December 2004 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

L14
Det begyndte at sne kraftigere. De store fnug lagde
sig på hendes øjenvipper og skjulte stien. Annie så frem
for sig og kæmpede for at finde stien. »Mon det er vores
hus?« tænkte hun, da hun fik øje på konturerne af noget
sort i den hvirvlende sne. Men det var kun en klynge
træer. Annie var forvirret. »Hvor er jeg?« tænkte hun.
»Hvorfor ligner bjergene kæmper?« Hun havde det som
om, hun drømte.
De store snedriver lignede varme, hvide senge af
dun. Hun fik lyst til at standse og lægge sig til at sove.
I begyndelsen modstod hun fristelsen ved at tænke på
sit hjem. Hun vadede videre med kålhovedet under
armen. Hendes ben føltes stive som træben. Men til
sidst gav hendes trætte ben efter under hende, og hun
lagde sig ned og svøbte sig i et blødt tæppe af sne.
Derhjemme stirrede Annies far ud på snestormen.
Hvor blev Annie af? Han pakkede sig godt ind i sin tykke
frakke og greb sin lygte. Han skyndte sig ned ad stien,
mens han råbte: »Annie, Annie!«
Ved siden af et kæmpestort grantræ lagde han mærke
til en mystisk forhøjning. Han styrtede derhen, mens
han svingede sin lygte. I det svage lys så han en bleg
skikkelse i sneen. Var det mon Annie? Han fór hen til
hende, tog hende op i favnen og svøbte sin pelsfrakke
om hende.
»Kære Gud,« bad han, »lad hende leve.«
Et svagt åndedrag fik Annies læber til at bevæge sig,
og hun klynkede: »Papa.«
»Annie, du er i live! Det er et mirakel!« græd han.
»Gud har skånet dig med et særligt formål.«
❄ ❄ ❄ ❄ ❄
Ni år senere blev Annie gift med Søren Hansen.
De fik otte børn. Da Søren døde, forsørgede
Annie sine børn ved at sælge savsmuld til slagterforretninger.
Hver dag spændte hun sin gule pony
for sin lille vogn og kørte et læs savsmuld til det nærliggende
Oslo.
En dag, da Annie nærmede sig markedspladsen,
hørte hun en underlig støj. To unge mænd talte
til en flok mennesker, der havde samlet sig ved et
grøntsagsmarked. Annie var nysgerrig og stoppede
for at lytte. De talte om en profet og om Mormons
Bog.
Deres budskab greb Annie. Den 2. marts 1857 blev
hun døbt som en af de første omvendte i Norge.
Annie blev en dygtig missionær. Hun forkyndte
evangeliet for alle, som ville lytte. Selv hr. Gulbrandsen,
som ejede savværket, sluttede sig til Kirken, efter at
Annie havde undervist ham i evangeliet. Hun
»Gud vil beskytte og bevare os og bane vejen for os,
så vi kan leve og mangfoldiggøre os ... og altid gøre
hans vilje.«
Præsident Joseph F. Smith (1838-1918), Conference
Report, oktober 1905, s. 5-6.
fortsatte med at bære sit vidnesbyrd, indtil hun døde i
Norge som 81-årig. Nogle af hendes børn og børnebørn
udvandrede til Amerika.
I dag elsker hendes tipoldebørn stadig at høre om
Annie, som gik ud for at skaffe et kålhoved til jul. ●
Trisa Martin er medlem af Bountiful 30. Ward
i Bountiful Østre Stav i Utah.