge.
• Sundhed er at kunne glæde sig.
• Sundhed er at respektere at der er mere mellem himmel og jord.
Lærer Vores oplevelse af sundhed er helt afhængig af, hvem vi er. Ligesom smerter
ikke kan sammenlignes eller måles kan sundhed heller ikke måles helt firkantet,
hvis man ser sundhed både fysisk, psykisk og socialt.
Mærk dig selv, den mentale og sociale sundhed (22 min.)
116

Øvelse (7 min) En simpel meditationsøvelse: I syv minutter skal alle finde en position, hvor de
kan slappe af. Siddende på deres stol, på gulvet eller? Læreren sætter en
alarm til om fem minutter(stil et æggeur/mobilen).
Instruer alle i, at de nu skal trække vejret roligt og konstant holde øje med
vejrtrækningen. Tæl vejrtrækningerne fra 1-10, og start forfra (inde i sig selv).
Hvis de glemmer hvilket nummer, de er kommet til, så start forfra med at tælle.
Fanger de en forbipasserende tanke, så vend tilbage til åndedrættet.
Formål Formålet med øvelsen er at vise, hvor svært det er bare at være til, og forsøge
at lukke tankerne ude og slappe af. Er det sundt?
Tag en kort snak med eleverne om hvordan de oplevede øvelsen, og hvad der
var svært ved den?
Øvelse (15 min) Eleverne finder deres logbog frem og får 15 minutter til at svare på nedenstå-
Logbog (1) ende spørgsmål. Det pointeres, at det er en helt personlig udfyldelse, som ikke
skal debatteres bagefter.
Formålet Formålet med øvelsen er at lade eleverne reflektere over dem selv, og hvad der
betyder noget for dem.
• Hvornår var du sidst glad?
• Hvornår grinede du sidste gang?
• Hvad føler du lige nu?
• Hvem elsker du?
• Hvad elsker du?
• Hvad kan du bedst lide ved dig selv?
• Hvad har du lyst til lige nu?
• Hvornår sagde du sidst ja til noget?
• Hvornår sagde du sidst nej til noget?
• Har du ondt nogle steder?
• Hvordan har du det – helt ærligt – med at sidde her lige nu?
117

Logbog - sociale styrker (13 min.)
• Skriv fem positive ting ned, du har oplevet i dag
Øvelse Tænk over og skriv ned i hvilke områder af dit liv, du synes dine sociale styrker
Logbog 2 ligger. Dette gør eleverne først enkeltvis i deres logbog (2). (3 min)
Herefter går eleverne i deres CL-teams, hvor de en af gangen modtager de
andres bud på ens sociale styrker. Disse noteres også i logbogen. (10 min)
Formålet Formålet med øvelsen er at vise alle har sociale styrker og kan biddrage til
sundheden bredt forstået.
Eksempler:
• Lytte til andre
• Lave social smalltalk
• Være opmærksom på, hvordan andre har det
• ”Sælge” dig selv og dine ideer
• Have en positiv holdning omkring dig selv
• Have en positiv holdning omkring andre
• Håndtere akavede eller pinlige situationer godt
• Skabe god kontakt med andre mennesker
• Skille sig ud af mængden – På den gode måde
• Osv.
Lektier/Facebook Inden modulet:
Forberedelse inden modulet (have læst Chris MacDonalds artikel)
Antal af eleverne skal gå med skridttæller i ugen op til modulet og dagligt notere,
hvor meget de har gået.
Alle eleverne skal inden timen finde et billede, som beskriver sundhed, dette
uploades til Facebooksiden
Efter modulet:
Hvilket sundt initiativ vil du lave den næste uge? Upload det til Facebooksiden.
118

Bilag 1 - Udsagn om sundhed
Sundhed er at opleve
fravær af sygdom
Sundhed er at have en sund
sjæl i et sundt legeme
Sundhed er, at man har det
godt med sig selv
119

Sundhed er, at der er balance
mellem sygehus og fitnesscen-
ter
Sundhed er, at overholde kost-
rådene og passe på sin krop
120

Sundhed er, at vide, hvad der er
rigtigt og forkert og handle der-
efter.
Sundhed er, at have store
muskler og spise meget frugt og
grønt
Sundhed er, at man er blevet
den, man gerne vil være (at
121

man er tro mod sine idealer og
drømme)
Sundhed er selvrespekt
Sundhed er livsstil
122

Logbog: Mig og min sundhed, del 1
Læs de forskellige felter igennem og skriv ned, hvad du kommer i tanke om. Der bliver ikke opsamling på
det, og derfor har du muligheden for at være helt ærlig – også selvom det kan være svært.
Hvornår var du sidst glad?
Hvornår grinede du sidste gang?
Hvad føler du lige nu?
Hvem elsker du?
Hvad elsker du?
Hvad kan du bedst lide ved dig selv?
Hvad har du lyst til lige nu?
123

Hvornår sagde du sidst ja til noget?
Hvornår sagde du sidst nej til noget?
Har du ondt nogle steder?
Hvordan har du det – helt ærligt – med at sidde her
lige nu?
Skriv fem positive ting ned, du har oplevet i dag 1.
2.
3.
124

