Sundhedsskadelige phthalater i byggematerialer - Københavns ...

Sundhedsskadelige phthalater i 

byggematerialer 

Specialerapport på bygningskonstruktørstudiet 7. Semester E2008 

Frederik Skou Jensen 7.A 

28-08-2008

Valg Af Digitale Projekteringsværktøjer. Specialerapport 7. Semester 

Forfatter: Frederik Skou Jensen Bygningskonstruktøruddannelsen 

Dato: 13-10-2008 Københavns Erhvervsakademi 

1. Titelblad 

Titel: Sundhedsskadelige phthalater i byggematerialer 

Navn: Frederik Skou Jensen 

Mobil Tlf.: 60 46 06 49 

E-post: Frederik_sj_dk@yahoo.dk 

Studium: Bygningskonstruktør 

Københavns Erhvervsakademi 

Specialeretning: Arkitekt/projektering 

Årgang/hold: Start E2005 – Slut E2008, klasse 7.A 

Fagkonsulent: Nils Høeg 

Afleveret den. Den 13.10 2008 

Underskrift ______________________________________ 

Dato ______________________________________ 

Side | 2




2. Forord 

Giftige dampe fra specielt vinylgulve og andre byggematerialer i hjemmet kan måske være 

skyld i en række helt almindelige sygdomme som astma, allergi, sukkersyge og dårlig 

sædkvalitet. Denne advarsel kommer fra professor i indeklima, Bjarne W. Olesen, ved DTU. I 

TV-Avisen den. 14.08.08 gjorde han opmærksom på, at den stigende brug af kemikalier i 

industrien gør, at det nu er farligere at være i sit eget hjem end blandt osende biler i trafikken. 

Det er specielt blødgørende kemikalier, der anvendes til at blødgøre pvc-produkter det udgøre 

en sundhedsrisiko. Blødgørende kemikalier går under fællesbetegnelsen phthalater og omgiver 

os overalt i hverdagen. 

Bjarne Olesens alarm kommer forud for en stor international konference om indeklima, der 

blev afholdt for nylig i København. Her har ny forskning vist, at tusindvis af de phthalater, der 

findes i møbler, elektriske apparater og i byggematerialer i hjemmet afgiver støv og giftige 

dampe, som er langt farligere end hidtil antaget. 

Der har længe været stort fokus på hvordan forskellige byggematerialers afgiver giftige gasser, 

hvilket har resulteret i tilblivelsen af flere forskellige mærkeordninger, som har til formål at 

sikrer et godt indeklima. På trods af dette er der næsten ingen krav til brugen af phthalater i 

byggematerialer. 

Denne rapport tjener til formål, at give en bredere forståelse af hvor stort et problem phthalater 

i byggematerialer udgøre. Samt give en forståelse af mulige alternativer til phthalater-holdige 

materialer, for alle der er involveret i byggeri herunder bygherrer, projekterende ingeniører og 

arkitekter, entreprenører og producenter af byggematerialer. 

Side | 3




3. Indholdsfortegnelse 

1. Titelblad ......................................................................................................................................................... 2 

2. Forord ............................................................................................................................................................ 3 

3. Indholdsfortegnelse ....................................................................................................................................... 4 

4. Indledning ...................................................................................................................................................... 5 

4.1 Problemformulering: ............................................................................................................................... 5 

4.2 Hensigt og motivation ............................................................................................................................. 5 

5. Hvad er phthalater og hvordan påvirker de kroppen? ................................................................................... 6 

5.1Beskrivelse af phthalater: ......................................................................................................................... 6 

5.2 Hvordan er phthalater skadelige? ............................................................................................................ 7 

5.3 Sammenfatning ........................................................................................................................................ 9 

6. Hvilke materialer indeholder phthalater? .................................................................................................... 10 

6.1 Materialer der indeholder phthalater. .................................................................................................... 10 

6.2 Alternativ til materialer med phthalater. ................................................................................................ 10 

6.3 Analyse af alternativer til PVC-beklædning i vådrum. ......................................................................... 11 

6.4 Analyse af alternativer til PVC-gulvbelægninger. ................................................................................. 14 

6.5 Sammenfatning ...................................................................................................................................... 18 

7. Er mere lufttætte byggerier med til at forøge mængder af phthalater i indeklimaet? .................................. 19 

7.1 Hvilken indvirkning har lufttætte byggerier på phthalater i indeklimaet? ............................................. 19 

7.2 Hvad kan gøres for at mindske mængden af phthalater i indeklimaet? ................................................. 19 


8. Hvad bliver der gjort for at mindske mængden af phthalater i indeklimaet? .............................................. 20 

8.1 Hvilken forskning bliver udført indenfor emnet? .................................................................................. 22 


9. Konklusion .................................................................................................................................................. 23 

10. Ord- og tegnforklaring ............................................................................................................................... 25 

11. Kilde- og litteraturfortegnelse ................................................................................................................... 25 

11.1 Artikler/ rapporter: ............................................................................................................................... 25 

11.2 Hjemmesider: ...................................................................................................................................... 27 

Side | 4




4. Indledning 

4.1 Problemformulering: 

Jeg vil i denne rapport undersøge hvilke materiale der kan afgive skadelige stoffer så som 

phatalater og hvilke indvirkninger de har på kroppen. Jeg vil undersøge om der findes nogle 

gode alternativer til materialer, der afgiver phthalater. Som kriterium for denne analyse vil jeg 

vægte materialerne efter pris, miljø, holdbarhed og egenskaber, for at kunne finde de bedste 

alternativer. 

Jeg vil stille mig selv følgende spørgsmål: 

• Hvilke materialer kan afgive phthalater? 

• Hvilken indvirkning har phthalater på helbredet? 

• Hvilke alternative materialer er en god erstatning for materialer med et stort indhold 

af phthalater? 

• Er der noget man kan gøre for at reducere mængden af phthalater i indeklimaet? 

• Har ekstra tætte byggerier noget med problemstillingen at gøre? 

• Bliver der gjort nok for at finde ud af hvilken virkning phthalater fra byggematerialer 

har på helbredet. 

Til sidst i min konklusion vil jeg forslå en eller flere handlinger for at fjerne eller minimere 

problemet. 

4.2 Hensigt og motivation 

Hensigten med denne rapport er at finde frem til hvor stor en sundhedsskadelig faktor 

phthalater i byggematerialer udgør og hvilken handlig der eventuelt efterfølgende burde 

foretages. 

Da jeg studerede biologi på højniveau i gymnasiet ved jeg, hvor skadelige phthalater kan være 

for helbredet. Jeg finder det derfor skræmmende, at vi muligvis udsætter os selv for en masse 

giftige stoffer i de omgivelser vi føler os mest trygge i, nemlig vores eget hjem. Jeg føler dette 

er et emne, der får alt for lidt opmærksomhed på trods af den alvorlige konsekvens det kan 

have. 

Side | 5




5. Hvad er phthalater og hvordan påvirker de kroppen? 

5.1Beskrivelse af phthalater: 

Phthalater, som udtales talater, er de mest anvendte plastblødgører i verden. Phthalater er en 

gruppe af kemikalier, der har været anvendt i mere end et halvt århundrede, primært til at gøre 

PVC (PolyVinylChlorid) blødt og fleksibelt. Der findes mange forskellige typer af phthalater, 

som varierer i struktur og størrelse. De reagerer ikke kemisk med PVC, men placerer sig 

mellem PVC-molekylerne og tillader dermed de lange molekyler at glide op ad hinanden, 

hvorved PVC’en bliver mere smidig. Den mest almindeligt anvendte phthalat, som blødgører i 

plastprodukter er di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP). Plast kan indeholde helt op til 40% DEHP, 

og da det ikke er kemisk bundet til plasten, vil det udskilles og fordampe gradvist, men dog 

meget langsomt, da det ikke er særligt flygtigt. 

