Volume 2,1 (1963) - Dansk Dendrologisk Forening

More documents

Recommendations

Info

meget store forøgelse af timetallet fra 1944 skyldes navnlig en fuldstændig udnyttelse af undervisningstiden, der nu var blevet mulig; men også en udvidelse af praktiske øvelser i botanik, som de studerende var meget glade for. Lektor SØRENSEN underviste i elementær botanik for alle holdene og i specialfagene: landbrugsbotanik, landinspektørbotanik og veterinærbotanik, i alt i gennemsnit for et helt år 7 timer ugentlig, men i en væsentlig del af efterårssemesteret 10 timer. Afdelingens resterende fag, som læstes og stadig læses af undertegnede: forstbotanik og havebrugsbotanik, har i årsgennemnit også 7 timer, men i dele af semestrene 9 og 10 timer om ugen. I THORVALD SØRENSEN'S første år var han således både lærer og eneassistent; lidt løs, videnskabelig assistance bevilgedes dog fra 1944, og fra 1946 fik afdelingen en fast, honorarlønnet, videnskabelig assistent. 1953 blev THORVALD SØRENSEN'S lektorat omdannet til et professorat med samme fagområde. Hans meget inspirerende og videnskabelige undervisning gav - i hvert fald de bedste af de studerende - stort udbytte. I sin læretid udarbejdede han - ved siden af det videnskabelige arbejde han udførte - et tillæg til MENTZ'S »Veterinærplanter« og kompendier i fagene landbrugs- og landinspektørbotanik. I 1955 søgte THORVALD SØRENSEN til Universitetet, og som hans efterfølger valgtes blandt ansøgerne dr. phil. VALDEMAR MATHIAS MIKKELSEN, hvis videnskabelige speciale, indenfor hvilket han har publiceret betydelige arbejder, er planternes historie i Danmark på grundlag af mose- og gytjeundersøgelser samt strandengenes vegetation og dens biologi. MIKKELSEN gik kort efter sin tiltrædelse i gang med at skrive en lærebog i botanik til brug for undervisningen i elementær botanik og landbrugsbotanik. 1. del (morfologien) kom 1956 og 2. del (systematikken) 1957. Da amanuensens lektorat i 1953 omdannedes til et professorat, fik afdelingen endelig 2 lærere og 2 videnskabelige assistenter, der begge nu er fastansatte amanuenser. En kontor- og teknisk medhjælper fik afdelingen i 1949 og yderligere én i 1957. Oprindelig delte afdelingen betjent med to andre afdelinger, men dette ændredes kort efter flytningen til, at betjenten var til rådighed for to afdelinger. Først i 1942 fik afdelingen enerådighed over en betjent. <strong>Dendrologisk</strong> Afdeling er skabt ved, at der i 1950 på normeringsloven oprettedes en stilling som dendrolog ved Højskolen. Stillingen
lev straks besat med mag. scient. JOHAN LANGE. Afdelingen fik til huse i et rum, der med en væg blev skilt af fra systematisk afdelings herbarierum. Dendrologstillingen er en ren forskerstilling med arbejdsfelt først og fremmest i Højskolens haver og arboreter, men dernæst i høj grad i landets andre arboreter, parker og haver. Afdelingen kan karakteriseres som et oneman-show, der har resulteret i en række vigtige, dendrologiske afhandlinger, men den fortjener - for at kunne gøre tilstrækkelig fyldest - snart en udvidelse, både hvad plads og personale angår. Den har naturligvis stærk tilknytning til Afdelingen for systematisk Botanik, men lægger, som det er nu, beslag på en del af dennes ingenlunde rigelige plads og tekniske medhjælp. K. GRAM
Page 1 and 2:
DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Heste
Page 3 and 4:
FORORD I eftersommeren 1961, straks
Page 5 and 6:
Træer, hvorfor træer? Kronik i »
Page 7:
værdifulde træer. I 1850 fandt ma
Page 10 and 11:
12 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT II
Page 12 and 13:
Vore træer og buske Radio-foredrag
Page 14 and 15:
Studiet af vedplanter, af deres sl
Page 16 and 17: 13 år gammelt og altså i sin vord
Page 18 and 19: Om trækronernes form Foredrag ved
Page 20 and 21: 22 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT II
Page 22: Alm. Eg, 2 forskellige typer. Grib
Page 25 and 26: Ær, lidt ældre, begyndt at blomst
Page 28 and 29: ctr. f \>; Vortebirk, endnu ældre,
Page 31 and 32: Alm. Eg, unge med hel og med spoler
Page 33 and 34: Bøg, flere unge med mere el. mindr
Page 35 and 36: Alm. Elm, ung og ældre, typisk aks
Page 37 and 38: Alm. Lind, 3 unge træer til højre
Page 40 and 41: Pære, ung vildform med fin akse, d
Page 42 and 43: særdeles veldefineret, men det må
Page 44 and 45: som meget væsentlige ved mikroklim
Page 46 and 47: 4 5 6 7 8 9 1011 12 1 2 3 4 5 6 7 8
Page 49 and 50: 0 15. MIAMI 16. KEE LUNG *
Page 51 and 52: 40 30 101112 1 2 3 4 5 6 7 6 9 5 6
Page 53: klimatisk og edafisk bestemt, er af
Page 56 and 57: af det sagte, at det er en temmelig
Page 58 and 59: her, og de viser næsten alle tydel
Page 60 and 61: Systematisk botanik og dendrologi I
Page 62 and 63: eskedent vederlag har afholdt ca. h
Page 64 and 65: fik OSTENFELD professoratet i botan
Page 68 and 69: Den botaniske nomenklatur Foredrag
Page 72 and 73: mod Scandalida Adans. 1763. Ailanth
Page 80 and 81: specimen, the description of which
Page 82 and 83: Pinus contorta, Shore Pine or Shrub
Page 84 and 85: Lowiana with grandzs-pollen and got
Page 86 and 87: anchlets and being a slender and ta
Page 88 and 89: De nedenfor i skemaet meddelte dato
Page 90 and 91: Løvspringet Foredrag i Dansk Dendr
Page 92 and 93: exeptionelt lave vintertemperaturer
Page 94 and 95: ligt ved udspringsfænomenerne og k
Page 96 and 97: disse forsøg. Det lykkedes ikke, d
Page 98 and 99: lig hurtigere. Andre, som f. eks. B
Page 100 and 101: Skal jeg til slut give en oversigt
Page 102 and 103: højskolens træ. Middeldato for ud
Page 104 and 105: Vedbend (Hedera helix) angives til
Page 106 and 107: live mere eller mindre røde, Hasse
Page 108 and 109: 3. Kolde nætter i forbindelse med
Page 110 and 111: El transporterer næsten ingen stof
Page 112 and 113: nogle yderst karakteristiske, ja je
Page 114 and 115: art i virkeligheden ikke en realite
Page 116 and 117:
sig stillet over for uredelighed el
Page 118 and 119:
så meget for. Vi blev ikke gode ve
show all

Volume 2,1 (1963) - Dansk Dendrologisk Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?