4.
5.
125

Logbog: Mig og min sundhed, del 2
Mine sociale styrker
Tænk over og skriv ned i hvilke områder af dit liv, hvor du synes dine sociale styrker ligger.
Eksempler kan være nedenstående, men find MEGET GERNE på dine egne…
• Lytte til andre
Mine sociale styrker er:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
• Lave social smalltalk
• Være opmærksom på, hvordan andre har det
• ”Sælge” dig selv og dine ideer
• Have en positiv holdning omkring dig selv
• Have en positiv holdning omkring andre
• Håndtere akavede eller pinlige situationer godt
• Skabe god kontakt med andre mennesker
• Skille sig ud af mængden – På den gode måde
• Osv.
126

Bilag2: Chris Macdonnald
127

Mig og samfundet
Mål med valgfaget
Elevernes motivation for valgfaget
Efterskolens motivation for
valgfaget
KFUM og KFUK’s tilbud
De vigtigste pointer med undervisningen
Undervisningsformer
At eleverne bliver bevidste om det samfund de lever i, og at de skal/kan
tage del i samfundet – de har netop alle muligheder for at gøre det.
Eleverne får gennem modulet viden og værktøjer til at tage stilling til
samfundet, og de får muligheden for rent faktisk at gøre noget.
Opfyldelse af folkeskolens formålsparagraf ift. at undervise eleverne til
demokratisk deltagelse. Modulet dækker medborgerskab, som eleverne
skal have kendskab til.
Guide på talentfabrikken. Et kursus for 13-15 årige, der foregår på KFUM
og KFUK’s store børnefestival. Talentfabrikken udvikles og afholdes af
unge mellem 17-25 år, under supervision af en gruppe ledere.
Guide på Ung Uge festival, som er KFUM og KFUK’s store teenfestival, der
finder sted hvert 3. år. Her kan unge fra 19 år og op fungere som guider
for deltagerene, der er 13-19 år.
Finde en nærliggende lokalforening, hvor man kan blive frivillig. Tjek evt.
www.kfum-kfuk.dk eller find en anden type lokalforening, som kunne
passe til ens interesser.
1. Som medborger tager man del i samfundet og derigennem har
man et ansvar for samfundet.
2. Gennem frivilligt engagement har du mulighed for at præge samfundet.
3. At være fucking flink handler om at gøre en positiv forskel for andre.
4. Et demokratisk samfund er et samfund bygget på værdier og
plads til forskellighed.
Brainstorm (definition af et samfund, deltagelse i samfundet).
Øvelse om værdier + elementer i medborgerskab.
Videoklip om frivillighed.
Eleverne skal yngle 100 kr. videre for at gøre samfundet til et bedre sted
at være.
Fucking Flink event.
Materialer 100 kr. pr. elev (som de skal bruge til at gøre verden et bedre sted at leve)
128

Kilder
Sociale medier (Facebook)
Lektier
Eleverne skal filme deres event, og dermed have adgang til videokamera.
www.fuckingflink.dk
www.projektfrivillig.dk
Medborgerskab – fra teori til praksis. Helle Hinge.
Fucking flink-event: eleverne skal uploade deres video af eventen på Facebook-gruppesiden.
Lave og optage Fucking Flink event, og derefter uploade det på Facebook.
Logbog I logbogen skal eleverne beskrive deres Fucking Flink projekt – selve projektet
og deres tanker omkring det før og efter.
Bilag Bilag 1: oversigt over værdier/elementer i et demokrati (skal klippes ud).
Bilag 2: diasshow (hvorfor blive frivillig?)
129

Intro til modulet I et samfund hvor unge bliver kaldt ”Generation Fucked Up”, selvcentrerede
og ansvarsløse er det væsentligt at have for øje, hvordan de unge kan have
indflydelse på samfundet. Det er vigtigt, at de unge oplever, at de kan tage del
i samfundet og selv være med til at gøre en forskel. De skal opleve, at samfundet
er deres – det er deres samfund, som de selv skal tage del i, forme og
værne om. Derfor byder dette modul ind med værdier/elementer i demokratiet,
at være ”Fucking flink”, frivillighed og en øvelse om at lade penge yngle til
fordel for andre.
Brainstorm (forforståelse) (5 min.)
Lærer Læreren styrer en brainstorm på klassen, hvor eleverne skal give deres bud på
samfundet.
Spørgsmålene kan være:
• Hvad er et samfund?
• Hvordan er vores samfund?
• Hvordan kan man engagere sig i samfundet?
• Hvor gammel skal man være for at engagere sig i samfundet? Evt.:
DUF kæmper for valgret til 16-årige – hvad synes I?
Medborgeren (25 min.)
Læreroplæg Oplæg: medborger >< statsborger
Lad først eleverne komme med et bud på, hvad demokrati betyder, og hvad
det betyder at leve i et demokrati. Lad dem derefter komme med deres bud
på begreberne ”statsborgerskab” og ”medborgerskab”, og hvordan man er
henholdsvis medborger og statsborger.
Definer dem derefter.
Teori Demokrati: handler om frihed og lighed og om fællesskabet. Demokrati indebærer
deltagelse og indflydelse.
Medborgerskab: at tage aktiv del i samfundet, og skabe et bånd mellem stat
og borger (vertikalt medborgerskabsniveau), og borgerne i mellem (horisontalt
medborgerskabsniveau). Man har som medborger et ansvar over for sine
andre medborgere.
Statsborgerskab: at man har juridisk papir på at være borger i samfund, samt
nationalitet.
130

