Volume 2,1 (1963) - Dansk Dendrologisk Forening

More documents

Recommendations

Info

anchlets and being a slender and tall tree, reaching 50 m and a little more, thus at a distance having just the same appearance as P. Engelmanrii. Like this it grows on the high mountains but only on dry, often somewhat poor soil, while Engelmanni in typical specimens stood on rich wet soil along the streams and the drainage from the snowpatches and between these two types of growing places there was no end at all in the variation of the intermediate forms only arranged in such a way, that the nearer we got to the wet growing places the more dominating grew the Engelmanni-characters and vice versa. Thus we may conclude that Picea glauca and P. Engelmanni are two ends of the same complex connected by P. Albertiana, and I find it reasonable to give them all the range of true species. I feel convinced that all sorts of intergrades between P. Albertiana and P. glauca may be found in Alberta and eastwards. Picea sitchensis and P. Engelmanni never share growing place, the former being a lowland tree only climbing (along the streams) to a few hundred m, while the second never descends below 1000 m above sea level. Between these two altitudes single spruce trees may be found showing clearly intermediate characters in cones, needles and bark. I have seen such in the Mount Rainier National Park and near The Wind River Experiment Station where mr. LEO ISAAC told me, that there were some curious types of P. Engelmanni far below its normal ocurrence. I have not been able to solve whether these few trees have to be considered as hybrids or true intermediates growing in intermediate altitude; I did not see seeds in the old empty cones nor any seedlings below the old trees. Further investigations are needed. Finally I want to postulate that intermediate forms also must exist between P. Engelmanni and P. pungens. We have had such an intermediate tree in Charlottenlund Forest Botanical Garden, but it may of course be the result of seed collection in an arboretum. Thus I think that we have to deal with 5 distinct but closely allied species belonging to two different of the taxonomists sections: Eupicea and Cassicta. The five species may be arranged as follows. P. sitchensis — P. Albertiana P. glauca \ It P. Engelmanni f P. pungens Many other similar cases may be found among other taxonomical units all over the world.
Spredte oplysninger om løvspringets tidspunkt og forløb hos nogle af vore skovtræer Artikel i Forstlig Budstikke 5. juni 1955 Professor, dr. phil. K. GRAM, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, afdelingen for systematisk botanik, giver i det følgende, efter opfordring fra redaktionen, nogle oplysninger om løvspringet, idet løvspringet her i landet i år er foregået ret uregelmæssigt. - Hvorfor er Bøg i år - mod sædvane - helt grøn førend Lærk og Birk? Det har forbavset mange i år at se Bøgen helt grøn, mens Lærken og Birken kun lige viste den spæde begyndelse til sommerens dragt. Men ser vi lidt på forhåndenværende data om løvspring, bliver det muligt at placere fænomenet under en større sammenhæng. Jeg benytter her det materiale, som fra 1867 til 1915 er indsamlet i Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles have og offentliggjort på følgende måde: Botanisk Tidsskrift 2. række 3. bd. (bd. 7), 1873, p. 167; 3. række 3. bd. (bd. 11), 1879, p. 57; bd. 14, 1884, p. 1; og bd. 17, 1889, p. 153; samt i Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Årsskrift 1919, p. 308. De 4 første afhandlinger, der omfatter iagttagelser fra årene 1867-1883 har været genstand for en statistisk og meget kritisk behandling af OPPERMANN (Skovplanternes periodiske Livsytringer, Tidsskrift