Volume 2,1 (1963) - Dansk Dendrologisk Forening

men de har også monopodial vækst. For kronen som helhed hos
de fleste træer, fældes de øverste og mest udsatte blade først, men
f. eks. Lind og Landevejspoppel (Populus canadensis) kan stå helt
nøgne på nær nogle enkelte blade i toppen.
Selve løvfaldstidspunktet er dels bestemt indefra: 1. Individuelle
forskelligheder. 2. Alder (yngre falder senere end ældre), dels kårbestemt:
sent løvfald tidligt løvfald
gunstig sommer ugunstig sommer
læ udsat for blæst
fugtigt voksested tørt voksested
næringsrig jordbund m. kvælstof (nitrat) næringsfattig jordbund
sundhed sygelighed
sen nattefrost tidlig nattefrost
unge planter ældre planter
vanris normale skove
Forud for løvfaldet går som nævnt oftest farvningen; men side om
side med denne foregår der også andre processer, som ikke altid
direkte kan ses. Mange blade visner (Hestekastanie er et godt eksempel)
først i randen og sidst omkring de større nerver. Det kan
måske også hænge sammen med vandtilførslen, men måske også med
den uomtvistelige kendsgerning, at en del stoffer trækkes bort fra
bladet for at bevares for planten. Af en række undersøgte træer blev
imellem 50 til 70 % af bladets kvælstof transporteret bort fra bladene
i tiden fra begyndende affarvning til fuldtud visnen. Ligeså mellem
20 og 40 % fosfor og varierende, men oftest ret store mængder kalium.
Magnium og jern synes at blive i bladene, og kalcium og kisel
føres derud, således at man får det indtryk, at det skiller planten sig
af med ved den lejlighed.
Jeg kan i denne forbindelse nævne, at hos en stedsegrøn plante,
Prunus laurocerasus, fyldes efterhånden bladenes assimilerende celler
med kalcium overalt, idet efterhånden flere og flere celler går ud af
assimilationsarbej det.
Prunusbladets alder i
måneder: y2 2 6 14 18
Palissadeceller med
calciumoxalatkry
staller: 0% 3% 7% 12% 67%