Figur .1 illustration af phthalater. 

I Vesteuropa produceres årligt omkring en million ton phthalater, hvoraf omkring 900.000 ton 

anvendes til at blødgøre PVC. 

Selvom phthalater ofte betegnes som en familie eller gruppe af kemikalier, er det væsentligt at 

vide, at de hver især har en individuel struktur – og dermed egenskaber og 

anvendelsesmuligheder. 

Phthalater kan opdeles i korte- og langkædede phthalater. De kortkædede phthalater anvendes 

hovedsagligt i kosmetiske produkter f.eks. som blødgører i neglelak, hårspray eller til at gøre 

alkoholen i produkterne uegnet som nydelsesmiddel. De langkædede phthalater anvendes 

primært som blødgører i PVC. De findes i produkter som regntøj, gulve, vægbeklædning, 

legetøj, medicinsk udstyr m.v. 

De mest anvendte phthalater er: 

DEHP – Di (2-ethylhexyl) phthalat – en generel anvendt blødgører som bruges til fremstilling 

af en bred vifte af fleksible PVC produkter, inklusive medicinsk udstyr som drop og blodposer 

DINP – Diisononyl phthalat – anvendes til fremstilling af haveslanger, badeforhæng, PVC 

gulvbelægning, vægbeklædning og legetøj 

DIDP – Diisodecyl phthalat – anvendes til fremstilling af haveslanger, badeforhæng, PVC 

gulvbelægning, vægbeklædning og beklædning til ledninger og kabler. 

Side | 6




BBP – Butyl benzyl phthalat – anvendes i PVC gulvbeklædning, maling og låg. 

DBP – Dibutyl phthalat – anvendes primært i cellulose polymert stof, hæfteplaster, blæk og 

tætninger. Anvendes også i mindre mængder i kosmetik og neglelak. 

5.2 Hvordan er phthalater skadelige? 

Phthalater anklages for at være hormonforstyrrende, idet de mistænkes for at have en 

østrogenlignende effekt. Desuden mistænkes nogen phthalater for at være fosterskadende og 

kræftfremkaldende. Diethyl-hexyl-phthalat (DEHP) og dibutyl-phthalat (DBP) er klassificeret 

svarende til: 

• Kan skade barnet under graviditeten (DEHP + DBP) 

• Kan skade forplantningsevnen (DEHP) 

• Mulighed for skade på forplantningsevnen (DBP) 

• Miljøfarlig (DBP) 

• Meget giftig (DBP) 

De øvrige phthalater er endnu ikke klassificeret. Der forskes meget på dette område, da de 

resultater, der foreligger hovedsagligt bygger på undersøgelser, hvor gnavere har modtaget 

ekstremt høje doser af phthalat. Nye analysemetoder har gjort det muligt at måle de aktuelle 

phthalat koncentrationer, der findes i eksempelvis brystmælk, moderkagen, fødevarer mv. 

Denne undersøgelses metode har til hovedformål, at belyse om udvalgte mono-phthalater 

(nedbrydnings produkter) kan transporteres fra mor til ufødt barn over moderkagen. 

Resultaterne kan bidrage til at forstå phthalaternes distribution og nedbrydelse i kroppen. 

I løbet af 1990’erne har man verden over forsøgt at påvise, at der en sammenhæng mellem 

phthalater og hormonforstyrrende stoffer. Selvom resultaterne ikke er entydige, peger nyere 

forskning på, at selv lave doser af hormonelt aktive kemikalier kan have en virkning. 

Laboratorieforsøg har vist, at gnavere kan udvikle abnorme testikler, hvis de i fosterstadiet 

udsættes for små mængder phthalater. Ligeledes er der risiko for en forstørret prostata og for 

tidlig modning. 

Phthalater mistænkes også for at være skyld i dalende sædkvaliteten, og der fødes stadig flere 

drengebørn med skader på testiklerne. Og ikke nok med det. Ifølge Niels Erik Skakkebæk fra 

Rigshospitalet kan skaderne øge risikoen for testikelkræft, hvilket rammer flere og flere mænd 

i Danmark. For ham er det oplagt, at der må være en sammenhæng. 

”Det er facts, at vi i dag får stoffer med hormonvirkning ind i kroppen gennem kosten eller 

huden. Det er også facts, at vi lever i en periode, hvor mange har reproduktionsproblemer, og 

hvor hormonbetingede sygdomme som brystkræft, prostatakræft og testikelkræft stiger kraftigt. 

Der er en hel masse hormoner, som ikke skulle være der, og der er en hel masse 

hormonsygdomme, som heller ikke skulle være det. Og det gør, at man må se meget nøje på 

det her”, siger Niels Erik Skakkebæk. 

Gennem de seneste 20 år er flere og flere mennesker i den vestlige verden blevet ramt af astma 

og allergi. Stigningen i astma og allergi hænger tæt sammen med brugen af phthalater, som 

Side | 7




afdamper og havner i vores lunger. Phthalaterne er ikke direkte skyld i astma og allergi, men 

virker som adjuvanser. 

At phthalater har Adjuvant-effekt, betyder at de kan forstærke den allergene effekt af 

almindelige allergener som f.eks. husstøvmider og pollen. Dette betyder at indånding af 

husstøv med indhold af phthalater, kan medvirke til udvikling af astma. Phthalater kan virke 

som luftbårne adjuvanser, der indåndes sammen med de almindelige allergener, fremmer 

sensibiliseringen og hermed det første led i kæden, der kan ende med allergisk astma og/eller 

allergisk rhinitis(høfeber) (figur 2). 

Figur.2 viser hvordan kemikalier som phthalater, kan virke som adjuvanser og dermed fremme 

udviklingen af astma og/eller allergisk rhinitis(høfeber). 

Center for Miljø og Luftveje (CML) forskning i helbredseffekter af phthalater er knyttet til 

adjuvansteorien. Interessen blev vakt af norske undersøgelser, der tydede på en sammenhæng 

mellem mængden af bløde PVC-gulvbelægninger i hjemmet og forekomst af astma blandt 

børn. Den norske forskergruppe antydede en mulig sammenhæng mellem udsættelse for 

phthalater og udvikling af astma. Adjuvansteorien teori er senere blevet bekræftet med 

undersøgelser, som omfatter blandt andet 11.000 børn og 400 boliger i Sverige, 6.000 personer 

i Bulgarien og 6.000 personer i Rusland. Her har man påvist, at der er en sammenhæng 

mellem phthalater i indeklimaet og udviklingen af astma og/eller allergisk rhinitis(høfeber). 