f. Skovvæsen bd. II, 1890, p. 1). OPPERMANN hæfter sig især ved datoerne for »træet fuldt udsprunget« (sml. nedenfor), da denne angiver tidspunktet for begyndelsen af sommerens produktion; en passant nævner han også, udfra statistiske beregninger, at man kan være sikker på, at skoven er helt grøn til grundlovsdag (se også skemaet nedenfor). Middeldatoen for Bøgen fuldt udsprunget er 15. maj, og denne dato ser man ofte nævnt i pressen, når der skrives om Bøgens løvspring, skønt den ikke har interesse for almindelige mennesker, der snarere opfatter tidspunktet for »halvt udsprunget« (9. maj) eller måske endda »første løvblad synligt« (1. maj) som udspringsdato for Bøgen. Man må her også huske, at Bøgens løvspring er meget mere voldsomt og iøjnefaldende end de fleste andre træers og af en helt anden karakter end den langsomme udfoldelse af bladene hos f. eks. Lærk og Birk.
Page 1 and 2:
DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Heste
Page 3 and 4:
FORORD I eftersommeren 1961, straks
Page 5 and 6:
Træer, hvorfor træer? Kronik i »
Page 7:
værdifulde træer. I 1850 fandt ma
Page 10 and 11:
12 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT II
Page 12 and 13:
Vore træer og buske Radio-foredrag
Page 14 and 15:
Studiet af vedplanter, af deres sl
Page 16 and 17:
13 år gammelt og altså i sin vord
Page 18 and 19:
Om trækronernes form Foredrag ved
Page 20 and 21:
22 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT II
Page 22:
Alm. Eg, 2 forskellige typer. Grib
Page 25 and 26:
Ær, lidt ældre, begyndt at blomst
Page 28 and 29:
ctr. f \>; Vortebirk, endnu ældre,
Page 31 and 32:
Alm. Eg, unge med hel og med spoler
Page 33 and 34:
Bøg, flere unge med mere el. mindr
Page 35 and 36: Alm. Elm, ung og ældre, typisk aks
Page 37 and 38: Alm. Lind, 3 unge træer til højre
Page 40 and 41: Pære, ung vildform med fin akse, d
Page 42 and 43: særdeles veldefineret, men det må
Page 44 and 45: som meget væsentlige ved mikroklim
Page 46 and 47: 4 5 6 7 8 9 1011 12 1 2 3 4 5 6 7 8
Page 49 and 50: 0 15. MIAMI 16. KEE LUNG *
Page 51 and 52: 40 30 101112 1 2 3 4 5 6 7 6 9 5 6
Page 53: klimatisk og edafisk bestemt, er af
Page 56 and 57: af det sagte, at det er en temmelig
Page 58 and 59: her, og de viser næsten alle tydel
Page 60 and 61: Systematisk botanik og dendrologi I
Page 62 and 63: eskedent vederlag har afholdt ca. h
Page 64 and 65: fik OSTENFELD professoratet i botan
Page 66 and 67: meget store forøgelse af timetalle
Page 68 and 69: Den botaniske nomenklatur Foredrag
Page 70 and 71: 72 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT II
Page 72 and 73: mod Scandalida Adans. 1763. Ailanth
Page 80 and 81: specimen, the description of which
Page 82 and 83: Pinus contorta, Shore Pine or Shrub
Page 84 and 85: Lowiana with grandzs-pollen and got
Page 88 and 89: De nedenfor i skemaet meddelte dato
Page 90 and 91: Løvspringet Foredrag i Dansk Dendr
Page 92 and 93: exeptionelt lave vintertemperaturer
Page 94 and 95: ligt ved udspringsfænomenerne og k
Page 96 and 97: disse forsøg. Det lykkedes ikke, d
Page 98 and 99: lig hurtigere. Andre, som f. eks. B
Page 100 and 101: Skal jeg til slut give en oversigt
Page 102 and 103: højskolens træ. Middeldato for ud
Page 104 and 105: Vedbend (Hedera helix) angives til
Page 106 and 107: live mere eller mindre røde, Hasse
Page 108 and 109: 3. Kolde nætter i forbindelse med
Page 110 and 111: El transporterer næsten ingen stof
Page 112 and 113: nogle yderst karakteristiske, ja je
Page 114 and 115: art i virkeligheden ikke en realite
Page 116 and 117: sig stillet over for uredelighed el
Page 118 and 119: så meget for. Vi blev ikke gode ve
show all

Volume 2,1 (1963) - Dansk Dendrologisk Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?