evalueringsrapport marginale jorder och odlingssystem - AgroTech

lige arter sædvanligvis vokser ved. Med hensyn til naturkvalitet er det således en forbedring,
hvis den vægtede Ellenberg N-værdi er blevet lavere med en given drift.
Plantebestanden er desuden karakteriseret på tørstofbasis. Repræsentative prøver er
sorteret på artsniveau, således at dominerende arter i biomassen og andelen af urter
og dødt materiale er beskrevet.
De forskellige felteksperimenter, ud over eksperimenter med mosebunke, der er beskrevet
i kapitel 4, er beskrevet her:
A. Effekt af biomassehøst med tre niveauer af K-tilførsel på produktion, næringsstofbalance
og botanisk sammensætning i areal med almindelig rapgræs
og almindelig kvik som dominerende arter i udgangspunktet.
Afprøvning af K-vinasse i rapgræs-kvik bestod af tilførsel af tre niveauer af K og to
årlige slæt, og da der ikke blev høstet så meget K som tilført i 2010, er niveauerne
sænket i de efterfølgende år:
0 K i alle år
58 K i 2010, herefter 45 kg K per ha
115 K i 2010, herefter 90 kg K per ha
B. Effekt af eftersåning med græsarter og tilførsel af K-vinasse på areal domineret
af lyse-siv i udgangspunktet, hvor der startes med førstegangspleje
efter en periode uden drift.
Formålet var at belyse, hvordan floraen på et engareal tilgroet med lyse-siv efter fem
års ophør af drift (slæt/afgræsning) kan ændres i retning af plantesamfund domineret
af mere finløvede og fordøjelige græsser på et areal med lav botanisk naturkvalitet i
udgangspunktet. Ved at høste større mængder biomasse forventes at fjerne større
mængder næringsstoffer, med en mulig langtidseffekt i form af lavere næringsstofpulje
i jorden og bedre betingelser for højere botanisk diversitet på sigt. I en af behandlingerne
blev der det første år set på effekten af at afhøste uplejet vegetation med to
slæt, denne behandling blev efterfølgende ændret til en ét slæt strategi. Desuden en
behandling med tilførsel af græsfrø efter forudgående opridsning af jorden og græssålen
i en nyhøstet parcel. Her blev isået græsarterne: Alm. rapgræs, eng-rottehale og
eng-rævehale; alle vurderet som gode græsarter på det fugtige areal.
Behandlingerne i lyse-siv og produktionspåvirkninger er angivet i tabel 2.1.
Tabel 2.1 Oversigt over behandlinger på areal domineret af lyse-siv i udgangspunktet. Eksperiment
B.
Gammel vegetation
fjernet
maj 2009
Eftersåning
maj 2009
Vinassegøskning
Kg K per ha*
Slæt per år
2009-2012
Ubenyttet Nej - - -
2 slæt 2009 -> 1 slæt Nej - 0 2->1
0 vinasse Ja - 0 2
½ vinasse Ja - 58-45 2
1 vinasse Ja - 115-90 2
Eftersåning 3 græsarter ja ja 0 2
*) høje vinasse tildelinger i 2009-2011, herefter det lavere niveau i 2012.
15