Phthalater er svært fordampende organiske stoffers, der langsomt afgives fra den oprindelige 

kilde og via luften kan optages i støv, møbler og andre bygningsdele. Indånding af phthalater 

kan derfor både ske i gasform og som phthalater bundet til partikler i luften. Måling af 

phthalater i luften kræver derfor opsamling af både gasform og partikler. Phthalater afgasser 

betydeligt mere de første 50 til 60 dage, hvorefter afgasningen forgå i et mere regelmæssigt 

Side | 8




tempo. Det er specielt de phthalater der bliver fanget i støv, der udgør den største 

sundhedsrisiko. Dette skyldtes at phthalaterne fanget i støvet ikke forsvinder ved udluftning, 

men bliver i indeklimaet, holdt nede af støvet. Desto længere støvet får lov til at blive liggende 

desto højere bliver koncentrationen af phthalater i støvet. Der er udviklet en pålidelig og 

effektiv metode til samtidig måling af phthalater i gulvstøv. Feltstudiet af gulvstøv fra 15 

danske skoler har vist, at DEHP kan forekomme i koncentrationer på op til næsten én 

vægtprocent. To af de mest interessante undersøgelser af phthalater i luften er et studie af 125 

boliger i Californien og et lille dansk studie udført af Arbejdsmiljøinstituttet i fire kontorere, 

en stue i en børnehave og et klasseværelse i en skole. Begge undersøgelser viser høje 

koncentrationer af phthalater i luften i forhold til, hvad der er set i andre studier. Selv om 

danske undersøgelser ikke er så brede i målingerne, er det bemærkelsesværdigt, at den danske 

undersøgelse viser et dobbelt så højt phthalatindhold i luften som den amerikanske 

undersøgelse. 

Figur. 3 sammenligner resultater for en dansk og en amerikansk undersøgelse. 

5.3 Sammenfatning 

Efter at havde undersøgt phthalaters indvirkning på helbredet, er det tydeligt at phthalater 

udgør en betydelig sundhedsrisiko. Anerkendte forskningsforsøg har bevist at visse phthalater 

virker hormonforstyrrende og kan være skyld i dalende sædkvalitet samt misdannelser på 

drengebørns kønsorganer. Nyere forskning har bevist at udviklingen af astma og/eller allergisk 

rhinitis(høfeber) hænger tæt sammen med indånding af phthalater. Phthalater bliver i 

øjeblikket knyttet sammen med en lang række livsstilssygdomme, men selv om forsøg tyder 

på der kan være en sammen hæng, er beviserne ikke entydige. Disse sygdomme omfatter 

blandt andet autisme, fedme, visse kræftsygdomme og sukkersyge. 

Side | 9




6. Hvilke materialer indeholder phthalater? 

6.1 Materialer der indeholder phthalater. 

Phthalater findes i næsten alle PVC-produkter og benyttes til produkter i Byggebranchen, 

medicinalindustrien og i forbrugervare. Da phthalater benyttes til at blødgøre PVC-produkter, 

er der en sammenhæng mellem hvor mange phthalater der benyttes i et produkt og blødheden 

af produktet. Eksempelvis inden holder stive vinylpladder næsten ingen phthalater, mens 

bløde vinylgulve kan indeholde helt op til 50 procent phthalater. Derfor er det oftest bløde 

PVC-produkter, der har den største afgasning af phthalater. De byggematerialer der afgasser 

flest phthalater til indeklimaet er: 

• Bøjelige ledninger/Kabler 

• Installationskabler 

• Forsyningskabler 

• Gulvbelægninger 

• Vådrumsbelægninger 

• Struktur tapet 

• Tagfolie 

• Afdækningspresninger 

• Fleksible plader 

• Fugebånd 

• Selvklæbende Tætningsbånd 

• Fugeprodukter 

• Tape 

Vinylgulve er et af de byggematerialer der afgasser flest phthalater. Dette skyldes gulvets store 

overfladen og de belastning gulvet bliver udsat for, i form af slid og afvaskning. Forskere har 

påvist, at vinylgulve indeholder phthalater, der kan afdampe til indeklimaet i lang tid og de er 

længe om at blive fri fra produkterne. Så her kan man ikke regne med, at produktet er sikkert, 

efter en kort afgasningsperiode. 

6.2 Alternativ til materialer med phthalater. 

Der findes produkter som kan erstatte phthalater, men de udgøre en meget lille del af 

markedet. Blandt andet lancerede Danisco i januar 2005 et nyt alternativ til phthalater, som har 

vundet adskillige innovationspriser. Produktet heder Soft-n-safe og virker på samme måde 

som andre phthalater, men udgøre ingen sundhedsrisiko. Blødgøreren bliver fremstillet af 

Side | 10




fuldhærdet castorolie og eddikesyre. Der er ingen tekniske vanskeligheder ved at erstatte 

phthalater med Soft-n-safe, den store hurdle er udelukkende prisen, som ligger noget højre i 

forhold til alternative phthalater produkter. Dette bevirker at Soft-n-safe, først og fremmest 

bliver brugt inden for fødevareemballager, legetøj og medicinsk udstyr. Grunden til at Danisco 

ikke har kunder inden for byggebranche, er at der ingen restriktioner er for produkter med 

phthalater er. Danisco har dog fået henvendelser fra producenter af vinylgulve til f.eks. 

børnehaver, skoler og hospitaler. 

Der er stigende efterspørgsel på produkter som Soft-n-safe. Dette har netop fået Danisco til at 

investere 35 mio. kr. i et nyt fabriksafsnit, der skal tidoble produktionen af Soft-n-safe. Men 

selv hvis Danisco opfylder alle målsætninger, vil Soft-n-safe kun få en markedsandel på 

omkring en promille af verdensmarkedet, for blødgørere. 

I dag kan man finde alternativer til PVC indenfor næsten alle produkter. Stort set alle steder, 

hvor man bruger PVC, findes der i dag brugbare alternativer: Træ fra bæredygtigt skovbrug, 

genbrugsglas, rågummi eller mindre skadelige plasttyper f.eks polyethylen. Problemet med 

mange af disse alternativer, er at de i de fleste tilfælde er langt dyrere at anvende. Problemet er 

nok størst inden for materialer til vådrum. Pvc produkter bruges ofte i vådrum, på grund af 

deres vandafvisende egenskaber. Vinylgulve er en af de mest anvendte gulvbelægninger til 

vådrum, men også et af de materialer, som afdamper flest phthalater til indeklimaet. De eneste 

reelle alternativer til vinylgulve er klinker, fliser eller vinylgulve produceret uden brugen af 

phthalater. Disse produkter er fremragende alternativer, men også meget dyrere og har derfor 

svært ved at konkurrere med vinylgulve, der indeholder phthalater. 

Der er flere eksempler på, at det kan lade sig gøre at udskift pvc produkter med mere 

sundhedsvenlige produkter, ikke bare i den private husholdning, men også i større stil. På 

Grenå Sygehus er det f.eks. lykkes at erstatte 95% af hospitalets PVC med mindre skadelige 

alternativer. I den sammenhæng har Århus Amt i samarbejde med Miljøstyrelsen udarbejdet et 

katalog over alternativer til PVC indenfor kontorartikler, køkkenartikler, emballage m.m. 

6.3 Analyse af alternativer til PVC-beklædning i vådrum. 

PVC-produkt 

Alternativer 

PVC-gulvbeklædninger findes i en række forskellige udformninger. Beklædningerne er 

nemme at renholde og kan udføres vandtætte, på nær kvartsvinyl og cushions-vinyl. 

Belægningerne kan også benyttes til vægbeklædning i vådrum. 

Alternativer til PVC-beklædning i vådrum er her defineret som beklædninger, der kan 

anvendes i vådrum på både gulv og væg. 

