Volume 2,1 (1963) - Dansk Dendrologisk Forening

More documents

Recommendations

Info

art i virkeligheden ikke en realitet i naturen?« Nogle dage senere: »Består naturen af andet end individer, som vi efter forgodtbefindende eller tro grupperer i arter, slægter o. s. v.?« Eller: »Hvorfor skal man ikke slå vinterannuelle og toårige sammen i én livsform, som så mange foreholder mig?« Gud nåde én i den følgende diskussion, hvis man gik ind for den tanke, men for den sags skyld også, hvis man påstod, at det var klart, at de var bundforskellige. En del af de studerende kunne ikke lide, eller måske ikke fatte, og derfor ingen udbytte få af hans undervisningsform. På en ekskursion til Dyrehaven i mit rusår, hvor jeg klogeligt holdt mig i baggrunden for ikke at røbe mit yderst mangelfulde artskendskab, kom vi til en større bevoksning af forskellige græsser, og Raunkiær spurgte en af de ældre studerende: »Hvad er nu det for en græs?« »Hmmmmm, det ved jeg ikke.« Vedkommende havde tidligere svigtet m.h.t. nogle græsser. »Jamen, kender De da slet ingen græsser?« »Jo, jeg kender en bunke.« »Jamen det var jo rigtigt.« Vedkommende blev meget fornærmet, især fordi alle vi andre kom til at le, og har senere udtalt om Raunkiær, at han var en ualmindelig dårlig lærer. Jeg tør ikke påstå, at han søgte sin afsked i 1923, fordi en deputation af studerende mødte op og anmodede ham om at få en mere elementær og lettere forståelig undervisning i botanik, men det har nok været med til at skubbe til en hældende vogn, for hans helbred var undergravet og administrationen af Botanisk Have og Museum var ham en pestilens. Selv har han sagt til mig, der var bortrejst i det år, han tog sin afsked: »Og så ville de have, at jeg skulle forklare dem, hvad omkrigsædighed, modsatte blade og sådan noget er.« Personligt har jeg det indtryk, at det morede ham at undervise, men ikke i den elementære botanik, kun i problemerne, hvadenten de så var biologiske, systematiske eller nomenklatoriske, blot der var problemer. Hans kolokvier var diskussionstimer, hvor det gjaldt om at holde ørerne stive, og hans glæde ved en god, til bunds endevendende debat var meget stor og yderst frugtbringende for mange af os. Hans hjælpsomhed og venlighed mod os, hans elever, var meget stor. Jo, han var sandelig rar, også i dette ords skandinaviske betydning. Jeg kan slutte med at takke skæbnen for, at jeg har haft CHRISTEN RAUNKIÆRS som lærer.
NEKROLOG Kai Gram 27. april 1897 - 25. juni 1961 Optryk fra Årsskrift 1962 fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (s. 226-229) KAI GRAM'S livsvirke som botaniker blev bestemt allerede fra barndommen, idet såvel hans far lægen, professor CHR. GRAM som hans onkel juristen, professor JULIUS LASSEN var meget botanisk interesserede og tidligt vakte hans interesse for naturen og specielt botanikken. Disse påvirkninger i forbindelse med et umætteligt videbegær og en enestående iagttagelsesevne, der yderligere var kombineret med en særdeles god hukommelse, bevirkede, at Gram efterhånden kom i besiddelse af en alsidig og meget stor botanisk viden - også indenfor mange andre fag var Gram meget vidende. Man kunne få svar på næsten alt hos ham, og vidste han ikke svaret, helmede han ikke, før han havde fået belyst problemet enten via litteraturen eller ved selvstændige undersøgelser. Dette forhold bevirkede i øvrigt, at frokostbordet på botanisk afdeling mere prægedes af håndbøger, særtryk, plantedele og herbarieark end af den mad, der fortæredes. En enestående hjælpsomhed var et vigtigt karaktertræk ved Gram. Dette virkede