Volume 2,1 (1963) - Dansk Dendrologisk Forening
Volume 2,1 (1963) - Dansk Dendrologisk Forening
Volume 2,1 (1963) - Dansk Dendrologisk Forening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
NEKROLOG<br />
Kai Gram<br />
27. april 1897 - 25. juni 1961<br />
Optryk fra Årsskrift 1962 fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole<br />
(s. 226-229)<br />
KAI GRAM'S livsvirke som botaniker blev bestemt allerede fra barndommen,<br />
idet såvel hans far lægen, professor CHR. GRAM som hans<br />
onkel juristen, professor JULIUS LASSEN var meget botanisk interesserede<br />
og tidligt vakte hans interesse for naturen og specielt botanikken.<br />
Disse påvirkninger i forbindelse med et umætteligt videbegær<br />
og en enestående iagttagelsesevne, der yderligere var kombineret<br />
med en særdeles god hukommelse, bevirkede, at Gram<br />
efterhånden kom i besiddelse af en alsidig og meget stor botanisk<br />
viden - også indenfor mange andre fag var Gram meget vidende.<br />
Man kunne få svar på næsten alt hos ham, og vidste han ikke svaret,<br />
helmede han ikke, før han havde fået belyst problemet enten via<br />
litteraturen eller ved selvstændige undersøgelser. Dette forhold bevirkede<br />
i øvrigt, at frokostbordet på botanisk afdeling mere prægedes<br />
af håndbøger, særtryk, plantedele og herbarieark end af den<br />
mad, der fortæredes.<br />
En enestående hjælpsomhed var et vigtigt karaktertræk ved Gram.<br />
Dette virkede selvfølgelig hæmmende på hans skriftlige produktion,<br />
der i øvrigt også hæmmedes af en meget udpræget, og efter hans<br />
nærmeste medarbejderes mening meget stærkt overdreven, selvkritik,<br />
men des mere virkede hans hjælpsomhed fremmende på hans<br />
lærervirksomhed. Som lærer var Gram enestående, så snart han<br />
mærkede interesse for sit fag. Man var næsten aldrig sammen med<br />
ham uden at lære noget.<br />
Et andet væsentligt karaktertræk var hans ubetingede retlinethed<br />
og retsind. Han var reel i alle henseender og stillede meget store krav<br />
specielt til sig selv, og tolererede for eget vedkommende ikke den<br />
mindste afvigelse, medens hans menneskelighed gjorde ham mere<br />
overbærende over for andre — dog kun til en vis grænse. Følte han