Alternativerne omfatter: 

• Fliser/klinker. 

Side | 11




Vurderingsprofil 

• Vinylgulve uden phthalater 

Fliser/ klinker fremstilles af ler eventuelt tilsat kalk. Fliser og klinker vil ofte være iblandet 

farvepigmenter eller glaseret med farvet glasur. 

Vinyl uden phthalater er fugefri homogene vinylgulve der indeholdende hårde partikler af 

kvarts, korund og karborundum i hele materialets dybde. Gulvbelægningen er Skridsikker pga. 

partikelindholdet og let at rengøre. Materialet er antibakteriologisk og modstandsdygtigt over 

for vand, fedt, syrer og kemikalier. Leveres i ruller. 

Nedenstående figur illustrerer den gennemførte vurdering af fliser/klinker og Vinyl uden 

phthalater sammenlignet med PVC-beklædning til vådrum. 

Vurderingsprofilen af alternativer til PVC-beklædning i vådrum 

Materialer Energi Ydre miljø Arbejdsmiljø Konstruktion Drift Økonomi I alt 

PVCbeklædning 

Fliser og 

klinker 

Vinyl uden 

phthalater 

3 3 3 4 4 4 21 

3 5 4 5 5 1 23 

4 5 3 4 4 2 22 

KARAKTER: 1-5 hvor 1 er ringe og 5 er rigtig godt 

Miljø 

Anvendelse af fliser og klinker medfører betydeligt mindre miljøpåvirkninger end anvendelse 

af PVC-beklædninger. De væsentligste miljøpåvirkninger knyttet til anvendelse af fliser og 

klinker stammer fra emission af CO2 mv., som følge af afbrænding af fossilt brændsel i 

Side | 12




Teknik 

Konstruktion 

Montage 

Drift 

Økonomi 

forbindelse med produktionen af fliser og klinker. Energiforbruget til produktion af fliser og 

klinker er forholdsvis stort. 

Anvendelse af Vinyl uden phthalater medfører mindre miljøpåvirkning end anvendelse af 

PVC-beklædninger. Dette skyldes at der ingen emission af phthalater til miljøet. 

De underliggende konstruktioner kan i princippet være de samme, men der er krav om særlig 

vandtætning under fliser/klinker uanset konstruktionen. Udlægning af smøremembran eller 

andet tætningssystem kan betyde længere montagetid og dermed dyrere løsning. 

De underliggende konstruktioner kan i princippet være de samme, da PVC-beklædninger og 

Vinyl uden phthalater, har næsten de samme egenskaber. 

Såvel PVC-beklædning som fliser/klinker vil ved korrekt montage give en sikker og vandtæt 

konstruktion. PVC-beklædningen vil med de relativt få samlinger og opbukkede kanter give 

en sikrere konstruktion end fliser/klinker. PVC-beklædning kan almindeligvis monteres 

hurtigere end fliser/klinker. 

PVC-beklædninger og Vinyl uden phthalater leveres og monteres på samme måde. 

Begge produkter vil med korrekt vedligehold have en lang levetid. Renholdelse af 

fliser/klinker besværliggøres af tilstedeværelsen af fuger, da disse er forsænket i forhold til 

flisernes/klinkernes overflade. 

både PVC-beklædninger og Vinyl uden phthalater vil med korrekt vedligehold have en lang 

levetid. Der er de samme krav til renholdelse for begge produkter. 

Levering og montering af fliser og klinker er 2-4 gange dyrere sammenlignet med levering og 

montering af PVC-gulvbeklædning afhængig af typen af PVC-gulvbeklædning. 

Leveringsprisen på Vinyl uden phthalater, er ca1/2 gange dyrere sammenlignet med PVCgulvbeklædning. 

Monteringsprisen er den samme for Vinyl uden phthalater, sammenlignet 

med PVC-belægninger. 

Side | 13




6.4 Analyse af alternativer til PVC-gulvbelægninger. 

PVC-produkt 

Alternativer 

PVC-gulvbelægninger er slidstærke og er samtidig nemme at renholde, hvilket er medvirkende 

til, at belægningerne anvendes en lang række steder. PVC-gulvbelægninger findes i forskellige 

udformninger omfattende: 

• Homogene beklædninger 

• Heterogene beklædninger: PVC-slidlag med forskellige underliggende kompakte lag 

• Cushions-vinyl: PVC-slidlag, midterst et lag opskummet PVC og nederst et stabiliseringslag 

• PVC med underlag af skum eller kork 

• Kvartsvinyl: PVC med et stort indhold af fyldstoffer især kvarts. 

PVC gulvbelægninger kan endvidere benyttes til vægbeklædning. Det er hovedsageligt 

homogene og heterogene beklædninger, der tillige anvendes til vægbeklædning og især i 

vådrum, da homogene og heterogene beklædninger kan udføres vandtætte. Cushions-vinyl og 

PVC med underlag af skum eller kork er bløde og trinlydsdæmpende gulvbelægninger. 

Cushions-vinyl anvendes primært i boligsektoren, mens PVC med underlag af skum eller kork 

har en lang række anvendelsesområder. Kvartsvinyl anvendes i industrisektoren, hvor der er 

krav om stor holdbarhed over for tung last. 

Alternativerne til PVC-gulvbelægninger defineres her som vaskbare gulvbelægninger, der kan 

benyttes og bliver benyttet i både bolig- og erhvervssektoren. Alternativer kan ikke 

nødvendigvis erstatte PVC i alle sammenhænge. Ingen af alternativerne kan således anvendes 

i vådrum ligesom en del ikke kan anvendes i industrisektoren som flere af PVC-gulvene. 

Alternativerne omfatter: 

• Linoleum 

• Polyolefin 

• Kork 

• Gummi 

• Massiv træ 

• Træfiner 

• Trælaminat. 

Side | 14




Vurderingsprofil 

Linoleum, polyolefin, kork og gummigulve betegnes sammen med PVC som halvhårde 

gulvbelægninger. Linoleum er et organisk materiale, hvis væsentligste bestanddel er 

linoleumscement. Linoleumsbeklædninger produceres ved, at linoleum valses ud på et 

underlag af jutefibre. Linoleumsbeklædninger findes bl.a. med stort indhold af kork samt 

sammenvalset med korkment. 

Polyolefin er et plastmateriale meget lig blød PVC. Polyolefinbelægninger kan være forsynet 

med en overfladebeskyttelse af eksempelvis polyuretan. Polyolefin- beklædninger egner sig 

ikke til industrilokaler med høj brugsintensitet. 

Kork er et naturprodukt, der fremstilles af barken fra korkegen. Korkgulve leveres enten som 

naturkork til lakering/oliering eller med en overfladebehandling/ slidlag af klar PVC. 

Sidstnævnte er den hyppigst anvendte og den som vurderes i nærværende. Korkbeklædninger 

egner sig ikke til erhvervsbyggeri med meget høj brugsintensitet eller industribyggeri med høj 

brugsintensitet. 

Gummigulve fremstilles af naturligt eller syntetisk gummi eller en blanding heraf, hvilket ofte 

er tilfældet. 

For flere af de alternative halvhårde gulvbeklædninger vil det ofte være nødvendigt at udlægge 

eksempelvis et lag korkment under gulvbelægningen for at opnå de samme egenskaber, 

eksempelvis trinlydsdæmpning, som cushionsvinyl og PVC med underlag af skum eller kork. 