selvfølgelig hæmmende på hans skriftlige produktion, der i øvrigt også hæmmedes af en meget udpræget, og efter hans nærmeste medarbejderes mening meget stærkt overdreven, selvkritik, men des mere virkede hans hjælpsomhed fremmende på hans lærervirksomhed. Som lærer var Gram enestående, så snart han mærkede interesse for sit fag. Man var næsten aldrig sammen med ham uden at lære noget. Et andet væsentligt karaktertræk var hans ubetingede retlinethed og retsind. Han var reel i alle henseender og stillede meget store krav specielt til sig selv, og tolererede for eget vedkommende ikke den mindste afvigelse, medens hans menneskelighed gjorde ham mere overbærende over for andre — dog kun til en vis grænse. Følte han
Page 1 and 2:
DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Heste
Page 3 and 4:
FORORD I eftersommeren 1961, straks
Page 5 and 6:
Træer, hvorfor træer? Kronik i »
Page 7:
værdifulde træer. I 1850 fandt ma
Page 10 and 11:
12 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT II
Page 12 and 13:
Vore træer og buske Radio-foredrag
Page 14 and 15:
Studiet af vedplanter, af deres sl
Page 16 and 17:
13 år gammelt og altså i sin vord
Page 18 and 19:
Om trækronernes form Foredrag ved
Page 20 and 21:
22 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT II
Page 22:
Alm. Eg, 2 forskellige typer. Grib
Page 25 and 26:
Ær, lidt ældre, begyndt at blomst
Page 28 and 29:
ctr. f \>; Vortebirk, endnu ældre,
Page 31 and 32:
Alm. Eg, unge med hel og med spoler
Page 33 and 34:
Bøg, flere unge med mere el. mindr
Page 35 and 36:
Alm. Elm, ung og ældre, typisk aks
Page 37 and 38:
Alm. Lind, 3 unge træer til højre
Page 40 and 41:
Pære, ung vildform med fin akse, d
Page 42 and 43:
særdeles veldefineret, men det må
Page 44 and 45:
som meget væsentlige ved mikroklim
Page 46 and 47:
4 5 6 7 8 9 1011 12 1 2 3 4 5 6 7 8
Page 49 and 50:
0 15. MIAMI 16. KEE LUNG *
Page 51 and 52:
40 30 101112 1 2 3 4 5 6 7 6 9 5 6
Page 53:
klimatisk og edafisk bestemt, er af
Page 56 and 57:
af det sagte, at det er en temmelig
Page 58 and 59:
her, og de viser næsten alle tydel
Page 60 and 61:
Systematisk botanik og dendrologi I
Page 62 and 63:
eskedent vederlag har afholdt ca. h
Page 64 and 65: fik OSTENFELD professoratet i botan
Page 66 and 67: meget store forøgelse af timetalle
Page 68 and 69: Den botaniske nomenklatur Foredrag
Page 70 and 71: 72 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT II
Page 72 and 73: mod Scandalida Adans. 1763. Ailanth
Page 80 and 81: specimen, the description of which
Page 82 and 83: Pinus contorta, Shore Pine or Shrub
Page 84 and 85: Lowiana with grandzs-pollen and got
Page 86 and 87: anchlets and being a slender and ta
Page 88 and 89: De nedenfor i skemaet meddelte dato
Page 90 and 91: Løvspringet Foredrag i Dansk Dendr
Page 92 and 93: exeptionelt lave vintertemperaturer
Page 94 and 95: ligt ved udspringsfænomenerne og k
Page 96 and 97: disse forsøg. Det lykkedes ikke, d
Page 98 and 99: lig hurtigere. Andre, som f. eks. B
Page 100 and 101: Skal jeg til slut give en oversigt
Page 102 and 103: højskolens træ. Middeldato for ud
Page 104 and 105: Vedbend (Hedera helix) angives til
Page 106 and 107: live mere eller mindre røde, Hasse
Page 108 and 109: 3. Kolde nætter i forbindelse med
Page 110 and 111: El transporterer næsten ingen stof
Page 112 and 113: nogle yderst karakteristiske, ja je
Page 116 and 117: sig stillet over for uredelighed el
Page 118 and 119: så meget for. Vi blev ikke gode ve
show all

Volume 2,1 (1963) - Dansk Dendrologisk Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?