Diskuter Kan man være både medborger og statsborger?
Ja – man kan godt have statsborgerskab og samtidig også tage aktivt del i samfundet
som medborger. Og man kan sagtens tage aktiv del i samfundet uden
at have statsborgerskab. Det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet, men
hvad vil eleverne kalde sig selv?
Øvelse Et demokratisk samfund er et samfund bygget på værdier og plads til forskellighed.
Men hvilke værdier og elementer synes eleverne, er de væsentligste?
Hver CL-team får udleveret 30 papirlapper, hvor der på hver lap papir er en
værdi eller et element, der indgår i et demokratisk samfund. Teamet skal i løbet
af 5 minutter placere værdierne fra 1-30, hvor 1 er den vigtigste værdi.
Herefter skal to CL-teams sætte sig sammen og blive enige om en liste på 10
værdier/elementer. Dette har de 3 minutter til (stressøvelse). Efter at have
fundet 10 værdier, skal hvert CL-team gå tilbage til eget bord og lave en liste
på 5 værdier/elementer ud fra de 10 nyvalgte. Denne liste skrives ind på logbogsiden
til dette forløb, så eleverne har noget at vende tilbage til.
(Værdierne/elementerne er oplistet på bilag 1, som skal klippes ud inden
brug, mens logbogslisten er på bilag 2.)
Giv og tag fra samfundet (30 min.)
Læreroplæg Frivillighed
Hvad vil det sige at være frivillig? Vi har talt om medborgerskab og om, at man
som borger skal/bør tage del i samfundet.
2011 var udnævnt til Europæisk år for frivillighed, og dermed var der i løbet af
året ekstra fokus på frivillighed, bl.a. var fredag d. 30. september udnævnt til
national frivillighedsdag.
Aktivitet (video) Videoen, vi nu skal se, er et interview med Susanne Larsen, som er formand
for Frivillighedsrådet, og taler om frivillighed i Danmark anno 2011. Hun svarer
på, hvad frivillighed er, hvad frivillighed kan, og hvordan det kan udvikle sig
fremover.
• http://www.youtube.com/watch?v=6_h6kNavg2Y (bemærk særligt efter
56 sekunder om, hvad man får ud af at være frivillig)
Opfølgning Susanne Larsen taler om fællesskaber og om, at de er vigtige i fremtiden.
Hvordan er I (eleverne) del af fællesskaber? Og er det frivilligt?
131

Oplæg (dias) Man kan være frivillig af mange forskellige årsager, og det er ofte en blanding
Teori af flere bevæggrunde. Er jeres forældre frivillige, og hvorfor tror I?
Find diasshowet ”Mig og samfundet – PP om frivillighed”, og hold oplægget ud
fra dette, hvor der er flere bud på, hvorfor man skal være frivillig.
Dias m. elevinddragelse Tal med eleverne undervejs, hvordan de forskellige bevæggrunde kan forklares
– og om hvorvidt de er enige i disse.
• Sagen: Nogle mennesker er frivillige, fordi de brænder for en sag. Det
kan f.eks. være miljø, dyrevelfærd, menneskerettigheder eller noget
helt andet. At brænde for en "sag" betyder, at man synes, at sagen er
så vigtig, at man ikke lade være med at gøre noget for den.
• Karriere: Det har betydning, hvad du laver i din fritid. Når du søger et
job eller en læreplads, bliver der ofte lagt mærke til, hvad du laver i
din fritid. At du laver frivilligt arbejde fortæller noget om, hvem du er
som person. Derfor kan et frivilligt arbejde ofte afgøre kampen om
jobbet eller lærepladsen.
• Sociale forventninger: Nogle vælger at blive frivillige, fordi de søger
nye venner. Der kan være mange grunde til at behovet for nye venner
opstår. Det kan f.eks. være, at du er flyttet til et nyt sted, du er vokset
fra dine gamle venner eller du gerne vil have flere venner. Nogle oplever,
at de får en helt anden status og popularitet gennem det frivillige
arbejde end de f.eks. har i skolen.
• Indflydelse: Nogle er frivillige, fordi det giver dem et kick at få deres
ideer ført ud i livet. I en forening er der næsten altid ting, der skal organiseres
eller planlægges. Desuden er der ofte mange mennesker,
der skal fungere sammen i foreningen. Det kræver gode ledere - idéog
initiativrige mennesker. En del ledere i erhvervslivet har udviklet
deres lederevner gennem frivilligt arbejde.
• Kammeratskab: Rigtig mange frivillige er frivillige, fordi en kammerat
opfordrede dem til det. Det styrker ofte kammeratskabet at lave noget
sammen. Sammen får I nogle sjove og gode oplevelser.
• Identitet: Identitet handler om, hvordan man opfatter sig selv. Det
drejer sig blandt andet om, hvilke ting eller forestillinger, man føler sig
knyttet til. Med frivilligt arbejde har du mulighed for at få en større
forståelse af dig selv. Du har mulighed for at prøve dig selv af i forskellige
sammenhænge og blive lidt klogere på, hvad du synes om og ikke
132