Trægulve er generelt robuste og slidstærke, hvis de vedligeholdes jævnligt. Trægulve kan 

generelt ikke anvendes i industrisektoren. Anvendelsesområder for trægulve er dog meget 

afhængig af den anvendte træsort og belastning. Træsorter som fyr og gran er bløde, mens 

træsorter som eg og bøg er hårde. Massive trægulve lakeres eller oliebehandles ofte for at øge 

holdbarheden. 

Trægulve findes i mange forskellige udformninger for eksempel stavparket, parketbrædder, 

gulvbrædder, klodsgulve m.v. 

Finergulve består af en træbaseret kerne som eksempelvis spånplade. Slidlaget er en tynd, 

lakeret finer, mens bagsiden er kontrafineret. 

Trælaminat består af et mellemlag af plademateriale som spånplade, en overflade af 

imprægnerede tynde fibermaterialer og et bundlag af eksempelvis plast, imprægneret papir 

eller finer. 

Nedenstående figur illustrerer den gennemførte vurdering af linoleum, polyolefin, kork, 

gummi, massiv træ, træfiner og trælaminat sammenlignet med PVC-beklædninger. 

Side | 15




Vurderingsprofilen af alternativer til PVC-gulvbelægninger 

Materialer Energi Ydre miljø Arbejdsmiljø Konstruktion Drift Økonomi I alt 

PVCbeklædning 

3 2 3 4 4 4 20 

Linoleum 4 5 4 4 4 5 26 

Polyolefin 3 3 4 3 3 3 19 

Kork 4 5 4 2 2 2 19 

Gummi 4 3 3 4 4 2 20 

Massiv træ 4 5 3 4 4 1 21 

Træfiner 4 5 4 4 4 2 23 

Trælaminat 4 5 4 4 4 2 23 

KARAKTER: 1-5 hvor 1 er ringe og 5 er rigtig godt 

Side | 16




Miljø 

Teknik 

Konstruktion 

Montage 

De alternative halvhårde belægninger er alle miljømæssigt bedre alternativer end blødgjorte 

PVC-gulvbelægninger. Dette skyldes hovedsageligt at alternativerne ikke indeholder klor og 

phthalater (coatet kork og syntetiske gummibeklædninger kan dog indeholde mindre mængder 

phthalater). 

Linoleum er et rent naturprodukt og det miljømæssigt bedste alternativ. Linoleumsgulve kan i 

den første periode efter lægning afgive gasser og lugtgener til indeklimaet. 

Kork er tillige et naturprodukt, og også et miljømæssigt godt alternativ. Ved montering af 

korkgulve bør vælges et gulv af naturkork - uden blødgjort PVCslidlag - med en så 

miljøvenlig lak/oliebehandling som mulig. 

Ved valg af gummigulve bør sikres det højest mulige indhold af naturgummi, da der anvendes 

sundheds- og/eller miljøskadelige stoffer i produktionen af visse syntetiske gummier. 

Eksempelvis anvendes de mistænkte kræftfremkaldende stoffer butadien og styren i 

produktionen af SBR-gummi. Det bør endvidere sikres at gummigulve ikke er blødgjort med 

phthalater. 

Ved valg af polyolefin-beklædning bør så vidt muligt undgås beklædninger der er 

overfladebehandlet med polyuretan, idet der til produktion heraf anvendes de 

astmafremkaldende isocyanater, der kan give problemer i specielt arbejdsmiljøet. 

Træ er overordnet set et miljømæssigt godt materiale. Det bør så vidt muligt sikres, at det 

anvendte træ er dyrket og fældet under bæredygtige forhold. 

En del af opløsningsmidlerne i de olier og lakker, som anvendes til overfladebehandling af 

trægulve, emitteres til miljøet, både i forbindelse med påføring og i en periode herefter. Vælg 

derfor en så miljøvenlig olie/lak til overfladebehandling af trægulve som muligt. 

Underlaget for halvhårde gulvbelægninger, PVC, linoleum, polyolefin, kork og gummi, samt 

trælaminatgulve skal være understøttende i fuld flade og have en planhed, der svarer til den 

ønskede planhed for det færdige gulv. 

Underlaget for massive trægulve og finerede trægulve kan ligeledes være fuldt (ikke bærende 

gulve) eller delvis understøttende (bærende gulve). Den delvise understøtning udgøres primært 

af strøer eller bjælker. 

Halvhårde gulvbelægninger, PVC, linoleum, polyolefin, kork og gummi, limes til underlaget. 

Massive og finerede trægulve kan endvidere fastgøres til underlaget enten ved limning eller 

sømning. Alternativt kan massive og finerede trægulve monteres uden fastgørelse til 

underlaget (svømmende gulv). Trælaminatgulve fastgøres ikke til underlaget. 

Side | 17




Drift 

Økonomi 

Linoleum, polyolefin, kork og gummi skal lægges på et sugende underlag for at sikre, at limen 

hæfter godt til underlaget. Såfremt der ikke er tilstrækkelig sugeevne, som for eksempel ved 

asfaltgulve og epoxy, skal der inden limning påføres et tyndt, 2-3 mm tykt, lag af en 

spartelmasse, som er egnet til det aktuelle underlag. 

Gummigulv kan anvendes, hvor der forventes store mekaniske belastninger eller store fugt- 

og/eller temperaturvariationer. 

PVC-, linoleums- og gummibeklædninger kan fås og monteres som ledende beklædninger til 

anvendelse i lokaler, hvor der er behov for en hurtig bortledning af elektriske ladninger. 

Generelt gælder, at samtlige gulvbeklædninger kan fungere driftsmæssigt uden problemer ved 

korrekt vedligehold. Dog har de hidtidige erfaringer med polyolefin gulvbeklædninger vist, at 

beklædningerne med tiden løsner sig fra underlaget og kommer til at ligge løst. 

Fælles for de halvhårde gulvbelægninger er, at de findes i en række forskellige udformninger 

og kvaliteter. Specielt PVC og linoleum findes i en række forskellige kvaliteter med 

forskellige priser. 

De anførte priser er baseret på henholdsvis: 2,0 mm homogen blød PVC; 2,5 mm linoleum; 

3,2 mm korkfliser hvoraf 0,6 mm er PVC-slidlag og 2,0 mm gummi banevare. For 

polyolefingulve er ikke anvendt en speciel dimension, men polyolefin-gulve er i henhold til 

leverandøroplysninger: ”generelt lidt dyrere end PVC-gulve”. 

Prisen for trægulve varierer meget afhængigt af den anvendte træsort. De i vurderingsprofilen 

anførte økonomiske betragtninger er at betragte som en anslået gennemsnitlige priser. 


Ved undersøgelse af de bedste vådrums alternativer til PVC-produkter, er det største problem 

at alternativerne ikke er i stand til at konkurrere økonomisk på lige fod med PVC-produkter så 

som vinylgulve. I vurderingsprofilen får både vinylgulve uden phthalater og fliser/klinker en 

bedre score end traditionelt fremstillet vinylgulve. Vinylgulve fremstillet uden brugen af 

phthalater, har de samme kvaliteter som vinylgulve fremstillet på traditionel vis, men koster 

betydeligt mere i indkøb. Fliser og klinker har nogle rigtig gode egenskaber og er et bedre valg 

til vådrum end vinyl, men ved køb af fliser eller klinker frem for vinylgulve betaler man for 

kvaliteten, som ca. er dobbelt så dyr. 

