Volume 2,1 (1963) - Dansk Dendrologisk Forening

More documents

Recommendations

Info

Pære, ung vildform med fin akse, den bluffer ikke og burde prøves som skovtræ. Det ville være en smuk opgave for vore forstmænd i dette H. C. Andersen år at starte en plantning af Pære som skovtræ til minde om eventyret »Lykken kan ligge i en pind« for pinden var af et Pæretræ.
Tropernes skove, biologisk belyst En kort og fragmentarisk oversigt Foredrag for »<strong>Dansk</strong>e Forstkandidaters <strong>Forening</strong>s Udlandsudvalg« 7. juni 1955 Ved skov forstår man som bekendt et plantesamfund, hvor mindst een træformet vedplante er - i det mindste fysognomisk - dominerende, men det må straks præciseres, at det er et samfund, hvori ikke blot oftest talrige andre planter, makroskopiske som mikroskopiske, men også et rigt dyreliv indgår som uundværlige led i de biologiske processer, der opretholder, fornyer og ændrer skovens karakter og sammensætning. Næppe noget plantesamfund med de dertil hørende dyr vil — selv uden induceret kårændring — være i helt stabil ligevægt, men være underkastet en udvikling, der medfører autonome ændringer i de edafiske og klimatiske kår, ændringer som kan gribe afgørende ind i samfundets struktur og gennem tiderne helt ændre dets karakter. Man taler om pionersamfund, overgangssamfund og klimaxsamfund, og over meget store dele af vor klodes landområder betragter man skov, taget som et fællesbegreb, som klimaxvegetationen. De områder, hvor skov ikke menes at være vegetations-successionens slutfase, er fortrinsvis de extremt kolde egne (polarlandene og højfjeldet) eller de extremt tørre egne (savanner, pampas, stepper, prairier og ørkner), men også edafiske forhold kan udelukke skovsamfundets endelige sejr: giftige stoffer i jordbunden, salt (NaCl m.m.), der dog ikke overalt, især ikke i troperne, udelukker trævækst (mangrove-vegetationen f. eks.), og mere eller mindre goldhed; uforvitrede klipper, udvasket sand eller flyvesand, dog vil med tiden - om klimaet tillader det - de golde jorder iklædes en vegetation, der godt kan få et skovsamfund som klimax. Skovsamfundet selv gennemløber også en udvikling fra pionertræernes skov gennem forskellige stadier til det, som vi kalder klimaxtræernes skov. Klimaxskoven, som man kan kalde den, forekommer over store dele af de tempererede klimaters skovbælte
Page 1 and 2: DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Heste
Page 3 and 4: FORORD I eftersommeren 1961, straks
Page 5 and 6: Træer, hvorfor træer? Kronik i »
Page 7: værdifulde træer. I 1850 fandt ma
Page 10 and 11: 12 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT II
Page 12 and 13: Vore træer og buske Radio-foredrag
Page 14 and 15: Studiet af vedplanter, af deres sl
Page 16 and 17: 13 år gammelt og altså i sin vord
Page 18 and 19: Om trækronernes form Foredrag ved
Page 22: Alm. Eg, 2 forskellige typer. Grib
Page 25 and 26: Ær, lidt ældre, begyndt at blomst
Page 28 and 29: ctr. f \>; Vortebirk, endnu ældre,
Page 31 and 32: Alm. Eg, unge med hel og med spoler
Page 33 and 34: Bøg, flere unge med mere el. mindr
Page 35 and 36: Alm. Elm, ung og ældre, typisk aks
Page 37 and 38: Alm. Lind, 3 unge træer til højre
Page 42 and 43: særdeles veldefineret, men det må
Page 44 and 45: som meget væsentlige ved mikroklim
Page 46 and 47: 4 5 6 7 8 9 1011 12 1 2 3 4 5 6 7 8
Page 49 and 50: 0 15. MIAMI 16. KEE LUNG *
Page 51 and 52: 40 30 101112 1 2 3 4 5 6 7 6 9 5 6
Page 53: klimatisk og edafisk bestemt, er af
Page 56 and 57: af det sagte, at det er en temmelig
Page 58 and 59: her, og de viser næsten alle tydel
Page 60 and 61: Systematisk botanik og dendrologi I
Page 62 and 63: eskedent vederlag har afholdt ca. h
Page 64 and 65: fik OSTENFELD professoratet i botan
Page 66 and 67: meget store forøgelse af timetalle
Page 68 and 69: Den botaniske nomenklatur Foredrag
Page 72 and 73: mod Scandalida Adans. 1763. Ailanth
Page 80 and 81: specimen, the description of which
Page 82 and 83: Pinus contorta, Shore Pine or Shrub
Page 84 and 85: Lowiana with grandzs-pollen and got
Page 86 and 87: anchlets and being a slender and ta
Page 88 and 89: De nedenfor i skemaet meddelte dato
Page 90 and 91:
Løvspringet Foredrag i Dansk Dendr
Page 92 and 93:
exeptionelt lave vintertemperaturer
Page 94 and 95:
ligt ved udspringsfænomenerne og k
Page 96 and 97:
disse forsøg. Det lykkedes ikke, d
Page 98 and 99:
lig hurtigere. Andre, som f. eks. B
Page 100 and 101:
Skal jeg til slut give en oversigt
Page 102 and 103:
højskolens træ. Middeldato for ud
Page 104 and 105:
Vedbend (Hedera helix) angives til
Page 106 and 107:
live mere eller mindre røde, Hasse
Page 108 and 109:
3. Kolde nætter i forbindelse med
Page 110 and 111:
El transporterer næsten ingen stof
Page 112 and 113:
nogle yderst karakteristiske, ja je
Page 114 and 115:
art i virkeligheden ikke en realite
Page 116 and 117:
sig stillet over for uredelighed el
Page 118 and 119:
så meget for. Vi blev ikke gode ve
show all

Volume 2,1 (1963) - Dansk Dendrologisk Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?