synes om. Det kan måske gøre dig klogere på, hvilken uddannelse, du
senere skal vælge.
• Læring: I løbet af ungdomsuddannelsen lærer du mange forskellige
ting, som du ikke altid når at prøve af. Dette har du muligheden for i
en forening. Lærer du om økonomi og regnskab, kan du følge foreningens
kasserer og dermed lære. Vil du gerne være pædagog eller lærer,
kan du prøve kræfter af i børneklubben.
Ofte lærer man på en anden måde, fordi man får lov at gøre tingene
imens.
• Værdier: Værdier handler om det, som er betydningsfuldt eller værd
at stræbe efter. Mange laver frivilligt arbejde, fordi de føler en værdi i
det, som de laver. Værdien kan være "sagen", de brænder for, eller
det kan være den personlige tilfredsstillelse, som det giver at udføre
arbejdet.
Overvej hvad der er værdifuldt for dig.
• Diskuter: Hvis man er kristen, skal man så være frivillig? Og er man frivillig
på en bestemt måde som kristen?
Øvelse Hver elev får 100 kr. af skolen. Disse 100 kr. må de selv råde over; det er op til
(skal vare 10 min. dem, hvordan de skal bruges. Det eneste krav er, at de skal bruges på at gøre
ud af de 30 min.) verden til et bedre sted at være. De skal have mulighed for at diskutere, om
de individuelt vil bruge pengene, eller om de skal gå sammen om at forvalte
pengene. Hvis ikke pengene yngles, så skal de tilbage til efterskolen (dette siges
ikke til eleverne – man må som efterskole have tillid til, at pengene selvfølgelig
yngles). De har 1 måned til at få dem til at yngle. Øvelsen skal være
med til at sikre, at eleverne opnår selvstændighed og aktiv deltagelse i samfundet.
Der bliver sat et krav til dem, som de skal opnå – det er deres samfund,
og de skal have oplevelsen af, at de kan være med til at ændre det.
Eksempler:
• Køb slik ind for at sælge videre på skolen til de andre elever overskud
til velgørenhed.
• Lave indsamlingsshow (bruge penge på gaver, andre skal auktionere
over) fordobling af pengene til INDIEN anden verden.
• Cykelsponsorløb, hvor eleverne skal bruge pengene på mad, drikkevarer,
1.-3. præmie, og overskuddet går til INDIEN anden verden, Café K
(KFUM og KFUK projekter).
133

Fucking Flink, inkl. logbog (15 min.)
• Køb blomster til den gamle dame, der aldrig får besøg.
Obs! Undervisningen stopper 15 minutter før, så eleverne kan starte på deres
”Fucking Flink”-projekt. Derfor er dette forløb tænkt som kort oplæg og
Logbog inspiration til eleverne. Logbogen udfyldes i led med projektet med deres
tanker før og efter projektets start.
Lærer Oplæg:
Danmark er flere gange blevet kåret som verdens lykkeligste folk, men alligevel
taler man om hvorfor. Lars A.P. er bagmand bag bogen og bevægelsen
”Fucking Flink”, hvor han vil gøre verdens lykkeligste folk til også at være verdens
flinkeste folk. Når man er verdens lykkeligste folk, så bør man også dele
ud til andre af den lykke. Derfor sætter han med bevægelsen og bogen fokus
på, hvordan man i hverdagen kan være fucking flink over for andre.
Video Se et klip, hvor Lars AP selv er fucking flink:
• Parkeringsvagt: http://www.youtube.com/watch?v=22rOBFrab5g
Øvelse Eleverne skal være fucking flinke, og de skal i deres CL-teams på 10 minutter
planlægge en fucking flink event, som så senere skal udføres.
(øvelsen er en del Start med kort på klassen at brainstorme over, hvordan en event kan udforme
af lektien) sig. Eventen skal optages, og derefter deles på Facebook.
Forslag til events:
• Fylde poser i supermarkedet for kunderne.
• Klistermærker med glade ord (happy, smile, love, du’ dejlig, kærlighed)
uddeles/sættes på mennesker ved busstationen (lav selv klistermærkerne).
• Skriv en hilsen til alle elever på skolen.
• Vaske alle biler på lærerparkeringspladsen.
• Sætte balloner på alle cykler ved jernbanestationen.
• Sætte søde sedler på badeværelsesspejlene.
134

Lektier/Facebook Lave et Fucking Flink event, optage det og lægge det på Facebook. I videoen
skal hver deltager reflektere (svare kort!) over 4 spørgsmål (refleksionen skal
ikke vare længe, og eleven skal have overvejet det inden, der filmes):
• Hvordan var det at være Fucking Flink?
• Hvordan bliver man mere Fucking Flink i hverdagen?
• Hvordan blev det modtaget af andre?
• Hvorfor skal man være Fucking Flink?
Eventen vises til samling på skolen og kan lægges ud på skolens hjemmeside
som PR.
135

Bilag 1: Værdier/elementer i et demokratisk samfund
Klip værdierne ud så der er et eksemplar til hver CL-gruppe.
Frihed Næstekærlighed Dialog
Ytringsfrihed Pligtfølelse Engagement
Demokrati Tage stilling til samfundet Ansvar
Forsamlingsfrihed Ingen censur Uafhængighed
Ligeværd Gratis skolegang Folkestyre
Tolerance Medborgerskab Multikulturelt samfund
Deltagelse Ligestilling Kompromis
Oplysning Gratis lægehjælp Stemmeret
Nysgerrighed Religionsfrihed Ejendomsret
Medfølelse Tryghed Racismeforbud
136

Bilag 2/logbog: Logbogsøvelse
Ud fra 30 værdier/elementer i et demokratisk samfund er vi i CL-gruppen kommet frem til de 5 vigtigste:
1.___________________________________________
2.___________________________________________
3.___________________________________________
4.___________________________________________
5.___________________________________________
137