Ved undersøgelse af de bedste alternativer til PVC-gulvbelægninger, mener jeg at 

linoleumsgulve er det bedste alternativ. Vurderingsprofilen viser at linoleumsgulve besidder 

næsten de samme egenskaber, men er bedre for miljøet og billigere at benytte end vinylgulve 

og derfor det mest konkurrencedygtige alternativ. Linoleum, massiv træ, træfiner og 

trælaminat scorer alle bedre point end vinyl i vurderingsprofilen. Derfor anbefales det at 

benytte linoleum, massiv træ, træfiner eller trælaminat i stedet for vinyl. Gummigulve kan 

være et godt valg i tilfælde hvor der stilles høje krav til gulvets bæredygtighed. 

Side | 18




7. Er mere lufttætte byggerier med til at forøge mængder af phthalater i 

indeklimaet? 

7.1 Hvilken indvirkning har lufttætte byggerier på phthalater i indeklimaet? 

Phthalater fra byggematerialer, binder sig til støvpartikler. Jo længere tid støvet får lov at ligge 

på den phthalatholdige overflade, des højere bliver phthalatkoncentrationen i støvet. Når 

støvet hvirvles op og indåndes, udsættes man dels for phthalater, men også for de allergener, 

som er en almindelig bestanddel af støv fra f.eks. boliger og kontorer. 

Vi tilbringer 90 procent af vores liv inden døre i vores hjem, på vores arbejdspladser eller i 

transportmidler. Vi indånder 15 kilo luft om dagen, mens vi kun drikker to liter vand dagligt 

og spiser et kilo mad. Ser man på de mange deklarationer og specifikationer, der er på vores 

mad, og som er lovpligtige, er det relativt få krav, der stilles til de store mængder 

livsnødvendig luft, vi hver dag indånder. 

Kvaliteten af luften inden døre er dalet primært på grund af omfattende energibesparelseskampagner 

og høje energipriser, som har motiveret folk til at reducere ventilationen, så 

udluftningen i mange hjem er historisk lav, skriver C.G. Bornehag. 

7.2 Hvad kan gøres for at mindske mængden af phthalater i indeklimaet? 

En simpel, men særdeles virkningsfuld metode for at undgå skadespåvirkningen fra phthalater, 

er at sørge for at lufte ordentligt ud, anbefaler Bjarne W. Olesen. Det bliver vi dog mere og 

mere dårlige til, anslår forskerne bag verdens største indeklima-studie, på Danmarks Tekniske 

Universitet i Lyngby, den 17.-22. August. 

Forskere fra miljømodministeriet anbefaler følgende råd for at mindske ophobning af 

phthalater i indeklimaet. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan 

faktisk være mere forurenet end luften udenfor. Sørg derfor for, at luften bliver skiftet hyppigt 

ud. Der skal gennemtræk til. Vinduer på klem giver ikke samme effekt. Fjern støv en gang om 

ugen, og indret dit hjem rengøringsvenligt. En del kemikalier binder sig til støv. Derfor skal 

støvet fjernes hyppigt. Du kan hjælpe dig selv ved eksempelvis at opbevare ting i kasser med 

låg, som let kan støves af. 

I Miljø- og Energiministeriets handlingsplan for at reducere og afvikle anvendelsen af 

phthalater i blød plast, redegøres der for at med en afgift på 150 % vil danske producenter 

være i stand til at erstatte phthalater med alternative blødgøre. 


Phthalater kan optræde i indeklimaet både frit i luften og bundet til støvpartikler. Det er muligt 

at komme af med mange af phthalaterne ved simpel udluftning, men for at komme af med de 

resterende phthalater, der binders til støv, er det nødvendigt at fjerne støvet ved rengøring. 

Side | 19




8. Hvad bliver der gjort for at mindske mængden af phthalater i indeklimaet? 

Sådan som det forholder sig i øjeblikket er der ingen restriktioner på brugen af materialer der 

indeholder phthalater. 

De to eneste officielle miljømærker i Danmark er ”Svanen” og ”Blomsten”. Svanenmærket 

blev etableret i 1989, hvorefter Danmark tilslutter sig i 1997. Mærket dækker nu alle nordiske 

lande, som hver har sit eget sekretariat. 

”Blomsten” blev etableret i 1992 under EU Kommissionen og dækker alle EU’s 

medlemslande. Aktuelt sikrer ”Blomsten” ikke mod brugen af phthalater i byggematerialer. 

Svanemærket og blomsten 

Svanen mærkets krav til materialer i henhold til phthalater: 

• PVC er forbudt i indvendige vægge, gulve, lofter (gælder ikke i vådrum) 

• Faste tætningsprodukter må ikke indeholde bl.a. Phthalatet DEHP 

• Forbud mod bl.a. pthalater i el-instalationer og afløbsrør 

• Klassificering for alt der er aktivt tilsat eller som indgår med mere end 0,01 vægt % 

• Produkter må ikke indeholde Organiske tinforbindelser / phthlater / APEO / 

halogenerede organiske forbindelser (konserveringsmidler er undtaget herfra) / 

isocyanater / naphta (klassificeret Tx T eller Xn) / bisfenol-A-forbindelser / parfume. 

• Vinduer må ikke indeholde mere end 3 vægt-% PVC. 

Følgende plastprodukter må ikke aktivt tilsættes stoffer baseret på bly, kadmium, arsenik, 

krom, kviksølv og deres forbindelser, phthalater, PBB (polybromerede bifenyler) eller PBDE 

(polybromerede difenyletrar). 

• Elrør (til elføring f.eks. i vægge) 

• Eldåser og udtag 

Side | 20




• Ledninger til stærkstrøm 

• Ledninger til svagstrøm 

• Plastlister til at skjule elføringen indenfor 

• Afløbsrør 

• Plastrør i evt. centralstøvsuger 

• Indvendig gulv- og loft- og vægbeklædninger (gælder også i vådrum) 

Indeklimamærket introduceredes i 1993. Det er en frivillig mærkningsordning for producenter 

af byggevarer, møbler, inventar og bygninger. Indeklimamærket beskæftiger sig kun med 

produktet i brugsfasen: ”Hvordan er produktet at være i stue med”. 

Indeklimamærket 

Indeklimamærket stiller bl.a. følgende krav til produktet: 

• At afgasning fra det testede produkt hurtigt falder til et niveau, hvor det ikke giver 

slimhindeirritation 

• At lugtafgivelsen er lav 

• Ingen kræftfremkaldende stoffer i afgasning (her er phthalater endnu ikke medtaget, 

da der afventes en afgørelse af, hvorvidt stoffet er påvist kræftfremkaldende på 

mennesker og ikke blot muligvis kræftfremkaldende). 

EU har for nylig fået en ny kemikaliereform kaldet REACH - en forkortelse for “Registration, 

Evaluation and Authorisation of Chemicals”. De vigtigste nye elementer i REACH er, at viden 

om de basale egenskaber nu skal være en forudsætning for, at kemiske stoffer kan 

markedsføres og at der samtidig skal indføres en autorisationsordning for de mest skadelige 

stoffer. REACH omfatter blandt andet en godkendelsesordning for særligt farlige stoffer. Her 

er det op til EU's kemikalieagentur at tage stilling til konkrete anvendelser af særligt farlige 

stoffer. 

