evalueringsrapport marginale jorder och odlingssystem - AgroTech

3.4 Konklusion
Tab fra landbruget og retur til landbruget
Der vil i et ukendt omfang fortsat udsive næringsstoffer fra landbrugsarealer ned via
skråningerne over Nørreådalen. Næringsstofforsyningen er sandsynligvis ujævnt fordelt
i ådalen. Så længe ådalen ikke høstes eller afgræsses, vil næringsstofferne før
eller senere udvaskes til Nørreåen og dennes recipient.
Udvaskningen fra engene kvantificeres ikke i dette projekt. Dog kan mængden af næringsstoffer,
der fjernes hvert år, kvantificeres relativt præcist via målinger på høstet
enggræs.
Hovedprincippet i anvendelsen af kløvergræs, gylle og dybstrøelse i biogasanlægget
er, at anlægget så at sige låner biomassen og returnerer den til dyrkede arealer. Eftersom
landbruget dermed får samme mængder næringsstoffer retur, vil der næppe forsvinde
store mængder næringsstoffer ud af systemet.
Figur 3.4. Ved at høste og fjerne biomasse fra engene reduceres eutrofiering af
naturområderne.
Der vil derimod være mulighed for at bringe tabte næringsstoffer ind i recirkulering via
høst af enggræs. Ved import af næringsstoffer fra 500 ha enge til landbrugsjorde
dækkes gødningsbehovet på ca. 250 hektar økologisk planteavl med 140 kg N/ha.
Denne omfordeling af næringsstoffer understøtter Regeringens plan om at fordoble det
økologiske areal frem til 2020, idet en af hindringerne for fordobling af det økologiske
areal er manglen på godkendt gødning, når udfasning af anvendelsen af konventionel
gylle implementeres.
Denne import af næringsstoffer er samtidig en forebyggelse af eutrofiering af vore
naturområder - både engene, Nørreåen og åens recipienter.
Der vil imidlertid også være en afledt effekt på næringsstofudnyttelsen for de husdyrproducenter,
der leverer husdyrgødning og modtager afgasset gødning som følge af
behandlingen i biogasanlægget, idet kvælstofudnyttelsen typisk forbedres 10-15 % i
kvæggylle og min. 50 %, når der er tale om dybstrøelse.
33