Logbog: Mig og samfundet
Her i logbogen skal du udtænke CL-teamets Fucking Flink projekt. Det er vigtigt, at du skriver nogle af de
tanker ned, som du gør dig inden projektet går i gang. Og endnu vigtigere er det nok, at du også skriver
noget ned, når I har udført jeres Fucking Flink projekt.
God fornøjelse!
Beskriv jeres Fucking Flink projekt:
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
Hvorfor har I valgt netop dette?
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
Tanker før:
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
Tanker efter:
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
138

Mig og min fremtid
Mål med valgfaget
Elevernes motivation for valgfaget
Efterskolens motivation for
valgfaget
KFUM og KFUK’s tilbud
De vigtigste pointer med undervisningen
Undervisningsformer
At alle elever får sat sig et eller flere personlige mål, samt reflekteret over
deres forløb med ”Leder i mit liv. ”
Fremtiden fylder i unges liv. Hvad skal jeg bruge mit liv til? Hvad skal jeg
uddanne mig til? Osv. Dette modul vil give de unge mulighed for at reflektere
over dette.
Efterskolen får målrettede unge, som vil gå ud og gøre en forskel ud fra
deres egne personlige betragtninger om, hvad der er vigtigt at opnå. Hvis
elevernes mål afspejler det, så kommer den målrettethed efterskolen til
gavn.
Ungdomslederkursus for 16-19 årige, som klæder de unge på til at fungere
som ungdomsledere, samt tage initiativ i den frivillige verden.
1. Eleverne skal sætte mål, som tager udgangspunkt i dem selv, og
ikke andre end dem selv. Det er deres mål for deres liv.
2. SMART–mål kræver delmål og brainstorm, men er en god måde
at arbejde med mål på.
3. Det er vigtigt at vide, hvornår man træner sit mål og det er vigtig
at vide, hvornår man ikke træner, så man kan restituere.
4. Visualisering er vigtigt for mange for at nå deres mål. Det gøres
som en ”træningsbane”.
5. Eleverne får samlet op på de pointer, som de har i deres logbog
og fra undervisningen generelt.
Træningsbane(papirøvelse)
Båndoptagerøvelse
Good news
Graffitiøvelse
Drømmeøvelsen
Vælg ord om hinanden i CL-teams.
139

Materialer
Kilder
Sociale medier (Facebook)
Lektier
Papir
Musik til PowerPoint
Hånden fra ”mig og mig selv”
Musik
Blomster
Stearinlys
“Power I projekter og porteføljer”, Mette Lindegaard m.fl
På Facebook skriver eleverne, hvilket mål de har sat sig inden for de næste
6 måneder.
På Facebook skriver eleverne, hvilket mål de har sat sig inden for de næste
6 måneder.
Bilag Bilag 1: Spørgsmål om fremtiden
Bilag 2: Ord til øvelse
140

Intro Dette modul er dels en opsamling på valgfaget, hvor de vigtigste pointer
kommer frem, således modulet kan afsluttes.
Derudover vil der være fokus på fremtiden. Noget der fylder hos ung og gammel.
Hvad skal man uddanne sig til? Hvor og hvad vil man gerne have ud af sit
liv? Og hvor kan man hente inspiration…
Opsamling/evaluering på forløbet
Oplæg (7 min.) Opsamling med pointer fra undervisningen. På et powerpoint med musik til,
hvor de sidder og reflekterer og ser på. (Se bilag)
Øvelse (7 min.) Eleverne sidder individuelt og svarer på tre spørgsmål i deres logbog:
• Hvor har jeg lært mest?
• Hvad har jeg mest brug for i den nærmeste fremtid?
• Hvad er det vigtigt, jeg ikke glemmer?
Opsamling (10 min.) Fælles opsamling hvor eleverne efter lyst og initiativ svarer på de tre spørgsmål.
Læreren opsummerer hovedord på tavlen om muligt.
Øvelse (5 min.) Eleverne finder deres hånd frem, som de tegnede i ”Mig og mig selv”
Debat i CL-teams, hvor eleverne drøfter de tre spørgsmål.
• Hvad forventer jeg af ”Leder i mit liv”?
• Hvad får jeg ud af det, hvad lærer jeg?
• Hvorfor er jeg her?
Fik de svar på disse og levede det op til forventningerne? Hvorfor/hvorfor ikke?
Opsamling (5 min.) Kort opsamling på dette
Kompetencer og øvelse i anerkendelse af disse
Øvelse (15 min.) Alle eleverne vælger et ord selv til sig selv og et ord til hver enkelt i ens CLteam.
141