Christian Ege, formand for det økologiske råd, udtaler sig til P1 i en radio udsendelse den 15. 

august 2008, om skadeligheden af phthalater i byggematerialer. Her forholder han sig skeptisk 

over for REACH og siger at ” umiddelbart har REACH ikke løst nogen problemer med 

Side | 21




phthalater”. Han argumenterer med at EU's kemikalieagenturs foreløbige liste over særligt 

farlige stoffer indeholder 16 forskellige stoffer, hvoraf kun 3 er phthalater. Der findes i 

øjeblikket over 100 forskellige phthalater. Så de 3 forbuddet omfatter, gør nok næppe den 

store forskel. Han tilføjer dog at hvis listen i fremtiden bliver udvidet med flere af de farlige 

phthalater, vil den kunne have en virkning. 

8.1 Hvilken forskning bliver udført indenfor emnet? 

Der er i øjeblikket forskningsforsøg i gang, som forsøger at bevise sammenhængen mellem 

phthalater og livsstilssygdomme, som blandt andet autisme, fedme og sukkersyge. Selv om det 

er for nylig er blevet bevist, at der er en sammenhæng mellem phthalater i indeklimaet og 

udvikling af astma og allergi, er der flere forskningsforsøg i gang, som har til formål at 

præcisere størrelsen af problemet. Derudover forskes der aktivt inden for grænseværdier, med 

hensyn til optagelse af phthalater. 


Sådan som det forholder sig i øjeblikket er der ingen restriktioner på brugen af materialer, der 

indeholder phthalater. 

Hvis man som bygherre ønsker at sikre, at indeklimaet i et byggeri ikke indeholder phthalater, 

er den bedste måde at forlange, at de materialer der bliver benyttet er godkendt af 

”Svanemærket”. I forhold til ”Blomsten” og indeklimamærket, er ”Svanemærket” den eneste 

mærkeordning der stiller et direkte krav, om at produkter ikke må indeholde phthalater. 

REACHs foreløbige forbud af tre phthalater, har meget lille indflydelse på markedet. 

Side | 22




9. Konklusion 

Efter at havde undersøgt konsekvenserne af indånding af phthalater, er det tydeligt at 

phthalater kan være yderst skadelige for helbredet. Det er blevet bevist, at phthalater kan være 

skyld i en lang række sygdomme og det ved indtagelse i meget lavere koncentrationer, end 

hidtil antaget. Det er bevist at phthalater kan virke hormonforstyrrende og forårsage astma 

eller allergisk rhinitis(høfeber). Phthalater har også længe været under mistanke for at være 

skyld i visse kræftsygdomme samt føre til misdannelser på drengebørns kønsorganer. I 

forbindelse med ny viden indenfor phthalaters sammenhæng med astma og/eller allergisk 

rhinitis (høfeber), er visse livsstilssygdomme også blevet mistænk for at være forårsaget af 

indtagelse af phtalater. Disse sygdomme omfatter blandt andet autisme, fedme og sukkersyge, 

det er dog vigtigt at nævne at der endnu ikke forligger nogle beviser for denne påstand. 

Selv om der ligger uomtvisteligt bevismateriale for mange af de sygdomme, som pthalater 

sættes i forbindelse med, kan det godt vise sig at være vanskeligt at få gennemført restriktioner 

eller et egentligt forbud mod phthalater i byggematerialer. Dette skyldte at mange af de 

undersøgelser der er blevet udført først og fremmes bygger på målinger, hvor det er blevet 

bevist der er en signifikant sammenhæng mellem et højt phthalatindhold i indeklimaet og visse 

sygdomme, så som astma eller allergi. Forskere har ikke overbevisende været i stand til at 

forklare sammenhængen mellem phthalater og sygdomme som astma og allergi, men blot 

været i stand til at vise der er en sammenhæng. Der mangler blandt andet viden indenfor, hvor 

store mængder af phthalater der skal indtages, før det kan have en skadelig virkning. Jeg er 

dog overbevist om der ikke vil gå lang tid før end sammenhængen bliver fundet, hvorefter det 

så vil være væsentlig nemmere, at få indført restriktioner eller et egentligt forbud mod 

phthalater i byggematerialer. Jeg finder det ekstremt vigtigt, at der bliver forsket yderligere 

inden for phthalaters påvirkning på helbredet. I øjeblikket er der adskillige forskningsforsøg i 

gang, der vil kunne hjælpe til med at afklare problemets størrelse yderligere. Det er blandt 

andet vigtigt at få præciseret i hvor store mængder phthalater er skadelige for mennesker. 

Phthalater er ikke kun skadelige for mennesker men er også et stort problem i miljøet, hvor 

dyr og planter også bliver påvirket. Derfor mener jeg, at der burde indføres et total forbud mod 

anvendelse af alle typer phthalater, indtil der ligger et uomtvisteligt bevis for at eventuelle 

enkelte phthalater ikke udgør nogen sundhedsrisiko. PVC-branchen er enorm og der bliver 

årligt produceret for flere milliarder kroner phthalater. Derfor vil et eventuelt øjeblikkeligt 

forbud mod brugen af phthalater i byggematerialer, højst sandsynligt skabe mere skade end 

gavn. Det vil være mere fornuftigt og realistisk at starte med at indføre en afgift på produkter, 

som produceres ved brugen af phthalater. I en handlingsplan, for at reducere og afvikle 

anvendelsen af phthalater i blød plast, udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet i juni 1999 

anbefales det at indføre en afgift på 150%, på materialer der fremstilles ved brugen af 

phthalater. En sådan afgift vil bevirke at PVC-produkter fremstillet uden brug af phtalater, vil 

blive konkurrencedygtige og få mulighed for at konkurrere på lige fod med produkter, 

fremstillet ved brugen af phthalater. 

Hvis man som bygherre ønsker at projektere sit byggeri uden brug af phthalater, er den bedste 

måde at sikre sig mod brugen i udbudsmaterialet. For at sikre sig bedst muligt i 

udbudsmaterialet vil jeg anbefale, at man i bygningsdelsbeskrivelserne stiller krav om at 

Side | 23




materialer til bygningsdele skal være svanemærket. ”Svanemærket” er den mærkeordning der 

beskytter bedst mod afgasning af phthalater til indeklimaet. 

Der er flere fremragende alternativer til PVC-materialer, der ikke indeholder phthalater. I 

vådrum vil jeg anbefale, man benytter fliser/klinker eller vinylgulve fremstillet uden brug af 

phthalater. Begge produkter er dyre at benytte, men jeg har i min analyse af alternativer til 

PVC-beklædning i vådrum, ikke været i stand til at finde et produkt der udelukkende er i stand 

til at konkurrere på prisen med traditionelt fremstillet PVC-produkter. Til alternative valg frem 

for PVC-gulvbelægninger, vil jeg anbefale man benytter linoleum. Linoleumsgulv minder på 

mange måder om vinylgulve, men er billigere at benytte og bedre for miljøet. Gulve fremstillet 

af massiv træ, træfiner og trælaminat er også gode alternativer, men er dyrere at benytte i 

forhold til vinylgulve. 

