Volume 2,1 (1963) - Dansk Dendrologisk Forening

Løvfald
Sammenfatning af 2 foredrag, det ene holdt i
Dansk dendrologisk Forening 23. oktober 1950
Næsten alle blade har en begrænset levetid, der er kortere end det
pågældende planteindivids. Kun hos nogle få enårige (f. eks. visse
sommerannuelle Gentiana-arter og Centaurium-arter) kan man finde
kimblade og de første løvblade friske, lige til hele planten skal dø;
og så de to mærkelige eksempler, man har i Welwitschia mirabilis
(Tumboa Bainesii), hvis to eneste løvblade lever og vokser hele
plantens mangeårige liv, men ganske vist dør efterhånden i spidsen,
og visse Streptocarpus-arter, der på lignende måde klarer sig med eet
løvblad i hele deres liv. Men hovedreglen for flerårige planters blade
er, at de fældes efter kortere eller længere tid.
Eksempler:
Skovfyr (Pinus sylvestris): 1 7 % år,
længst i højfjeld og mod nord, særlig kort i stærk vind,
midaldrende træer har de længst siddende blade.
Bjergfyr (Pinus mugo): år, oftest 5 % år længst i højfjeld
(unge) og mod nord,
Bjergfyr (Pinus mugo): oy2-10y2 år, oftest 7% år særlig kort i
(ældre) stærk vind.
Rødgran (Picea abies): Hos os ofte 4-6 år, i højfjeld og højt mod nord
meget længere, i Nordbotten således gennemsnitlig 10-12 år og
ikke sjældent 15—16 år nær ved skovgrænsen.
Aim. Ædelgran (Abies alba): 5-7 år.
Tax (Taxus baccata): 4-5 år.
Enebær (Juniperus communis): 4—5 år.
Fyrrenes nåle falder især stærkt i september og derefter svagere i
oktober og november. Grannåle falder stærkt i maj og ganske svagt
hele året rundt. Af vore hjemlige stedsegrønne har Viscum blade, der
varer lidt over et år.
Kristtorn (Ilex aquifolium) godt 2 år (25 måneder) med løvfald i
forsommeren.