December 2004 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
December 2004 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
December 2004 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB<br />
Fredens<br />
kr<strong>af</strong>t<br />
PRÆSIDENT JAMES E. FAUST<br />
Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab<br />
Jeg glæder mig sammen med jer i<br />
denne vidunderlige højtid. Jeg er så<br />
gammel, at jeg har fejret jul mange<br />
gange. Som årene går, og efterhånden som<br />
jeg bliver ældre, holder jeg mere og mere <strong>af</strong><br />
disse særlige højtider. Måske skyldes det, at<br />
der er mange flere end blot vore egne børn<br />
og deres familier at elske og blive elsket <strong>af</strong>.<br />
Nogle <strong>af</strong> de juleoplevelser, der står skarpest<br />
prentet i min hukommelse, er dem, jeg<br />
har tilbragt borte fra hjemmet og mine kære,<br />
mens jeg gjorde tjeneste i missionsmarken<br />
eller i militæret. Mens jeg var i militæret under<br />
anden verdenskrig, spekulerede jeg hvert år<br />
til jul på, hvornår krigens forfærdelige lidelser<br />
mon ville ophøre, så vi alle kunne rejse hjem.<br />
Og når vi sang, »fred på jord, Guds velbehag,« 1<br />
tænkte jeg på, om de tyskere og japanere,<br />
som var kristne, også sang dette velkendte<br />
omkvæd med samme længsel i hjertet. Det<br />
hele endte for 59 år siden, da to atombomber<br />
blev kastet over Japan. Aldrig før havde menneskeheden<br />
været vidne til en så ødelæggende<br />
kr<strong>af</strong>t. I vores hjerte var der en frygt for<br />
dyret, der nu var blevet sluppet løs.<br />
Jeg vil gerne fortælle en beretning, som er<br />
blevet fortalt <strong>af</strong> Kenneth J. Brown, der tjente<br />
som amerikansk marinesoldat i Japan, efter<br />
at bomben var blevet kastet. Hans gribende<br />
beretning om en kristen japaner, han mødte<br />
ved juletid i Nagasaki, lyder således:<br />
»Jeg så ham gå væk fra gaden og op ad<br />
den sti, der førte til vores barak. Han nærmede<br />
sig tøvende. Da han kom hen til mig,<br />
slog han sin paraply ned og stod længe uden<br />
at sige noget. Hans tynde frakke emmede<br />
i den kolde regn, som faldt fra den samme<br />
himmel, som tre måneder forinden havde<br />
bragt død over næsten halvdelen <strong>af</strong> indbyggerne<br />
i hans by. Jeg var overbevist om, at det<br />
måtte kræve et særligt mod, at skulle henvende<br />
sig til ens erobrere uden invitation.<br />
Det var ikke så sært, at han tøvede.<br />
Hans høflige buk var ikke et tegn på<br />
underkastelse. Hans brede skuldre og løftede<br />
hoved fik mig til at føle, at jeg så op på<br />
ham, skønt ... jeg var mindst et hoved højere<br />
end han. Jeg husker, at det pinte mig, at jeg<br />
endnu ikke havde vænnet mig til det næsten<br />
blinde udtryk i øjnene på dem, som havde<br />
<strong>Kristi</strong> kr<strong>af</strong>t har h<strong>af</strong>t en<br />
positiv indflydelse på<br />
hærskarer <strong>af</strong> hans<br />
disciple på jorden i<br />
mere end 2000 år. Det<br />
er den kr<strong>af</strong>t, der ligger<br />
i kundskaben om, at<br />
<strong>Jesu</strong>s Kristus er vor<br />
Forløser og vor Frelser.<br />
LIAHONA DECEMBER <strong>2004</strong> 3
Change language