Det virker næsten logisk når phthalater afgasser til indeklimaet, vil et meget tæt byggeri 

indeholde flere phthalater end et mindre tæt byggeri, hvor der er større luftskifte. Dette skyldes 

at phthalaterne delvist findes i luften og derfor forsvinder mange af phthalater sammen med 

luften. Derfor er udluftning en særdeles effektiv måde til at komme af med mange af 

phthalaterne på i indeklimaet. Derfor anbefaler miljøministeriet at man sørger for, at luften 

bliver skiftet hyppigt ud ca.2x5 minutter hver dag. Der skal gennemtræk til, vinduer på klem 

giver ikke samme effekt. Dette løser dog ikke hele problemet, fordi phthalater kan binde sig til 

støvpartikler og så hjælper det ikke noget at lufte ud. Derfor anbefaler Miljøministeriet også at 

man fjerner støv en gang om ugen, og i øvrigt indretter sit hjem rengøringsvenligt. 

Hovedkonklusionen må således blive, at phthalater bør undgås i byggematerialer og indtil 

dette bliver en realistisk mulighed, bør den sundhedsskadelige effekt mindskes mest muligt 

ved udluftning og rengøring. Der bør forskes videre i alternative muligheder til anvendelsen af 

phthalater og samtidig fokuseres på lovgivning indenfor området. 

Side | 24




10. Ord- og tegnforklaring 

Allergisk rhinitis. Høfeber 

Phthalater. gruppe af kemikalier, der anvendes som blødgøre i PVC 

PolyVinylChlorid. PVC 

DEHP. Di (2-ethylhexyl) phthalat 

DINP. Diisononyl phthalat 

DIDP. Diisodecyl phthalat 

BBP. Butyl benzyl phthalat 

DBP. Dibutyl phthalat 

REACH Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals 

11. Kilde- og litteraturfortegnelse 

11.1 Artikler/ rapporter: 

Center for Miljø og Luftveje; Af Otto Melchior Poulsen, Arbejdsmiljøinstituttet 

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Supplement nr. 2, maj 2003 

Helbredseffekter af luftforurening 

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Formidlingsblad nr. 28, september 

2005 

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Formidlingsblad nr. 32, december 

2006 

Consuming Chemicals; Hazardous chemicals in house dust as an indicator of chemical exposure in the home. 

Greenpeace Research Laboratories Technical Note 01/2003 (GRL-TN-01-2003). David Santillo, Iryna 

Labunska, Helen Davidson, Paul Johnston, Mark Strutt & Oliver Knowles 

Analyserapport Miljøstyrelsen Phthalater og organiske tinforbindelser i produkter med PVC. Journal nr. M 

7041-0367August 2001 

Phthalater og allergiske luftvejslidelser. Af Søren Thor Larsen, Afdeling for Kemisk Arbejdsmiljø, 

Arbejdsmiljøinstituttet. 

Uønskede kemikalier i byggeri - værktøjer til begrænsning. Susanne Bruun Jakobsen, Det Økologiske Råd. 

1. udgave maj 2008. 

Altro Danmark sikkerhedsgulve. Vinylgulve. Industrigulve 

Side | 25




Emission of di-2-ethylhexyl phthalate from PVC flooring into air and uptake in dust: emission and sorption 

experiments in FLEC and CLIMPAQ. Clausen PA, Hansen V, Gunnarsen L, Afshari A, Wolkoff P. National 

Institute of Occupational Health. 

Emission of phthalates from PVC and other materials. Afshari A, Gunnarsen L, Clausen PA, Hansen V. 

Danish Building and Urban Research. 

Phthalic esters in the indoor environment--test chamber studies on PVC-coated wallcoverings. Uhde E, 

Bednarek M, Fuhrmann F, Salthammer T. Fraunhofer-Institut für Holzforschung, Wilhelm-Klauditz-Institut. 

Materials emission of chemicals--PVC flooring materials. Lundgren B, Jonsson B, Ek-Olausson B. Swedish 

National Testing and Research Institute, Borås, Sweden. 

Phthalate levels in Norwegian indoor air related to particle size fraction. Rakkestad KE, Dye CJ, Yttri KE, 

Holme JA, Hongslo JK, Schwarze PE, Becher R. Norwegian Institute of Public Health, Division of 

Environmental Medicine, Department of Air Pollution and Noise, Oslo, Norway. 

The association between phthalates in dust and allergic diseases among Bulgarian children. Kolarik B, 

Naydenov K, Larsson M, Bornehag CG, Sundell J. Technical University of Denmark, Department of 

Mechanical Engineering, International Centre for Indoor Environment and Energy, Lyngby, Denmark. 

The association between asthma and allergic symptoms in children and phthalates in house dust: a nested 

case-control study. Bornehag CG, Sundell J, Weschler CJ, Sigsgaard T, Lundgren B, Hasselgren M, 

Hägerhed-Engman L. Swedish National Testing and Research Institute, Borås, Sweden. carl-gustaf. 

Dampness in buildings and health (DBH): Report from an ongoing epidemiological investigation on the 

association between indoor environmental factors and health effects among children in Sweden. Bornehag 

CG, Sundell J, Sigsgaard T. Swedish National Testing and Research Institute, Sweden. 

Association between ventilation rates in 390 Swedish homes and allergic symptoms in children. Bornehag 

CG, Sundell J, Hägerhed-Engman L, Sigsgaard T. Swedish National Testing and Research Institute, Borås, 

Sweden. 

The association between phthalates in dust and allergic diseases among Bulgarian children. Kolarik B, 

Naydenov K, Larsson M, Bornehag CG, Sundell J. Technical University of Denmark, Department of 

Mechanical Engineering, International Centre for Indoor Environment and Energy, Lyngby, Denmark 

Perinatal exposure to the phthalates DEHP, BBP, and DINP, but not DEP, DMP, or DOTP, alters sexual 

differentiation of the male rat. Gray LE Jr, Ostby J, Furr J, Price M, Veeramachaneni DN, Parks L. 

Endocrinology Branch, MD 72, U.S. Environmental Protection Agency, National Health and Environmental 

Effects Research Laboratory, Reproductive Toxicology Division, Research Triangle Park, North Carolina 

27711, USA. 

Handlingsplan for at reducere og afvikle anvendelsen af phthalater i blød plast. Miljø- og 

Energiministeriet Juni 1999 

DTU-forsker: Kemi gør det farligere at være hjemme end i trafikos. Af Mads Nyvold, torsdag 14. aug 2008 

kl. 17:16 

Hjemmet farligere end trafikken. Af Else BoelskIfte Offentliggjort 14.08.08 kl. 14:41 

Side | 26




Kemi skader vores indeklima. Radio udsendelse af Karen Hjulmand. Den 15. august 2008 kl. 17:10 på P1 

Kemikalier i indeklimaet kan gøre dig syg. Af Dea Lindegaard. Nyhed: onsdag 31. oktober 2007 

Vores boliger kan gøre os syge 13. aug. DR Nyhederne Penge 2008 18.23 Opdat.: 13. aug. 2008 20.00 

V&S PrisBøger bygningsdele 2008 

11.2 Hjemmesider: 

http://www.phthalater.com 

http://ing.dk 

http://www.teknologisk.dk 

http://www.pvc.dk 

http://www.mst.dk 

http://www.sbi.dk 

http://www.bolius.dk/viden 

http://www.xn--miljstyrelsen-enb.dk 

http://www.gulvbranchen.dk/ 

http://www.bygnet.dk 

http://www.biokemi.org/ 

Side | 27

Sundhedsskadelige phthalater i byggematerialer - Københavns ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?