De skal gøre dette fordi: Identificer hvem de selv er, samt for at modtage tre
andres positive syn på en.
Eleverne får 5 minutter til at gå rundt og vælge et ord til dem selv og et ord til
hver enkelt i deres CL-team.
Efter de fem minutter samles teamet og bruger tid på at give hinanden ordene,
samt gør sig umage for at formulere, hvorfor de har valgt netop disse ord.
Gør gerne noget ud af omgivelserne. Så der er en god stemning omkring dette.
Blomster, musik, stearinlys. (se bilag 2 for de mange ord, som printes og
fordeles i lokalet)
Øvelse: Båndoptagerøvelsen (15 min.)
Ud fra den forrige øvelse har elever nu en ide om, hvem de selv mener, de er,
og hvem deres tre medlemmer af CL-teamet, mener de er. De skal nu sætte
sig sammen med en, som de ikke er i team med normalt.
Formålet Formålet med den næste øvelse er at skærpe to ting hos eleverne. For det første
bliver eleverne skarpere på dem selv og ved at høre det gentaget, bliver det
endnu mere tydeligt for dem, fordi den anden er nødt til at lytte så intenst for
at få det hele med. For andet skærper det elevernes evne til at lytte og være
nærværende, og det kommer automatisk til at vise stor interesse for den anden.
Først fortæller den ene, hvad de har lært om dem selv, og hvem de selv er.
Den anden lytter intenst og skal som en båndoptager optage alle ordene. Den
første siger eksempelvis: ”Jeg har lært, at de andre ser mig som viljestærk, og
det er jeg meget glad for, sådan ser jeg nemlig ikke mig selv umiddelbart, men
det er rigtigt nok”. Det er nok. Nu gentager den anden så beskeden som en
båndoptager: ”Du har lært, at de andre ser dig som viljestærk, og det er du
meget glad for, sådan ser du nemlig ikke dig selv umiddelbart, men det er rigtig
nok.” Sådan forsætter man sætning efter sætning. Herefter skifter man roller.
Hvis ordene ikke bliver gentaget tilfredsstillende for den, der sagde dem,
så skal den anden prøve igen. Det er vigtigt at begynde med kortere sætninger,
så man lige får prøvet det af. Der bliver ikke sagt andre ting end den første,
der fortæller og den anden, der gentager - og så selvfølgelig, hvis den første
ikke er tilfreds. Kommentarer eller reaktioner på det sagte hører ikke til
øvelsen.
142

Drøm dig mod fremtiden: brainstormøvelse
Oplæg (20 min.) Sæt jer med et stykke papir foran jer. Lav en brainstorm over ting, som I gerne
vil opnå i fremtiden. Drøm stort, drøm vildt. Det er udelukkende en brainstorm.
Alt, hvad I drømmer om, skal I skrive ned. Ligegyldigt hvad. Det er først
senere, at vi sorterer i det. Nu skal I bare skrive. Her er nogle hjælpespørgsmål
(se PowerPoint):
• Hvilke sociale drømme har I?
• Hvilke karrieremæssige drømme har I?
• Hvilke familiedrømme har I?
• Hvilke drømme har du som involverer din hjerne mest?
• Hvilke drømme har du som involverer din krop mest?
• Hvilke drømme har du som involverer din hjerte mest?
• Hvilke drømme vil være det fedeste i verden at opnå?
• Hvilke drømme virker næsten umulige lige nu, men som du gerne vil
nå?
• Hvis du vidste, du ikke kunne fejle, hvad ville du vælge at opnå?
Trin 2 i øvelsen Nu skal I sortere (brug bilag i logbog).
• Hvilke af disse drømme er realistiske at opnå inden for et halvt år?
• Hvilke af disse drømme hører til en horisont inden for et fem år?
• Hvilke af disse drømme er først inden for rækkevidde om mere end
fem år?
Spørg jer selv, hvilket mål, der er vigtige for dig at opnå? Inden for et halvt år
og inden for fem år (disse to mål noteres i logbogen på de vedlagte bilag).
”Med den jeg lige nu ved jeg er, hvad har jeg så brug for at kunne og gøre for
at blive en bedre udgave af mig selv. Hvordan bliver jeg leder i eget liv? ”
Lav et halvårsmål og en drøm til om fem år ... inkl delmål – via SMARTmetoden
(brug bilag i logbog).
Teori Teorien om SMART-mål er gennemgået i ”Mig og mit lederskab”, men skal evt.
genopfriskes.
143

Formålet Spore eleverne ind på at ledelse handler om at sætte sig mål og nå dem, og at
finde udviklingspotentialet i deres liv og forhåbentlig opleve at arbejde mod de
mål, som de sætter sig.)
Kort beskrivelse
SMART-metoden går ud på, at det mål, der skal formuleres for processen, beskrives
så det bliver:
Specifikt
Målbart
Attraktivt
Realistisk
Tidsbestemt
Specifikt:
Første overvejelse omkring målbeskrivelsen er specifikationsgraden. Hvis der
er formuleret et overordnet mål, skal dette nedbrydes i delmål, der specifikt
og konkret beskriver, hvad der skal være opfyldt for, at målet er nået.
Målet er brudt ned i delmål
Målbart:
Næste overvejelse er at sikre en formulering af målene, så det bliver muligt at
måle, om de rent faktisk nås. Herunder må man finde frem til, hvilke metoder
der kan anvendes til denne måling.
Attraktivt:
Det skal være attraktivt for eleven at nå målet. Eleven skal være enig at denne
ønsker at nå derhen.
Realistisk:
I vurderingen af om et mål er realistisk at nå, må man se på, om de nødvendige
menneskelige, økonomiske og øvrige ressourcer - herunder personlig lederskabskraft
er til stede. Det skal med i vurderingen, om der er den nødvendige
tid til rådighed til at nå i mål. Først når disse forhold skønnes at være på
plads, kan målet siges at være realistisk.
• Der er indgået aftale om tid til opgavens udførelse
144

Tidsbestemt
Det er meget vigtigt, at der fastsættes en tydelig og overskuelig tidsramme for,
hvornår et mål skal være nået. Tidsplanen skal tage højde for, at processen - så
vidt det kan overskues - kan forløbe uden at blive uventet generet af andre
forhold på efterskolen.
Øvelse (30 min.) Tegn din egen træningsbane for fremtiden
Begrundelse for denne øvelse er, at visualisering sætter gang i nogle andre processer
end verbal forestilling. Der kommer nogle nye detaljer, nye ideer, når
man ændrer formatet. Af samme grund er der også et overlap mellem denne
og de forrige øvelser, men den giver to ting: Dels flere nuancer på den samme
fremtidsdrøm, dels viser den eleven selv, hvor der kan trænes, når valgfaget her
stopper.
Eleverne får udleveret papir og tegneredskaber og skal nu bruge god tid på at
skabe et visuelt udtryk af deres fremtidige træningsbane. De skal skabe den eller
de situationer, hvor de kan træne det, som er deres mål. Det kan måske været
svært at forestille sig, og det hjælper nok, hvis de får gennemgået en træningsbane,
hvor det er fodbold, det handler om. Eleverne får til opgave at tegne,
mens underviseren roligt tempo og med gode pauser læser følgende tekst
op, som skal sætte gang i refleksionen hos eleverne – så de får tegnet en så fyldestgørende
bane som muligt:
Du har fodboldboldspilleren, som skal score et mål. Han spiller på midtbanen.
Han har en træner, som dirigerer ham. Han har nogle medspillere på banen,
som han er afhængig af for at få bolden, så han ikke skal gøre alt arbejdet selv.
Der er også nogle modspillere, som han skal forsøge at undgå. Der er nogle
rammer for banen, så han kan slappe af, når han ikke er inde på banen. Der er
nogle mentale ting, som han skal overveje, inden han går på banen, men samtidig
må lægge helt væk på banen for at spille på banen. Prøv nu at overføre dig
selv til dit eget mål og din egne træningsbane ved hjælp af mine spørgsmål. Giv
dig god tid og husk: Det er din træningsbane, så det er kun dig, der har de rigtige
svar – hvis et spørgsmål ikke giver mening for dig, så fortsæt din egen tankerække...
Hvad er så rammerne for din træningsbane?
145

Logbogøvelse: Good news graffiti (10 min.)
Er banen placeret inde eller ude?
Ser den ens ud hver gang, eller skal den skifte form for at du blive ved med at udvikle
dig mod dit mål?
Hvor går sidelinjen/grænsen for, hvornår du vil træne efter dit mål?
Er der nogen situationer, hvor du ikke kan træne eller øve dig?
Er der nogen situationer, hvor det giver mere mening at øve?
Hvem er din træner?
Har du brug for en træner – eller har du brug for flere trænere?
Hvilke medspillere har du på din træningsbane?
Er der nogen personer, som hjælper?
Er der noget du kan, som skal hjælpe dig, når du træner?
Hvilke ting fungerer som modspillere?
Er der nogen personer, som kan være en hindring?
Er der nogen opfattelser af dig selv, som kan være en forhindring?
Hvilke ting skal du styrke for at blive på banen og træne, selv hvis du ikke har lyst?
Findes der nogle andre hjælpere?
Helt konkret kan du arbejde med en træningsbane, som hedder en klub eller forening.
Hvis du nu gerne vil træne dit overblik, så kan blive leder i en organisation,
hvor du får ansvar for opgaver, eksempelvis KFUM og KFUK.
Har du lyst til at styrke din analyseevne, så kan du finde en skakklub?
Vil du gerne udvikle din evne til at diskutere, kan du melde dig ind i en ungdomspolitisk
forening.
Er der nogle foreninger/klubber eller kurser, som kan fungere som din træningsbane?
Er det vigtigt, at du kan se dit mål på din træningsbane eller kan du godt øve dig
uden at der er en tydelig markering af dit mål?
Hvis du skulle gøre din træningsbane lidt sværere, hvad skulle så tilføjes eller fjernes?
Hvis du omvendt skulle gøre den lidt nemmere, hvad skulle du så tilføje eller fjerne?
Eleverne skal læse deres logbøger igennem. Det får de 5 minutter til, hvor de tænker
over, hvad de skal huske at tage med videre.
146

Herefter stiller de op i to hold. De skal nu på skift løbe mod tavlen og skrive en af de
ting, som det er vigtigt, at de får med videre. Det er en stafet, hvor man løber, skriver(læseligt)
og løber tilbage igen og giver tuschen til næste løber.
Tusind tak for indsatsen i valgfaget og god vind fremover med at blive ”leder i dit liv”!
147

Bilag 1: Mig og min fremtid
1. Hvor har jeg lært mest?
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
_____________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
_____________________
2. Hvad har jeg mest brug for i den nærmeste
fremtid?
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
__
148
3. Hvad er det vigtigt, jeg ikke glemmer?
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
_____________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
_____________________

Bilag 2: Mig og min fremtid
Aktiv
Analyserende
Autentisk
Balance
Belæst
Beslutsom
Brobygger
Dansende
149
Dedikeret
Demokratisk
En ven i nøden
Energisk
entusiastisk
Evig glad
Fantasifulde
Fokuseret

Fredsskabende
Frit
fyrtårn
Fysisk
Fællesskabsorienteret
Garant
Generøs
Givende
Glad
150
Grundig
Gør det selv
Gå foran med sit ek-
sempel
Hengivende
Hurtig
Imødekommende
Indadvendt
Innovativ

Intellektuel
Interesseret
Intuitiv
Involverede
Ivrig
Klar
Klarsynethed
Knivskarp
Kommunikerende
151
Kompetent
Legende tilgang
Logisk
Lyttende
Løsningsorienteret
Medfølende
Mentor
Motor
Mådeholdende

Målrettet
Naturlig leder
nysgerrig
Nærværende
Omhyggelig
Omsorgsfuld
Overbevisende
Overblik
152
Op af bakke
Optimistisk
Planlægger
Positiv
Reflekterende
Ren
Retfærdig
Rimelig
Risikovillig

Robust
Rummelig
Rutineret
Sansende
Sensitiv
Skarp
Skabende
Skære igennem
Sjælden
153
Social
Solstråle
Spontan
Sproglig
Stabil
Struktureret
Støttende
Stærk
Systematisk

Tillid
Til at stole på
Tillidsskabende
Tillidsvækkende
Tydelig
Tænkende
Tålmodig
Udadvendt
Udviklende
154
Varm
Vedholdende
Viis
Viljestærk
Vægtig
Unik
AÅ ben
AÅ ndelig

Logbog 1: Mig og min fremtid - sortering af drømme
Hvilke af disse drømme er realistiske at opnå inden for et halvt år?
Hvilke af disse drømme hører til en horisont inden for et fem år?
Hvilke af disse drømme er først inden for rækkevidde om mere end fem år?
Spørg dig selv, hvilket mål, der er vigtige for dig at opnå?
”Med den jeg lige nu ved jeg er, hvad har jeg så brug for at kunne og gøre for at blive en bedre udgave af
mig selv. Hvordan bliver jeg leder i eget liv? ”
155

SMART mål
Navn på mål:
Logbog 2- Målbeskrivelse
Hvordan hænger dette mål sammen med mit efterskoleliv?
S
Specifikt
M
Målbart
A
Attraktivt
R
Realistisk
T
Tidsbestemt
Hvad skal jeg gøre? Hvad skal være opfyldt?
Hvordan kan jeg se at målet er opfyldt?
Har du lyst til at nå målet?
Er der noget der taler for at det ikke kan nås?
Hvornår er målet opfyldt? (dato, tid, periode) er der delmål eller en deadline undervejs?
156

Hvad er det første skridt, jeg skal tage for at nå målet?
Hvordan, hvem og hvornår skaffes relevante oplysninger om målet?
Hvordan kan jeg evaluere på at jeg har nået mit mål?
157

Kildeliste
Dall Mads Ole, Hansen Solveig Bastide, Vibeke, Lynge Bente & Iversen Frank - "Slip anerkendelsen løs! Appreciative
Inquiry i organisationsudvikling", forlaget Frydenlund, 1. udgave, 7. oplag 2001
Haslebo Gitte - ”Relationer i organisationer” af, Dansk Psykologisk forlag, 1. udgave 2004
Hinge Helle, Medborgerskab – fra teori til praksis. Gyldendal, 2008
Hornstrup Carsten og Loehr-Petersen Jesper - "Appreciative Inquiry – en konstruktiv metode til positive
forandringer", 2.udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2003
Hougaard-Andersen Birthe, Nørgaard-Nielsen Nete, ”Gennemslagskraft og non-verbal kommunikation”,
Gyldendal Business 2010
Kappelgaard Dorte og Skårhøj Rie - ”Ledelse af frivillige – en håndbog”, Ankerhus forlag. 1. udgave 2011
Hinge Helle – ”Medborgerskab – fra teori til praksis”, Gyldendalske Boghandel. 1. udgave, 1. oplag. 2008
Højlund Larsen Michael - ”Praktisk filosofi og ledelse”, Børsens forlag, 1- udgave, 2007
Illerus Knud – ”Ungdomsliv”, samfundslitteratur, 2009
Rosenberg Marshall B. – Ikke voldelig kommunikation. Girafsprog, Borgen, 3. udgave 2005
Rydahl John - Etik og dannelse i skolen, Gyldendal 200) 1. udgave, 1. oplag
Rydling Olsson John og Lindegaard Attrup Mette - ”Power i projekter og porteføljer”, Jurist og Økonomiforbundets
Forlag, 2. udgave 2008
Tønnesvang - Skolen som vitaliseringsmiljø - For dannelse, identitet og fællesskab. 1. udgave 2009, Klim
WWW
Sundhedstyrelsens anbefalinger omkring motion og bevægelse
http://www.getmoving.dk/Hvorfor-60-minutter/Sundhedsstyrelsen-anbefaler.aspx
Afvisning af nonverbalkommunikations myte
http://da.wikipedia.org/wiki/Albert_Mehrabian
Beskrivelse af teamroller
http://studieabc.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=86&Itemid=111
www.jegermedborger.dk
Undervisningsmateriale fra Danmission: (her ligger en lærervejledning og inspiration til, hvordan man inddrager
medborgerskabsperspektivet i andre fag)
P1 materiale omkring unges opførsel på nettet
http://www.dr.dk/P1/Serier/netboern/Udsendelser/20111020140938.htm
158

Projekt omkring at være Fucking Flink
www.fuckingflink.dk
Side der formidler frivilligt arbejde
www.projektfrivillig.dk
159